Det tror jeg ikke lige...

[Deleted]

Tråd til Collin Kieran Fitzgerald
Februar - 2057
Outfit

---

Abigail havde været på arbejde hele dagen og skulle egentlig blot lige handle ind til lidt aftensmad og så ellers hjem. Hun var træt efter en lang dag på skt. Mungo og glædede sig til at komme hjem og ud af det høje sko. Hun blev somme tider øm i anklerne, selvom hun var vant til at gå i den slags sko, og havde gjort det siden hun var 14 år. Sådan var det når man kom fra en familie, som den Abigail kom fra. Her havde der været selskabet altid og der var store forventninger om, at hun en dag skulle giftes med et forretningsmand. Hvilket gav lidt problemer, da Abigail allerede var forelsket i Jacob Todd. Hun vidste dog godt at det kun var midlertidig og at han i sidste ende ville tabe den kamp, hvis ikke han fik mere hår på brystet snart, men uanset var hun glad for ham og han gjorde hende lykkelig.

Med disse tanker gik hun roligt ned gennem gaderne og så sig ikke meget omkring for hvilke mennesker der gik omkring hende, hun havde som udgangspunkt altid lært, at man ikke skulle tale med fremmed, så det gjorde hun selvfølgelig ikke. Ligesom hun ikke drak, det var dog sket to gange nu, Gik i byen eller på anden måde "slog sig løs"

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin havde for lang tid siden brudt med den rigmandsverden, han kom fra. Hans far havde et magisk firma, hvor de tjente penge. Et firma der havde været i familien i flere generationer, så de var ikke 'nye penge'. Han havde lært alt om takt og tone, om hvad det ville sige at være en Fitzgerald og hans forældre havde på ingen måde haft noget med hans opdragelse at gøre. Hans mor havde hadet ham fra dagen han var blevet født, men han storebror havde været på en piedestal og var aldrig kommet ned fra den. Hans far var alkoholiker og havde også været det inden hans forældre var blevet skilt. Hans mor havde fået fuld forældremyndighed og en masse penge med, men Collins liv var ikke blevet bedre, for hadet til ham var aldrig stoppet. Rosalind, hans lillesøster, var blevet hos faren, for biologisk var det jo ikke Collins mors. Han var stukket af hjemmefra i en tidlig alder og nu kørte han på sin fars dårlige samvittighed og dybt alkoholiseret hjerne, så han fik en masse penge fast overført en gang om måneden. Han var ligeglad. Han levede slet ikke det liv længere og han var slet ikke den person længere.
Han var på diagonalstræde, da han var på vej hjem og ikke boede så langt derfra. Han havde købt en flaske ildwhisky og havde en i den anden hånd, som han bevægede sig ned ad den lange gade. Hans tempo var hurtigt, hvilket naturligvis førte til, han gik ind i nogen og desværre tabte sin flaske. Han så ned på den ødelagte flaske og var nu klar til at give den idiot der havde gået ind i ham (for ja, det var aldrig hans skyld) en kæmpe sviner.

[Deleted]

Abigail havde gået mere eller mindre i sine egne tanker, da hun pludselig mærkede nogen støde ind i sig, i første omgang var hun helt sikker på at det måtte være hende, der havde overset fyren, men hun nåede ikke sige noget, før hun hørte lyden af noget der klirrede og så mærkede hvordan væske sprøjte op på hendes ben, hvilket fik hende til at hoppe et lille skridt baglæns. "åh undskyld sir, jeg så Dem slet ikke" Hun undskyldte meget og så ned af sig selv som hun var blevet beskidt, det var heldigvis ikke så meget. Derfor kiggede hun op på manden igen og sendte ham et undskyldende smil. Hun gik i den tro at hun havde været skyld i kollisionen, nok mest fordi, at hun havde gået i sine egne tanker og dermed ikke set sig for. At virkeligheden var en ganske anden, var hun ikke klar over. "De må endelig sige, hvis jeg kan gøre det godt igen." 

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin skulle til at åbne munden, men blev afbrudt. Af en kvindestemme. Ny strategi – han skulle ikke råbe af en kvinde, men havde det været en mand så havde situationen jo selvfølgelig været helt anderledes. Han drejede sig ordentligt om, så han kunne se hende ordentligt. ”Det gør ikke noget,” påpegede han med et drenget, charmerende smil hen over sine læber. Han tillod sig at lade blikket køre oppe fra og ned, og øjnene hvilede en et par sekunder længere ved hendes brystkasse, end de andre steder. Han så hendes undskyldende smil og gjorde gestus med hånden til, det var ligegyldigt. Han trak på smilebåndet – hvis han spillede de næste fem minutter helt rigtigt, så kunne det være, han kunne score. ”Mmmh, hvad med en drink?” han var direkte – det var han altid.

