Det første barns fødsel

[Deleted]

Juli 2042 - Sen aften - Solskin og blæsevejr

Sankt Mungos - London - England

Påklædning - @shepius

Broodie var her ikke, og ingen vidste rigtig, at de var blevet gift, andre end dem selv. Hun havde ikke engang fortalt familien det, og det var der en god grund til: Forældrene Ukios var fulblods, og var ikke interesseret i, at deres datter giftede sig med en mugglerfødt. For Broodie var nemlig mugglerfødt med nærmest ingen magiske evner. Eller det vidste Carol faktisk ikke ret meget om, hun vidste bare, at han ikke brugte dem. Han ville hellere være landmand.

Men nu var hun altså på Sank Mungos i en seng, og havde lige fået Broodies og hendes første barn. En datter som hun allerede nu, uden tøven, havde navngivet Ainslie. Broodie var her selvfølgelig ikke. Han havde altid været mere interesseret i sit landbrug end sin kone, også selvom han derved måtte undvære sit første barns fødsel. Men han havde haft en syg ko, og den skulle jo passes først. Det havde Carol lært at acceptere: at hun altid kom i anden række.

Men det var måske godt det samme, for hun var sikker på, at når familien troede, at hun havde født et barn udenfor ægteskab, så ville en eller anden dukke op. Sikkert hendes storebror Shepius. Han var altid så hellig.

Hun sukkede tungt, og så ned på barnets mørke hår, som hun strøg en hånd henover. Så pressede hun et kys mod barnets pande, og lukkede øjnene lidt. Hun kunne godt bruge at sove lidt, for ærligt var hun helt udmattet. Men hun havde sendt en ugle af sted til sin familie om, at hun var gået i fødsel, så en af dem dukkede velsagtens snart op. Hun havde trods alt også været med til Shepius' kones fødsel/fødsler, selvom de ikke ligefrem var enige om, hvordan tingene skulle være.

Så bankede det på døren, og hun råbte lavt, for ikke at vække Ainslie: "Kom ind!"

[Deleted]

Shepius elskede sine børn det gjorde han! Tros at skulle skifte lorte bleer og tørre gylp op var noget af det værste han vidste, men det var en del af de ting man bare måtte gøre når man havde børn. Han vidste at tiden til at hans kære lille søster skulle føde sit barn, han vidste hun var gravid. Hvem hun var gravid med, vidste han ikke og men han var sikker på at det var et barn uden for ægteskabet. Det var normalt ikke noget han ville støtte overhovedet!! Men for nu måtte han lade det ligge, han vidste det var hårdt at være gravid og en fødsel ville ikke gøre det bedre hvis man skulle have smidt det i hovedet!

Dog havde Shepius tænkt sig at finde ud af hvad der foregik! For hvis nogen havde gjort hans lille søster ufrivilligt gravid, så ville personen komme til at bøde for det! Shepius gik ikke ind for abort! Bare fordi man ikke ville have et barn! Men hvis det var en voldtægt var det noget andet! Shepius havde været sammen med sin kone hele dagen og hygget med dagen unger, han havde nemlig en fridag.

Ungerne var puttet! Og Shepis og hans kone sad og hygge snakkede med hinanden som de blev afbrudt af en ugle som fløj ind af det altid åbne vindue i stuen. Han genkendte uglen ” Mon der er sket noget” sagde han som han rejste sig og gik over til staven hvor uglen sad på med brevet. Han tog det ud og læste det roligt! ”Carol er gået i fødsel, jeg er nødt til at tage af sted, hun er der alene” sagde han og så på hans kone, hun nikkede ” pas på dig selv, og hils hende. Hun er velkommen her de næste par dage så vi kan få styr på den situtation med hende” sagde hun som Shepius tog sin kappe og gik over til sit deres ildsted. ” Det skal jeg nok” sagde han og greb den pakke de havde til Carol når hun ville føde. De vidste ikke om hun havde noget til den lille og derfor havde de sørget for at have købt lidt til den.

