Så vi er opslugt af vores kærester?

[Stella Todd]

Stella kiggede op på sin bror med vrede våde øjne. Hvad regnede han egentlig med? At hun ville kaste sig om halsen på ham, og være lykkelig over hvordan det hele havde udviklet sig. Forstod han det da bare ikke? "Hvad Jacob?" Spurgte hun irriteret. Det var ikke hendes mening at være sådan overfor Jacob, men hun følte sig kvalt under hans omsorg og at hun begyndte at holde ting fra ham, fordi hun ikke gad hans bekymringer gik hende egentlig på. Det var ikke rart og det var ikke sådan det skulle være.

[Jacob Todd]

Han måtte sukke og han rystede lidt på hovedet. Hvad kunne han gøre? Der var vel egentlig ikke rigtig noget at gøre. Stella havde talt, og det var vel egentlig bare sådan det måtte blive, også selvom det smertede ham indvendigt. "Hvis det er sådan du vil have det så må det blive sådan." som om han overhovedet havde noget valg mere. Samtidig kunne han nok bare ikke helt forstå at Stella rent faktisk var ved at være voksen og hun kunne tage sine egne beslutninger. Det var godt nok ikke med hans gode vilje at hun kunne det, men havde han noget valg mere? Stella var snart 18 og så skulle hun starte uddannelse lige som ham selv. Han kunne ikke beskytte hende hele livet, han havde jo også sit eget at se til. Det kunne han altså ikke bare slippe for at lade hende komme i første række. Nej han måtte give slip, præcis som en hver anden ville have gjort når det kom til stykket.

[Stella Todd]

Stella stoppede op ved Jacobs ord og så overrasket på hende, som øjnene så løb over og hun græd næsten som pisken. "Undskyld Jacob! Undskyld Undskyld undskyld!" Hun var så inderligt ked af at have såret sin storebror, som jo egentlig bare gerne ville hjælpe hende. "Undskyld! Det var ikke... Jeg... jeg ville ikke råbe af dig... Undskyld." Hun ville jo gerne bare have en god dag med Jacob ikke snakke om alt det dårlige og blive mindet om hvilken taber hun var. Hun ville grine og smile med ham og vide at han elskede hende. Det skulle være som det plejede, som før alting gik helt galt. Det var bare ikke sådan det var længere...
Hun forsøgte at tørre øjnene med bagsiden af hånden og snøftede lidt før hun så på sin bror igen. "Du må ikke gå, jeg har sådan savnet dig." Lød det nu ærligt fra hende.

[Jacob Todd]

Hvorfor skulle det være så svært at give slip på en man egentlig bare gerne ville have havde et godt liv? Han var usikker på om han nogen sinde ville kunne give helt slip. Stella havde været hans store kærlighed lige indtil han mødte Abigail. Men han var klog nok til at vide Stella havde sit eget liv og sine egne meninger. Han kunne ikke beskytte hende længere, hun var voksen nok til at tage sine egne beslutninger. Men alligevel kunne han forstille sig at alle ville træde på hende når hun blev uddannet og kom ud i arbejde. Ville hun nogen sinde blive voksen nok til at sige fra? "Det gør ikke noget Stella. Jeg er bare overrasket over at du ikke vil have at noget bliver gjort ved dette her." han strøg hende hen over håret og kiggede ned på hende. Hun var nu god nok, en bestemt dame til tider. Men hun kunne godt sige fra... bare en gang i mellem. "Jeg går ingen steder. Jeg skal nok være her lige så længe du har brug for det." kom det fra hende og kiggede fortsat ned på hende. Alt ting havde ændret sig det sidste stykke tid. Stella var blevet mere voksen, og han havde fået en kæreste. Han var ikke længere Odd-Todd. Han var snart færdig med skolen, og han skulle ud i den store verden for at blive en rigtig magizoolog, han ville bare gerne have et speciele i et eller andet. Noget han skulle fokusere mest på. Han var bare ikke sikker på hvad det skulle være endnu.

[Stella Todd]

Stella kiggede ned på sine fødder som hun stod nærmest og trådte sig selv over tæerne. "Jeg prøver Jacob. Det gør jeg altså, men hver gang nogen blander sig, så... Så bliver det bare værre. Jeg er nødt til at gøre det selv." Prøvede hun at forklare, og håbede inderligt på at Jacob faktisk ville lytte og ikke bare fortsætte med at forsøge at beskytte hende. Hun var nødt til at gøre det her på hendes måde, men det betød ikke at hun ikke havde brug For Jacob, for det havde hun! Hun havde brug for ham og for Timmy. Tanken omkring Timmy fik hende til at smile og rødme lidt, særligt med tankerne om det Jacob ikke vidste.Men netop den del havde også været med til at gøre hende stærk. Okay ikke det at hun havde været intim med Timmy, mere hele følelsen hun havde omkring sig selv. Det have boostet hendes selvtillid og hun vidste nu at hun nok skulle klare sig, men hun havde brug for støtte stadig. "Jeg har altid brug for min storebror Jacob, men jeg har samtidig brug for at han også tror på mig og lader mig kæmpe mine kampe."

