En del af firkløveren

[Luna Clary Daniels]

Tråd til Timorthy Lavoie
April - 2057
Outfit

---

Foråret var kommet og det gav alle lidt mere liv og overskud. Luna havde valgt at bruge eftermiddagen i musiklokalet, hvor hun sad for sig selv og spillede mens hun slappede af. Hun savnede de gode tider med bandet, måske havde de ikke været band så længe, men hun manglede alligevel at øve med dem alle på god fod. Det havde været en mærkelig tid, men heldigvis havde Timmy da hold rimelig godt fast i øvetiderne. Derfor forventede Luna også snart, at han ville komme ind af døren og være klar til at øve.

Indtil da gik hun bare rundt lidt for sig selv og varmede stemme op. Hun sang nogle virkelig gamle Abba sange, som hendes forældre stadig lyttede til og egentlig kunne Luna godt lide dem. Hun nåede også det meste af en Celine Dion sang, før hun hørte døren gå op og hun straks vente sig om. "Timmy, hej." Hun smilede og gik hen imod ham, for at give ham et hurtig kram. "Sååh hvordan går det hos dig?" Det var altid lidt svært at smalltalke med ham, men hun gjorde da forsøget. Egentlig kendte hun ham nok bare ikke godt nok. Måske hun skulle prøve at gøre noget ved det faktisk?

[Timorthy Lavoie]

Påklædning

Timmy havde sin guitar over ryggen som han bevægede sig ind i musiklokalet. Han hørte godt den velkendte lyd af Lunas sangstemme før han skubbede døren op og gik ind i det ellers tomme lokale.
Han mødte Luna med et venligt smil. ”Halløj.” Hilste han venligt og gik ind. Han og Luna havde heldigvis holdt gang i deres øvelsestider så bandet da ikke var gået helt i stå. Timmy havde det nok stadigvæk lidt underigt ved hele situationen for det lod til at Luna både snakkede med Ever og vidst også Yuri igen, hvilket måske fik ham til lidt at føle at problemet måske havde skyldtes ham? Der havde ligget noget imellem linjerne i den lille gruppe inden de brød op og Timmy havde måske ikke følt at han havde været en del af det. Problemerne var da først startet som han var dukket op.
Spørgsmålet kom bag på ham og han blinkede en anelse forundret, ”øhm det går...godt nok.” Sagde han en smule undrene og smilede imod hende. Heldigvis var Eddie begyndt på skolen, det havde virkelig lige været det der manglede, en gammel bekendt så han rigtigt kunne føle sig helt hjemme igen. Stella var selvfølgelig også en meget vigtig faktor i den lining. Han elskede sin kæretse så højt. ”Hvad med dig?” Sendte han prøvende spørgsmålet tilbage.

[Luna Clary Daniels]

Stemningen var akavet imellem dem, eller blev det hvert fald hurtigt efter at Luna havde spurgt til hvordan han havde det, men omvendt kunne de jo ikke blive ved med kun at snakke “professionelt. Der måtte også snart noget personligt på banen, hvis dette her skulle lykkes.
Luna kløede sig lidt ved øjet, før hun gik tættere på Timmy, der var jo ingen grund til at råbe. ”Jeg har forsøgt at snakke med både Yuri Faa og @themadhatterwasher21. De ved vi stadig øver og jeg håber de ved, at de altid er velkomne til at øve igen.”
Luna havde godt kunne høre på Timmy, at spørgsmålet var kommet bag på ham, hvilket egentlig gav hende lidt dårlig samvittighed. ”Jeg er ked af bandet gik fra hinanden ligesom du kom ind næsten. Det var jo nok ikke det du havde regnet med, da du ville være med” Hun satte sig på et af bordene i lokalet og hægtede den ene fod fat på bordkanten med sin hæl. ”Jeg ville gerne have givet dig en bedre indslusning i bandet. Du er en rigtig god musiker. Men ellers… personligt føler jeg ikke jeg ved så meget om dig” - ”Ikke at det her skal være et forhør selvfølgelig!” lød det hurtigt fra hende mens hun viftede med hænderne. ”Men jeg tænkte på om du havde lyst til bare at snakke lidt. Du ved lære hinanden ordentligt at kende?”

