Locked Away

[Owen Rei Chang]

Tilegnet: Luna Clary Daniels

Sted: Hogwarts gange

Tid: Omkring kl 22

År: Apr. 2057

Påklædning

---

Owen havde endnu engang været på afveje. Hvis altså man kunne kalde det det. Han havde været nede i køkkenet for at smugle et par blåbærmuffins med ud. Han tænkte egentlig normalt ret meget over hvad han stoppede i munden, han skulle jo nødigt komme til at veje for meget så han ikke ville være hurtigt nok på kosten. På det punkt lagde han et utroligt pres på sig selv. -Også på det punkt. Men lige til aften havde han bare haft et enormt sukkerbehov. Han ville dog nok kun spise den ene.
Som han drejede omkring et hjørne fik han pludselig øje på noget ud af øjenkrogen. Han stoppede op og kiggede i retning af den mørke skikkelse længere fremme som han ikke helt kunne tyde hvem var. Fedt. Hvis det var en professor eller en vejleder ville han sikkert få en eftersidning, det orkede han virkelig ikke. Han holdt papirsposen med muffinsene helt stille for den ikke skulle rasle og vække den andens opmærksomhed, medmindre han selvfølgelig allerede var blevet spottet.

[Luna Clary Daniels]

Outfit


Luna havde været på biblioteket for at læse og nu var hun så til vej tilbage til opholdsstuen. I favnen havde hun nogle bøger om forvandling og om dyr. Hun håbede på at kunne sidde i ro og fred med det i opholdsstuen. Folk skulle helst ikke kende for meget til det. Det var derfor næsten i listen at hun bevægede sig gennem gangen. Hun drejede om et hjørne og fik øje på en af de få ørne hun helst bare undgik. Owen… han så næsten mindst lige så hemmelighedsfuld ud som hun følte sig og hun scannede ham derfor hurtigt med øjnene. Papirsposen! Det var vel sikker alkohol eller sådan noget. Det kunne virkelig ligne ham!

Pludselig hørte Luna fodtrin er sted i nærheden og kunne tydeligt genkende dem som pedellens. Det var et af de trin hun havde lært at genkende efter de mange nætter i krypten. Hun så hen på Owen der også gjorde tegn til st have hørt det, men utroligt nok ikke virkede særlig hurtigt. Som et lyn var Luna derfor henne ved ham greb ham i ærmet lige omkring skulderen og trak ham med ind i et lokale, hvorefter hun smækkede døren. Hun vendte sig mod Owen og holdt en finger op foran sine læber som tegn til at han skulle være stille.

[Owen Rei Chang]

Som hun kom tættere på, gik det op for ham at skikkelsen i mørket var Luna. Han himlede dramatisk med de mørke øjne. Selvfølgelig var det Luna. Af alle folk han kunne støde på og så skulle det da lige være hende han allermindt ønskede at dele luftens iltindhold med.
Han blev stående og smed armne over korst. Han var sådan set ikke bange for at hun skulle sladre eller trække point fra ham, for hun var ikke vejleder og måtte heller ikke selv befinde sig på gangen på nuværende tidspunkt.
Han ånede munden for at sige noget, men i det samme lød der fodtrin, og munden gled atter i. Han så sig over skulderen i den retning trinene kom, men før nogen kom til syne omkring hjørnet, mærkede han et tag i sit ærme, og han blev slæbt med ind bag en dør han end ikke havde bemærket var der, eftersom opmærksomheden havde været andetsteds.
Døren gik næsten lydløst i bag dem og Owen vendt sig mod Luna med et lynende blik der sagde at hun bestemt ikke skulle røre ham. Han satte dog ikke ord på det, som fodtrinnene passerede ude på gangen.
Skønt trangen til at skubbe hende ud og “foldre hende til løverne” som man sagde, så gjorde han det selvfølgelig ikke. Det ville være dumt og ende med at få afsløret dem begge. Fodtrinnene fortog sig og han turde atter hviske. ”Hvad fanden laver du Daniels?!” HIdsede han med en let hovedrysten.

