Ude godt, hjemme ??

[Deleted]

Som Call havde søgt mere støtte i at forblive oprejst, havde han på en eller anden måde fået sig flyttet sig ind foran hende, hvilket nu resulterede i at han kunne se hende dybt i øjnene med de døde opgivende øjne. En hånd forsvandt om i nakken, hvor fingrene flettede sig ind i hendes før han så kyssede hende,
men kunne så høre broderen nærme sig. Hvor var det altså typisk! Han gav hende endnu et hurtigt kys og smilede så til hende. “Tark kvinde.” Han strøg hende kærligt på kinden. “Næste gang, må vi hellere huske at få min taske med også” et hurtigt smækkys blev placeret på hendes læber, før han så vente sig imod sin bror der nu var dukket op. “CASTOR! Jeg har fundet dit lamseben. Lækker lille tøs du render rundt med. Hun var ellers lige ved at sige ja til min charme, men så fandt jeg ud af du allerede havde været der først... under hendes skørte du ved, haft hende med i kanen” ævlede han op. Det svimlede for ham og sproget var snøvlende. Alligevel lod han sig nu støtte til Castor i stedet. Callum måtte dog trække grinende på skuldrene som Castor spurgte til hans alkoholindtag. “Et par flasker kun. Så kom dit lille nibs og fangede mig interesse. Ikke engang det kan jeg sgu finde ud af Castor. Hun ville fanme ikke dele værelse med mig... bare en nat, så skulle du nok få hende tilbage, og hei det jo ikke rigtig utroskab når det bliver i familien” Callum ævlede løs, mens han lod dem føre sig ind i stuen. Tasken stod tilbage i baren, men han havde så få egendele at det lige nu kunne være et fedt. 

[Deleted]

”Ugh!” Marietta var nær drattet omkuld i sit forsøg på at holde fulderikken oprejst. Han var tung, som han hang hende om halsen og som hun selv stod der, på høje stiletter, måtte hun gøre sig umage for ikke at vælte omkuld sammen med ham. I stedet, vaklede hun baglæns direkte ind i dørkarmen og før hun vidste af det, mærkede hun den fremmede kysse hende. Ikke bare et lille kys..Nej, tværtimod et ganske krævende et. En brummen forlod hende i et forsøg på at trække sig, men meget nåede hun ikke at puffe til manden, før han atter trak sig, blot for at give hende et tantekys oveni også. Øjnene var blevet store og med irritabel mine, tørrede hun sig henover munden med håndryggen, før hun sendte Callum videre over i favnen på Castor. De brune øjne erklærede tydeligvis hendes modvilje af at være blevet kysset, men hun åndede for nu bare tungt ud, før hun fulgte mændene ind i lejligheden og lukkede døren i efter dem. Hun kravlede en smule kluntet ud af sine høje sko og hun fulgte så ellers de to ind i stuen, hvor hun placerede sin håndtaske og sine nøgler på stuebordet. En irritabel mine, blev sendt i retning af Callum og øjnene søgte så ellers Castor, som hun forsøgte at aflæse, om han mon ville være gal på hende. ”Tænk at du kan have så ucharmerende en bror..” Mumlede hun så.

[Castor Morgan]

Castor havde bidt tænderne en smule sammen, sådan som Callum så bramfrit og skamløst bare havde hevet Marietta ind i sine kys, ganske tydeligt uden hendes gode vilje. Det var dermed også fuldkommen roligt at Castor så på Marietta som for at understrege at han ikke bebrejdede hende for hans brors handlinger.
”Du har aldrig vurderet at det har noget at gøre med din fremgangsmåde, Cal?” spurgte han sigende idet han slap Callum ned over sofaen så han kunne ligge dér lang som han var. Hans blik faldt nok en gang på Marietta, og han trak en smule på skuldrene. ”Du valgte i det mindste den rigtige Morgan.” svarede han med en skygge af et smil hængende i mundvigen, som dog forsvandt så snart han førte blikket tilbage til sin bror. ”Og selvfølgelig er jeg så heldig at min kære bror efter længere tids tavshed endelig kommer på besøg fra USA, end ikke giver lyd fra sig, og forsøger at ’komme i kanen’ med min kæreste. Det er heldigt du er min bror, Callum, ellers havde jeg…” Han fangede sig selv i det, og tog et par dybe åndedræt før hans skuldre faldt igen. ”Hvad laver du her, Callum? Jeg troede du havde nok at lave i staterne. Har MACUSA ikke nok opgaver til sine ansatte?”