Da han landede på sankt mungos, skyndte han sig hen til informationen og ærligt var han ligeglad med køen, han spurgte efter Carol og hvor hun var. Han blev lettere irriteret over at han blev bedt om at vente i køen. Han valgte ikke at gå bag køen men blot selv finde ud vejen frem. Det lykkes ham da også, en anelse forpustede stoppede han op uden for døren til den stue hvor Carol skulle være på. Han gik først ind som han hørte ordene ”kom ind”. Han åbnede forsigtigt døren og lukkede den efter dig ” Hej Carol” sagde han og kom hen til sengen, nussede blidt hendes kind ” Er du okay?” spurgte han stille og kiggede med et stort smil ned på den lille. ”årghh hun er smuk, hun ligner sin mor” sagde han stille og ”må jeg?” spurgte han blidt og roligt og hentydede til at holde hende.

[Deleted]

Carol sad på sengen, halvt liggende halvt siddende, med Ainslie i armene. Hun ventede på, at vedkommende trådte ind af døren, og så at det var Shepius. Hun smilede lidt træt til ham, og holdt sin datter tæt til sig. Den lille klynkede lavt, fordi hun havde kaldt ham ind og derfor råbt lidt, men hun tyssede på den lille skabning, og rokkede hende lidt fra side til side. Det fik hende til at falde lidt mere til ro.

"Jeg har det fint, bare lidt træt," sagde hun med samme halvsøvnige smil.

Hun rystede blot på hovedet, og kunne ikke lade vær med at løfte det ene øjenbryn, over hans kommentar på deres fælles skønhed. Han var en charmør, det havde han altid været. Også selvom han var hendes storebror. Han var altid indsmigrende og leflende overfor alle. Selv sin lillesøster skulle det vise sig. Hun nikkede blot, da han spurgte om han måtte holde hende, og rakte babybylten til ham.

"Hold du hende bare, så kan jeg hvile armene lidt." Hun lo hæst, og gav ham sin datter, dog kun til låns! 

[Deleted]

Det var en mands opgave at være en charmør og fedtet lidt for kvinderne også han søster! Han så på hende og smilte stort ” tillykke med hende Carol” sagde han og kunne ikke lade være med at lyse helt op som han fik lov at holde den lille. ” hun er så lille, tænk lille smukke dig at du kom ud af in mors mave, ud til denne store og vilde verden var” sagde han sukkersødt og nede i børne højde som han tog pigen og holde hende forsvarligt og kærligt. ” ja du ligner din mor” sagde han og nussede blidt hendes kind.

Han så over på hende ” klare du den Carol?” spurgte han kærligt og omsorgs fuldt, ” altså med en lille ? og det?” spurgte han blidt og roligt og slet ingen under toner om at han havde noget i mod at hun havde fået barnet uden for et ægteskab. Han var bare bekymret for om Carol kunne klare det. ” Jeg har snakket med Onaxis, og du er mere end velkommen til være hjemme hos os de første par dage her?” sagde han blidt og rolig til hende, inden han igen vendte fokuset mod den lille baby. ” Du bliver lige så smuk som din mor” sagde han og prikkede hende meget blidt og kærlig på næse tippen.

[Deleted]

Carol smilede blot træt til sin storebror, som hun lukkede øjnene lidt og bare lyttede. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, så hun holdt bare munden lukket. Lige nu var ikke tidspunktet at fortælle ham, at hun havde giftet sig år tilbage og at den hun havde giftet sig med var mugglerfødte Broodie. Det var seriøst en gang rod, men nu havde hun jo født hans barn, selvom det ikke havde været meningen, så sådan var det: hun måtte blive hos ham nu.

Da han spurgte om hun klarede den, nikkede hun blot.

"Ja, jeg klarer den," var hendes korte svar.

Hun kom til at give Broodie og deres hus - eller snare hans forældres hus, men det var jo der hun boede nu - en tanke eller to. Ville hun virkelig gerne blive boende der? Ville hun egentlig det? Broodie ville i hvert fald blive der, og så måtte hun jo også blive der. Hun havde trods alt giftet sig med Broodie, og han ville bo der. Det gjorde ham glad, og hun ville gerne gøre ham glad.

