En del af firkløveren

[Timorthy Lavoie]

Han nikkede i enighed og så lidt frem for sig. Det var virkelig en spændende, skræmmende tid de gik i møde. ”Ved du egentlig hvad du vil efter Hogwarts? Nu har du jo godt nok et år mere, men har du nogen tanker omkring det?” Spurgte han nysgerrig ind.
Det var også en skøn tanke at de kunne forsætte med musikken, han elskede virkelig at spille, og Luna var super talentfuld, så det gjorde bare det hele så meget bedre.
Han trak det ene knæ op til sig og svingede let med det modsatte ben over bordkanten. ”Varulve?” Gentog han, som skulle han lige sikre sig at han havde hørt rigtigt. Tydeligvis undrede han sig en smule over spørgsmålet, men ikke desto mindre blev det besvaret med et smil, ”altså jeg har intet imod dem. Min bedste ven er varulv.” Forklarede han. @edward havde aldrig lagt skjul på hvad han var. Faktisk virkede han ret stolt af det. Som om dét at vræe varulv var et privilegium. Ikke at Timmy selv skulle nyde noget hvis han kunne undgå det, men han så ikke ned på dem overhovedet. ”Hvorfor da?” Hovedet blev tippet en anelse på skrå.
Ideen med Stella var god og han lyste op i et nyt bredt smil. ”Det er en god ide! Det kunne godt være at jeg sulle prøve det.” Svarede han så og mærkede sommerfuglene i maven, blande sig lidt med nervøsiteten. ”Og ja det gør jeg virkelig.” Erkendte han uden tøven og med et forelsket glimt i øjet.

[Luna Clary Daniels]

Ja, nok havde Luna endnu et år på Hogswarts, men hun var ret stålsat på, hvad hun skulle når skolen sluttede. Det havde hun vidst længe efterhånden. "Når jeg er færdig på skolen, vil jeg oprette et Bureau for alle minoriteter og folk der føler de har brug for hjælp i den magiske verden. Der skal være mulighed for mugglerfødte, både børn og forældre, til at få hjælp, til at forstå vores verden, og for varulve til at kunne leve et så normalt liv som muligt og andre, som også har noget at slås med."  hun smilede og passionen i hendes stemme var tydelig at høre. Det her var virkelig en drøm hun havde og noget som hun virkelig brændte for, det kunne der ikke herske tvivl omkring. Hun skævede lidt til ham som han gentog ordet "varulve" som tvivlede han på at han havde hørt rigtigt. Svaret overraskede hende dog. "Virkelig? HVordan er det? jeg mener. Er du nogensinde bange for ham?" spurgte hun løs, før hun rigtig hørte hans spørgsmål om hvorfor. Hun rømmede sig lidt og overvejede sit svar. "Jeg.. kender en varulv, og jeg vil gerne hjælpe ham, til at få det bedre og være mere hmm tryg i det. hvis man altså kan sige det sådan. "
Smilet voksede som han så ud til at tage imod ideen om en skovtur. Ikke fordi det var hendes ide, men fordi det virkelig virkede til at være en hjælp til Timmy og det var det vigtigste for Luna. "Det tænker jeg de fleste pige ville elske. sørg for hende yndlings mad så er du helt sikkert dagens mand i skysovs, er jeg sikker på." konkluderede hun så uden at kende til hvordan Timmy og Stellas forhold ellers var.

[Timorthy Lavoie]

Timmy gjorde en smule store øjne af hendes forberedte svar. ”Wow, det har du allerede total gennemtænkt.” Sagde han imponeret. ”Hvor lyder det spændende!” Dette blev sagt med største oprigtighed i stemmen.
Han så på hende med hovedet let på skrå af de spørgsmål der fulgte efter hans information. ”Det er vel som alle andre venskaber?” Sagde han lidt tænksomt. I hverdagen tænkte Timmy ikke helt så meget over at Eddie faktisk var varulv. Det var mere når han selv pointerede det i en eller anden forbindelse. ”Bange for gam? Nej slet ikke.” Slog han hurtigt fast, ”altså de er jo bare helt normale mennesker, med andre evner. Ligesom willieslægter.” Han trak en smule på skuldrene.
Et smil lyste op på Timmys ansigt, ”gør du? Hvem?” Han havde ikke helt lagt to og to sammen endnu. ”Altså jeg er sikker på at Eddie godt vil kunne hjælpe ham, han er født varulv og kan alle mulige syrede ting, såsom at høre om man lyver via hjerteslag og se i mørke, det er ret vildt.” Sagde han med tydelig fascination i stemmen.
Han nikkede til Luna, imens han gjorde mentale noter. Det ville Stella sikkert elske, og det ville han bestemt også selv, han håbede virkelig at de skulle i samme retning, for hvor ville han elske at gå på universitet med hende, men ville hun noget andet, skulle de nok få det til at fungerer alligevel.

