Det første barns fødsel

[Deleted]

Shepius grinte blidt og rystede drillende på hovedet. ” det kan godt være du fik bedre afgangs karakterer end mig, men jeg er den sejeste” drillede han tilbage og blinkede til hende for at vise at det bare var drilleri. Hendes måde at sige ”Yep” på fik ham til at grine lidt mere, han kunne godt mærke at hun lod sig gå lidt tilbage i teenage-agtig moment. ” Hov hov, pas du bare på” drillede han tilbage med et stort og kærligt smil på læberne.
Han var slet ikke i tvivl om at hun var træt og udkørt, hun så også sådan ud, men han kommenterede ikke på det, han havde godt set sin egen kone efter fødslen af et barn og han var bare glad for at det ikke var ham der skulle føde et barn. Nok havde han høj smertetærskel og kunne tåle en del meeeen en fødsel der måtte han nok sætte grænsen.
”Altid kære Carol” sagde han og smilede som hun forklarede at hun havde det hele og hun nok skulle sige til hvis hun manglede noget. Han ville ikke have af hverken Carol eller Ainslie skulle mangle noget som helst, tros hans egne børn ikke var forkælet manglede de ikke noget! ”Det var godt” sagde han og nussede hende blidt på armen.
Som hun sagde at hun ville tage en lille power-nap så hun kunne være klar til turen hjem, nikkede ham. ”Bare hvil dig til jeg kommer tilbage med en bil” sagde han og forlod stuen for at komme afsted og finde ud af om han kunne låne en bil.
Der gik lidt over en time, før han var tilbage igen med en bil så han kunne få hans søster hjem, han måtte dog bestikke den ansat lidt som styrede udlånet af bilerne, men det gjorde ham bestemt ikke noget. Han bankede blidt på døren før han gik ind igen. ”Er du blevet udskrevet? Eller skal jeg finde en til at tjekke op på om du kan komme hjem?” spurgte han blidt som han var kommet ind, havde hun sovet, ville han vække hende blidt, inden han spurgte hende.

[Deleted]

Carol smilede en gang mere, inden hun lukkede øjnene igen, og med det samme faldt i søvn. Hun sov og sov lige indtil Shepius kom tilbage og vækkede hende. Eller hun vågnede ikke af det i første omgang, men lidt efter, så slog hun langsomt øjnene op, og så søvnigt på sin storebror. Det var imponerende at lille Ainslie ikke havde klaget sig en eneste gang, så hun havde fået lov til at sove igennem.

"Godmorgen," gabte hun søvnigt, og forsøgte at undertrykke det næste gab. Hun kunne ikke lade vær med at udbryde: "Ih hvor har jeg sovet godt!"

Hun løftede armene over hovedet for at strække sig, men måtte så tage dem ned igen, fordi det strakte i hendes mave på en ubehagelig måde. Så prøvede hun en gang til, men det gjorde kun mere ondt, og hun udstødte et: "Av!" før hun tog hænderne ned igen.

"Hvad spurgte du om?" spurgte hun igen, stadigvæk ikke helt vågen, for så at komme i tanke om det: "Jeg ved det ikke. Jeg har sovet siden du gik tror jeg."

Hun skævede til klokken.

[Deleted]

Shepius smilede som hun vågnede, hun lignede en der var lidt mere frisk nu, tros hun stadigvæk var i gang med at vågne. Han gik over til den lille krybbe og løftede Ainslie op som var begyndt at vågne og brokke sig lidt. ”Kom du op til Onkel Shepius, min lille prinsesse” sagde han og havde hende blidt liggende på armen, i mens han nussede hende lidt og lagde kanin bamsen ved hende blidt. ”Det var godt du har sovet godt, du ligner en der ihvert fald trængte til en lur” sagde han og gik blidt over til hende for at nusse hende på armen.

At hun prøvede at løfte armene overhovedet og det gjorde ondt på hende, vrængede han ansigt i medlidenhed for hende, det så virkelig ud til at gøre ondt på hende. ”Det måske ikke så godt at gøre, det ligner det gør ondt” sagde han med et smil på læben og man kunne se på Shepius at han følte hendes smerte. ”Jeg spurgte om du havde snakket med en sygeplejerske om du kunne komme hjem” sagde han stille og grinte lavt og lidt inden han nikkkede. ” Det okay, hvis du får gjort den lille her klar og dig selv, så finder jeg ud af om du kan få lov at komme hjem nu, jeg har en bil og skal nok køre jer” sagde han og smilede blidt som han ville række hende lille Ainslie.

[Deleted]

Carol smilede varmt til sin bror, som han tog sig af Ainslie. Hun var slet ikke vågen nok lige nu, til at løfte et barn, så hun var bare taknemmelig for, at han gjorde det for hende. Også selvom der var visse ting, som kun hun selv kunne klare for barnet. Men det virkede ikke til, at det var det Ainslie ville, så Carol slappede bare af.

"I gode guuuuuder," mumlede hun træt og gned sine øjne, for at blive lidt mere vågen. "Ja, det gjorde jeg nok. Du aner ikke hvor hårdt det er at føde." Hun sagde det med et glimt i øjet.

"Nej, det fandt jeg ud af." Hun så surmulende på sin bror, for det kunne hun sådan set godt selv mærke, uden at han behøvede at sige det. Hun vidste sgu godt, hvad hendes krop kunne eller ikke kunne gøre, damn it! Men så rystede hun på hovedet, og rystede vreden af sig. Det var ikke hans skyld, at hun havde ondt. Det var trods alt Broodies. Men ham skulle hun nok få hævnet sig på, når hun kom hjem.

