Så vi er opslugt af vores kærester?

[Jacob Todd]

Tiltænkt: Stella Todd

Tid/Sted: Gaderne i Hogsmead Lørdag kl 14

Vejr: Regnbyger i ny og næ

Påklædning

---

Jacob havde haft alt for travlt med Abigail til overhovedet at tænke på Stella. Ja han savnede hende det var der ingen tvivl om, men at Stella ikke havde skrevet var egentigt stadig underligt. Han havde ikke lige frem regnet med at hun ville skrive efter hvad der var sket i sommerferien. På den anden side var Stella sikkert stadig sur på ham. Hvorfor skulle han også hjælpe Stella så meget, og hvorfor skulle han overhovedet blande sig i hendes liv. Hun var voksen nok til at tage vare på sig selv ikke? Desuden ville hun også snart være myndig så hun ville helt sikkert ikke have at nogen blandede sig i hendes liv. Nej han måtte bare leve med at hun nok stadig var sur på ham, og det var der ikke noget at gøre ved.

Som han bevægede sig her i gaderne håbede han egentlig at se Stella bare et øjeblik, ikke at han anede hvad han skulle sige til hende når den tid kom, men hvis han nu var heldig, men så igen hun gik sikkert sammen med Timmy, og kunne det betale sig at de så hinanden alle tre på samme tid? Selvom det havde regnet flere gange denne Lørdag så var der et stop i det nu. Han havde vådt hår, men det rørte ham ikke. Han håbede bare at han ikke blev syg. Der var alt for travlt på studiet til det pjat. Med hænderne placeret i jakke lommerne havde han hovedet vendt ned imod jorden. Der var stort set helt stille på gaderne, der var dog små grupper der kom ud af de mange butikker, men der havde endnu ikke været et syn af Stella endnu. Måske hun faktisk slet ikke ville være her. Turen ville altså være forgæves.. Måske han bare skulle gå hen til Kandisbaronen og så tage hjem igen.

[Stella Todd]

Outfit

Stella savnede sin bror, men hun havde ikke kunnet skrive til ham længe. Hun vidste simpelthen ikke hvad hun skulle skrive, for sandheden var ikke en mulighed. Til en start havde det været et problem grundet det brækkede håndled, det var dog helet hurtigt efter en ækel eliksir, men det var øm noget tid efter og hun havde ikke kunne holde til at skrive meget andet end lektier, derefter havde det bare virket dumt at skrive og hun havde ikke vidst hvordan hun skulle starte brevet. Hun havde faktisk prøvet flere gange, men havde endt med at give op til sidst. Nu gik hun gennem Hogsmeade på jagt efter chokolade. Det var det eneste der kunne muntre hende op, det og så Timmy, men Timmy havde vidst gang i noget med sit bandet. Der havde været knas i gruppen i noget tid og de skulle nu prøve at få samling på trådene inden julen. 
Stella hoppede gennem et par vandpytter så vandet stod omkring hende, men gik ellers i sine egne tanker, først da hun kiggede op og så en velkendt skikkelse dukkede det oprigtige smil op igen. "Jacob?! Jacob er det virkelig dig!?" Hun løb hen til ham og kastede sig i armene på ham i et stort bjørnekram, nej hvor havde hun savnetham, det var lige så hun fik tårer i øjnene.

[Jacob Todd]

Jacob skulle bare opgive sin søgen efter Stella, der var ingen grund til at være her. Det hele var bare dumt. Det var åndssvagt at han overhovedet havde taget den lange vej her til. Det gav ikke nogen mening for ham. Han havde håbet på at se Stelle på De Tre Koste, men der havde han ikke engang set hende. Så hvorfor overhovedet at lede mere efter hende. Nej han skulle bare finde Kandisbaronen og så smutte hjem. Der var ingen grund til at blive ved med at være her desuden så ville det sikkert begynde at regne igen.
Inden han overhovedet fik kigget op lød en stemme og nogle arme blev lagt omkring ham. Han skulle først lige til at stritte imod da han genkendte stemmen som Stella's. Så havde han alligevel været heldig at hun var her. Han kunne mærke at hans ben blev lidt gummi agtige og at han måtte kæmpe for at holde sig oprejst. Det var normalt kun noget han oplevede i nærheden af Abigail. Men efter ikke at have set Stella i flere måneder, og ikke have hørt for hende, kunne han godt mærke at det var helt underligt at have hendes arme rundt omkring ham. Dog uden tøven lagde han hænderne rundt om hende og kyssede hende i håret. "Hvor er det godt at se og høre dig Stella." kom det fra ham, han nød at han kunne snakke med Stella, og han nød at hun rent faktisk ville tale med ham, og at hun måske havde tøet lidt op efter han fik sagt hvad han havde givet Timmy i gave.