[Jacob Todd]

Det var egentlig svært at tænke på. Stella var stor og ville klare sine problemer for sig selv. Det var bare det han havde svært ved, han havde altid været der for hende da han også gik på Hogwarts, og nu havde han jo et helt andet liv. Han var igang med uddannelse og han ville gerne være der lige så meget for Stella som han plejede, det kunne han bare ikke længere. Stella var en voksen ung kvinde, og hun skulle lære at takle tingene selv, det var bare så svært når man elskede sin familie så meget som han gjorde. Han sukkede lidt og måtte klø sig i skægstubbene han havde. "Jeg kan jo ikke gøre noget for at få dig på andre tanker, du er stædig" kom det fra ham og fjernede sig hånd fra skægstubbene. Han var ikke engang sikker på at han ville kunne gøre noget som helst for at få hende på andre tanker. Desuden hvis han skrev til Ethan ville han bare komme i problemer med Stella igen, hvilket han ikke ønskede skulle ske overhovedet. "Ja, ja, ja, ja. Jeg skal nok lade vær, men det er altså ikke med min gode vilje det her." kom det fra ham og aede hende lidt på kinden. "Nå nok om det. Hvordan går det med ham der Timmy og dig?" spurgte han og kiggede på hende.

[Stella Todd]

Stædig? Var hun stædig? Det var ikke lige sådan hun så det, men tjo måske? Men så var det da en virkelig dum ting at være stædig med. Burde hun så ikke bruge denne evne på en langt bedre måde? Tanken satte rødder i hende, men hun kommenterede ikke mere på det, det ville hun ikke. Hun havde brug for at tænke den igennem selv og lad den finde bund i hende. Hvert fald hvis det var ment som en styrke hos hende, men... det var det nok ikke.
Heldigvis virkede Jacob dog ikke til at grave for meget i det, og opgav også emnet for i stedet at vælge et nyt emne, som nok ville være lige så problematisk at snakke om. Stella bed hvert fald ned i underlæben og smilede så mens hun kunne mærke varmen stige om i kinderne. "Mig og Timmy? Det går godt... rigtig godt. Vi øhm... ja vi er stadig kærester." Hun vidste ikke rigtig hvordan hun skulle skjule det der var sket til halloween, og hun følte nærmest det kunne læses i ansigtet på hende, at der var sket noget.

[Jacob Todd]

I det mindste var hun stadig sammen med Timmy, det var da kun en god ting. Men hvorfor var hun så genert omkring det? Det var da ikke fordi der var noget galt i deres forhold var der? Det var ikke sådan han så på det. Hun var nok bare ikke vant til at have en kæreste når det kom til stykket. For hun havde da ikke været sammen med ham. Altså sådan sammen sammen med ham. For det ville han faktisk slet ikke vide, det måtte hun gerne beholde lidt for sig selv. "Hvorfor er du så genert? Der er da ikke noget galt med at have en kæreste." kom det fra ham og kiggede på hende. Det var jo ikke fordi at det var forbudt at have en kæreste, hun var voksen og alt det der. Så det var da kun en god ting når alt kom til alt. Han smilte til hende og lagde en hånd på hendes skulder. "Der er da ikke sket noget som ikke skulle ske vel. Altså han har ikke presset dig eller noget vel?" han var lidt alvorlig i stemmen, for det var noget af det sidste Stella skulle have problemer med. Denne her dreng havde bare at være sød ved hende, for ellers skulle han nok fortælle den dreng et par ting eller tre.

[Stella Todd]

Selvfølgelig opdagede han, at hun var blevet genert, mere genert end hun plejede at være hvert fald. Hun rømmede sig derfor lidt og fugtede læberne mens hun overvejede sit svar grundigt. Hvad skulle hun sige? Hvordan kunne hun på nogen måde sige noget så Jacob ikke ville komme med en lang prædiken. "Nej bestemt ikke. Vi øhm.. Er meget enige om at.. Det med at være kærester indeholder... Visse ting, og... hmm Altså..." Det var virkelig ikke nemt dette her. Hun havde egentlig ikke lyst til at Jacob skulle vide hvad hun og Timmy lavede, men omvendt så fik han det jo nok ud af hende før eller siden. Hans beskyldning fik hende dog omgående til at ryste på hovedet. "Nej! Altså har være mere eller mindre planlagt, og Timmy ville aldrig gøre noget, jeg ikke havde det godt med. Eller omvendt for den sags skyld, men altså. Jacob jeg elsker ham virkelig og.. Så gøre man bare, hvad kærester nu gør." Hun håbede inderligt på at han forstod det, selvom det blev sagt mellem linjerne, men hun havde bestemt ikke lyst til at stå der midt i hogsmeade og fortælle sin bror at hun havde haft samleje med sin kæreste. Det var bare for flovt.