[Luna Clary Daniels]

Luna grinede lidt og kammede fingrene igennem sit sorte hår. "Jeg må nok indrømme jeg er en der altid planlægge min fremtid og altid har et mål for øje"  Forklarede hun så meget stille og roligt, men dog med et smil på læben. Hun vidste godt nogen kunne blive lidt skræmt ved den del af hende, men det var samtidig kernen for hvem hun var. "Jeg håber der er noget der vil komme til at fungere og at det er noget som folk vil støtte op omkring. Jeg har faktisk overvejet at skrive brev om det til ministeren for magi." tankerne var mange for den unge ørn, men det var tydeligt at høre på hende, at hun havde vendt mange muligheder og fundet fordele og ulemper ved dem. Det var virkelig noget hun havde hjertet med i dette her og bestemt noget hun kæmpede for, det var der ikke megen tvivl om.

Luna stirrede længe på Timmy og vurderede hvor meget hun kunne tillade sig at sige? Det ville virkelig være rart at kunne snakke med en om det at have en relation til en varulv, men hun havde lovet Spencer ikke at sige noget. "okay.. så jeg kender den her varulv, jeg har lovet ham ikke at sige til nogen hvem han er, men han betyder rigtig meget for mig, Der er bare lidt det ved det at han sidste forår kom i en situation hvor han ikke helt kunne styre sig, og... Jeg blev virkelig bange for ham. Jeg har stadig dårlig samvittighed over det." Luna tav, det var meget personlige ting hun nu snakkede om og det var svært for hende. Hun hadede sig selv for at frygte den del af Spencer, hadede at hun ikke helt var ovre det endnu. Det var bare så svært. De gule øjne skræmte hende. Det havde de altid gjort. "tror du jeg må fortælle ham om Eddie, fortælle det er en mulighed?"

[Timorthy Lavoie]

Han nikkede med en imponeret mine. "Sommetider ville jeg ønske, at jeg havde lidt mere 'mål for øje'," indrømmede han alt imens et skævt smil dannede sig på hans læber. "Men jeg håber virkelig for dig at du får det rigtigt op og køre, du vil helt sikkert kunne hjælpe mange på den måde." Stemmen var sandfærdigt og blikket oprigtigt. "Det er da også spændende at skrive til Ministeren, spørgsmålet er bare om det nogensinde når hans skrivebord, det skal sikkert igennem en masse andre først." Timmy anede ikke helt hvordan den slags fungerede, men at en "skolepige" skrev et brev, ville måske ikke blive taget helt så seriøst. Dog hvis intet vovede, intet vandt.
Timmy blev næsten en smule forlegen under hendes langvarige strirren, men han sagde ikke noget. "Hvordan ikke kunne styre sig?" Timmy tiltede hovedet let på skrå. Han havde aldrig oplevet Eddie have problemer med at styre noget. Ellers havde han i hvert fald skjult det godt. en mild gysen løb gennem Timmy, "jeg ved kun at Eddie har denne her storebror, Zain, han skulle være teeeemmelig..." Timmy snurrede en pegefinger rundt ved tindingen for at indikerer ordret "skør". "Men altså det er også en af de eneste farlige varulve jeg har hørt om." Forklarede han med et skuldertræk.
Timmy tænkte sig kort om, "det tror jeg ikke han ville have noget imod. Han plejer alligevel ikke at skjule det." Informerede han og smilede på ny.

