Ude godt, hjemme ??

[Deleted]

Tråd til @marietta & Castor Morgan
December - 2056
Outfit

---

Callum var endelig ankommet til London efter sin lange hjemrejse fra USA, det var ikke fordi han havde så meget bagage med, kun en stor sportstaske, resten havde han solgt eller smidt ud inden sin afrejse. Nu stod han så der igen i London. Han havde ikke været hjemme i 5 år og nu var alt pludselig anderledes. Han havde overvejet at kontakte sin bror, men han vidste stadig ikke hvad han skulle sige, så for nu måtte han klare sig selv. Han burde nok også finde et sted at bo, men for nu kunne han vel klare sig med et værelse på Kedlen, hvis der var plads. Der kunne godt være mange i julen. 

Han hankede op i tasken og bevægede sig fra Kings cross til Den utætte kedel, uanset hvad, så ville han starte med et godt glas wiskey eller andet til at dulme nerver og tanker. Måske han så også kunne drikke mod til sig til at opsøge sin bror? Han fnøs lidt ved tanken, det var jo ønsketænkning, det kom ikke til at ske. 
En klasse af klokker bimlede over døren, som han trådte ind på kroen og afslørede hans tilstedeværelse, der var folk hist og her, men han fandt et godt sted i baren at side, hvor han kunne være i fred så det ud til. Et glas blev bestilt, så et til, og et til, og et til, til han ikke længere havde tal på hvor meget han havde drukket eller havde trælse tanker i hovedet. Endelig fri. Det var rart og igen kunne han smile. Han så sig omkring, som en smuk kvinde kom ind ad døren. Hun så godt ud og gik mod baren. Som hun nærmede sig smilede Callum til hende. "Hej. Kan jeg byde dig på noget?" Spurgte han så mens blikket sejlede en anelse for ham, det var dog ikke noget han selv bed mærke i. Spurgte man ham havde han styr på det hele!

[Deleted]

Det var koldt udenfor og Marietta havde netop fået fri fra arbejde. Hun havde været på vej ned af Diagonalstræde, for at tage en lille omvej hjem. Castor havde advaret hende fra morgenstunden om at han var nødsaget til at arbejde en smule sent i aften og blot for afvekslingens skyld, havde brunetten således søgt imod Den Utætte Kedel. Hun kunne godt bruge en drink, nu efter arbejde. – Særligt, før hun regnede med at skulle hjem og lave aftensmad. Iført sin grønne dagligdags frakke og høje sorte støvler, bevægede hun sig således imod baren. En hånd gled igennem de mørke lokker, som hun lod blikket flakke omkring og en smule overrasket, hævede hun brynene, som en mørkhåret herre, tiltalte hende og bød hende på en drink. Et ganske kort øjeblik, syntes hun næsten at kunne have forvekslet ham med Castor og et smil gled over hendes læber. Uden at kunne se, hvad en enkelt drink skulle kunne skade, nikkede hun dog. ”En daquiri ville være dejligt.” Svarede hun, før hun tog plads ved siden af den mørkhårede.

[Deleted]

Hun var klart en smuk pige, og Call blev glad, da hun faktisk satte sig sammen med ham og dermed sagde ja til invitationen. Han knipsede med fingeren for at få opmærksomhed i baren og bestilte så en daquiri til hende og en øl til sig selv. "Værsgo miss, jeg må dog holde mig til øl, det ved man hvad er. Øl og wiskey. Og deres navn?" Han måtte da vide hvilken engel, der sådan havde tilmsilet ham med sin lykke på denne trælse dag. Hun lyste jo af glæde og kærlighed og var simpelthen det smukkeste han længe havde set. Hende tog han gerne med hjem hvis det var muligt. Det måtte tiden vise. Lige nu ville han bare gerne leve livet lidt og nyde den første aften tilbage i London.
Han kiggede imod kvinden med et lille smil. "Så hvad laver en smuk pige som dig her helt alene?" Flirtede han tygt. Det var lidt for sent på alkohol-metret til at være diskret mere.