[Stella Todd]

Stella smilede stort til sin ældre bror og der var ikke skyggen af vrede over den noget akavede gave til Timmy. Hun var bare så glad for at se sin bror igen. Desuden var det jo længe siden og der var sket meget på det halve år. Stella Slap sin bror efter lidt tid og så å fra ham, hen på kandisbaronen og så tilbage på ham. Hun mimrede lidt med næsten og smilede næsten gavtyveagtigt. "Jacob.. Jeg tror jeg kan dufte chokolade hele vejen herud. Måske vi lige skal tjekke det efter?" Lød det så fra hende. Stod det til Stella kunne hun sikkert lugte chokolade helt om på den anden side af jordkloden, hvis bare det udløste nogle søde gotter i form af selv samme brune herlighed. Stella Elskede chokolade og havde altid gjort det. Ville man have hende til at snakke skulle man bare holde et stykke chokolade op foran hende, så ville alle hemmeligheder blive afsløret. Det var i sandhed hendes akilleshæl.

[Jacob Todd]

Der var ikke noget bedre lige nu end at holde Stella i sine arme. Det var det hele værd, også selvom hun havde været skide sur på ham hele sommeren. Han var ikke engang sikker på hvordan Trine havde det, Stella havde overtaget Nifleren totalt og det ærgede ham måske lidt mere end det skulle have gjort, men så havde hun da også noget at tage sig til i sommers. "Chokolade? Hvor?" han vendte blikket hen imod Kandisbaronen og trak lidt på smilebåndet. Han havde egnetig ikke de store galleoner eller sølvsejl i øjeblikket, men hvad Stella og Abigail bad om det ville han da give. Han skulle nok klare sig på den ene eller den anden måde. For selvom studiet var hårdt, så havde han da overvejet et studiejob så han havde råd til lidt mere med Abigail. Åh den chokolade. Jamen så lad os gå." kom det fra ham og fjernede armene fra Stella. Han bevægede sig over imod Kandisbaronen og havde egentlig mest af alt lyst til bare at snakke med Stella i stedet for at give hende slik. Det havde været så længe siden de havde snakket sammen, og det gik hende forhåbentlig godt.

[Stella Todd]

Stellas smil blev større som hun fik Jacob med over på baronen. Hun havde brug for chokolade, hvis hun skulle fortælle om hvad der virkelig var sket hende over den senere tid. Indenfor i Kandisbaronen havde Stella svært ved at vælge hvilket chokolade hun gerne ville have. Så mange penge havde hun trods alt heller ikke. Hun endte dog med noget farvestrålende chokolade samt nogle chokoladefrøer. Det hele blev betalt og de kunne gå ud af butikken igen. 
Hun proppede straks et stykke chokolade i munden som hun veltilfreds tyggede på før hun så skævede til Jacob, Hun måtte hellere fortælle ham det. Han ville helt sikkert overreagere, men der var ikke noget at gøre. "Jeg... brækkede mit håndled for en måneds tid siden.... Det derfor jeg ikke har skrevet... Jeg øhm... jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle fortælle det." Hun kiggede ned på sine fødder og turde ikke rigtig kigge på om han blev sur eller hvordan han mon reagerede. Men hun var ret sikker på det ikke var godt. Derfor kunne hun også lige så godt tilføje grunden med det samme. "Beatrix, hun.. hun var efter mig på en af skolens stentrapper. Hun kastede en besværgelse på mine ben, så jeg ikke kunne styre dem, så det endte med at jeg faldt og bankede mit håndled ned i et af trinene."

[Jacob Todd]

Kandisbaronen den søde duft af slik og chokolade. Han elskede at komme her ind, der var altid så god en duft, og han elskede at nyde duften selv på afstand. Inden han overhovedet fik vendt sig om havde Stella bestemt sig for hvad det var hun skulle have, og inden han nåede at standse hende havde hun allerede betalt for varene. For en gangs skyld havde han altså ikke været hurtig nok, men så kunne han da lige bruge sine penge lidt på sig selv, eller måske en lille ting til @abigail. Han var ikke sikker men hvis han nu fandt et eller andet så ville han da nok gerne købe det. Så han købte kun en smule chokolade meget mindre end han plejede at købe, han burde snart blive tyk af alt det chokolade han købte hver gang.
"Nå så det gjorde du, fra en kost?" han kunne da huske at hun skulle til en eller anden eksame i flyvning og der var det sikkert gået galt. Endnu et nederlag i forhold til det med højder, hun ville aldrig helt komme op på en kost. Men nej det var ikke det. Tværtimod var det langt værre end det. Det var selveste Beatrix han allerede havde haft fat i en gang. Han stoppede op og kiggede alvorligt på hende. "Det kan du ikke mene seriøst vel? Jeg har jo haft fat i hende en gang..." han kiggede lidt på Stella inden han rystede på hovedet og måtte komme med et dybt suk. "Det kommer til at koste hende dyrt dette her..." han ville gerne have fat i Beatrix igen, men det kom nok ikke til at ske hvis det stod til Stella.