[Timorthy Lavoie]

Det var nu ikke fordi at Timmy ikke satte pris på den lille gestus at hun spurgte ind til hvordan han havde det, for ærligt syntes han at Luna virkede som en virkelig cool person, og han ville gerne lærer hende bedre at kende, men igen var det bare kommet lidt uventet.
”Oh, jamen selvfølgelig.” Sagde han og holdt en kort pause, ”I lader også til at være ret gode venner, så jeg håber at I får det løst.” Sagde han varmt. Han havde på nuværende tidspunkt ikke snakket med nogen af dem siden “splittelsen” af bandet, hvis man kunne kalde det det.
Hendes beklagelse fik ham til at smile let, ”det kunne du ikke vide, jeg skulle måske bare ikke have startet den snak.” Han skar en mild grimasse. Havde han holdt sin mund, havde Yuri og Ever ikke endt med at skulle forsvare deres forhold….eller mangel på samme. Timmy kunne ærlig talt ikke helt finde ud af hvad det havde gået ud på.
Hun havde slet ingen anelse om hvor rart det var at hun sagde det, langsomt trak han sin guitar af og stillede den fra sig op af væggen. ”Vi har vidst heller aldrig rigtig snakket sammen på den måde,” indrømmede han så. Det var jo ikke kun hendes skyld, men Timmy havde nok heller ikke ville presse sig på. ”Men det vil jeg rigtig gerne.” Han gik frem mod bordet hvor hun sad og hævede sig op ved siden af hende. Han lod benen hænge udover kanten og svingede let med dem før han krydsede dem ved anklerne. ”Sååh hvordan skal vi begynde?” Han kunne ikke lade være med at slå en mild latter op, ”sorry, det er ikke for at gøre det akavet.” En ny grimasse blev skåret og han førte en hånd gennem de strittende grønne lokker.

[Luna Clary Daniels]

Det var stadig et ømt punkt for Luna at snakke om i sommers, hvor bandet var gået fra hinanden, men hun kunne også godt mærke hun var glad for at have haft Timmy i den tid. måske havde de ikke snakket meget sammen på det personlige plan, men det var rart nok at have haft en at jame med. "Tja jeg ved det ikke rigtig. Yuri og jeg har været gode venner siden første år og Yuri og Ever har et bånd, jeg ikke altid helt er en del af, så... Jeg ved ikke. Det var fedt da vi startede bandet, men vi havde faktisk ikke været sammen som band så længe, før du kom til. Det nok bare fordi vi samtidig har kendt hinanden længere som venner." Hun sendte ham et lille smil. 
Luna ønskede ikke at holde Timmy udenfor, men i og med han først var startet på skolen for et lille år siden, havde de ikke nået at få det samme venskab, som hun havde med de to andre. Det generede hende da også, men samtidig vidste hun også at hun måske ikke helt havde prioriteret det så høj pga Spencer. Hun smilede dog venligt, da Timmy nævnte samtalen fra i sommers. "Jeg synes det var en fin samtale, jeg blev bare så ked af at de løj overfor mig. Alle har hemmeligheder, men måden man håndtere det på definere ofte folk. jeg... undskyld det ikke relevant lige nu. Men du skal ikke have dårlig samvittighed over snakken dengang. Det var ikke din skyld." Luna strøg ham venskabeligt over armen og smilede på nu. Det var lidt uvirkeligt at sidde der og snakke med Timmy som om de ikke kendte hinanden når de havde øvet hver uge i et halvt år. Det gjorde hende dog glad, at han også ville snakke lidt med hende, hvilket gjorde at hun satte sig bedre til rette på bordet og drejede sig om imod ham, så det ene ben lå lidt og danede en trekant. "Hmm.. Du er kærester med Stella ikke? mhm.. Stella Todd? og så ved jeg du er tilflytter fra Frankrig. En del af quidditchholdet også. hmm..." Hun ønskede ikke at det skulle lyde som et forhør, men det lå heller ikke til hende at snakke om sig selv. "Hvad synes du egentlig om Hogwarts? Nu du sådan kommer udefra, synes du, at du er blevet taget godt imod?"