[Deleted]

Marietta tog uden megen tøven imod den drink, som den mørkhårede herre havde bestil til hende. ”Marietta. Marietta Orison.” Hun nikkede høfligt, som tak for drinken og ganske let, nippede hun til den, før hun atter rettede lidt på sin jakke, der havde holdet sig sjovt omkring stolen. Benene lagde hun let og elegant over kors og hovedet blev lagt ganske let på skrå. ”Og Deres navn?” Spurgte hun så nysgerrigt, før hun svarede på hans spørgsmål. ”Jeg havde blot brug for en drink. – Før jeg skal hjem til min kæreste.” Erklærede hun afvisende, men dog høfligt. Blot for at gøre det klart, at der ikke ville være mulighed for at score fra hans side af.

[Deleted]

Hun var imponerende smuk, der var en lethed over hendes bevægeler, som talte lige til Calls lyster. Det var utroligt hvordan et menneske kunne bevæge sig så elegant i hver en lille kropsdel. Han tog let om hende hånd og kyssede derpå hendes håndryk som hun havde præsenteret sig. "Rart at møde dig Marietta Orison. Du kan bare kalde mig Call." lød det indsmigrende fra ham. Han havde ikke lyst til at give sit fulde navn, da han helst gerne ikke ville blive genkendt i aften. Desuden så lød det at for business agtig, og han var arbejdsløs nu, ergo ingen business til ham! 
Han lod øjnene glide op og ned af hende, ikke spor diskret, Og kunne egentlig ret godt lide hvad han så. "En drink kun? det er næsten ærgerligt, jeg er sikker på en aften i dit selskab ville være mageløst. Mon ikke jeg kunne lokke dig til at blive lidt længere. Sådan en simpel  kæreste går vel ingen vegne? han er der nok også i morgen skal du se." ævlede han løs ligeglad med at han netop sad op opfordrede til utroskab. Han ville bare ikke være alene og kvinden her havde nogle gode vibes omkring sig.

[Deleted]

Marietta hævede brynene en smule i forbavselse, som den mørkhårede herre tog hendes hånd og placerede et kys på hendes håndryg. Hun trak den forsigtigt til sig, da han gjorde mine til at slippe hende og som han præsenterede sig, nippede hun en smule til sin daquiri, før hun atter lod de mørkebrune øjne granske ham på observant vis. – Ganske elegant så han ud…Og dog, sad han her og drak som et hul i jorden- Én ting var i hvert fald tydeligt..Manden her…Var IKKE ædru. Langt fra. Tværtimod, så lod han allerede nu her lidt tidligere på aftenen til at være stang og bacardi. – Det var tydeligt at se, ikke alene på hans pupiller, men også hans attitude. – For hvordan ville nogen kunne lyde så dum i ædru tilstand? Hun klukkede af hans forsøg på at overtale hende, hvilket på nuværende tidspunkt virkede nok så ironisk og ganske let, slog hun blot en smule ud med den ene arm. ”Mhmm…Uden tvivl…Det siger han også derhjemme…At jeg er mageløs…Og dog, så tager jeg sjovt nok mine forbehold for at dele ud.” Erklærede hun drilagtigt.

[Deleted]

Et gavtyveagtigt smil lagde sig på Calls læber. "Jeg hørte dig ikke sige nej til at blive. Skål" Han plukkede nok lidt hist og her i hendes svar for at høre det han gerne ville høre, det han havde behov for at høre. Glasset med wiskey blev klinget imod hendes glas før han så tømte det i et drag, før han så trak øllen til sig. Det virkede næsten som om der ingen bund var i ham, han kunne hvert fald drikke en helt masse uden stop. Han grinede lidt af hendes snak om kæreste, før han så lagde en arm om halsen på hende og på den måde kom endnu tættere på så man rigtig kunne lugte hans alkoholiske ånde. "Sjøde skat.. Hør nu her. Der går vel ingen skår af glæden ved at holde mig med selskab lidt. Jeg siger jo ikke at du skal giftedig med mig eller noget. Vi schnakker jo bare." Han måtte holde en lille bøvs tilbage for ikke at sende den lige ud i hovedet på hende. lidt maner havde han dog skønt han var fuld. En ny slurk af øllet tømte næsten den halve flaske og han nikkede så smilende imod Marietta. "Årh med den fart kommer du til at side her i noget tid hvert fald. Det er jo kun til min fordel kan man så sige. Bare din lille kæreste ikke bliver urolig. MEn jeg gør altså intet, det lover jeg.. Jeg... jeg vil bare gerne have lidt schelskab." Forklarede han og rykkede sig så nærmere og smilede til hende, før han kørte fingrene igennem det sort lidt fedtede hår.