[Luna Clary Daniels]

Det var ikke ligefrem nogen ønskedrøm at ende i denne situation med Owen, men når alt kom til at så gik de på samme kollegie, og hun var ikke spor interesseret i at miste point, hvis det kunne undgås. Også selvom det så betød at hun måtte trækkes med Owen.
Hun så på Owen med et bestemt blik, som talte sit tydelige sprog; han skulle bare holde mund og være stille!
Den del overholdt han da heldigvis også indtil pedellen var væk. Først her åbnede han munden, hvilket fik Luna til at himle med øjnene. ”Du vil måske gerne stoppes af pedellen midt på gangen efter vi burde ligge i vores senge?” lød det spydigt fra hende. De to ørne havde bestemt ikke den bedste fortid sammen, og Luna ville ikke bruge et sekundet for meget i hans selskab, så da lyden af fodtrin var forsvundet møvrede hun sig ind foran, for at åbne døren og komme videre. Der var bare et problem… døren var låst. Hurtigt fandt hun sin tryllestav og med spidsen rettet imod låsen lød de kendte ord fra hende. ”Alohomora!” hun afventede det lille klik som skulle fortælle dem, at døren var låst op. Det kom bare ikke.

[Owen Rei Chang]

Hans mørke øjne brændte sig ind i hendes. Han var tydeligvis ikke specialt interesseret i at lade hende vinde denne her. ”Så hvad, er du min lille skytsengel nu eller hvad?” Spurgte han i en næsvis hvislen. Han hadede at hun skulle hjælpe ham med noget som helst.
Han slog armene op foran sig som hun møffede sig forbi ham, så han ikke ville komme til at ramme hende nogle upassende steder på den sparsomme plads der var mellem ham og døren.
Han stirrede fra døren til Luna og tilbage igen, ”nååh?” Bød han utålmodigt, ”få den nu op.” Han havde bestemt ikke tænkt sig at sidde låst inde her, og slet ikke sammen med hende hele natten. Alene tanken, urgh. ”Her lad mig komme til.” Han trak sin egen stav og puffede hende lidt af vejen for at give det et forsøg, dog forblev resultatet det samme.

[Luna Clary Daniels]

Luna fnøs af hans spørgsmål og himlede med øjnene af ham. ikke en skid om hun ville være hans skytsengel. "Jeg er ikke din noget som helst! Jeg gider bare ikke at vores kollegium mister point fordi du er ude og gøre livet surt for en eller anden , fordi du er en idiot. Nu vi taler om det, hvor har du så skjult Jayson "JJ" Jacobo?" Hun skulede til ham og var bestemt ikke tilfreds med at skulle være i det lille rum sammen med ham, slet ikke nu hvor hun egentlig havde været på vej ned til Spencer. 
Derfor fokuserede hun også bare på døren og på at få låsen op igen. Der var bare ét lille problem. Det reagerede ikke rigtig på at hun forsøgte at åbne den. "Alohomora!" prøvede hun igen, denne gang mere bestemt, hun skulle jo ligesom ud og ned til Spencer. Hun skulle lige til at sige til Owen at der var noget galt, da hun blev puffet væk for at han kunne komme til. "Nååh ja, som om du kan få den op, når ikke jeg kan. Der er noget galt Owen." lød det bestemt og sikkert fra hende, dog også med en snert af panik. "Men fint, prøv du bare."

[Owen Rei Chang]

Owen fnøs køligt, "tager du pis på mig? Den eneste det er rigtigt sjovt at gøre livet surt for, er at this moment låst inde i et skab sammen med mig," vrissede han. Jo ham og Jayson gjorde ofte livet svært for et hav af elever. Luna havde været favoritten fordi hun bare var så pisse irriterende, bedrevidende og vellidt. Det skulle hun da pilles lidt ned fra.
"Du regner måske med jeg render rundt med ham i lommen eller hvad? Hvor er dit freakshow af en kæreste?" Sendte han retur, som havde hun samme afhængighedsproblem.
Han sendte hende et køligt blik, "nåh ja, fordi du er jo så meget bedre end standarten, ikke sandt Daniels?" Bed han spydigt og forsøgte sig uden held.
Et par farverige gloser slap over hans læber og han forsøgte sig i nogle lange sekunder med god gammeldags råstyrke. Han flåede i håndtaget, men døren ikke så meget som knagede. "Hvad helvede er dette her?" Beklagede han rasende og lossede en enkelt gang til den massive trædør. Det eneste han endte med at få ud af dette var dog en vældig øm tå, idet han ramte forkert. "For helvede!" Bandede han vredt og trak foden op til sig for at ømme den. Han skulede vredt til Luna, "Dette her er altsammen din skyld!" Mumlede han vredt.