"Det behøver jeg ikke. Jeg har trods alt en bolig, Shepius. Et hus," fortsatte hun lavt stadigvæk med lukkede øjne.

[Deleted]

Som Shepius stod med hendes lille smukke datter i sine arme, kom han helt til at huske hvordan det var, da han stod med sin første fødte søn i sine arme og sammen med Onaxis skulle beslutte sig om hans navn. ”Har du tænkt over et navn til hende?” spurgte han med et smil på læben. Han nikkede blidt til hende ” helt iorden, men du ved at døren altid er åben og du altid kan komme hvis du har brug for hjælpen, det er tros alt hårdt den første tid” sagde han og så kærligt på hende.

Som den lille pige begyndte at røre på sig, prøvee Shepius og synge en vuggevise sang, den eneste sang han kunne som han altid havde sunget for sine egne. Han kunne sagens synge, men det var ik noget han gik ret meget op i. Han smilede til hende som han så hvordan hun gabte ” jeg tror du er sulten” sagde han og smilte ”Så må du hellere tilbage til din mor” sagde han og smilede som han kom over til Carol igen og rakte hende forsøgt til Carol.

”Det er også helt iorden Carol, men som sagt skal du vide at vi altid står klar til at hjælpe dig” sagde han og smilede ” er der noget du trænger til? Jeg kan hente noget” sagde han smilende til hende. ” øhm for resten, vi vidste ikke hvor meget du havde fået skaffet til den lille, så vi har købt lidt ting til dig” sagde han og løftede pakken han havde lagt fra sig. ” Vi håber du kan bruge det, det er fra mig og Onaxis og vores store dreng, han har været med til at vælge det” sagde han og grinte lavt og blidt.

[Deleted]

"Hun skal hedde Ainslie," Carol smilede til sin storebror, og fortsatte: "Det besluttede jeg for længe siden. Min første datter har altid skulle have det navn, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke ved hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg fik en dreng." 

Det sidste klukkede hun ud, og rystede på hovedet af sin egen joke. Det var dog ikke kun en joke. Hun havde ikke forsøgt at finde et eneste drengenavn, for hun havde mærket på sit vand, siden hun blev gravid, at hun skulle føde en pige. Det havde hun troet på siden den første dag, og hun havde ikke ville høre på Broodie, da han snakkede om muligheden for en dreng. I gode guder hvor havde han snakket om sin første søn. Det skulle så senere vise sig, at han ville få to styks, selvom der altså kom to piger før dem.

"Det ved jeg godt, Shepius," sagde hun og smilede mildt til ham, for så at tage imod sin datter.

Hun flyttede diskret på sit tøj, og lod pigen få sin mad. Det skulle hun jo have, storebror i rummet eller ej altså. For filan. Hun dækkede sig selvfølgelig til med et håndklæde, så han ikke skulle 'se på'. Det var jo ikke meningen med det her, men at fodre det barn der. Hun var trods alt sulten, det kære væsen!

"Jeg ville ønske, at jeg kunne få en kop kaffe, men jeg skal nok holde mig fra det så længe Ainslie får mælk," jokede hun og sendte hende et grin. "Men jeg kunne godt bruge en kop vand, hvis det skulle være. Eller lidt græskarjuice kunne bestemt også gøre noget.

Hun tog imod pakken med sin frie hånd, men lod den ligge, så længe Ainslie pattede til.

"Jeg åbner den lige, når jeg har begge hænder fri igen. Eller du kan åbne den for mig, hvis det er?" foreslog hun mildt.

