Så vi er opslugt af vores kærester?

[Jacob Todd]

Okey det var længe siden at det var sket, men det kunne han da også have sagt om hendes håndled. Hun kunne da have fået en anden til at skrive et brev til ham. Eller skrive da den var okey. Det var da ikke så anderledes igen eller var det? Han var ikke lige frem sikker på noget som helst lige nu. Måske var det bare ham der så lidt anderledes på tingene i forhold til hende. Inden han overhovedet sagde noget blev posen taget ud af hånden på ham og han ville ikke engang sige hende imod. "Ja tag endelig for dig, jeg har ikke så godt af det i længden." kom det fra ham og grinte lidt for sig selv. Dog stoppede han af hendes næste ord og kiggede lidt alvorligt på hende. "Hvad havde der da også været galt med det? De kender mig da" han løftede det ene øjenbryn og tog posen fra hende efter hun havde taget et stykke chokolade. Han tog selv et nyt og suttede lidt på det inden det hæftigt blev tygget på og sunket. "At jeg nok havde gået til de høje magter er nok en anden side af historien." han trak lidt på skuldrende.

[Stella Todd]

Det var nok første gang Stella følte sig så langt fra Jacob som hun gjorde det nu. Hun savnede ham mere og mere, mens de snakkede og mærkede hvordan hun blev helt ked af det indeni. På intet tidspunkt havde hun overvejet at det ville gøre Jacob ked af det, hvis ikke hun skrev til ham, og han måske kunne føle sig lidt svigtet. Men han var jo storebroren, han skulle da om nogen kunne se gennem fingre med det og så bare selv fortælle om sin kæreste. Stella fik helt ondt i maven, og frygten for at hun var ved at miste sit tætte forhold til sin storebror var meget stor lige nu. Hun var ikke sikker på at hun var klar til det. 
Efter hun havde spist sit stykke chokolade søgte hun derfor ind i hans favn og knugede ham ind til sig. “Undskyld Jacob. Undskyld jeg ikke sagde noget. Du må ikke være sur. Vil du ikke nok tilgive mig?” Lød det bekymret fra hende, før hun så så op på ham. “Jeg lover at jeg fra nu af skrive brev til dig hver fredag!”

[Jacob Todd]

Det var nok ikke så mærkeligt at Jacob følte at de kom længere fra hinanden. Stella havde ikke brug for ham længere. Hun var ved at være voksen og skulle snart selv til at starte på en uddannelse. Hun havde fundet kærligheden, og hun ville ikke længere have hans hjælp til sine problemer. Måske skulle han bare se igennem fingrene med det hele og så lade Stella vokse op som hun gerne ville. Om end at det faktisk ødelagde ham en smule, forhåbentlig kunne de bare bibeholde det søskende bånd de havde. Han ville ikke kunne klare ikke at snakke med Stella mere. Det ville gøre endnu mere ondt på ham end noget andet. Hendes udbrud kom lidt bag på ham og han løftede det ene øjenbryn. "Hey, rolig nu. Der er ikke sket noget. Jeg er altså ikke sur på dig." kom det fra ham og aede hende på armen. "Der er intet at tilgive, jeg skal nok bare vende mig til at du ikke længere har brug for mig, intet andet." han sendte hende et smil og kiggede lidt på slikposen han havde i hånden. Han rakte den frem imod hende. "Her tag et stykke chokolade." kom det fra ham og smilte til hende. "Men ja jeg har en kæreste, og det går vidst meget godt. Eller det tror jeg da at det gør" lige pludselig var han helt usikker på om det overhovedet gik godt.

[Stella Todd]

Det gjorde ondt på Stella at høre Jacobs ord. Selvfølgelig havde hun brug for ham! Hun kunne ikke undværre ham! Ville ikke undværre ham. Hun ville bare gerne have sin bror, ligesom hun altid har haft det. Hvordan kunne han overhovedet stå og sige den slags? Det var rart nok at han kunne tilgive hende, men at sige hun ikke havde brug for ham var en løgn. "Jeg har brug for dig Jacob. Du giver mig styrken til at turde gøre ting. Uden dig ville jeg aldrig komme videre." lød det fra hende mens hun så lige for sig. Hun var ikke helt sikker på om hun ville kunne holde til at se på ham imens, det var bare lidt hårdt på en eller anden måde.

