Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 5, 2020 21:25:32 GMT
Marts 2057 – Solskin – Klokken 13.45 Gårdhaven Det var en af de mere solrige forårsdage og Ava havde derfor sat sig udenfor, for at nyde solen. Hun havde fået tidligt fri, eftersom at én enkelt af hendes timer var blevet aflyst og hun sad derfor nu bare henslængt på en af bænkene i gården og solede sig. Det blonde hår bølgede fint og langt ned af ryggen på hende, som hun sad en smule med næsen i sky, for at nyde solens varme stråler og frem for hende, havde hun benene skrånende ganske let ud over bænkens kant i et forsøg på at få lidt tiltrængt varme. Dagens outfit bestod ganske enkelt af en mørkeblå nederdel, en fin hvid blondetop og en lyseblå cardigan med guldbroderier af blomster. - Kønt og ikke mindst klassisk og feminint.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 8:15:14 GMT
Solen stod højt på himlen denne flotte forårsdag, og det havde i den grad fået eleverne ud fra slottet. Warren selv var en smule irriteret over at der var så mange, så han skubbede lidt yngre elever af vejen på vej ud i gårdhaven. Hans tænker kredsede stadig omkring Hunter Blackwood og hvad det egentlig var han havde gang i. Warren vil ikke tabe ansigt i Fuldblodsklubben ved at være i familie med en fuldblod som fjantede rundt med en mudderblod som Grace Murphy I det fjerne spottede han et velkendt ansigt. Det var Ava, en pige fra hans eget kollegie og årgang, det fik ham til at smile lidt. Og slangen bevægede sig hurtigt over hvor han nærmest kastede sig ned ved siden af hende. "Frækkere end Hogwarts tillader" sagde han i en lettere henkastet tone. Warren var faktisk ikke sikker på hvad Avas blodstatus var, hun var forhåbenlig ikke mudderblod! Warren havde skjulte intentioner efter han havde snakket med Beatrix omkring situationen i fuldblodsklubben. Der skulle findes medlemmer, måske Ava var et bud?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 8:26:47 GMT
Det gav et lille sæt i Ava, som en af de jævnaldrende slanger kom og tog plads ved siden af hende. Øjnene flakkede, som hun skævede hen imod ham og et charmerende smil gled over hendes læber ved hans kommentar. – Trods alt, var der ikke noget bedre end komplimenter og ros og det viste sig tydeligt hos heksen, at det boostede hendes selvtillid en smule. Hun rankede ryggen ganske let, som hun lod en hånd glide igennem de lyse krøller og hun fugtede så ellers underlæben en smule med spidsen af tungen, som hovedet blev lagt på skrå, som hun forsøgte at gøre sig lidt yderligere til. ”Det siger du ikke.” Tonen var flirtende og øjnene granskende, som hun tog øjemål af Warren. – Han var trods alt et af de bedre skår på kollegiet. Én af dem, der forstod sig på værdier og ikke mindst dét med ikke at synke ned til ethvert niveau. ”Du ser godt ud i dag, Warren.” Komplimenterede hun let og ikke mindst en smule legende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 8:34:56 GMT
Ava var ikke en pige Warren havde haft problemer med, og nu havde de efterhånden kendt hinanden i 7 år. Han smed sin arm bagved hende og nød solens stråler, selv havde han kun en tanktop på samt et par jeans som var fyldt med huller, det skulle jo være moderne. "2 flotte slanger der nyder solen, hvad mere kan man bede om?" svarede han kort tilbage og lukkede sine øjne. Solen fik alting til at være lyserødt, det var rart at vinteren endelig var igang med at reatreate.
"Jeg har noget jeg skal snakke med dig om Ava." han afbrød stilheden mellem dem og hans tone var pludselig lidt mere seriøs end før.
"Jeg er medlem af en bestemt klub her på Hogwarts, en klub der har nogle stærke holdninger. Catch my drift?" han ville ikke afsløre for meget, eller tage hul på snakken omkring blodstatus, det kunne være meget 'offensive' at bare sådan smide ud, for hvis hun var med de beskidte mudderblod, ville hun højst sandsynligt sladre til en professor, og det ville være katastrofalt for klubben!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 8:40:27 GMT
Ava hævede brynene en smule, som Warren lagde armen omkring hende. Hun kommenterede ikke på det, men betragtede ham blot, før hun også selv lænede sig lidt tilbage igen, lagde næsen lidt imod sky og atter lukkede øjnene. – Trods alt, ønskede hun under ingen omstændigheder at hoppe direkte i favnen på ham og være billig. Næhh…Hvis han ville hende noget, måtte han kæmpe bare en smule for det. En brummen forlod hende dog, som han syntes at blive mere seriøs. ”Mhmm…Jeg er med…- Hvad med den?” Spurgte hun køligt, som hun atter rankede sig og vendte siden lidt mere til, så hun ikke længere sad helt i favnen på ham. – Ikke at hun direkte afviste ham, men det blev atter tydeligt at hun ikke ønskede blot at blive leget rundt med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 8:45:46 GMT
Warren vidste jo godt at Ava ikke var dum, så det kom bestemt ikke som en overraskelse at hun fangede den første gang. "Vi mangler medlemmer for at sikre vores overlevelse." der var ingen grund til at pakke det ind. Det var en ting med Warren, han sagde altid tingene direkte som de var, hvis man blev såret eller følte sig trådt på så var det egentlig bare deres problem. Han havde dog et blødt punkt for sin lillebror, og det var derfor han fik så mange chancer.