[Deleted]

Ærligt, så vidste Marietta ikke om hun skulle grine eller græde, som samtalen skred frem. Lidt kluntet måtte hun stille sin daquiri fra sig, som manden der kaldte sig ’Call’, greb om hende, for at trække hende tættere. Et gisp gled således over hendes læber i overraskelse og lidt akavet greb hun op bardisken, for ikke at ryge forover og ned på gulvet. ”Ih…Ja..Den er god med dig…Så..Nu må du gerne give slip..” Bad hun høfligt, før hun trak sig en smule tilbage og forsøgte at ranke sig i stolen. Lidt akavet, rettede hun så igen på det mørke hår, som hun følte sig lidt underligt til mode i den fulde mands selskab.”Sååå…Bor du her i London?” Forsøgte hun så, for at spore samtalen ind på noget andet.

[Deleted]

Call slap som han blev bedt om det, men gav dog lige hendes skulder et lille klem på vejen. “Bevares. Det var ikke for at genere. Hør, har jeg fortalt hvor schmuk du er?” Spurgte han hende så, som var det først lige gået op for ham. Han så hvert fald selv ganske overrasket ud ved den nyfundne viden. Han måtte dog trække lidt på skuldrene og kigge ned imod sin taske, som hun spurgte til hvor han boede. “Tja lige nu sjå bor jeg i tasken der, men vi kunne jo leje et værels hvis det fordi du har skiftet mening?” Foreslog han så med en lille fjoget smil. 

[Deleted]

”Mhmm..” Marietta valgte at besvare mandens tilnærmelser med en sagte brummen. – Ikke nogen bekræftelse, men heller ikke nogen direkte afvisning af hans spørgsmål. Hun skævede lidt imod hans taske, som han fumlede med den, men som han atter foreslog at de kunne dele et værelse, rystede hun blot på hovedet, før hun bundede resten af sin daquiri og rejste sig fra sin stol. ”Det må blive i dine drømme.…Tak for drinken…Men nu tror jeg altså jeg må begive mig hjemad.” Erklærede hun sigende, som hun tydeligvis ikke syntes at have overskuddet til at deale med en fuld tosse, der bare gerne ville i bukserne på hende.

[Deleted]

Hmm. Det var et hurtigt møde. Call sukkede lidt over at hun allerede ville gå. Det havde været hyggeligt med lidt selskab. Måske han bare skulle tage sig sammen og få kontaktet sin bror. Det var også meget billigere end et værelse. Tanken fik ham til at smile lidt til hende. “Du er i sjandhed en engel. Ved du godt det?” Det var selvfølgelig ikke fordi han forventede at få et svar. Men han gav taknemmeligt hendes arm et lille klem. “Jeg tror jeg vil forsøge at finde min bror i stedet for et værelse. Hvis bare jeg kunne huske hvor har boede?” Han kiggede over imod pejsen og kløede sig i håret. “Måske Castor har en pejs, så slipper jeg også for en nøgle” Marietta var mere eller mindre glemt nu som han forsøgte at finde ud af hvordan han kom hjem til sin bror. 

[Deleted]

Marietta svor at hendes hjerte noget nær stoppede, som hun hørte den fremmede omtale sin bror ved navn. Castor var ikke noget SÅ ordinært navn igen..Og i særdeleshed ikke blandt magikere. Tværtimod...Og ikke nok med at Call havde kaldt ham Castor...Så lignede de også hinanden. Et dybt opgivende suk lød fra hende, som hun trak sin jakke tæt omkring sig igen og forsigtigt nærmede hun sig atter den fremmede, som hun ganske let rømmede dig. ”Mener du Castor Morgan? For...I så fald, kan jeg godt følge dig derhen.” Forsøgte hun før hun rakte sin hånd frem, som en tydelig invitation til transferens. Tog han den, ville de kort efter ende foran døren til den luksuriøse bylejlighed.