[Timorthy Lavoie]

Timmy nikkede forstående. Det gav ret god mening. Sådan var det jo med venskaber, det kunne godt være svært at komme ind udefra. Luna virkede som en rigtig sød pige og Timmy følte da at han klikkede ret godt med hende. Hun havde nu en god pointe i det hun sagde. "Jeg må erkende at jeg ikke kender dem godt nok til at vide hvad der var ægte og hvad der var løgn." Erkendte han med et let skævt smil. "Men du har ret. Det er aldrig fedt at blive løjet overfor." Den del kunne han nu godt sætte sig ind i.
Endnu et skævt smil blev tilskænket hende som hun blidt strøg hans arm med kommentaren om at det ikke var hans skyld, "det er pænt af dig at sige." Der var en oprigtighed i hans stemme ved de ord.
Smilet voksde sig større og en forelsket glæde strålede i de brune øjne ved benævnelsen af Stella. "Ja, Stella og jeg er sammen. Kender I hinanden?" Han vidste godt at Stella ikke havde så mange venner på skolen og det gjorde ham egentlig lidt trist at tænke på fordi hun var sådan en fantastisk pige. "Jeg jeg gik på Beauxbatons før, men min mor blev syg så efter hun gik bort flyttede jeg ind ved min onkel i England. Jeg har aldrig kendt min far." Det var en ret personlig ting for ham, men han ønskede også at give dette fohåbeligt nye venskab en god start ved at udvise tillid.
Spørgsmålet fik ham til at smile, "ja altså, eftersom hende der tog imod mig nu er min kæreste må man sige at det gik ret godt." Dette blev sagt med et let grin hvorefter han rystede en smule på hovedet af sig selv. "Ej..jeg vil ikke lyve, det kan godt være svært "bare lige" at komme ind på en ny skole, med nye mennesker. Især når man starter så sent. Folk har skabt alle de her dybe relationer som man selv lige har måtte efterlade...giver det mening?" Han trak det ene ben lidt op til sig og rømmede sig så, "så du er sammen med ham fra Slytherin, right? Hvordan lærte I hinanden at kende? Jeg har hørt nogle ret vilde rygter om ham." Timmy skar en let grimasse.

[Luna Clary Daniels]