[Deleted]

Han så på hende og smilende og nikkede ” Det er et smukt navn, virkelig, det passer til hende” Sagde han med et stort smil til hende. Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt af at hun ikke ville vide hvad hun skulle have gjort hvis det var en dreng. ”Heey, der er ikke noget galt med drenge” Sagde han med et grin og spillede lidt fornærmet. Shepius ville gerne have drenge, han var ikke så meget til det med piger, ikke fordi han ikke kunne lide dem. Men han ville nok bare synes de var for skrøbelige, men lige nu var det drenge de havde. Selvom Onaxis gerne ville have en pige, men det kunne også være det jo kom en dag, han ville ikke nægte barnet at komme til verden hvis deres næste skulle blive en pige eller sende barnet væk! Det kunne han aldrig finde på, på noget tidspunkt! For et barn havde ikke selv valgt at blive sat til verden. ” Så må vi jo se om du en dag skal have flere, man bliver nærmest helt afhængig af at få flere jeg siger det bare kære søster” sagde han grinende og drillende.

”Godt Carol og lov mig at du aldrig vil tøve med at bede om hjælp” Sagde han og nussede hende blidt på armen for at vise at han mente det. Han lod hende gøre den lille klar og sig selv klar til den lille kunne få noget mad. ” øhm jeg ved ikk om du må drikke kaffe, men jeg kan finde noget andet godt til dig” Sagde han og så på hende med et stort smil. Han smilte stort som hun tog imod pakken og nikkede ”Yes jeg kan åbne den for dig når jeg har hentet noget at drikke til dig ” Sagde han og gik mod døren for at gå ud og finde noget at drikke til hende og lidt at spise bare for at være ekstra sød.

Der gik lidt tid før han kom tilbage til hende og smilte stort til hende. ”Jeg skaffede lige en helt ny frisk lavede iskold kande græskarjuice og en god frisklavede sandwich, vi kan jo ikke have du skrubber helt ind, når nu Ainslie også skal have mad” Sagde han smågrinende. Han satte tallerkenen på det lille sengebord og satte det ene af de to glas han havde med på bordet før han hældte op til Carol og rakte det til hende, før han hældte op til sig selv og tog en tår af det før han satte det og tog pakken. ” jeg er ikke helt sikker på, om du kan bruge det hele, men jeg håber det” sagde han og smilede. I pakken, var der lyserøde stofbleer og et par hvide body’er og en lyserrød kanin bamse hvor på bamsen der stod ” min første kanin”. ” ja som du kan se var Onaxis helt sikker på at du skulle have en pige, nu hun ikke har fået en. Det er Romeo som har valgt bamsen, han ville gerne give dig en kæmpe stor bamse, han dårligt selv kunne løfte, men vi blev enige om at du først skulle have så står en bamse når den lille var blevet større, så nu er Romeo ved at spare alle sine lommepenge sammen for at kunne købe en til jer. Han mener der ikke går så mange dage så er den lille stor nok” sagde han med et stort smil og læberne.. ja de kære børn, de kom jo altid med de bedste guldkorn.

[Deleted]

"Der er ikke noget galt med drenge. Jeg havde bare aldrig et drengenavn i hovedet," sagde hun med et skævt smil, før ansigtet fortrak sig i smerte, fordi Ainslie fik lidt for hårdt fast.

Carol kunne ikke lade vær med at le af sin bror? Flere? Han måtte sgu da ha' slugt søm! Den smerte var dælme nok én gang, det skulle da ikke gøres igen! Nej da! Det skulle dælme være løgn! Hvad hun ikke vidste var dog, at hun år efter ville føde et sæt tvillinger, og at det ville blive den hårdeste af de i alt tre fødsler hun skulle igennem. Det blev altså kun værrere, selvom nummer to poppede direkte ud, som taget med en svupper!

"Fantastisk!" sukkede hun drømmende, og klappede forsigtigt sin lille datter på ryggen.

Der gik ikke så lang tid, før Shepius kom tilbage til hende med både juice og sandwiches. Hun kunne ikke lade vær med at smile, for det kunne hun bestemt godt bruge! Ainslie var blevet færdig med at spise, og hun havde lagt hende i krybben ved siden af sengen, så hun kunne få lidt fred. Hun var nemlig godt smadret lige nu.

"Lige hvad jeg trængte til, Shepius!" sagde hun glad, og rakte ud efter glasset, for så at tage en sandwich.

