I'll kill that asshat

[Balázs "Blaze" Valko]

Sted: Udenfor, i nærheden af nogle sten
Tid: Omkring tusmørketid, Marts?
Deltager: @zoe

Det havde været en stille rolig dag til en forskel for normalt for Blaze der næsten altid endte med at rode sig ind i det ene problem efter det andet. Men i dag havde det været meget afslappet, både i lektionerne og pauserne og Blaze havde fundet, at han kunne bruge tid på at finde ud af sine lektier og ikke halte bagefter, som ellers var en ting, der meget ofte skete for ham.
Og nu havde han så besluttet sig for at drage uden for, som dagen var begyndt at gå på hæld, hænderne stukket i lommerne, dybt begravet i egne tanker. Fuglekvidren kunne høres i distancen og vejret var køligt og frisk. Og der sad en pige på en større sten i det område, som Blaze egentlig også benyttede sig af for at tænke. Han ville have ladet pigen være, men noget sagde ham, at der var noget galt. Og som han kom tættere på og genkendte hende som Zoe, siddende der, helt fraværende, besluttede han sig for, at han altså bare lige var nødt til at tjekke om hun var okay.
Han gik helt op til klyngen af sten og satte sig på én af dem der stod inden for en meter af hende. "Hey Zoe," hilste han i sit sædvanlige, lidt reserverede tonefald. "Er alt okay, eller?" han kiggede indgående på hende, mens hans hænder langsomt fandt sig vej ud af lommerne.

[Deleted]

Zoe havde bevæget sig udenfor. Bare synet af Hogwarts lige nu gjorde hende fysisk syg til et punkt hvor hun skulle kaste op. Naturen gav hende en smule fred i det kaos som hun sad i nu. Det var tydeligt på Zoes ansigt at hun havde grædt. Hendes kinder var puffet op, og hendes øjne var en smule røde. Blikket var nærmest limet fast mod horisonten. I det fjerne kunne fuglene høres, som nok også var ved at finde deres rede for natten.

Da Blaze kom over og satte sig ned var der ingen respons fra Zoe, hun stirrede blot fortsat mod horisonten som om han slet ikke eksisterede, eller også var hun bare meget langt væk i sine egne tanker. Ikke engang et blik kunne Zoe sende ham.

[Balázs "Blaze" Valko]

Der kom intet svar fra Zoe og ærligt talt bekymrede det Blaze, for hun var normalt ikke typen der ikke reagerede på en hilsen. Hun var en lidt speciel én, boblende af energi og humor. Egentlig var hun lidt en modpart til Blaze, der var super reserveret og seriøs det meste af tiden. Han var passioneret og meget udadreagerende, men viste det mere i handlinger end i ord. Såsom nu, hvor han godt kunne se, at Zoe havde grædt og virkede totalt fjern, aflukket fra sin omverden. Han lænede sig frem mod hende og rakte ud for at lægge en hånd forsigtigt på hendes skulder. "Zoe? Hvad er der sket?" han forsøgte ihærdigt at skabe øjenkontakt med hende.

[Deleted]

Zoe bemærkede først nu at Blaze faktisk sad ved siden af hende. Normalt ville hun springe op og nærmest juble, men der var ingen jubel at spore i Zoes ansigt. Det forblev det samme triste udtryk, uden så meget som et smil. Hun nikkede kort til ham før hun igen kiggede ud mod træerne, som svajede let i den blide aftenvind. Det var nu yderst sjældent at Zoe var i dette humør, og hun kunne ikke rigtig skjule det selvom hun prøvede. Hendes hår afslørede hende altid. Hun trak sine knæ til sig og holdte omkring dem mens hun gemte sin mund bag sin knæ.

"Har du nogensinde tænkt på hvordan vil være at svaje med træerne, uden at bekymre sig?" hviskede hun med en hæs stemme, igen uden at kigge på Blaze.

[Balázs "Blaze" Valko]

Bare at se Zoe i øjnene var nok til at Blaze kunne se at der klart var noget galt. Han var vant til hendes jublende glade attitude og det, at hun var lidt underlig en gang i mellem, men det var han jo også selv. Bare på en anden måde. Så for ham gjorde det ikke noget. Hans hånd forblev på hendes skulder, for hun havde ikke rystet ham af sig og indtil han vidste at hun var okay, ville han altså helst ikke slippe hende af syne. "Ikke..." han tænkte sig kort og kløede sig i nakken. "Nej.. Ikke rigtigt," han vidste ikke helt hvad han skulle sige - som sædvanligt. I stedet satte han sig på den samme sten som Zoe og lagde forsigtigt en arm om hende, for hun virkede ked af det og han ønskede at være der for hende.
"Men bekymringer.. Det kunne jeg også godt undvære," fik han dog alligevel indrømmet. Han havde nok af dem. Familien, at hans venner havde det godt, at han undgik et alt for stort slagsmål, hver eneste dag.