[Deleted]

Abigail tog fyren lettere i øjesyn og gjorde stor notits af hans mange Tatoveringer. Det var ikke lige hvad hun var vant til at se, faktisk var det noget hun mest af alt forbandt med bøller, hvilket også fik hende til at synke en klump. Havde hun lige smadret en bølles flaske? Det håbede hun virkelig ikke. Bare han ikke ville være alt for sur. "Jeg beklager meget hr., men jeg er ikke typen der drikker." Prøvede hun så at forklare ærligt. Hun havde kun været fuld få gange i sit liv, og sidste gang var hun endt på gulvet nøgen hjemme hos Jacob Todd, det måtte ikke ske igen!

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin vidste godt, han kunne være hård at kigge på. Han kunne også være det – og var det, da også. Han var langt fra Guds bedste barn, og det ønskede han heller ikke være. Han gjorde hvad han ville, når man ville. Han lod hovedet glide en smule på sned, som hun forklarede ham, hun ikke drak. En pæn pige. Han kendte typen – hans lillesøster var af samme skuffe, selvom der godt nok også var en anden forklaring bag hendes manglende indtagelse af menneskehedens bedste opfindelse på flaske. Hun var elitesportsudøver, og nu vel, hun kunne drikke et glas vin, men hun gjorde det helst ikke. ”Collin…” rettede han hende, som hun kaldte ham, hr. ”Og jeg kan kalde dig?” spurgte han med et venligt smil over læberne. Lige nu spurgte han med vilje ikke ind – han ville gerne vide, hvad han skulle tiltale hende først.

[Deleted]

Abigail stoppede op og børstede hånden ren for evt. snavs og rakte ham høfligt hånden. "Undskyld, Jeg burde selvfølgelig have præsenteret mig. Mit navn er Abigail Carter." hun knejsede let i knæene for at hilse rigtig på ham og tog ham så bedre i øjesyn. Han så farlig ud med de tatoveringer der løb op ad halsen på ham. Måske skulle hun tilbyde at købe ham en ny flaske, nu hun havde smadret den han havde haft i hånden. Det var da det mindste hun kunne gøre, var det ikke? "Jeg vil forresten gerne erstatte Deres flaske, jeg kom til at smadre, bare nævn, hvad De skal have for det, så finde vi ud af det." Hun smilede uskyldigt til ham, og det lyste nærmest ud af hende hvor fin og uberørt hun var af livet. 

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin bemærkede hun børstede hånden af, inden hun rakte ham den. Hun var uden tvivl en pæn pige. Han trykte hendes hånd, som hun hilste høfligt på ham. Hun præsenterede sig endda med sit fulde navn, og han tænkte endda det var hendes rigtige navn. ”En fornøjelse, Abigail Carter,” påpegede han som han lod sin hånd være i hendes i et par sekunder ekstra, inden han gav slip. Collin hilste aldrig med sit fulde navn længere. Collin vidste godt, mange synes han havde et suspekt udseende. Han tog sig dog ikke videre af det, han så jo ud som han gerne. Han sendte hende et drenget smil, som hun tilbød at erstatte den ødelagte flaske. Hun var posh – måden hun snakkede til ham på i De-form. Han snakkede aldrig sådan mere. ”Årh, nej nej, det er helt okay,” svarede han og gjorde gestus til med hånden til, det var ligegyldigt ved at vifte den afvisende. ”Hvad med en kop kaffe i stedet, nu når du ikke drikker? Så kan vi godt være kvit,” han blinkede kækt til hende en enkelt gang, som han ytrede sine ord.

[Deleted]

Det var rart ikke at blive tvunget til at skulle drikke alkohol. Den slags havde hun ikke ligefrem gode erfaringer med. Det var altid endt ud i noget gris, hvor hun var endt nøgen med en mand. Hun forstod slet ikke hvordan nogen kunne lide at drikke sig så fuld at man helt mistede hæmningerne. Det var derfor en tydelig lettelse for hende, at han nu i stedet tilbød en kop kaffe. ”En kop kaffe lyder fortrinligt. Jeg vil som sagt gerne give. Er der et bestemt sted De ønsker, eller skal jeg finde noget. Der ligger en hyggelig kaffebar ikke så langt væk” forklarede hun så for at hjælpe og for ikke at virke helt uselvstændig. Hun kunne nu godt tage vare på sig selv.