[Stella Todd]

Stella fulgtes med sin bror og prøvede ikke at kigge på ham. Ærligt var hun bange for at han blev sur, men hun var jo nødt til at snakke om det. Hun var nødt til at fortælle Jacob hvad der skete. Måske burde hun bare snyde ham og så sige det havde noget med quidditch at gøre, men den slags gjorde man altså ikke grin med! Nej Hun kunne lige så godt være ærlig, desuden var det nok også bedst. Jacob lød dog til at blive sur, som han hørte det var Beatrix igen. 
Derfor stoppede hun også op, som hun så følte sig nødsaget til at tilføje resten også. Hun sukkede og klarede så halsen. "Hun.. fik mig også til at hoste slimede snegle op." Stella kiggede ned på sine fødder over hvad hun havde været igennem. Det dog lige ind til at Jacob sagde han ville tage fat i hende. "Nej Jacob!! Du må ikke. Det bliver bare værre, hvis du siger nok. Det er slemt nok at jeg ved hun er sur over at Kimberly afbrød hende og hjalp mig. Du må ikke gøre noget, lov mig det" Bad hun, fuldstændig overbevist om at det kun ville blive værre ved at Jacob snakkede med Beatrix og det. Hun skulle bare holde lav profil og undgrå slangen, så gik det nok.

[Jacob Todd]

Han var rasende. Hvorfor gjorde de professorere ikke noget på Hogwarts. Der blev heller ikke gjort noget ved det da han blev kaldt Odd-Todd i hans skoletid. Men at der blev udgjort skade på andre var for meget. Det var slet ikke sådan en skole skulle være. Måske skulle han skrive en ugle til Ethan Jack McKinnon bare for at få problemet løstm, og forklare lidt om hvad hende @themadhatterwasher12 egentlig gik og lavede uden de voksnes opsyn. Ja det kunne måske være en mulighed han kunne gøre. Han var lidt for optaget af sine egne tanker at han slet ikke hørte at hun havde hostet snegle op. Det var først da hun sagde nej at han kom tilbage til sig selv og væk fra hans tanker. "Jeg kan da ikke bare lade dig være i det Stella. Nok må være nok, der skal da sættes en stopper en gang for alle, om du mener det eller ej." han vidste at han burde love hende ikke at gøre noget, men han vidste også godt at han ikke kunne holde det løfte. Normalt ville han gøre alt hvad Stella sagde, men dette her var for meget, og her troede han egentlig at Timorthy Lavoie kunne passe lidt på hende, men det var åbenbart heller ikke helt tilfældet. Havde han for travlt med alt muligt andet? Eller var de ikke sammen mere? Stella havde jo virket så glad for ham så han kunne da ikke forstille sig at de ikke var sammen mere.

[Stella Todd]

Stella stoppede op og stod lidt med lukkede øjne, fordi hun kæmpede imod at lade tårerne løbe. Hvorfor kunne Jacob ikke bare forstå at det var bedre med lidt og så ingen blandede sig, frem for meget fordi folk blandede sig? "Det er du nødt til Jacob. Lov mig du ikke siger noget til nogen. Hun gør det bare værre så og lader det gå ud over mig når ingen ser. Jeg... Jeg tør ikke.. Jeg ved ikke hvad hun kan finde på. det med hånden var ikke direkte hendes skyld, men sneglene! JEg vil ikke igen Jacob." Bad hun med røde blanke øjne der varslede om at tårerne snart ville trille. Hvorfor skulle det også så ud over hende? Hun havde aldrig gjort noget for at skade BEatrix, Hun havde aldrig været led over for hende. Det var startet i en misforståelse og den skulle hun så bøde for nu?