Warren lagde ikke så meget i det at han havde armen hvilende på bænkens ryg bagved Ava. "Du burde overveje det." konstaterede han så kort og kiggede kort på med hende et elevatorblik, og bed sig derefter i læben. Hun var jo ret køn, så at kysse lidt rundt på Ava ville bestemt ikke gøre ham noget.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 8:55:01 GMT
Ava rettede ganske lidt på sin nederdel, som hun sad der og betragtede Warren. – Han var vel egentlig, hvad man ville kalde relativt muskuløs. – Høj og bredskuldret på en måde, der fik ham til at fremstå lettere intimiderende. Om det så var en god eller dårlig ting, kunne vel diskuteres. Hun gav ham dog et lille nik og hun skævede så ellers bare lidt ud over gårdhaven, som hun rankede sig. ”Det gør jeg måske..” Konstaterede hun roligt, før hun atter førte en lys lok om bag øret. ”Men var det bare det du ville?” spurgte hun så, en smule afmålt. Trods alt, var hun jo skolens Queen Bee af en årsag.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 9:00:33 GMT
Warren grinte over hendes måde at få sig selv til at virke vigtig på. "Ro på Ava. Kan en slange ikke nyde det gode vejr med en anden slange?" han spejdede rundt i gårdhaven og så flere af de elever som var mudderblod. Han nikkede mod Ava.
"Uden at lyde fuldstændig absurd, hvorfor har vi to aldrig snakket mere end vi gør? Med mit omdømme, og dit omdømme vil vi være ustoppelig!" konstaterede han for sig selv, mere ment som en tanke, men nu kom det ud. Som tidligere nævnt havde Warren det jo med at sige tingene direkte.
"Jeg har set din blikke Ava, og jeg ved dine tanker ikke var helt uskyldige.." han blinkede til hende og bed sig endnu engang i læben.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 9:15:09 GMT
Ava’s grønne øjne granskede Warren indgående, som han næsten lød som én, der bad hende om at slappe af. Minen blev mere spids end før og lidt eftertænksomt, rynkede hun på næsen. Var der noget Ava ikke brød sig om, var det trods alt at folk enten talte ned til hende eller forsøgte at fortælle hende, hvad hun skulle gøre. Et lille fnys forlod hende, ved hans ord, men alligevel gled der et skævt smil over hendes læber. ”Et powercouple, huh?” Hun skævede lidt imod ham med tøvende mine, men lagde så alligevel armene over kors, som hun igen lænede sig tilbage imod bænkens ryglæn og dermed ubevidst også hans arm. ”Ja, det er jo ikke ligefrem, fordi du har udvist interesse før nu…” Erklærede hun, som hun betragtede sine negle en smule. ”Jeg er ikke sammen med hvem som helst, Warren.” Forklarede hun ham, som hun atter rettede sin opmærksomhed imod ham. – Noget man i Ava’s optik også burde gøre sig fortjent til, men som hun alligevel skænkede ham nu. ”For hvad har du egentlig at tilbyde mig? Hvorfor skulle jeg gå ud med netop dig?” Spurgte hun, som hun nu ganske let flyttede den ene arm, så den hvilede op langs kanten på bænken også. De slanke fingre gled imidlertid ganske let henover en af de markerede muskler ved hans underarm. – Pirrende, men så heller ikke mere end det. Hun ville trods alt ikke synke derned, hvor det blev hende, der skulle jagte fyren. Dét var ham, der skulle præstere…Og ikke mindst ham, der skulle bevise sit værd.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 9:19:45 GMT
Det var pirrende! Det var rart at endelig få noget modspil. Warren kendte alt til Avas rygte her på skolen, om det var godt eller skidt måtte den enkelte person gøre op med sig selv. Han smilede dog til hende over hendes comeback. Selvom Warren var en kold og kynisk skid, så vidste han også at man skulle respektere kvinder, så længe de ikke var mudderblod ligesom Grace Murphy "Hvem siger også jeg er interesseret? Jeg konstarede bare et faktum Ava" sagde han med en lettere flabet tone. Warren var bestemt ikke en person der bare hoppede i kanen med en pige, andre drenge vil nok kritisere ham fordi han havde jo bestemt udseendet med sig. "Du antager mange ting udfra udtalelser, er det noget du gør ofte?" spurgte han direkte og lod en lok af hendes hår sno sig om hans finger. "Jeg beder dig ikke om at gå med mig. Kom ned fra den høje hest. Jeg gav dig et kompliment prinsesse" hun skulle bestemt ikke føle sig alt for sikker.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 9:29:36 GMT
Et fnys lød fra Ava, som Warren fandt den flabede attitude frem. Smilet forsvandt fra hendes læber som dug fra solen og lettere irritabelt, skar hun en lille grimasse, som hun rynkede på næsen. Fandens til karl. – At han kom her og spillede smart, bare for at få hende til at fremstå dum eller under hans værdighed. Var han mon virkelig så dum? Uanset hvad, var hendes familie bedre stillet i det magiske samfund end de fleste andre…Og da særligt blandt fuldblodsfamilierne. Hvis han troede han kunne lege rundt med hende og tale ned til hende, kunne han godt tro om igen.