"Men selv fa jeg sagde de ikke behøvede at lyve, så fortsatte de jo. Det gjorde virkelig ondt. Jeg frygter stadig om Yuri og jeg rigtig kan blive venner igen, men altså det må ligge lidt ved hende. Jeg ville bare ønske hun kunne tilgive sig selv også." Luna havde lidt en ide om at det var der problemet var. Det var lidt Yuri Faa i en nøddeskal, når der skete noget endte hun næsten altid med at kigge indad. Det var synd, fordi hun ellers var en virkelig god veninde. 
Luna trak lidt på skuldrene, som Timmy gav hende ret. "Måske er det forkert af mig, men jeg ville meget hellere, at man bare siger det er personligt,hvis der er noget man ikke vil sige, end at lyve, men... Måske det bare er mig. Ever fik jeg da heldigvis snakket med." Det havde været en god samtale og Luna havde egentlig ret hurtigt accepteret hans grund, for hvorfor han i første omgang havde løjet, hun kunne da godt forstå det, men altså Værre var det heller ikke. Hele situationen dengang i sommers var bare blevet noget rigtig rod. 
Som Timmy så spurgte ind til Stella måtte hun ryste lidt på hovedet. "Desværre kender jeg hende ikke så godt nej. Alt ved er det jeg får med rundt omkring. Hvordan Beatrix er efter hende. Jeg hørte om episoden med Sneglene, det gjorde mig virkelig gal! Nogen burde virkelig Gøre noget!" Det var tydeligt at høre på Luna at hun ikke brød sig om, at folk blev behandlet på den måde som Stella gjorde. Luna snakkede de smås stemmer, hvert fald når hun fik lov til dig, og hun gjorde altid hvad hun kunne for at hjælpe andre, men Stella havde hun endnu ikke fået lov til at hjælpe. Derfor blev den del hurtigt svær. "Hun er heldig at hun har dig. Jeg hørte noget med at hun faktisk... næsten havde vundet en duel imod  @themadhatterwasher12. Det er ret cool og velfortjent." Lød det fra Luna. Det bedste man kunne gøre for sig selv, var at bekæmpe sine dæmoner og vise sit værd. Det var det hun selv gjorde med Owen og Jayson. Det var dog ikke så alvorligt. Heldigvis var det også sjældent mere at nogen kaldt hende for mudderblod. Så det måtte jo også bevise at hun havde vundet den kamp. Blikket blev dog sørgmodigt som hun igen så på Timmy. "Det gør mig ondt med din mor... og vel også din far. Det kan ikke altid være let. Hvad så med din onkel, er han sød nok?" spurgte man Luna kunne onkler og tanter sommetider næsten være sødere end ens egne forældre, men det var måske bare fordi de ofte havde nogle lidt andre aktier investeret i en. "Men jeg er glad for du føler dig velkommen, eller følte, du er jo en af vor nu. For mig har det stor betydning at man føler sig vellidt om ikke andre, så bare af nogen. Det må være næsten skræmmende at skifte så sent. Godt Stella var der til dig så. Hun virker nu meget sød." Hun smilede lidt som Spencer blev nævnt. "Jo Spencer. vi har faktisk været sammen længe efterhånden. Siden i sommers engang. men øhm.. hvor nørdet det end lyder, så forelskede jeg mig i ham, da vi blev sat i gruppe sammen her i skolen. Han... hmm... Jeg vil ikke sige han slog benene væk under mig, men på en måde tryllebandt han mig fordi han er så... mystisk. Han virker til at have så mange lag og... nej undskyld, det gider du sikkert ikke høre om." Hun kom til at grine, da Timmy nævnte rygterne omkring Spencer. "Så hvilke rygter har du hørt? Påsatte brande? druknede hundehvalpe eller noget om vold mod plejefamilierne? Der er meget spændende i omløb, men helt ærligt, det er bare rygter, han gør ikke rigtig noget fortræd.

[Timorthy Lavoie]

Timmy lyttede til hende med et lidt sørgmodigt udtryk, "Uanset hvad, så håber jeg at I får det løst." Han forsøgte sig med et let opmuntrende smil. "Men det er godt at du og Ever fik talt ud om tingene." Timmy havde ikke snakket med nogen af dem, så igen stod han lidt på sidelinjen uden at kunne gøre så meget. Hvis bandet skulle samles igen, lå den lidt hos de øvrige tre medlemmer.
Han nikkede og man kunne se et sjældent strejf af vrede i hans mørke øjne, "ja Beatrix er forfærdelig! Jeg håber virkelig at hun bliver bortvist en dag." Det kunne være fedt, men eftersom de alle næremede sig sommerferien på deres sidste årgang, virkede det ikke rigtigt til at det ville komme til at ske. Han smilede dog taknemligt som Luna påpegede at Stella var heldig hun havde ham, "ja en duel der endte med hun fik tæsk og måtte på hospitalsfløjet." Mumlede han en kende bitter. Endnu en ting Beatrix var sluppet godt afsted med.
"Mange tak." Det var stadigvæk svært at snakke om sin mor, skønt det var et års tid siden, dog var han faldet godt på plads hos sin onkel. "Ja, min onkel D, han er god nok." Svarede han med et lille grin Darcel Montaque Lavoie var ikke vanvittig begejstret for det kælenavn, men det forhindrede ikke Timmy i at bruge det flittigt.
Timmy nikkede let og kløede sig i nakken, "hun er den bedste," sagde han uden den mindste tøven, endnu en understregning af hvor meget den lille løve betød for ham.
Den grønhårede dreng lo og slog ud med hånden, "jo fortæl endelig, vi skulle jo lære hinanden at kende, right?" Han blinkede muntert. Han havde nu ikke noget imod at høre om hende og Spencer, mest fordi han faktisk var lidt nysgerrig på deres forhold. Spencer virkede bare ikke rigtigt som cuddle-typen. Timmy grinede lidt sammen med hende før han forsøgte at erindre hvad han havde hørt, "ja altså, som du siger, går der rygter om at han satte ild til sine forældres hus og de døde i branden og det er derfor han bor på børnehjem." Han skævede til hende.