[Jacob Todd]

Vreden steg mere og mere op i ham, og han anede jo ikke hvad han skulle gøre ved det. Han kunne ikke bare stå og kigge på, slet ikke nu hvor Stella lige havde fået sagt at hun havde brækket håndledet. Der skulle åbenbart voksen syn på den Beatrix! "Stella..." kom det fra ham og måtte bide sig i læben. "... Jeg kan ikke bare lade det stå til. Der skal gøres noget en gang for alle, det er sådan vi kommer længst. Hvis Beatrix krummer et hår mere på dig, så bliver det værst for hende selv!" han måtte knytte sin ene hånd lidt hårdere og lade neglene borre sig ind i håndfladen på ham. Det gjorde ikke lige så ondt som da han udsat for et Hippogriff angreb, så det var til at bære... For nu...

[Stella Todd]

Stella var bange for Beatrix. Det var hele grunden til at hun ikke sagde noget til nogen! Hun frygtede hvad konsekvenserne kunne blive ved det. Hvad kunne hun så finde på at gøre, hvis Stella sladrede mere end hun allerede nu havde gjort, skræmte Stella nok til slet ikke at ville gøre forsøget. Intet kunne få hende til at skifte mening på det punkt. "Du må ikke Jacob. Du forstår det ikke. Du... Det.. Jeg kan godt holde til at hun skubber mig og er led over for mig. Det slet ikke det jeg er bange for." Hun måtte synke for at klare halsen og så så bedende op på sin bror med øjne der varslede om at der snart ville komme en flodbølge af tårer. Det var noget rod det her og hun var virkelig virkelig bange. "hvis du snakker med hende, så bliver det kun mere ubehageligt. For så ved jeg ikke hvad jeg kan forvente."

[Jacob Todd]

Han måtte sukke opgivende og satte to fingre i øjnene og pressede lidt til, præcis som han gjorde når han havde ondt i hovedet. Han rystede på hovedet og fjernede til sidst sine fingre. "Stella..." kom det fra ham og gik helt hen til hende. Han lagde en arm rundt om hende og kyssede hende i håret. "Forstår du ikke at jeg bare vil passe på dig. Det er ikke fair at du skal gå og have det sådan der...." kom det fra ham og måtte komme med et suk igen. ".. Det næste bliver en brækket hals eller det der er værre en døds besværgelse, noget der aldrig ville kunne gøre om. Eller at du gør skade på dig selv. Det er vigtigt at nogen højere oppe får dette her af vide." kom det fra ham og han måtte ryste lidt på hovedet. Han var ked af at Stella skulle udsættes for sådan noget djævelskab, men hvad kunne han gøre ved det. Der var intet han kunne gøre, ikke lige nu, og Stella ville bare blive sur igen hvis han gik til Ethan.

[Stella Todd]

Den første tid stod Stella bare med hænderne ned langs siden, men da Jacob så kyssede hende på håret, slog hun arbejde omkring ham og begyndte at græde. "Jeg tør ikke Jacob.. Jeg... Jeg tør ikke.. Det er kun blevet værre efter jeg er begyndt at sige noget, før skulle hun bare have noget at grine af, nu.... Det følelses som om hun altid ligger på lur." Firsøgte hun at forklare sin bror. Der var ikke rigtig nogen der hørte om hvis strid Beatrix var imod hende.Stella vidst godt det var bedst at holde munden lukket på det punkt, men lige nu kunne hun bare ikke. Det væltede bare ud af hende da Jacob var så rar og kærlig. Hun puttede sig ind til sin bror, flov over de problemer hun kæmpede med. "Jeg... Vi kan ikke sige det! Det bliver bare værre så!"

[Jacob Todd]

Stella var sød nok, og han elskede hende rigtig meget. Men han vidste ikke hvad han skulle stille op med hende. Det var ikke nemt for ham dette her. Faktisk gjorde det ondt på ham, og havde de været tvillinger havde han sikkert bare kunne mærke smerten som Stella fik pådraget sig. Nej han ville bare have at hun havde det godt og ikke kom ud i nogle problemer. Dog vidste han at det var svært lige meget hvad han så kunne finde på at gøre. "...Stella..." kom det fra ham og han anede virkelig ikke hvad han skulle stille op med noget som helst lige nu. Stella var stædig, og han ville aldrig komme ind til hende, og sagde han noget til Professor Ethan... Ja så anede han ikke om Stella ville blive lige så sur på ham som i sommers. Han aede hende hen over håret og der efter ned ad ryggen. Han ville ikke have at hun græd, han kunne dårligt nok bære det, men hvad kunne han gøre? Skulle han bare lade det ligge og så lade hende klare problemerne selv?