[Deleted]

Bekymringer... Hele Zoes lange liv havde været en stor bekymring. Hun sukkede kort. "Det vil være rart" sagde hun stille og hulkede kort mens hun gemte ansigtet væk i sine knæ. Hun kunne slet ikke se Blaze i øjnene lige nu. Hun skammede sig så meget og følte sig virkelig intet værd, hvorfor lod hun dog Hayden gør de ting? Hun rystede på hovedet af sig selv før hun igen kiggede mod træerne. Tårene løb stadig ned af hendes kinder.

"Har du nogensinde tilladet noget så slemt imod dig, at du ikke engang kan tilgive dig selv?" spurgte hun og sendte ham et smil gennem hendes tårer, det var første gang hun faktisk virkede en smule til stede. Det var dog kortvarrigt. "Har du nogensinde gjort noget der gik så meget imod din moral, at du ikke er sikker på du nogensinde bliver den samme person igen?" spurgte hun og gemte igen sin mund bag sine knæ. Det virkede som om at tårerene ingen ende havde.

[Balázs "Blaze" Valko]

Det var rart at se Zoe lige kort være tilstede. Også selvom hun så småt begyndte at græde igen. Det fik ham til at lægge sin frie hånd på hendes hånd i et forsøg på at hjælpe.
"Det.. Det har jeg ikke, nej," det var aldrig sket for ham. Han havde selvfølgelig tvivlet på sig selv før, men slet ikke i den grad som det så ud til, Zoe snakkede om. Han havde ikke engang dårlig samvittighed når han kom op at slås med andre. Men det var også fordi han gjorde det i en god sags tjeneste.

"Hvem har gjort det her imod dig? Der må ha' været nogen.. En eller anden.." han kunne allerede nu mærke vreden inden i. Han vidste godt nok ikke om det nogen andres skyld, men han var også ret hurtig til at antage det. For Zoe var altid glad og hun virkede bare ikke som typen der ville sætte sig selv i problemer med vilje. Der måtte være en grund for hun havde tydeligvis oplevet noget der havde rystet hende helt ind til kernen af hendes sjæl. "Zoe.. Vil du ikke godt fortælle mig hvad der er sket?`"

[Deleted]

Det var utrolig svært for Zoe at holde tilbage, og hun holdte ikke særlig længe. Hun kiggede kort på Blaze med det mest sårbare blik man kunne give, og igen knugede hun øjnene sammen og hulkede. Efter noget tid kom hun dog til sig selv.

"Jeg var til fest... I fornødenhedsrummet. Og jeg blev fuld... Det næste jeg husker at jeg ligger i et kosteskab..." hun bed sig i læben og kiggede ned mens dråberne fra hendes øjne ramte jorden som en trommerytme. "Han var ovenpå mig.. Blaze.." hun skjulte igen sit ansigt i sine knæ.

[Balázs "Blaze" Valko]

Måden Zoe knækkede sammen for øjnene af Blaze fik ham til at ae hende forsigtigt hen over ryggen, hans handlinger i et stærk kontrast med hans usikre ord. Han vidste stadig ikke hvad der var sket, men så snart Zoe åbnede op for ham, kunne han mærke et hvidglødende raseri boble under overfladen. Det ventede bare. Det rette tidspunkt skulle ske, og Blaze ville blive en naturkatastrofe af komplet galskab. Hvem end der havde gjort det her mod Zoe... Han skulle betale.

"... Hvem?" spurgte han, overraskende rolig. Men det summede nærmest under huden på ham. Og det susede for hans ører som han var nødt til at holde arrigskaben inde. Han var så damning vred. Så pisse damning vildt vred. Stadig var han forsigtig med at trøste Zoe mildt, for det sidste hun havde brug for lige nu, var han begyndte at råbe. Det kunne vente til han fandt den skyldige.

[Deleted]

Zoe blev trukket tilbage til virkeligheden da Blaze begyndte at råbe, det havde hun bestemt ikke regnet med. Hun var dog tavs da hun spurgte om navnet, og blev blot ved med at skjule sig i sine knæ. Hun kunne ingenting sige. Hun kunne ikke sige navnet! Hvad nu hvis hun huskede forkert? Men hvorfor følte hun så sådan her? Hun knugede sine øjne sammen og prøvede på at bare beholde en smule rationelle tanker.