[Luna Clary Daniels]

Luna smilede til ham og Lagde en hånd på hans arm. "Vi-" Rettede hun ham med et smil. "vi skal nok få det løst. Timmy Du er en del af bandet. det må du ikke glemme selv heller."  Nok var der ikke meget i netop denne situation, som Timmy kunne gøre, men hun ønskede ikke at han trak sig fra bandet, bare fordi han ikke lige var en del af konflikten. Måske var det netop ham, som kunne samle dem igen. Ikke alene selvfølgelig, men fordi han ikke havde nogen følelser i klemme var det måske lettere for ham at se tingene fra sin objektive sider. "Ja, det var lidt underlidt med Ever, han sagde nogle ting, som... hmm.. det overraskede mig bare virkelig ikke og det hele ville have været anderledes, hvis bare han havde sagt det fra start af, men jeg forstår ham nok egentlig godt." Så tav hun igen. Hun skulle jo ikke gerne være den der afslørede Ever for Timmy. Det var hans historie at fortælle og det ville hun helst ikke træde ind i. Så meget respekt havde hun da for fyren. 
Luna rystede på hovedet og sukkede dybt. "Jeg tror ikke du skal sætte næsen for højt op efter det desværre. Hendes far er vidst nok i skolebestyrelsen og så er hun leder af den der fuldblodsklub, som de har i hemmelighed." Det var tydeligt at se på Luna, at hun bestemt ikke var tilhænger af disse ting. Hun rettede lidt på ryggen og så på Timmy. "Men hvis du er interesseret, så har jeg en plan om at lave en klub. "Alle hjælper Alle" - Okay navnet er ikke helt på plads endnu, men ideen med det er at skabe et sted, hvor der er plads til alle. Så man ikke skal føle sig alene. Måske det også er noget for Stella?" Luna tav kort og håbede ikke Timmy ville anse hendes ord omkring Stella som værende nedværdigende, det havde bestemt ikke været hendes mening.  Hun ville jo egentlig bare Stella det bedste, også selvom de ikke kendte hinanden. Okay ja det var ikke lige det fedeste at Stella var endt på sygefløjen. Hvorfor var det altid de gode folk, der endte der. "Jeg er ret sikker på at du er stolt af hende alligevel og at det har rykket noget i hende, hvis hun endelig stod imod sin plageånd." Roste Luna så med et lille smil. Det vidste hun hvert fald havde stor betydning for hende selv. Det var ikke altid det at vinde der var vigtigt, men at vide man havde ydet sit bedste, dét var i sandheden den egentlige sejr. Luna grinede som Timmy ville høre mere og argumenterede med at de jo skulle lære hinanden bedre at kende. Han havde ramt hovedet lige på sømmet, det var noget hun elskede. "Altså Det er lidt som at spille Tennis.." Hun kiggede på Timmy for lige at tjekke, mon han kendte til denne mugglersport? "Der skal være en til at spille bolden tilbage, med Spencer, så... Han gør bare det hele mere spændende. Mange andre er så nemme at læse og så.. påtrængende, men Spencer... Jeg kunne... Jeg... Jeg kunne drømme mig helt væk i hans blik." Det sidste af sætningen blev sagt meget stille og en forelsket udtryk gled over Luna, som hun meget mod sin natur endte med at rødme. Der var ingen tvivl om at Luna var meget forelsket. Hun endte dog med hurtigt at trække på smilebåndet over Timmys kommentar til rygterne. "Det er løgn det meste, det er bare fordi folk synes han er mærkelig, fordi han trækker sig og sjældent siger mere end et ord ad gangen. men jo han bor på børnehjem, eller det gjorde han, han har vidst fundet en eller anden at bo ved."