"Nej, ikke endnu. Jeg har sovet siden du gik, men jeg kan kalde på en? Jeg kalder på en." Hun trykkede på kaldknappen, og der kom med det samme en sygeplejerske gående ind i lokalet.

"Du kaldte Frøken Ukios?" sagde sygeplejersken, og skævede nærmest nysgerrigt til Shepius.

"Ja, jeg ville bare..." Hun tabte lidt tråden, og så bedende på Shepius.

[Deleted]

Shepius ned på den lille pige, hun lignede sin mor, hvis man spurgte ham. Han kunne ikke sige at hun lignede faren, da han ikke vidste hvem det var eller havde set personen. ” Sikker på du vil hjem til dig selv og ikke med hjem til os? Vi kan tage os lidt af hende imens du kommer til kræfterne?” Spurgte han blidt og med et kærligt smil til hende. ”Nej, men jeg kunne forstille mig det” sagde han og blinkede til hende for at drille lidt. ”Jeg er bare glad for det er Onaxis der skal føde vores børn og ikke mig selv, jeg laver dem bare” sagde han drillende og blinkede igen kærligt og drillende til hende.

Hendes blik, gjorde Shepius en anelse usikker, han var ikke helt sikker på om hun surheden i hendes stemme eller om hun bare drillede. Han kommenterede dog ikke på det, han ønskede ikke at skulle starte en diskussion med hende, hun var udkørt og træt og havde ondt og han behøvede ikke at gøre det værre. ” Okay, hvor meget skal du have pakket? Så kan jeg pakke det for dig imens du snakker med sygeplejersken” sagde han blidt og vendte blikket ned til den lille Ainslie og pludrede med hende, mens han vuggede hende blidt.

Det gav et lille sæt i ham som sygeplejersken kom ind i rummet, han havde holdt fokusset på Ainslie og ikke registerede ret meget. Shepius så på Carol som hun tabte tråden og kunne ikke helt fornemme om hun havde det godt og om hun overhovedet skulle hjem i dag? Hun virkede mere ude af sig selv nu end før da han var kommet. ”Min søster vil gerne vide om hun kan få lov til at komme hjem, hvis du mener det forsvarligt at hun tager hjem” sagde han og så spørgende på sygeplejersken.

[Deleted]

"Helt sikker. Jeg har et hus at skulle hjem til, og jeg skal have fodret katten." Hun blinkede drillende til ham, selvom hun kun sagde sandheden. Katten var nok sulten, efter at have været alene hjemme det meste af to dage nu. Især fordi Broodie var elendig til at huske og fodre den. Det var jo ikke hans kat, som han sagde.

"Jeg tog ikke rigtig noget med. Veerne kom ret pludseligt, og jeg nåede faktisk ikke at pakke noget som helst. Et øjeblik troede jeg, at jeg ville føde, mens jeg fløj af sted med susepulver." Glimtet i hendes øjne viste tydeligt, at det sidste var en joke, men der var også alvor i det. Hun havde, i situationen, været ret bange for, at hun ville føde, før hun nåede frem til hospitalet. Selvom en hjemmefødsel ikke var det værste der kunne ske. Broodie var trods alt vant til grise, og det var næsten det samme, ikke?

"Bare min frakke, taske og så mig og Ainslie." Hun nikkede i retning af jakken, som hang over en stolryg, og tasken, som lå på sædet.

"Ja." Hun nikkede ivrigt til det Shepius sagde. Lige nu ville hun bare gerne hjem.

"Jeg skal snakke med min overordnede, men der skulle ikke være noget ivejen for det," svarede sygeplejersken, og forlod rummet.

"Når I er klar, kan I forlade hospitalet," tilføjede sygeplejersken, da hun var tilbage igen, og smilede til Carol.

[Deleted]

Shepius smilte drillende tilbage til hende ”Det var jeg ikke klar over, jeg troede du boede hjemme hos os” sagde han og blinkede til hende for at drille hende lidt, han kunne godt lide at hun smilte så havde han det det bedst. Han kunne ikke helt lade være med at komme med en blid og rolig latter, ”Det vækker minder” sagde han og nussede blidt den lille Ainslie, da hans kone ventede den første og vandet var gået, var Shepius nok den der panikkede allermest og var ved at bygge bål og brand, jep han huskede det tydeligt. Hans kone med veer var langt mere rolig og havde langt mere overskud en Shepius havde den dag. Men det var ikke noget han talte om alt for meget om, han vidste ikke om Carol havde hørt om den dag, men han havde ikke det store behov for at fortælle det, det var lidt pinligt.

Et lille nik kom fra ham som han med den lille på armen fandt sin tryllestav frem og fremkaldte den autostol som han havde lånt med til bilen, han smilede og satte autostolen på det lille bord der var inden han forsigtigt og blidt puttede Ainslie ned i den, han havde tydeligt prøvet det før. ”ja nu skal du med mor hjem, hjem og lave en masse ulykkeliger med mor” sagde han smilende som han nærmest var helt forelsket i den lille pige.

Shepius blandede sig ikke mellem sygeplejersken og Carol samtale, men han var lidt utryg ved at Carol skulle hjem og være alene, men det vidste Carol og han vidste også at han ikke behøvede at sige det mere til hende. Dog som Sygeplejersken kom ind igen og fortalte at hun gerne måtte tage hjem, nikkede Shepius og sørgede for autostolen stod ordentligt på bordet så den ikke kunne falde ned, før han gik over til Carol for at hjælpe hende ud af sengen. ”Det bliver godt at komme hjem” sagde han og rakte armene frem for at støtte Carol ud af sengen. ” Jeg skal nok støtte dig, bare tag det i dit tempo” sagde han blidt og så på hende.