"H.... " Zoe holdte sig for munden som hun prøvede at sige et navn, men der var ingen vejr tilbage, hun svingede hurtigt sit hoved væk fra Blaze og kastede op udover stenen, mens hun klynkede en smule. Hele hendes krop rystede og hendes ansigt var blevet blegt. Hun fik tørret sig om munden, og drukket en slurk vand fra sin medbragte vandflaske som hun skjulte under sin kappe. "Ha... Hay..... Jeg kan ikke Blaze.."

[Balázs "Blaze" Valko]

Blazes bekymring for Zoe tog kun til i styrke da hun så ud til at forsøge at sige noget og i stedet holdt en hånd for munden. Om det var på grund af den mængde tårer der strømmede ud af hende eller noget andet, vidste han ikke. Ikke før hun hurtigt vendte sig rundt og kastede op. Han lod en hånd blive på hendes ryg som moralsk støtte mens hun lod indholdet i maven ud. Det gjorde ham ikke så meget. Han var vant til blod, sved og tårer i forvejen.

Men han var ikke vant til at en af hans venner blev udsat for noget som dette. Og det satte stadig gang i rasende, vrede tanker om at finde den der havde gjort det og slå vedkommende til plukfisk. Han trak Zoe ind til sig i en tæt omfavnelse da hun igen forsøgte at sige navnet, men endte med ikke at kunne. Der var masser af tid. Han skulle nok finde ud af hvem det var.
Det her," forklarede han meget langsomt. ".. Er ikke din skyld. Du var fuld. Og han skulle have holdt sig væk," det skulle han virkelig. For nu var det Blazes opgave at finde ham. Og smadre ham så voldsomt, at selv hans egen mor ville være frastødt af ham.

[Deleted]

Zoe havde en så stor konflikt i sig selv, hun var nemlig ikke helt sikker på hvad der var foregået. Udover hun var vågnet med ham ovenpå sig. "Hayden De Fowl.." sukkede hun og bed sig i læben. Hun ville ikke sladre, men hun stolede også på at Blaze ikke ville sladre til nogen omkring det.

"Du må love mig ikke at gøre noget... Jeg ved ikke... om jeg gav ham lov.." fik hun fremstammet. Hun havde aldrig troet at hun skulle sige de ord. Voldtægt. Det var et forbudt ord, noget der kun skete for kvinden man hørte om i aviserne, men det var kommet så forfærdelig tæt på. "Jeg føler mig... så ødelagt Blaze.."

[Balázs "Blaze" Valko]

Blaze kunne virkelig slet ikke forestille sig det, som Zoe havde været igennem. Det var så damning traumatiserende for så mange, inklusive Zoe, tydeligvis. Han havde aldrig selv oplevet noget lignende, ja, faktisk havde han aldrig oplevet at være et offer i det hele taget. Så at se en ven, som han holdt af, være i den situation var ærligt talt skræmmende. Så snart hun gav ham navnet, skrev han det sig bag øret til senere. Det var heldigvis et navn der skilte sig en del ud, så der var ingen fare for at han skulle glemme det.
"Lige gyldigt om du ikke gav ham lov eller om du så gjorde, så var du fuld og det han gjorde var forkert," mumlede Blaze i en noget længere sætning end hvad han plejede. Han ved med at ae Zoe på ryggen for at give hende en følelse af tryghed. "Jeg.. Ved ikke særlig meget om det her... Men jeg tror ikke du er ødelagt.." han sendte hende et af sine sjældne små smil, som han gav hendes skulder et klem.

[Deleted]

Zoe følte sig i den grad ødelagt. Han havde taget noget fra hende. Noget så personligt og det var på ingen måder okay. Den gave ville Zoe have givet til sin første kærlighed. Hun sukkede og bed sig i læben, mens tårerne så småt var stoppet. "Men jeg husker ikke så meget Blaze... Hvad nu hvis... Jeg selv gav ham lov? Så kan jeg jo ikke være sur på ham.. Kan jeg?" hun rystede på hovedet af ren forvirring.

[Balázs "Blaze" Valko]

Blaze holdt fast i sin holdning med et mentalt jerngreb. Det var Hayden der havde taget fejl af situationen her. Hvis man så en fuld person der gav én lov til alt, så burde man i hvert fald mindst af alt overveje om det nu også i virkeligheden var det rigtige. "Og hvad så? Ham Hayden der... Han har vel øjne?" Den mere skarpe side af Blaze blev luftet frem. Han kunne ikke lade være. "Altså du ved.. Han kunne vel godt se, at du var fuld.. Så kunne han jo nok også ha' genovervejet om han nu også skulle gøre hvad han gjorde," der var stadig noget mildt over Blazes stemmeføring, men der var ingen tvivl om, at han så Hayden som skurken i det her scenarie.