[Deleted]

Det var ubeskriveligt rart at mærke sofaen under sig, og han faldt da egentlig også hurtigt lidt mere til ro. Call så fra sin bror og over til Marietta, hun var en pæn kvinde, men hun var ikke hans. Han burde nok holde fingrene for sig selv. Alt han ville var dog bare at få lidt kærlighed, lidt omsorg og dermed glemme alle tankerne og ikke føle sig så pokkers alene i denne verden! Han fnøs dog alligevel af Castors spørgsmål. "Cas, se mig lige, pigerne burde elske mit selskab. Jeg er... Jeg har arbejdet for MACUSA i fem år. plus jeg ser godt ud. Hvad er der ikke at kunne lide?" Han kiggede imod Marietta som var spørgsmålet mere stillet til hende og samtidig meget undrende over hvorfor hun ikke havde bidt på, men så igen hans bror var bare altid det bedre. 
Call rettede lidt på sig, som han hørte sin bror nævne for Marietta at hun havde valgt den rette Morgan. Dét var en ting der virkelig gjorde ondt, sikkert også uden at det havde været Castors hensigt med det. Call lagde sig bedre til rette på sofaen og kiggede op på sin bror. "Jeg er ikke på besøg, jeg flytter hjem.... Jeg kan ikke arbejde for MACUSA længere... Og hvor meget er det lige jeg har hørt fra dig? Men jeg forstår godt du ikke gider din bror, når du har så fint selskab herhjemme." Han nikkede imod MArietta igen. Denne gang virkede det dog mere som et kompliment til hende end som flirt. Men han var også allerede faldet lidt til ro efter at være blevet lagt på sofaen.

[Deleted]

For et øjeblik, blev Marietta bare stående lettere forvirret der i midten af stuen. Hun kløede sig ganske let i nakken, som hun tydeligvis var en smule forfjamsket over de pludselige kys, men hun rømmede sig så ellers bare ganske let, for derefter at bevæge sig over i køkkenet og om bag ’øen’. Køkkenet lå i forlængelse af stuen og således, havde hun stadig mulighed for at lytte med, uden direkte at blande sig. – Trods alt, var det Castors konfrontation….Samt dissukion, denne her….Ikke hende. Hun fandt elkedlen frem, som hun fyldte med vand og hun satte den så ellers over og koge, før hun bevægede sig over for at røre en smule i Castors mad. – Bare for at den ikke skulle brænde på. Derefter, vaskede hun hænder og fortsatte forsigtigt på at snitte grøntsagerne, som Castor havde været i gang med. – Dette, alt imens hun lyttede med på samtalen i stuen. Callums 'kompliment', lod hun ikke til at tage syndelrig notits af, udover at hun rynkede en smule på næsen.

[Castor Morgan]