Hun blev glad for pakken. Hun lagde med det samme den lille kanin ned til Ainslie, og pigen krøllede sig sammen om dem. Det så SÅ sødt ud! Hun smilede kærligt til barnet, inden hun klatrede tilbage i sengen, og munchede sandwich.

[Deleted]

Shepius var glad for at hun kunne bruge det han havde hentet, han havde tænkt sig at gøre det så godt for hende som han kunne lige den første tid, selvom han havde sit arbejde og passe. Måtte der være forståelse for at hans lille søster lige havde født og var alene med barnet. Hvis der ikke var det, så kunne der blive det, det var sikkert og vist. ” Det var godt, jeg fik lov til at få en af kanderne som skulle deles ud på afdelingerne, du har jo en charmerende storebror” Sagde han og smilte til hende, han skulle nok få hvad han ville have, hvis han ikke kunne charme sig til det, kunne han altid bruge andre metoder.

”Hvordan kommer du hjem Carol?” Spurgte han og satte sig på kanten af hendes seng, efter hun havde lagt den lille ned i krybben. ”Hvis du får en dreng i dag, så du næsten nødt til at opkalde ham efter din sejeste storbror” Sagde han med et stort smil på læben, det var mest af alt drilleri men alligevel lidt cool hvis hun opkaldte en søn efter Shepius. Som hun tog kaninen og lagde den ned til den lille, smilte Shepius stort og ærgede sig over han ikke havde taget sin kamera med så der kunne tages billeder, men han havde glemt det i farten.

[Deleted]

"Du har nu altid været en charmør," grinede hun nærmest kærligt, og satte sig tilbage i sengen, så hun sad lidt mere op.

Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt videre, for det havde han virkelig. Hun huskede tydeligt deres Hogwartstid, han havde charmeret bukserne af alle pigerne på sin egen årgang, og også et par stykker på årgangene over. Det var sådan noget han kunne, og han havde bestemt ikke mistet grebet kunne hun se.

Dog blev hun lidt trist, da hun tænkte på, hvordan deres forhold ville ændre sig i fremtiden. For det ville det, når Shepius opdagede hvem hun havde giftet sig med. Selvom det var et par år siden, havde hun stadigvæk ikke afsløret det for familien. Ikke endnu i hvert fald. Så derfor undrede det hende lidt, at Shepius ikke havde spurgt til barnets far endnu, men han var vel bare glad for at få en niece, var hendes gæt. Eller også ville han ikke skabe uvenskab, for hun kunne selvfølgelig sige, at hun ikke vidste det, men så var hun bare en skøge. I hvert fald i deres forældres øjne.

"Jeg tager vel en taxa eller noget, og fly også. Jeg bor trods alt i Skotland, og jeg er ikke sikker på, hvor sikkert det er at tage med susepulver med et spædbarn. Men jeg vil spørge sygeplejersken, hun ved helt sikkert noget om emnet," svarede hun og bed sig tænksomt i underlæben.

"Som mellemnavn så, ikke fornavn. Det ville være forvirrende at have to Shepius'er i familien, tror du ikke?" grinede hun lattermildt igen, men så stadigvæk noget træt ud.

[Deleted]

At være charmør, var nok et sted Shepius mellemnavn, i hvert fald dengang han gik på Hogwarts, som hun sagde han altid havde været en charmør, kunne han ikke lade være med at tænke tilbage på sin tid på hogwarts, han skulle jo nærmest kun lige rokke med sin lille finger, så hang pigerne omkring ham, men det gjorde nu ikke noget! Han havde kunne lide det dengang. Han kunne stadigvæk charmere sig ret godt ind på kvinderne, tros han var lykkeligt gift og elskede hans kone, men det kunne bruges til mange ting! Særligt hvis han skulle have ordnet noget han ikke selv gad på kontoret, eller hvis han vidste en kvindelig kollega havde en sag om en mugglerfødt magiker der var dræbt, kunne han nærmest altid bare bruge sin charme til at få oplysningerne frem, om det han ville vide i sagen, hvis den kvindelige ansat ikke til en start ville oplyse det.