Et smil voksede dog frem på hendes læber og hun drejede hovedet imod ham. "Hvem er hun? Er hun sød?" Det var egentlig et virkelig dumt spørgsmål, men hun ville egentlig gerne bare vide en masse om Pigen, der havde stjålet sin brors hjerte.  

[Jacob Todd]

Det var egentlig rart at høre at Stella stadig havde brug for ham, på den ene eller den anden måde. Det var som om en sten lettede fra hans hjerte. Han var glad for at hun havde brug for ham, men hun havde jo også Timmy i hendes liv, og han kunne sikkert hjælpe hende mere nu end hvad han selv kunne gøre. Specielt når Stelle havde sine meninger og holdninger til hvordan tingene skulle være. "Det er jeg i det mindste glad for at høre, men du klare dig fint Stella. Du er jo ved at være voksen og kan helt sikkert mere end du går og tror." kom det fra ham og smilte til hende. Han var ikke helt sikker på hvad hun kunne klare, men han var i hvert fald ikke den storebror længere der kunne beskytte hende når han ville. Der skulle andre til, og den anden skulle være Timmy. Han blev en smule flov over Stella's ord men han fik da et fjoget smil på læben. "Abigail? Jo hun er rigtig sød. Det er en gammel Hogwarts veninde. Jeg havde et ret godt øje til hende, men gjorde aldrig noget ved det." kom det fra ham og måtte klø sig lidt på armen.

[Stella Todd]

Stella smilede og før nogen kunne nå at gøre noget, havde hun lagt armene om sin bror og var i færd med at at give ham det mest hjertevarme kram, man kunne forestille sig. Det føltes virkelig rart og i samme øjeblik mærkede Stella hvor meget hun egentlig savnede sin bror. For jo, hun savnede ham helt frygteligt, og det havde ikke været til nogen hjælp, hvordan de havde undgået hinanden. "Uanset hvor voksen jeg bliver, så vil jeg altid være den lillesøster." Sagde hun så næsten ind i brystet på ham. Stella havde så stor kærlighed til sin bror at hun ofte havde svært ved at udtrykke det rigtig, men det virkede til at hun fik gjort opmærksom på det nu.
Efter krammet kiggede hun op på ham igen. Denne gang med et lille smil i øjnene. "Abigail? Hende du altid snakkede om i ferierne? og som du håbede vi kunne dele kupe med på vej til og fra skole?" Stella håbede lidt på det var hende. Det ville Jacob have fortjent!

[Jacob Todd]

Der var ingen tvivl om at han virkelig elskede sin lillesøster. Han ville gøre alt for hende, og det havde han bevist op til flere gange, men denne gang måtte hun klare sig selv. Det var det han havde lovet hende, og hvad han lovede det måtte han jo også holde, også selvom det ikke var det han helst ville. Han var ikke sikker på hvad han i det hele taget skulle stille op den dag Stella valgte at blive helt voksen og gift. Hun var mere sikker i sin sag på Timmy og kærlighed end han havde været i hele sit liv. Det var jo først for nylig at han havde fundet den han ville dele sit liv sammen med. "Jeg ved det godt." kom det fra ham og lagde begge sine arme rundt om hende. Han ville ikke kunne undvære sin søster for noget som helst i hele denne verden. Han ville slet ikke kunne holde til at miste hende. Hverken som søster eller familie. Ja hun ville på et tidspunkt være voksen nok og gå sine egne veje, men han ville altid være i hendes liv, også selvom hun måske ville få børn før ham. Som hun brød krammet kiggede han ned på hende og lyttede til hendes ord. Han smilte til hende og bed sig kort i læben. Han var ikke sikker på hvordan han skulle svare så han nikkede. "Ja altså, ja. Hun er bare lidt bekymret for resten af omverden ser os tror jeg." han var stadig lidt usikker på hvad Abigail egentlig ville med deres forhold, men forhåbentlig ville hun det samme som ham.