”Jeg har haft travlt. Du ved selv hvor meget tid et ministeriejob – eller det gjorde du da du stadig arbejdede for MACUSA.” Der var et frustreret suk gemt i Castors ord da han travede en smule frem og tilbage over gulvet. En enkelt gang skævede han mod Marietta i køkkenet. Han havde da tænkt sig at hun skulle møde hans familie endda, inklusive hans yngre bror, men det havde på ingen måde været under disse omstændigheder han ville have, de skulle have mødt hinanden. Ikke med dét indtryk Callum måtte have givet hende af ham. Han prustede tungt ud.
”Så hvad skete der med MACUSA? Hvis det er samarbejdet med den amerikanske regering som giver for meget bøvl kan jeg ikke rigtigt bebrejde dig, men det lyder ikke som nok grund til at rejse fra det hele og flytte hjem. Har du overhovedet et sted at flytte ind, eller regnede du med bare at dukke op her og overtage din brors sofa mens du slæbte nogen fra byen med dig hjem?” Tydeligt var det at Castor ikke havde meget tilovers for sin brors evne til at planlægge fremad. Hvad ville han overhovedet have gjort hvis det havde været en anden kvinde som havde fanget hans opmærksomhed før Marietta, én som havde ladt sig charmere af ham og ladt sig lokke med hjem? ”Apropos dét synes jeg du skylder Marietta en undskyldning.” indskød han med et nik mod køkkenet.

[Deleted]

Call fnøs af sin bror. Selvfølgelig skulle have bagatellisere det. Men jo Call havde jo heller ikke taget kontakt til Castor, netop pga den forandring han havde gennemgået. Det var bare nemmere nu at skubbe skylden over på Castor. Det gjorde ondt at høre han ikke længere havde sin plads i ministeriet, også selvom han selv havde sagt op, men for fanden han var varulv nu. Det kunne han jo ikke! Det var ikke sikkert. Faktisk ville det heller ikke være sikkert at blive her, men han havde da omkring 2 uger, før det blev fuldmåne igen. Han vendte sig med fronten imod sofaryggen, han kunne ikke overskue at se sin bror i øjnene lige nu og samtidig begyndte hans hoved at klage.
Call fnøs da Castor spurgte til hvad der var sket. "En af mine missioner gik galt. Bagefter var det ikke længere sikkert for nogen at jeg blev." Lød det gådefuldt fra ham. HAn ville ikke fortælle her og nu at han var varulv. "Jeg havde tænkt mig at finde et værelse på Kedlen, da din.. Da Mariette tilbøde at jeg kunne komme med herhjem..." Han drejede hovedet og så imod køkkenet, hvor hun gik og ordnede mad. "Undskyld..."

[Deleted]

Marietta stod tavst og rørte lidt i gryderne, imens hun smuglyttede til Castor og Callums samtale. Hun hævede brynene en smule af Callums fortælling, men gjorde ikke yderligere mine til at sige noget dertil og således nikkede hun blot kort og høfligt, som Castor antydede at Calumms skyldte hende en undskyldning, blot for at vise at hun tog imod de forsigtige ord, der forlod den mørkhåredes læber. ”Jeg accepterer din undskyldning.” Erklærede hun, før hun tog gryden af komfuret og gav sig til at anrette maden i et par skåle. Derefter, gav hun sig til at dække op til en ekstra ved spisebordet.

[Castor Morgan]

Castor rynkede en smule på brynene mens hans blik hvilede på sin bror som havde vendt ham ryggen for i stedet at kigge på sofaryggen. Det mindede ham om da de var børn og fik skældud af deres forældre. Måske var der noget i dét mentale billede som fik Castors skuldre til at falde, og han slap et langtrukkent suk, som lod til at få ham til at falde til ro.
”Hvorom alting er… Jeg lader ikke min bror sove på Kedlen, når jeg har plads herhjemme.” Han gav Callum et klap på skulderen som en invitation til at få ham til at vende sig mod ham igen. ”Jeg er stadig ikke sikker på hvad der skete med dig i staterne, men vi finder ud af det, Cal. Måske kan vi ordne en ny stilling til dig hos aurorne her i Storbritannien. Jeg taler ofte med lederen for Aurorkontoret.” tilbød han. Endnu et klap på hans skulder. ”Men det kan vi tage senere. Der er mad på bordet, og jeg hader at spise min mad kold. Kom så.”

