It's A Wonderful Life...

[Avery Rider]

Avery rullede med øjnene, "Det er sgu da ikke mig, der syntes at ild og livets flamme, skal blandes ind i det hele," svarede hun med et par store armbevægelser, der nok også afslørede at hun var ved at være beruset, hvilket - ligesom alle andre - bare gjorde hun blev endnu dummere at høre på. Hun nød at bo hos Nathan, selvom hun måske ikke altid viste det. Hun vidste jo inderst inde også godt, at hendes far kun ville hende det bedste, men det føltes ikke sådan, så hun havde ikke ondt af ham, selvom hun et sted godt vidste, at han garanteret var bekymret for hende. Hun havde trods alt været væk i flere måneder efterhånden. Men som hun så det, så kunne han bare lærer, at lade vær med, at sende hende væk mod hendes vilje.
Hendes grønne øjne søgte mod ham og et flirtende blink til blev i hans retning, "Skulle det være en anden gang," lød det udfordrende fra hende, før hun rynkede lidt på næsen, "Narh.. Jeg er også virkelig god til, at pisse folk af.. Måske jeg skulle blive politiker," lød det en smule eftertænktsomt fra hende, før hun tog en ny tår af sin flaske.
Hun skød hovedet bagud og rakte den piercet tunge ud, "Baaah.." hun rettede hovedet op igen og sendte ham et svagt, men drillende smil. Hun var heldigvis ved at falde ned igen, men hun var også små træt nu. Det tog meget af hendes energi, at blive så sur, fordi adrenalinen havde pumpet rundt i hele den lille spinkle krop, men nu var faldet igen og blevet overtaget af den afslappende effekt alkoholen havde på hende. Hun vendte blikket mod ham igen, som han satte sig ved siden af hende, med nakken hvilende mod ryglænet. Hun bed sig lidt i læben, "Hvilke tanker har jeg så skabt i dit hoved, om mig?" spurgte hun egentlig ikke helt sikker på, om hun ville høre svaret. Hun nikkede lidt, "To ugers fri, den ene af de to uger med fri bar, og så ordner jeg dit regnskab i to måneder," hun nikkede lidt igen, "Okay.." hun tav lidt som hun mærkede hans hånd fjerne en hårtot om bag hendes øre. De store grønne øjne så på ham. Hun var ikke vant til, at mænd gav hende den form for kærtegn, med mindre det var fordi de ville noget andet. Hendes mindset begyndte derfor allerede, at forvente hvor det her ville føre hen.

[Nathan Amon Lorde]

Nathan lod hende fortsat plabre op uden helt længere at kunne følge med i, hvad det hele drejede sig om. Hvad var det for noget med ild og flammer? Havde han nævnt det? Han huskede det ikke. Dog mærkede han hvordan hun langsomt sank sammen og dermed også faldt til ro igen. Diskret uden at hun skulle lægge mærke til det pustede han ud. Det havde været en af de hårde kampe de her og han var sikker på det ikke ville blive den sidste de ville få af denne slags. Han kommenterede dog ikke på det, denne gang var det afsluttet godt og det var vigtigst. Hendes spørgsmål om at gengive deres aktivitet fra da de mødtes fik ham til at fnyse grinende. "Ellers Tak Avery, gem det til en du føler dig vigtig omkring. Lov mig det. Desuden, så ville jeg ikke kunne gøre det imod Tessa." Tanken om kvinden han nok havde kastet sit hjerte til fik ham til at smile, før han roligt strøg Avery over håret. Det var ikke svært at se hvor udmattet hun var, og han forstod hende godt. Sådan var det altid når vreden slap op. "Tænk sig, da jeg var 16 var det min store drøm at blive politikker, bare for at vinde respekt hos den mand, som jeg troede jeg ville kalde far. Virkeligheden skifter hurtigt må man sige." Han rakte ud efter at tæppe som han kunne lægge over hende. Hvor denne omsorg kom fra vidste han ikke, men alt han fokuserede på lige nu var at hun skulle finde ro. Det var stunder som disse der kunne stabilisere selv de mest ustabile murer. "At du er en stædig lille tøs med en viljestørre end min. At du ikke viger tilbage for noget og at du slås med et utal af dæmoner. Vi har en aftale så. Sov nu min lille tasmaske djævel, Det har du vidst brug for, jeg stiller en spand med vand til dig, til når du står op. Tro ikke du slipper for at tørrer borde af, bare fordi vi har lavet en ny aftale." Han trak lidt på smilebåndet over sine egne ord, før han så strøg hende over panden og satte sig i stolen på kontoret, for at kigge noget regnskab igennem, han ville ikke lade Avery være alene lige nu.

- Out