[Luna Clary Daniels]

Luna skævede lidt flovt til Timmy. Jo der var da gode ting ved at have et mål for øje, men samtidig vidste hun også bare at det lænede sig  op af at være nørd. "Det er ikke altid en fordel, kan jeg fortælle dig." Grinede hun så lidt og trak på skuldrene. Hun hvilede heldigvis meget i hvem hun var og ville ikke bytte det for noget uanset. Skulle sandheden frem, så manglede hun måske af og til at kunne gøre noget spontant, sådan rigtig spontant, hvor man bare tog ud og rejste eller et eller andet. "Det er hvert fald min intention at prøve det, om der overhovedet er efterspørgsel efter det, det ved jeg ikke, men jeg må da personligt indrømme, at jeg til tider har manglet en guide, til troldmandsverdenen." uanset hvor dygtig en heks Luna var, så var sandheden bare i sidste ende, at hun var mugglerfødt og derfor også havde sit at slås med, både selv og med sine forældre. Heldigvis havde hun da en storebror, der oplevede det hele lige et par år før hende, men det var bare heller ikke alt hun kunne snakke med ham om, mest fordi han virkede til stadig at tro hun var 7 år og legede med dukker. "Tja med den rigtige indgangsvinkel er der måske en chance. Snakkede han ikke for hjælp til varulve under sin valgtale?" Luna var faktisk lidt usikker på det, men mente da at det var noget ala det han havde sagt.

Samtalen drejede sig over på Spencer igen, og Luna mærkede det svære i at snakke om ham uden at måtte afsløre hvem hun talte om. "Hmm altså sidste forår var.. var Owen Rei Chang, @corbin og Jayson "JJ" Jacobo efter mig og"  hun tav mest hun endnu engang tænkte episoden igennem. Hun hadede det stadig. "De var virkelig lede og Spe... øhm og min varulve-ven så det. Han blev virkelig vred og snart efter kom han for at hjælpe mig. Hans.. hans øjne blev fuldstændig ravgule, og.. og hans tænder de.. de blev nærmest spidse." Det var tydeligt at se og mærke på Luna, at det var noget hun ikke kunne lide at snakke om og at det var noget der havde sat sig dybt i hende, også selvom man ikke mærkede det til hverdag. så så hun lidt overrasket på Timmy og tilføjede så. "Altså han er ikke farlig eller noget, Han... kan bare ikke altid styre sine evner. Det skulle være ret normalt."

[Timorthy Lavoie]

Han sendte hende et let overbærende blik, ”jeg tænker det er bedre end ikke at have nogen anelse om hvad man vil.” Sagde han smilende. Han var faktisk ikke sikker på hvor han skulle gå hen herfra. Igen måske noget underviser eller noget i den stil, da chancen for at slå igennem som rockstjerne nok ikke var helt inden for rækkevidde.
Han lyttede interesseret videre og nikkede i enighed. ”Nu er jeg ikke mugglerfødt, så jeg er pretty much opvokset med magi, men lad os antage at jeg blev bidt af en varulv. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle stille op.” Han slog let ud med hånden.
Timmy tænkte sig lidt om og nikkede så, ”jo det mener jeg at han gjorde. Jeg synes da i hvert fald du skal give det et skud.”
Samtalen gled ind på denne “mystiske varulveven” og Timmy fangede godt at hun skulle til at sige Spencer. Han var ikke sikker på om det var fordi hun bare lige havde siddet og tænkt på ham, eller fordi det var ham hun rent faktisk hentydede til. ”De tre..” mumlede han med en hovedrysten. ”Men Eddie kan også det der med øjne, tænder og klør, det ser ret vildt ud.” Timmy gøs en smule, men én ting var jo selvfølgelig når det var under kontrol, noget andet var når ikke det var.
”For at være ærlig ved jeg ikke hvad der er normalt, men jeg vil gerne prøve at snakke med ham om det hvis det er? Altså med Eddie.” Tilbød han. Han skævede kort til sit ur og blev lidt chokeret over hvor længe de havde siddet og snakket.
”Hov, jeg kan se jeg er ved at komme for sent til træning, men lad os endelig snakke videre om det her en af dagene?” Foreslog han med oprigtig interesse, og hoppede ned fra bordet. ”Det var virkelig hyggeligt at sidde og snakke.” Han smilede venligt. Pyt med om de ikke havde fået øvet i dag, dette her havde været virkelig rart.
”Vi ses Luna,” Han smilede og vinkede til hende en enkelt gang før han forsvandt ud af døren i rask gang, han var allerede sent på den.

// out