[Deleted]

Det var virkelig svært for Call at se lyst på tingene, særligt nu hvor også en grønt jalousi væsen vågnede i ham. Castor kunne virkelig! Han havde det hele, ingen problemer der! Pigen, Jobbet.. ALT. Denne følelse var også det der gjorde at han forblev med fronten imod sofaryggen. Han ville ikke se på sin storebror. Ikke når han ikke kunne fortælle hvad der var galt. Det var dog samtidig rart at høre hans gæstfrihed og velvilje til at lade ham bo der. Tja.. han kunne vel godt bo der indtil fuldmåne, men så måtte han også finde et andet sted. Han ville nødigt risikere at gøre sin bror eller hans kone... kæreste? ondt. Han rømmede sig dog, for lige at få ordentlig styr på stemmen før han svarede, da han følte den var en anelse påvirket at både alkohol og følelser. "Tak Cas, det vil jeg gerne. Jeg skal ikke gå i vejen for nogen. Men spild ikke din tid på at finde en plads til mig i ministeriet, det vil ikke gå alligevel. Det ender bare galt." Han skævede op til sin bror et kort øjeblik, men lod så blikket falde tilbage på sofaen. "Spis bare, jeg er ikke sulten." Han lavede en viftende bevægelse med hånden op imod der hvor han mente bordet var og tog sig så til tindingerne. Tømmermændene begyndte at snige sig ind på ham, sådan føltes det hvert fald.

[Deleted]

____Spring til næste morgen____

Det var en morgen som så mange andre, da Marietta endelig var vågnet. Det var weekend og på trods af at det allerede måtte være lidt ud på formiddagen, lå lejligheden hen i svagt mørke. Marietta var vågnet først. Castor havde ligget så fint ved siden af hende og holdt om hende, da hun var kravlet ud under hans arm, for at snige sig ud i køkkenet på bare fødder. På sofaen lå Callum, Castors bror imidlertid og sov, der hvor hun havde redt op til ham aftenen forinden. – Ikke at hun lod til at tage synderlig notits af at han var tilstedeværende. Tværtimod, havde hun bevæget sig ud i køkkenet i selv samme mundering, som hun ville, havde det kun været hende og Castor der var der. Håret var rodet, men bølgede langt ned over hendes ryg og alt i alt, var hun ikke iført andet end et par trusser og en fin lille silkenatkjole i næsten gennemsigtigt sort stof. Som hun tændte lyset i køkkenet, stod hun så ellers bare og kiggede lidt ind i køleskabet i håb om at finde noget hun kunne bruge til morgenmaden.

[Deleted]

Callums sanser var forstærket meget efter han var blevet varulv, og noget af det værste var så når han havde været på druk og så vågnede op med tømmermænd, så var lyde endnu værre for ham. Det var dog ikke en direkte træls lyd der vækkede ham denne morgen, men snare en blid trippen hen over gulvet. Roligt slog han øjnene op og fik øje på hvem der havde vist sig at være hans svigerinde. Som hun trippede ud i køkkenet så han bare efter hende uden at løfte hovedet eller noget, hun havde sandelig ikke meget tøj på og selvom han ikke ville byde sin bror det, kunne han ikke dy sig for lige at tjekke hende ud en ekstra gang. 
"Du forstår virkelig at skabe en god morgen." Han grinede kort men kørte så en hånd ned over ansigtet. shit han havde ondt i hovedet. Et glas vand kunne helt sikkert gøre underværker lige nu, men burde han gå ud til Marietta på denne måde? Hun næsten intet iført og han kun i sine boxershorts. Et glas koldt vand ville dog virkelig være kærkommen nu, så med lidt tøven svang han alligevel tæppet til side og gik ud i køkkenet til hende og fandt et glas, som han fyldte med vand. "Det må jeg give, min bror har virkelig god smag." Call skar en grimasse og så undskyldende på hende igen. "Mar... Marietta ikke? For fanden Mari, undskyld min opførsel i går." Han drak lidt af vandet og kørte så den ene hånd gennem sit hår, der sikkert hang ud til alle sider.