[Luna Clary Daniels]

Luna skulede ondt til Owen, der var ikke nogen tvivl om hun havde dræbt ham, hvis bare et simpelt blik kunne den slags. Hun havde drengen foran sig. Nok havde han måske virket okay på de første år, dengang alt havde været nyt, men hun var blevet så meget klogere siden hen. "Fortæl mig lige igen hvorfor du er så opsat på at ødelægge tingene for mig? Du har vel ikke stadig ondt i røven over den lille dans på biblioteket?" Hun kunne ikke komme på andet rigtigt. Det var vel der det var startet, godt nok selvfølgelig sammen med Spencer også, men før havde der ikke rigtig været noget. Owen og Jayson var nogen idioter, og Corbin også for den sags skyld, når han hang ud med dem også. 
Owens ord fik hende til at le hånligt. "Beklager ja, du har ret. Det er vel nærmere dig der plejer at være i lommen på Jayson, så forstår jeg bedre du render rundt som en hovedløs kylling." Luna kneb øjnene sammen og gik tættere på Owens med et truende skær i øjnene. "Du kan lige VOVE på at kalde ham det igen! Han er et langt bedre menneske et du er!" Det stak dog hårdt i hende. Hun vidste præcis, hvor Spencer var lige nu, og hun burde være der sammen med ham! Præcis som altid, præcis som lovet. Hun gik hen og sparkede hårdt på døren, så det gav et brag der afslørede at hun havde langt noget mere kræft i end hvad man lige forventede af en pige i hendes størrelse. 
Hun vendte sig imod ham igen. "Fint, så få du døren op! Og du skal aldeles ikke give mig skylden for noget!" bed hun af ham igen og begyndte så vidt det var muligt at gå frem og tilbage, hun skulle ned til Spencer, og det inden månen stod på himlen!

[Owen Rei Chang]

Han sendte hende et overlegent blik, "Fordi du gør det så let." Svarede han køligt tilbage. "Hivlken dans på biblioteket?" Owen huskede knap nok hele årsagen til de havde sat deres blikke imod Luna i første omgang. Hun var en ud af mange og ærlig talt havde han andre ting at spekulerer på end deres fejlede forsøg at at ramme folk.
Hendes fornærmelse ramte plet og han ville nok have faret op over det, hvis ikke hun havde nået at gøre det først. Så han havde altså også ramt en nerve? Perfekt. Et lidt for provokerende smil formede sig på hans læber. Han veg ikke tilbage for hende, for hun skræmte ham ikke, tvært imod fandt han det underholdende at hun lod sig provokerer. Hendes ord fik ham til at le. "Nååå bliver du sur nu? Sandheden er ilde hørt som man siger." Spurgte han provokerende og så til imens hun gav døren det samme forsøg som han havde gjort. Igen lod den ikke til at give efter. De var godt og grundig fanget.
Han sukkede dramatisk. "Der må da komme nogen forbi på et tidspunkt, en gangvagt eller pedellen." Mumlede han. Desværre kunne han godt se at de nok ikke ville kunne slippe ud af denne kattepine uden hjælp udefra. "Og jo jeg skal, eftersom det var dig der mente det var en god ide, at skjule os her." Skar han igennem.

[Luna Clary Daniels]

Luna sendte Owen et par øjne, som kunne dræbe, hvis det var muligt. Hun havde så meget arrigskab bygget op i sig til både Owen og Jayson, at hun havde lyst til at stikke ham en lige i højre. "Har du virkelig ikke bedre at give dig til? Det er sgu da  sørgeligt!" Egentlig var Luna ikke den der lod sig gå på så let, men oveni at være spæret inde med Owen, så spillede det en kæmpe rolle at Spencer lige nu sad alene i kælderen og sikkert ventede på hende. Hun følte sig helt syg af dårlig samvittighed. "Kan du ikke bare blande dig udenom og genere end anden? Eller du er måske bare jaloux fordi ingen kan elske dig!!" Ordene blev hårdere end hun egentlig havde til hensigt, og hun bed da også fortrydende ned i sin underlæbe efterfølgende og så på Owen for om det alligevel skulle have ramt ham. "Und..undskyld Owen. Jeg... Det mente jeg selvfølgelig ikke. Jeg.. forstår du jeg burde være et andet sted nu og det kan jeg ikke pga den lorte dør." Hun sparkede til den igen. "Jeg vidste jo ikke døren ville gå i bagløs. Hvad laver du overhovedet ude på denne tid af aftenen?"