Han kunne se på hende at hun blev trist, han vidste ikke præcist hvorfor hun blev det, han kunne tros alt ikke læse hendes tanker, men det gjorde lidt ondt på ham. ”Carol, er du sikker på du kan klare det her alene?” Spurgte han blidt og omsorgs fuldt. Hans vidste deres forældre ville se hende som en skøge for at være blevet gravid uden for ægteskabet! Måske gjorde Shepius det også et sted, for det var forkert hvis du spurgte ham! Men han ville ikke belæmmer hende med dette, hun havde mere end rigeligt at tænke på lige nu. ”Det hårdt at blive forældre, særligt når du stadigvæk er så ung. Jeg siger ikke hvad du skal gøre, men jeg beder dig om at fortælle mig om du kan klare det her selv.” Sagde han blidt som hun havde sat sig i sengen igen. Han lagde en blid hånd på hendes, ”Jeg er ligeglad med, hvordan du er blevet gravid, det kan ske.. Men jeg beder dig om at være ærlig for mig og love mig at du siger til, uanset hvornår det er og uanset hvilken tid på døgnet det er” Sagde han og klemte blidt hendes hånd.

Det virkede til at Carol ikke vidste hvordan hun skulle komme hjem, Shepius kendte ikke hendes økonomi, men han ville hjælpe hende! ”Du kan ikke tage susepulver med Ainslie Carol” Sagde han stille, at hun ville flyve med hende, synes han ikke var nogen god ide, han havde aldrig selv fløjet med fly, det var muggler transport og ikke noget han gjorde sig i hvis han kunne undgå det. At tage en Taxa var nok det bedste, men hun ville ikke få lov at køre alene! Han skulle ikke risikere en skide muggler skulle gøre hans søster noget. ”Jeg sender en besked til ministeriet om jeg kan låne en bil, så skal jeg nok køre dig hjem Carol, jeg synes ikke du skal tage hjem alene” Sagde han og sendte hende et kærligt smil. ”Selvom vi ikke altid er lige enige i holdninger og meninger om ting, så elsker jeg dig Carol og jeg vil beskytte dig med mit liv, det samme gælder for min nye lille niece” Sagde han og kiggede over i krybben for den lille havde et tog tag i kaninbamsen.

Han kunne ikke lade være med at grine som Carol mente det skulle være som mellemnavn at hendes søn, hvis hun fik en skulle hedde Shepius til mellemavn. ”Med Shepius som mellemnavn vil han blive mindst lige så meget en charmetrold og charmør som mig” Sagde han grinende, inden han rejste sig fra kanten af hendes seng og gik over til vinduet for at kigge ud.

[Deleted]

Carol smilede lidt over hans overbeskyttende adfærd. Hun skulle nok klare den, for hun var jo ikke alene, men det vidste Shepius selvfølgelig ikke. Han vidste ikke, at hun havde Broodie, og ej heller, at hun var blevet gift. Det var dog en nyhed for senere, for lige nu skulle han ikke have det at vide. For så ville han ikke være interesseret i at hjælpe hende længere. Desuden vidste hun ikke, hvordan han ville reagere på det faktum, at hun havde giftet sig med en mugglerfødt.

"Så ung er jeg altså heller ikke," lo hun og rullede øjne af ham.

"Nej, det er begyndt at gå op for mig," sagde hun med et lille nik.

Nej, det klogeste var nok ikke at tage susepulver. Fly var klart en mulighed, men hun var ikke ligefrem lavet af penge. Desværre. Og mellem Broodie og hende selv var der heller ikke mange penge. Han var ikke ligefrem rig til at begynde med, og det havde ikke ligefrem gjort det bedre, at hun havde giftet sig med ham i al hemmelighed.

"Men det ville være rart, hvis du gad. Jeg kan ikke ligefrem flyve hjem på en kost heller, med et lille barn, selvom jeg skulle finde nogen at låne en kost af," sagde hun eftertænksomt, og tænkte på, hvordan hun var kommet herhen. Hun havde været nødt til at tage hertil alene, for Broodie skulle arbejde, så hun var suset af sted med susepulver. Det havde ikke været nogen dårlig rejse, men det havde bestemt været ensomt.