[Stella Todd]

Det var lykken at have en bror, og hun elskede Jacob mere end noget andet, bortset nok lige fra Timmy, men det var altså også en anden slags kærlighed. Jacob var jo familie, og hun havde virkelig brug for ham, også selvom hun lidt sagde hun ikke havde, men hun vidste udmærket godt, at hun aldrig ville kunne undvære ham helt.
Hun blev glad, da han bekræftede at det var Abigail fra skolen. Dog stoppede hun op med rynkede bryn, da broderen fortalte videre. Det gav da ingen mening? "Så hun..? Men, elsker hun dig ikke? Kan hun ikke lide dig da?" Det gav ingen mening i Stellas hoved, hvis de var kæreste, burde Abigail da også være glad for ham, burde hun ikke? Det var helt sikkert noget Stella ikke forstod. "Hvorfor skulle omverdenen ikke måtte se jer?"

[Jacob Todd]

Stella's ord forvirrede ham mere end hvad godt var. Han blev lige pludselig usikker på det hele, og han vidste ikke længere hvad han skulle tro. Elskede Abigail ham ikke? Var det hele bare en lille flirt? Hvad skulle der ske for at han overhovedet fandt en kærlighed igen? Hvad med den gang de havde været sammen fysisk? Var det noget der ikke skulle være sket? Der var så mange spørgsmål der kørte rundt i hovedet på ham at han faktisk stod helt mundlam i noget tid. For hvad skulle han svare hende? "Stella.. Jeg... Jo altså det gør hun da, eller hun kan da godt lide mig. Det er bare..." hvad var det han prøvede at fortælle? Han vidste det ikke engang selv. Usikkerheden steg i ham og han var ikke sikker på hvilket ben han lige pludselig skulle stå på. "...Det er kompliceret Stella, ikke noget du behøver at bryde dit hoved med." han fik dog et smil på læben, måske var det lidt falskt. Men han var virkelig usikker på sig selv lige nu, og alligevel tænkte han på om ham og Abigail overhovedet passede sammen, eller om de var alt for forskellige til at være sammen.

[Stella Todd]

Det gjorde ondt at se sin bror på den måde. Han fortjene at være lykkelig, at være glad, men det var han ikke. Det var tydeligt at gennemskue. Måske var det fordi Stella var så vant til at skjule, hvordan hun havde det at det pludselig var så tydeligt, men hun kunne godt se på Jacob at han var rørt af situationen. Derfor stoppede hun også op og tog hans hånd i hendes og klemte den let. "Jacob. Hvis du elsker hende, så vis hende det. Sørg for hun ikke er i tvivl om det." Hun tænkte på hvordan det selv havde været med Timorthy Lavoie. Det var måske en af de få ting hun faktisk kunne takke @themadhatterwasher12 for. Hvis ikke hun havde været efter Stella, så havde Stella aldrig haft de snakke hun havde haft med Timmy. Så var hendes eventyr bare end under sengen med alle andre, og han ville aldrig have hørt om "Den Grønne Prins". "Jeg er faktisk ret god til kærlighed at du ved det. BAre se på mig og Timmy, vi endte måske sådan lidt i et tomt lokale sammen... til... halloween." En lille smil voksede på hendes læber mens hun blev knaldrød i hovedet.