[Timorthy Lavoie]

Han smilede venligt til hende. Det var sødt af hende at involverer ham på den måde, skønt der nok ikke var det store han kunne gøre for at hjælpe dem. De var jo blevet uvenner over peronlige ting og ikke bandrelateret.
Timmy kunne godt fornemme at Luna ikke havde tænkt sig at sige mere omkring episoden med Ever. Han havde lyst til at spørge ind til hvad hun mente, men i det mindste lod det til at hun havde fået svar på hvad der var gået galt. Hvilket igen bevidende om at han ikke var lige så tæt med de andre. Han slog tanken fra sig og smilede, ”Det er godt at høre at han så har sagt det til dig nu.” Endnu et lille smil hvorefter han rettede blikket til et punkt på væggen imens han tænkte lidt.
Timmy sukkede en kende dramatisk, ”det burde bare ikke være et sikkerhedsnet for at kunne opføre sig på den måde.” Mumlede han. Han hadede at Beatrix slap godt fra alting. Det ville da være det eneste positive ved at skolen snart sluttede, så kunne Stella endelig få fred fra hende.
De brune øjne blev atter rettet imod Luna, ”jeg har godt hørt rygter om den, men jeg må indrømme at jeg faktisk ikke troede på dem.” Sagde han lettere forundret.
Et nyt smil fandt vej på hans læber ”en alle hjælper alle -klub?” Gentog han munters, ”hvad skal man så lave i klubben?” Hjælpe hinanden åbenlyst, men var der mere i det?
”Ja selvføgelig, men jeg ville nu ønske at udfaldet havde været anderledes.” Indrømmede han. Alene tanken om at hun havde fået tæsk gav ham helt kuldegysninger.
Der var noget virkelig glædeligt i at se Luna sidde og snakke om Spencer på den måde. Hvordan det bevidste at der var a special somone for alle. Den milde rødmen og det glædetrålende blik, han kunne næsten genkende følelserne bare ved at se dem, det var jo også sådan han havde det med Stella. ”Hvor er det fedt at I to har fundet hinanden, nu kender jeg ham ikke rigtigt, men så længe han er god ved dig.” igen kunne han ikke lade være med at tænke over rygterne. ”Så han bor på børnehjem.” Den del af rygterne lod til at være rigtig.

[Luna Clary Daniels]

Luna smilede til Timmy, det var faktisk rigtig hyggeligt at snakke med Timmy. Han var faktisk en rigtig sød fyr. men så mens hans snakkede falmede han smil lidt, og hun så på ham med triste øjne. "En af de ting Ever sagde, var at han ikke var sikker på at han ville tilbage i bandet. Han... Han føler ikke samme passion for bandet som fx jeg gør og mente det var bedst ikke at vende tilbage fordi det bare ville skabe dårlig stemning igen, men... Jeg sagde han skulle tænke over det, så ja jeg håber han skifter mening..." forklarede hun tomt mens blikket langsomt dalede imod jorden. Det var tydeligt, at hun ikke syntes om den beslutning og havde svært ved at være i den. Men bandet var netop hendes passion og hun ønskede derfor det bedste, hvilket nu led under det måske manglende medlem.
Så var det næsten nemmere at snakke om kæreste, og her var hun meget enig med Timmy. det burde virkelig være et slags sikkerhedsnet, så folk som Beatrix blev stoppet. Men verden var uretfærdig, det vidste hun allerede fra andre ting. "Det skal være en klub, hvor alle har mulighed for at føle sig velkommen og man kan få hjælp med sine problemer uanset om man er mugglerfødt, undertrygt, fattig eller hvad slags ting med går og slås med. Der skal bare være mulighed for at man mærker nogen lytter og hjælper, så man ikke står alene." forklarede hun uddybende og man kunne tydeligt høre hvordan hendes passion lyste op og at hun havde hjertet med i denne tanke om en klub. 
Hun rødmede lidt under Timmys glæde ved at hun og Spencer havde fundet sammen, det var lidt mærkeligt at sidde og snakke om. "Jeg er hvert fald rigtig glad for ham. og nej, lige nu bor han hos en mand, som vidst nok har adopteret ham, jeg er faktisk ikke helt sikker. vi snakker i så meget om det."