[Owen Rei Chang]

Han skulede til hende med et giftigt blik. Selvfølgelig havde han bedre ting at tage sig til, men samtidig var det langt lettere at træde på andre for at fremme sig selv. Især når de såkaldte andre var lige så irriterende som Luna.
Hendes ord fik ham til at skule hårdt til hende, ”du ved ikke en skid om mig Daniels!” Svarede han vredt. Han havde stadigvæk hele episoden med Isadora hængende over hovedet, han frygtede inderligt hvad der ville ske hvis det kom frem. Han turde ikke gå mod Jayson af frygt for at han ville sladre til folk omkring det.
Den pludselige ændring i hendes attitude, fik ham til at glo forvirret på hende. Hun lød næsten….venlig? Næsen blev vrænget let, men på sden anden side orkede han faktisk ikke at diskuterer med hende hele natten. Det virkede ret uoverskueligt, desuden havde hun vækket hans nysgerrighed, ”hvor burde du da være? Udover på sovesalen?” Spurget han ind. Denne gang var stemmen langt mere afslappet og ikke specielt spydig som den havde været før.
Owen betragtede hende lidt og sukkede så, ”jeg var bare i køkkenet,” indrømmede han så med et let skuldertræk.

[Luna Clary Daniels]

Som den værste vrede lagde sig, blev det pludselig ret mærkelig at stå der sammen med Owen. Egentlig havde de jo altid bare passet sig selv og accepteret hinanden, men efter episoden sidste forår, så var alt eskaleret. Hvem der bar skylden var Luna ikke sikker på, men hun havde nok lidt en ide om at det med tiden var udlignet og de resten af skoleåret ville have gnidninger mod hinanden. Lige nu virkede det dog som bedst at gemme dem lidt væk. "Du har ret Owen, jeg ved ikke andet end hvad jeg ser." Hun tøvede lidt og tilføjede så. "Mit syn er nok stadig farvet af hændelsen sidste forår. Jeg..." Men så bed hun sig i læben og så væk. De vidste tydeligt begge to hvilken hændelse hun omtalte, eller det burde de hvert fald gøre, og Luna havde aldrig rigtig fået den bearbejdet med nogen. Hun havde bare gemt den væk for at virke stærk og ikke skabe yderligere problemer... nok også for at dække lidt over Spencer. 
Hun så skeptisk på ham, som han spurgte ind til, hvor hun burde være. Hun var ikke sikker på, hun kunne stole på ham. Ikke nok til at fortælle ham denne hemmelighed. "Jeg kan ikke fortælle dig det. Du siger det sikkert bare videre til Jayson "JJ" Jacobo. Jeg kan kun fortælle, at nogen venter på mig og at jeg ikke ønsker at denne person skal gennemgå sit helved alene. Jeg har givet mit ord på, at jeg ville være der, og nu er jeg tvunget til at bryde det." hun trak sig en smule fra ham, så meget det nu var muligt og så på ham med rystende hoved. "Køkkenet? Helt ærligt. Kunne du ikke have gjort det før sengetid?"

[Owen Rei Chang]

Han tog sig selv i at sende hende et lettere fornærmet blik, hun måtte hentyde til den episode hvor hendes psykopat-kæreste nær havde brækket hans ryg. Han kunne have mistet alt på den slåskamp, så jo, den del stod stadigvæk frisk malet i hans hukommelse.
De stærke armen blev lagt let over kors ved hendes ord. Et snedigt smil formede sig på hans læber, ”jamen dog Daniels, har du en fræk aftale?” Det var svært for ham at slå den prookerende side helt fra overfor hende. Dog blev han hurtigt mere seriøs igen, da hun snakkede om at “gennemgå et helvede”. ”Det lyder en anelse dramatisk.” Påpegede han med et iagtagende blik som hun bakkede lidt væk. Han kunne godt se på hende at det gik hende på.
”Jo, det kunne jeg da godt, men hvor ville spændingen være i det?” Spurgte han blot. I virkeligheden var det fordi Owen bare godt kunne lide at bryde regler og se om han kunne slippe afsted med det.
Han så atter mod døren og et let suk undslap ham. ”Desuden burde du takke mig,” han rankede ryggen en smule, ”hvis ikke jeg havde været i køkkenet ville vi ikke kunne forsøde vores aften med disse her.” Han fandt de to muffins frem og kastede den ene frem imod hende. En gestus hun måske ikke ville forvente af ham og bestemt ikke kunne forvente af ham under normale omstændigheder.