[Jacob Todd]

Hvorfor skulle Stella lige pludselig lyde så klog, på noget han egentlig burde vide noget om. Han vidste ikke hvad han skulle stille op. Han troede da at han havde vist det til Abigail. Havde han gjort det hele forkert? Var der en anden måde at gøre det på, han ville jo ikke miste hende for noget i verden, tanken skræmte ham egentlig en smule. "Jeg..." han var lidt tabt for ord, Stella lød så voksen og hun virkede så rolig, måske var det bare ham der var en smule forvirret over det hele. Han ville jo bare gerne være sød, og måske var han for sød. Men hvad skulle han stille op når det eneste hans hjerte bankede for var Abigail? "Ja, det lyder fint." kom det fra ham og svarede egentlig bare på noget han dårligt nok havde hørt efter. Lige nu var hans tanker et helt andet sted. Han var begyndt at blive en smule usikker på sig selv, og han vidste ikke længere hvad han skulle gøre. Stella vidste åbenbart lagt mere end han gjorde. Var han forblændet i sin egen kærlighed til Abigail at han glemte at gøre noget godt for hende. Havde han ødelagt deres forhold ved at være sammen med hende? Usikkerheden steg i ham og han fik et fjernt blik.

[Stella Todd]

Stella smilede til sin bror. Han var virkelig sød, det havde han alle dage været men somme tider blev han næsten for sød. Nogen gange havde man bare brug for at han satte foden ned og fortalte, hvad han gerne ville have. Det kunne Stella godt savne nogen gange, men sådan måtte det jo være. "Bare husk på Jacob. uanset hvad, så er du det bedste storebror jeg har. og jeg ville ikke bytte dig for nogen anden. Men du skal heller ikke bare finde dig i alt." Hun smilede. Det var nok lidt dumt hun stod der og sagde det ting. Ting hun ikke altid selv fulgte men alligevel vidste var rigtige. Det var bare som om det var noget andet med hende. som om det hele var meget sværere. Jo hun havde da udviklet sig meget siden hun havde mødt Timmy, det kunne hun godt mærke, men hun var stadig bare så usikker på sig selv. Måske var det bare noget der lå til deres familie?

[Jacob Todd]

Stella lød så ufattelig voksen lige nu, og han kunne næsten ikke være i det. Det var så underligt at tænke på, og han var ikke rigtig sikker på om han skulle nyde det eller om han skulle lade vær. Stella havde de rigtige ord og hun brugte dem på den helt rigtige måde. Men kunne han tage det til sig? Han var ikke sikker, han var bare ikke så god til det med at fortælle hvad han gerne ville. Han ville hellere føje andre, bortset fra når det lige kom til Beatrix og hendes mobning af Stella. Der kunne han godt sætte foden ned og rent faktisk gøre noget ved det. "Du lyder så voksen Stella. Det er helt underligt at tænke på..." kom det fra ham og rystede lidt på hovedet. Men uanset hvad så havde Stella nok ret, og han kunne ikke komme uden om det. "Men du har nok ret" han var stadig lidt usikker på det hun sagde, men inderst inde vidste han godt at hun havde ret.

[Stella Todd]

Stella tog det som et kompliment at hun lød voksen, det var ikke altid sådan hun følte sig. Hun havde behov for også at være lillesøsteren og behov for at vide Jacob var der. Hun skævede op til ham med et smil på læben. "uanset hvor voksen jeg bliver og lyder, så vil jeg altid have brug for dig." hun gav ham et stille kram og begyndte så at gå igen. Det var ved at være sent, og hun burde nok snart begynde at finde vej tilbage til skolen. Det var bare svært, for hun var bange for ikke at have til til Jacob igen, eller at han ikke havde tid til hende. Det ønskede hun ikke, de havde altid været hinanden så nær. "lover du at skrive? så skal jeg nok gøre det samme?" spurgte hun så, for at sikre sig en bedre kontakt end de havde haft det sidste lange stykke tid. Noget tid efter tog hun afsked med ham og skyndte sig tilbage til skolen inden det blev for sent.

/out

[Jacob Todd]

Der var ingen tvivl om at Stella nok skulle blive en ansvarlig voksen, hun var allerede på vej, og det undrede ham egentlig ikke nogen steder. Men så længe hun havde brug for ham, så ville han altid være der for hende. Han vidste ikke længere hvad han skulle gøre af sig selv på stående fod, men det skulle han nok lærer med tiden. "Hvis du lover at skrive, så skal jeg nok skrive til dig, lige så snart jeg modtager en ugle." kom det fra ham og gengældte hendes kram.

//Out