"Så længe han ikke begynder at flirte med sygeplejersken, så snart han kommer ud af min mave, så går det nok," jokede hun med et glimt i øjet, og skævede til Ainslie som greb om bamsen.

[Deleted]

Det var måske underligt at Shepius valgte at hjælpe sin søster, når det jo var sådan at hun havde fået barn uden for ægteskab og deres forældre bestemt ikke tog det særligt godt! Men for ham handlede det om at der var et lille barn som var kommet til verden uden selv at have givet udtryk for at det ville og så måtte de tage den derfra! Han var ikke stolt over det men det var lige meget! Nu handlede det om at Carol skulle komme sig efter fødslen og kunne give hendes lille pige et godt liv!

” argh Carol, du er yngre end mig, så du er ung” sagde han grindende og sendte hende et kærligt smil. ”De der rullende øje dem har du altid været mester i at lave” sagde han grindende og kom til at tænke på hans ældste søn, som også var begyndt på at gøre det når han ikke fik sin vilje. ” Du skal slet ikke tænke på hvordan du kommer hjem, det skal jeg nok sørge for og få styr på og få dig hjem” sagde han og smilede til hende som han nussede hende blidt på armen. Susepulver og flyve på en kost hjem kom ikke til at ske! Og slet ikke når Shepius var tilstede! Der skulle ikke ske hende eller barnet noget! Så brugte han gerne tiden på at sørge for at køre hende fra London og hjem til skotland! ” Du får heller ikke lov til at flyve nogen steder hen!” sagde han bestemt men med et smil på læben. ” Er der noget du mangler der hjemme, til den lille? For så vil jeg sørge for det kommer hjem til dig, uanset hvad det endt måtte koste” sagde han og kiggede over i den lille krybe for den lille smukke Ainslie lå og holde godt fast på den lille bamse. ” Det jeg helt sikker på at han vil, men så smuk en lille prinsesse du har der, så kan en lille dreng kun blive en rigtig prins” sagde han drillende med et stort smil på læben.

” Jeg går lige ud og får sendt en ugle afsted, mon ikke jeg kan låne en ugle” sagde han og kiggede på hende inden han nussede hendes arm og gav den et lille klem og han forlod rummet. Der gik et godt stykke tid før han kom tilbage til hende igen. ”Der kommer en sygeplejerske om lidt og vil kigge til jer begge, jeg har fået sendt en ugle afsted om jeg kan låne en bil af ministeriet” sagde han og gik over til vinduet og kiggede ud.

[Deleted]

"Nok er jeg ung, men jeg har altid været og vil altid være den klogeste af os to!" drillede hun, og blinkede til ham på en humoristisk måde.

"Yep," svarede hun og poppede p'et på en måde, som fik hende til at virke meget teenage-agtig i det moment. Hun drillede ham 100 procent, og havde det ret sjovt med det. Måske fordi hun var så overtræt og udmattet efter en hård fødsel. Der var dem som sagde, at det var nemmere efter første fødsel, når man skulle føde den næste, og det håbede hun da virkelig på, for det havde godt nok været en hård omgang!

"Tak Shepius," svarede hun blot, og lukkede øjnene lidt, for at give sin hjerne lidt hvile fra visuelle indtryk. Hun havde virkelig brug for at sove, men hun havde kun mere brug for at komme hjem. Også selvom det var hjem til Broodie. Han var trods alt ingen ønskehusbond, men han passede godt på hende. Selvom hans interesser lå mere i landbruget end i hende, men det kunne hun leve med.

"Jeg har alt hvad jeg har brug for. Bare rolig. De basale need to have-ting er købt, men mangler jeg noget, så skal jeg nok sige til." Hun smilede ned til lille Ainslie, som bare lå og tyggede i øret på bamsekaninen, hvilket gjorde ømheden i hendes smil større.

"Okay," svarede hun langsomt, og lukkede øjnene igen. "Jeg tager lige en lille power-nap, så er jeg klar til at køre." Hun gabte stort, og vendte sig om på siden med ryggen til Shepius og krybben.