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin var ikke typen, der tvang nogen til noget de ikke havde lyst til. De fleste havde antagelser om ham alene baseret på hans udseende, men det var han ligeglad med. Collin kunne godt have respekt for folk, der sagde nej. Han var et røvhul på rigtig mange måder, men han ville aldrig stoppe alkohol eller piller ned i halsen på folk, præcis som han aldrig ville tvinge nogen til at være intim med ham. Så der så meget andet – han var egoistisk og det eneste menneske, bogstavligt talt, han satte før sig selv, var hans datter. Selv de venner, der havde været i hans liv i mange år, kom i sidste række. Han sendte hende et charmerende smil og koncentrerede sig meget for ikke at være kæk og sige, de kunne tage den hjemme ved ham. Han rømmede sig lidt. ”Nej, ikke som sådan. Du fører bare an,” påpegede han og blinkede en enkelt gang til hende.

[Deleted]

Det føltes uvant at det var Abigail, der skulle vise vej og hun var ikke ikke helt tryg ved det. Ikke fordi hun var bange eller noget, men hun levede i en verden, hvor mændene bestemte. Hun måtte vel bare føre ham hen til en lille cafe, som hun kendte godt. "Denne her vej." kommenterede hun kort for så at give ham mulighed for at sige sig imod, hvis hun alligevel ikke skulle føre an. Hun håbede det faktisk ikke helt, men for nu virkede det ikke til at hanville stoppe hende. "Så tillad mig at spørge, men hvem er De egentlig? Er det normalt, at De blot sådan går med kvinder?"

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin smilede venligt til hende, som hun kommenterede hvilken vej, de skulle gå. Han anede ikke hvordan hun havde det med at bestemme. Han sagde dog ikke imod, men valgte at følge med. Han så undrende på hende ved hendes spørgsmål. Han havde præsenteret sig. Hans spørgsmål blev dog drenget og charmerende, som hun spurgte om han normalt ville gå med en kvinde. ”Vi behøver ikke være dis,” kommenterede han først, inden han bed sig let i læben. ”Og hvad mener du, med hvem jeg er?” han holdte en kort pause. ”Jeg går altid med kvinder, hvis de er smukke og de tilbyder mig erstatning for min ødelagte ildwhisky,” han blinkede kækt til hende.

[Deleted]

Abigail havde det lidt svært med at gå med herren her, men hun ville gerne erstatte flasken hun var kommet til at ødelægge. Det skulle ikke hedde sig, at hun var en der ødelagde ting uden at gøre noget ved dem igen. Dog smilede hun til ha, da han kommenterede på, at de ikke behøvede være Dis. "Du.. så." hun tøvede kort og gjorde klar til at uddybe sit spørgsmål. "Jeg mener blot, hvad laver Du når ikke du køber flasker?" Hun prøvede egentlig bare at snakke med ham fordi tavshed virkede lidt akavet og hun gerne ville være høflig.

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin havde en gang kunne begå sig i den formelle verden, men ikke længere. Han kunne sagtens finde den side af ham frem, men han gad ikke. Alt hos ham handlede om hvor vidt det kunne betale sig eller ej, og mest af alt så handlede det om lyst. Han nikkede en enkelt gang, som hun rettede det til du. Det var bedre. ”Jeg har det sjovt,” han blinkede til hende en enkelt gang. Der var sandhed i det. Han lavede ikke andet – han ignorerede alle de alvorlige sider af livet, lige bortset fra hans lille datter. ”Og så laver jeg street art,” påpegede han videre. ”Hvad med dig, Abigail?” han sendte hende et drenget smil efterfulgt af spørgsmålet.

[Deleted]

Hun dvælede længe ved hans svar. Man kunne da ikke leve af at have det sjovt, men måske street art. Det var trods alt en anerkendt kunstart i dag, så måske der faktisk kunne være gode penge i det. Da spørgsmålet kom retur smilede hun blot kort før hun så svarede. "Jeg er healer på sankt Mungos." forklarede hun så og rettede på en vildfaren lok af sit hår. 
Hans ord rumsterede dog stadig i hendes hoved og hun kunne ikke dy sig for at spørge om en uddybelse. "Hvordan.. laver noget sjovt? hvilken slags? Kan du.. kan du vise mig noget af det?" Somme tider kunne hun virkelig godt blive træt af at være den pæne pige hele tiden.