Hendes hånd fjernede sig således fra hans arm, som havde hun brændt sig og lettere irritabelt, puffede hun hans hånd væk, som han gav sig til at pille ved hendes hår. ”Det lød ikke som et kompliment. Tværtimod, ville jeg næsten tro at du talte ned til mig, Warren.” Mumlede hun irritabelt, som hun vendte blikket væk. At han skulle begynde på sit bullshit nu og spille smart overfor hende, når hun gjorde det relativt nemt for ham, sårede trods alt hendes stolthed
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 9:35:59 GMT
Warren rystede på hovedet og trak sin arm til sig. "Hold nu op Ava. Jeg kommer med et kompliment. Lad være med at opfatte alting så negativt" Nu var Ava kendt for at skabe drama og ballade hvorend hun gik hen. Så det kom heller ikke som den store overraskelse. Hun var en køn pige, men skulle til tider have en opvågning til virkeligheden.
"Det vil klæde dig at sige tak i stedet for at sætte tvivl ved alt man siger og gøre Ava, har jeg nogensinde gjort dig noget?" han var ret sikker på han ingenting havde gjort hende.
Warren var fuldstændig bevidst omkring Avas familie, eller han havde hørt navnet blive nævnt sammen med fuldblodsfanatikere, og det var en af de ting som gjorde at Warren havde interesse.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 9:50:44 GMT
”Et kompliment? Jamen, hvis du ikke er interesseret, hvad skal jeg så bruge det til?” Blikket var skarpt nu, som hun sad og betragtede ham og det var tydeligt at blondinen følte sig en smule trådt på. ”Du forstår det måske ikke, men jeg har et omdømme at tænke på, præcis ligesom dig, Warren. – Og når du sidder der og…Og tramper på mig, som om jeg ikke fortjener dit selskab eller interesse og påstår at jeg er højrøvet, så ja…Så generer du mig faktisk.” Erklærede hun lettere såret, som hun forsøgte at gøre det tydeligt for ham, hvor problemet lå. ”Men det er fint…Hvis du hellere vil date @themadhatterwasher12 end mig, så gør du jo bare det.” Tonen var spydig nu, og det var tydeligt at slangen var gået i denfense-mode. Trods alt, var hun ikke vant til at få modspil eller at folk sagde nej til hende. Derved, gjorde hun da også mine til at pakke den skolebog ned i tasken, som før havde ligget på bænkens armlæn.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 9:55:33 GMT
Warren himlede en smule med øjnene endnu engang men bevarede sit smil. "Igen antager du prinsesse. Hvornår har jeg sagt at jeg ikke var interesseret?" Warren kørte rundt med hende lige nu, og han følte sig bestemt overlegen. Han havde netop ikke udtryk at han var interesseret, men han havde heller ikke udtrykt at han ikke var. Ava skulle på ingen måder tro at Warren bare ville følge trop pga. Hendes ry.
"Hvem skulle tro at den selvsikre Ava, skulle gemme en så usikker Ava under facaden?" han klemte hendes skulder og bevarede stadig sit smil. Warren havde bestemt ikke dårlige intentioner overfor Ava, tværtimod.
"Du skal lade være med at tage alting så bogstaveligt Ava. Du er bedre end det." konstaterede han som hun begyndte at give tegn til at hun ville gå. Det måtte være hendes valg. Warren ville bestemt ikke jagte hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2020 10:06:22 GMT
Det irriterede Ava gevaldigt at Warren kørte rundt med hende. Det pissede hende af, at han troede hun havde tænkt sig at finde sig i hvad som helst…- For det var så bestemt ikke tilfældet. Tværtimod. De grønne øjne skulede olmt op imod ham, som han stak yderligere til hende og ganske let, rystede hun blot på hovedet af hans første udtalelse. Hun havde ikke tænkt sig at nedgradere sig til hans dumme fjollerier og stoppe op, hvis ikke han kunne behandle hende med en hvis værdighed. – Hun ville nemlig, så absolut ikke, være det grødhoved underlegen. Never. At han så også kaldte hende usikker, var hvad der fik dråben til at flyde over bægeret og med overraskende kraft, puffede hun atter hans hånd væk fra skulderen. ”Bare glem det…"Jeg kan ikke bruge din arrogance til meget, hvis du bare har tænkt dig at forsøge at pille mig ned, konstant. - Du må hygge dig med din fuldblodsklub, så længe den eksisterer.” Mumlede hun lettere truende, som hun rejste sig og trak sin taske over skulderen. Ikke truende, så hun tydeligvis ville sladre...Men mere som en formaning om, at han skulle passe på med, hvor meget han havde tænkt sig at prikke yderligere til hende.
|
|
|