[Deleted]

Ganske stille og roligt gav Marietta sig til at hive ting ud af køleskabet. En flaske appelsinjuice, en bakke æg, lidt bacon, lidt frugt og ikke mindst lidt marmelade. Dette, før hun gav sig til at finde en stegepande frem, netop som Callum bevægede sig op på siden af hende. Ganske let skævede hun til ham, alt imens hun hævede brynene af ham, men hun rettede sig så ellers bare op og forsøgte at virke så naturlig, som det nu var muligt, når de begge stod der i….ja vel ikke helt passende beklædning. Hans ’kompliment’ fik hende til at rynke brynene lidt igen og hun rystede bare lidt på hovedet, som hun slog ud med den ene hånd. ”Det er ligemeget…Bare glem det..” Svarede hun lidt henkastet i et forsøg på at feje ham af, sammen med det han fyrede af, som i hendes øjne gik ind under kategorien ’flirt’. Hun fugtede underlæben lidt og hun hev så stroppen på sin natkjole op over skulderen igen, som den var faldet ned. ”…men måske skulle du gå ind og få noget tøj på, før Castor…står op..” Mumlede hun tøvende, som hun skævede ind imod soveværelset, hvor hun syntes at kunne høre rumsteren. Blikket gled dog ned imod frugten igen derefter, idet hun nu stod og var ved at skære noget af et ud og putte det i en skål.

[Castor Morgan]

Castor havde ligget og halvsnuet i et par minutter efter at Marietta havde forladt sengen, et sted mellem at være vågen og stadig at sove. Han kunne svagt høre lyden af stemmer ude fra køkkenet, og det var hvad der i sidste ende overbeviste ham om at han hellere måtte stå op. Han måtte minde sig selv på at hans bror var gæst i hans hjem.
Da han troppede op i køkkenet var han iført et par løse natbukser og en t-shirt – morgenen var ét af de få tidspunkter man ville se Castor være så afslappet klædt – og han lod blikket vandre en smule mellem sin bror og Marietta. Det overraskede ham ikke at se Marietta så letklædt – det var efterhånden en standard hjemme hos dem, som han ikke ligefrem havde beklagelser til – men et vågent øje blev lagt på Callum. Han havde tydeligvis vist en interesse for hende aftenen før, men han havde ingen undskyldning nu, hvor alkoholen efterhånden måtte være ude af hans system.
”Godmorgen.” hilste han til dem begge, før han gik op ved siden af Marietta og plantede et kys på hendes kind før han hurtigt snappede en skive af det æble hun var ved at skære. ”Jeg håber sofaen var i orden, Callum?”

[Deleted]

Det var rart at få noget vand. Han kunne allerede mærke den snigende hovedpine, som sikkert ville overtage ham lige om lidt. Derfor havde han heller ikke meget overskud til andet lige nu, og han så det bestemt ikke som et problem, at han stod og snakkede med Marietta kun iført undertøj. Det var dog ikke svært at regne ud hun ikke var helt tilfredsmed ham, med måden hun tiltalte ham og da hun så foreslog at han gik ind og kom i noget mere tøj vendte han sig om, for netop at gøre det. Han havde glemt alt om at han ikke havde fået tasken med fra baren. 
Han nåede dog end ikke ud af køkkenet, før Castor gjorde dem selskab, og selvfølgelig skulle han give Marietta et stort kys på kinden. Helt sikkert bare for lige at pisse sit territorium af!!
Call skulede til ham, at han da ikke kunne give sin egen bror lidt mere end det. Særligt med den tilstand han selv var i, men det vidste Castor selvfølgelig intet om. "Sofaen var fin tak. Du skulle prøve den en dag." Jokede han så, men måtte tage det lidt roligt for ikke at skabe en eksplosion i hovedet. Han svajede lidt og så så over på Castor. "Jeg var netop ved at fortælle Mariette, hvor Heldig en mand du er, Men du har jo selvfølgelig også altid været den gode søn" Calls øjne fortalte meget om hvor sur han var lige nu og næsten som en hund følte han sig igen igen overset og ensom.