[Deleted]

Det var simpelthen løgn!! Call kiggede over på kvinden igen og gav hende endnu et elevatorblik. Skulle Hans bror kunne rende med en som hende? Selvfølgelig gjorde han da det. Var der noget den mand ikke kunne få sig? Det virkede ikke sådan. Castor fik alt han pegede på... Altid. Det var hvert fald Calls version af det. Sandheden var nok at han altid havde været lidt jaloux på sin bror og ofte kunne blive lidt grim i tankerne omkring det. Det var jo egentlig det der i sin tid havde været afgørende for at Call var rejst til USA, netop at slippe for sin bror og vise at han kunne selv. Her var han så blevet bidt af en varulv og led nu under hver fuldmåne. Shit noget pis!
Han fnøs dog bare til Marietta som hun netop havde afsløret at hun kendte hans bror. "Så min bror har altså fundet vej op under dine skørter? Selvfølgelig har han det, det kunne jeg næsten have sagt mig selv." Sætningen virkede måske hånlig eller nedladende men bag fuldskaben i Calls hjerne havde ordene en hel anden lyd. Han sukkede engang og så imod hendes hånd. "Fint.. Call-" Han tog fat om hendes hånd og med et stod de foran hvad der måtte være Castors hjem. "- lum Morgan.. Puh Skat, det forstår at få det til at svimle for en fyr må jeg sige." At tranferere i fuld tilstand var ikke ligefrem det bedste og i Call tilfælde kunne han godt mærke det vendte sig i maven på ham, hvilket også gjorde at han tog bedre fat i Marietta for ikke at drætte omkuld.

[Deleted]

Marietta betragtede Call med undren, som han tydeligvis stod og gav hende elevator blikket. Èn ting var sikkert…Diskret var han i hvert fald ikke. Øjnene blev store, som hun rømmede sig, men knapt nåede hun at sige noget, før hun havde transfereret dem hjem til hende og Castors lejlighed. – Trods alt, gik det snart med lethed, som hun transfererede sig frem og tilbage hver dag i forbindelse med sit arbejde. Hun slap den mørkhårede mand, så snart de stod foran hoveddøren og med tydeligt dømmende blik, øjnede hun ham, før hun så ellers tog om døren, for at træde indenfor. Før hun nåede særlig langt, mærkede hun dog Callum gribe fat om hende og en smule kluntet, gav hun et hvin fra sig, som hun greb om dørkarmen, for ikke selv at vælte. ”Åh gud…Rejs…Rejs dig op..! Cas…CASTOR!” Kaldte hun ind i lejligheden, tydelig lettere desperat for en smule hjælp.

[Castor Morgan]

Castor havde befundet sig inde i køkkenet på gældende tidspunkt, i gang med at forberede aftensmaden. Det var en slags godtgørelse for det overarbejde han havde været nødt til at tage den aften, velvidende om at Marietta selv havde brugt ventetiden på at tage i byen. Forhåbentligvis ville hun blive glædeligt overrasket når hun kom hjem.

Han så op da han hørte lyden af låsen i døren gå op, og netop som han skulle til at kalde ud og ønske sin kæreste velkommen hjem, var det Mariettas desperate hyl efter ham som fyldte rummet. Han slap omgående hvad han havde i hænderne og skyndte sig ud fra køkkenet, igennem stuen og til gangen.
”Mari! Hvad foregår d-” Han stoppede omgående op da han så Marietta stå op mod dørkarmen med en mand støttende op til sig. I et enkelt sekund havde han troet at hun var ved at blive overfaldet i dørtærsklen til eget hjem, men så så han nærmere efter på manden og spærrede øjnene op. ”Callum? Hvad fan-” Han bed resten af sætningen i sig og skyndte sig i stedet over til de to og svang Callums ene arm over sine skuldre, så han kunne holde sin bror oppe. Lugten af alkohol ramte omgående hans næsebor, og han måtte skære ansigt. ”Jeg har ham. Hjælp mig med at få ham over i sofaen.” En smule anstrengt fik han slæbt Callum med sig ind i lejligheden og mod sofaen i centrum af stuen. ”Merlins skæg, Callum, hvor meget har du drukket? Har du tømt baren for sit lager?”