[Luna Clary Daniels]

Der var ikke meget plads i det lille rum de var endt i, og heller ikke super meget lys. kun månens skær som lyste ind gennem vinduet og mindede Luna om hvordan tiden gik og at hun dermed nærmede sig mere og mere at det var for sent at opsøge Spencer. Et suk undslap hendes læber før hun så op på ham. "Jeg troede ikke du var så dum, må jeg indrømme, men ja.. jeg skulle møde Spencer... inden månen er helt fremme." Hun tøvede lidt, det ville ikke være meget hemmelighed tilbage at afsløre, Owen havde jo ligesom allerede set Spencer i næsten varulv. "Tro om mig hvad du vil, men ingen skal gennemleve den slags alene. så ja.. En virkelig fræk aftale, at sidde i en kold fangekælder hele natten, fordi jeg tror på det bedste i folk." Hun tav igen og så på Owen for at gennemskue hans reaktion, nu kunne hun nærmest ikke sige det tydeligere, medmindre hun direkte sagde ordene: Spencer er varulv og jeg er hos ham, den nat han skifter. Så tydelig ønskede hun dog ikke at være. Hun ville bare gerne ud. "Jeg har givet ham mit ord på at jeg vil være der, men det kan jeg ikke i aften. Hver fuldmåne er jeg hos ham for at han ikke skal være alene, men ikke i aften.  Selv efter vores uoverensstemmelser i foråret, hvor jeg var bange for ham og ikke snakkede med ham, gik jeg ned til ham da fuldmånen var på himlen...." Hun hadede sig selv for at bryde sit løfte denne aften, og i sidste ende var det hendes egen skyld, fordi hun havde været optaget af noget så dumt som ikke at blive opdaget eller at Owen blev opdaget. Hun bed sig lidt i kinden og mumlede så for sig selv. "Typisk mig at få ødelagt tingene for mig selv."
Hun sukkede men så så op på ham, som han snakkede igen. Lige tidsnok til at gribe den muffin, der kom flyvende imod hende. ".. Tak Owen.." mere sagde hun ikke rigtig, hun vidste ikke rigtig hvad hun burde sige. 

[Owen Rei Chang]

Owens hoved blev tippet let på skrå. Han havde godt set Spencers øjenfarve skifte den dag, for ikke at snakke om de underligt spidse tænder og ja ham og Jayson havde da regnet den ud, men det var alligevel noget andet at høre det blive sagt højt. ”Hvor er han i det hele taget henne imens han monsterieserer sig?” Spurgte han ind og ignorerede hendes fornærmelse.Spørgsmålet blev kor efter besvaret. ”Seriøst? Er han nede i fangekælderen?” Blikket blev en anelse bekymret, ”er det overhovedet sikkert?” Hvis Jayson fik nys om det, kunne han snildt gå videre med det til sin advokat-far, så ville skolen få et problem...eller rettere Spencer ville.
Brynene blev skudt let i vejret. Tydeligvis synes han det var en smule åndsvagt. ”Tag det nu roligt Daniels, han dør nok ikke over at du har bedre selskab en enkelt aften.” Han vidste godt at hans ord kunne misforstås, det var fuldt bevidst, lige såvel som dét at kalde sig selv “bedre selskab”.
”Tja vi kan vel ligeså godt gøre os det behageligt.” Kommenterede han med et skuldertæk. Han satte sig til rette på gulvet med ryggen lænet imod stenvæggen. Benene blev trukket let op til sig, og han hvilede underarmene imod sine knæ, som han gik igang med af pille papiret af sin muffin. ”Må jeg spørge om noget?” Spurget han uden at flytte fokus fra sit foretagende, ”hvorfor ham? Hvad fik dig til at falde for ham?” Owen havde altid synes af Spencer var en sær snegl. Luna derimod var en køn og klog pige, hun ville da have gode chancer blandt de forskellige fyre. Ham og Jayson gik jo også kun efter hende fordi hun havde blandet sig dengang.