[Timorthy Lavoie]

Timmy kunne godt se hvordan Lunas udtryk dalede en smule. Han sukkede og niikkede så let til det hun fortalte. Det var da mega ærgerligt, men han kunne heller ikke sige at han ikke havde haft det på fornemmelsen. Mon ikke han ville have gjort noget mere for at vende tilbage ellers?
”Ja vi må se hvad der sker, og ellers er jeg sikker på at vi finder ud af det.” Sagde han opmuntrende. Han håbede nu også at Ever skiftede mening.
Han kunne nu godt lide hendes ide. Luna var en utrolig intiativrig person, som havde mange bolde i luften, hvilket på sin vis, mindede ham om ham selv. ”Det lyder som en rigtig god ide.” Roste han og smilede, ”nu er jeg godt nok snart færdig, men jeg vil meget gerne være behjælpelig frem til jeg slutter.” Sagde han overbevisende. Han vidste godt at han også skulle huske at få tid til sine skolesager med kæreste, quidditch, band, Hogquad og nu også dette her, men han elskede hele tiden at have noget at tage sig til.
Den grønhårede dreng smilede stort til hene som hun rødmede mildt, ”det er også det vigtigste. Og det er da dejligt for ham hvis han er adopteret.” Konkluderede Timmy venlligt. ”Har I så nogle planer for sommeren? Altså skal I ses i sommerferien?” Spurgte han ind.

[Luna Clary Daniels]

Ja, måske ville de finde ud af noget med bandet, måske ikke. Uanset var det jo nok lidt på lånt tid eftersom nogle af dem ville gå ud af skolen til sommer. Det var virkelig ærgerligt, men sådan var det jo bare nogengange. Måske var det meget fint bare at droppe det, og så spille musik med dem hun nu kunne. Det var jo ikke ligefrem fordi hun ønskede en fremtid som berømt bandmedlem. Hun ville egentlig erne bare gerne spille musik og sørge for der kom lækkert musik til skolens fester. Hun kunne godt lide at optræde, men det var ikke det hun ville leve af. "Det har du nok ret i. Jeg håber hvert fald på vi to kan fortsætte med at spille sammen, indtil du er færdig på skolen. Det er allerede til sommer er det ikke?" Spurgte hun for lige at tjekke op på det. Men hun vidste jo at han var et år over hende, så det måtte det næsten være. Gad vide hvad næste skoleår så ville byde på? Men det var selvfølgelig også meget tidligt at begynde at tænke over den slags allerede nu. 
Hun smilede lidt over hans holdning til hendes ide om en gruppe for minoriteter og andre som kunne have brug for hjælpen. Måske faktisk det var noget hun skulle snakke med ministeren om. Men der ville selvfølgelig snart være ministervalg, vidste hun. Det var nok meget smart lige at vente og se hvem den nye minister blev. "Jeg kunne godt bruge noget hjælp til at få det stiftet. måske også uden for skolen. Jeg har allerede lidt snak med en... særlig person. Jeg vil ikke lige nævne noget om hans hmm.. evner, men han kunne være god at have med hvert fald. Og hvis du vil hjælpe også, så tror jeg det kunne blive rigtig godt." Hvordan det helt praktisk skulle sættes på benene vidste hun ikke endnu, men hun var sikker på det nok skulle blive godt. Det fortjente folk virkelig. Måske lidt en hotline af en art. Tanken om at hjælpe fik hende til at smile. Hun kunne virkelig godt lide følelsen af at kunne hjælpe andre. 
Det var svært helt at finde noget at sige omkring Spencers mulige adoption eftersom Luna faktisk var usikker på hvor han egentlig stod. Derfor lod hun lidt emnet ligge. Spørgsmålet omkring sommerferien fik hende dog til at smile, da hun kom til at tænke på sidste års sommerferie. "Vi har ikke snakket om noget endnu, men jeg kan ikke forestille mig, at Spencer lader mig gå to måneder uden at dumpe ind forbi. Det har han en evne til. Men tjo helt sikkert at vi skal lave et eller andet. Hvad med dig og Stella?" Spurgte hun nysgerrigt.

[Timorthy Lavoie]

Timmy smilede let og nikkede så. ”Jo det er det er jeg. Det er helt mærkeligt.” Indskød han let tænksomt. Han havde selv planer om at starte på universitet når han var færdig, forhåbentlig ville han komme ind. Skønt han ikke havde snakke så mange fremtidsplaner med Stella, håbede han da også at hun ville fortsætte i den retning, sådan at de kunne følges. ”Men jo, vi to kan sagtens fortsætte med at spille frem til da.” Sagde han så. Det var lidt ærgerligt at tænke sig at det nok også ville slutte når han gik ud til sommer.
Den grønhårede dreng forstod kke helt hvad hun mente med “en særlig person” og hans “evner”, men det betød nok heller ikke noget, ”jamen sign me up, jeg vil gerne hjælpe.” Timmy gik ufattelig meget op i retfærdighed.
Tankerne blev atter ledt tilbage til ham og Stella, ”altså vi har ikke aftalt noget endnu, men jeg håber da på det.” Sagde han ærligt. ”Jeg skal også have snakket med hende om hendes planer efter Hogwarts, af en eller anden årsag er det bare lidt svært at starte op, når skolen slutter ændre alt sig jo.” Sagde han en anelse tænksomt. Han var ikke i tvivl om at han elskede Stella, og havde bestemt heller ikke planer om at de skulle splitte op bare fordi skolen sluttede, men hvor ville det være skønt hvis de begge begyndte på Universitetet.

[Luna Clary Daniels]

Timmy var virkelig en flink fyr og Luna var super glad for det venskab de var ved at få sammen. Han virkede som en god typer og en som hun kunne have meget tilfælles med. Derfor gjorde det det super ærgerligt, at han skulle stoppe på skolen til sommer. Det var ikke længe han havde nået at gå på Hogwarts, desværre, men Luna følte sig alligevel heldig over at han mødt ham. Hun nikkede forstående da han svarede hende. "Ja, det må virkelig lidt skræmmende. Spændende med skræmmende." stemte hun i med. Hun tænkte da allerede lidt på selv, at hun snart kun havde et år tilbage og hvad så? Hun vidste ikke engang hvad Spencer havde af planer for den tid. Måske havde han ingen, det kunne næsten ligne ham. - Der var intet ondt ment i denne tanke og egentlig fik den hende blot til at smile lidt for sig selv.
Det var dejligt, at han fortsat ville spille med hende, så havde hun da nogen og de ville måske kunne lave noget godt til afslutningsfesten, om så de kun var de to. Det vil også kunne styrke deres venskab, så de måske ville holde kontakten, når Timmy ikke længere gik på skolen. 
Luna smilede over at han gerne ville være en del af hendes projekt og allerede var klar til at melde ind. Hun skævede lidt til ham og så vurderende hen på ham. "Hmm.. Timmy, hvordan har du det med varulve?" Spurgte hun nok lidt direkte, men hun var nødt til at vide besked. Det ville blive en central del af deres arbejde med denne klub, så han skulle helst gerne være positiv overfor dem.
Det lød ikke til drengen endnu havde lagt de store planer for sommerferien, hvilket dog fik Luna til at smile lidt. "Du kunne jo invitere hende på skovtur en dag og så mens I er der, så kunne du spørge om hendes planer og fortælle hvad du håber på. Du holder tydeligvis meget af hende"