[Jacob Todd]

Det var måske lidt for meget af det gode det der skete lige nu. Det var slet ikke noget af det han havde løst til at vide når det kom til stykket. Han var lige ved at tage hænderne op til ørerne da han udemærket godt vidste hvad det var hun mente. Men han gjorde det ikke, det var det forkerte tidspunkt at gøre det på. Han kunne slet ikke finde på at gøre hende forlegen ikke med vilje i hvert fald. "Sååå...." kom det fra ham og bed sig i læben. Hvordan skulle man lige komme med noget til svarende? Han måtte bide sig i læben og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. "Nå jamen så længe det går jer godt så er det fint. Så behøver jeg sådan set ikke at vide mere. Hvad i laver er jo jeres sag og det skal jeg ikke blande mig i." kom det fra ham og trak lidt på skuldrende. Han ville slet ikke høre at hun havde haft samleje med Timmy. Den ting måtte hun gerne holde for sig selv.

[Stella Todd]

Stella smilede som de ligesom nåede til enighed uden at snakke synderlig meget om emnet, det havde hun bare virkelig ikke behov for at dele med sin bror. Fandtes der overhovedet noget mere pinligt? Det var ligesom dengang med Ben, bortset fra at hun dengang virkelig havde haft brug for hans hjælp. Det havde hun ikke lige frem med Timmy. "Jeg elsker ham hvert fald og er meget glad for ham. Den er med til at føle mig selvsikker og værdifuld." Forsklarede hun med et smil, før hun skævede til Jacob, mon han havde mere chokolade? Det kunne hun godt bruge lidt nu! Som hun kiggede på Jacob, var der dog en anden ting der slog hende.  "Men Jacob? DU er jo en pæn og rer person... skulle du ikke også snart have dig en kæreste? Faktisk syntes hun lidt Jacob fortjente at have en kæreste.

[Jacob Todd]

En ting var sikkert, det var ikke alt der skulle deles med ens søskende lige meget hvor meget man så elskede hinanden. Det var også bare rart at have nogle ting for sig selv. "Dejligt at høre Stella. Bare du husker på at du altid er værdifuld, det er der ingen der kan tage fra dig." han smilte til hende og kørte en hånd op af hendes skulder inden han klemte den en enkelt gang. Hun skulle bare finde sin indre stemme så ville alt være godt for hende. Det var sådan det skulle være, og hun skulle nok klare sig igennem alt, så længe hun troede på sig selv.
Da hun så lige frem sagde at han skulle have en kæreste smilte han lidt fjoget og kløede sig i nakken. "Det har jeg da allerede." et lige så fjoget grin kom fra ham som hans ansigt så ud. Det var vidst en af de ting han slet ikke havde sagt til hende, men så igen det var ikke meget de havde snakket samme.

[Stella Todd]

Stella glemte ALT de snakkede om og stoppede så ellers bare op og måbede til ham med store øjne. "Du har allerede en kæreste?! Og det har du ikke fortalt?" Det gjorde faktisk en smule ondt at finde ud af det på den her måde. Hvorfor havde han ikke sagt noget? Det lød ikke ligefrem til at være sket i går. Han kunne da ikke bare havde en kæreste uden at fortælle hende om det! Det mente Stella hvert fald bestemt ikke var god stil. "Og hvor længe har i så meget sammen?" Hun måtte jo vide hvor længe han havde gået uden at fortælle hende noget så vigtigt.

[Jacob Todd]

Han var vidst ude på dybt vand lige nu. Men det var da ikke værre end hun ikke havde sagt at hun havde brækket sit håndled. Det gik vidst begge veje dette her. Så han måtte bide sig i læben og kiggede lidt ned i jorden. "Du fortalte heller ikke om dit håndled..." gav han hende igen og kiggede op på hende. Det var jo ikke fordi han ikke ville have sagt det, han havde bare gået lidt sin egen lykke og tænkt mere på Abigail end på noget andet. "Siden høstfesten. Det var i hvert fald der jeg hørte ordet kæreste for første gang." kommenterede han og stoppede op ved siden af hende. Han tog sin slikpose frem og tog sig et stykke chokolade som han hæftigt tyggede på.

[Stella Todd]

"HØSTFESTEN!!!" Det var jo længe siden. Havde han haft en kæreste i alt den tid uden at fortælle om hende? Det var bare så urimeligt. Hendes vred mildnedes dog lidt da Jacob så valgte at spise et stykke chokolade. Stella sø sultet på posen og kiggede så op på Jacob. "Du er tilgivet, hvis jeg får et stk chokolade." Forklarede Stella sig så og greb allerede der ud efter posen.
Sagen med armen kunne hun godt se var anderledes, hvilket også forklarede hvorfor hun ikke havde fortalt om hånden. "men Jacob, du var jo bare stormet ind på skolen og havde sagt et eller andet skørt du ikke skulle. Jeg skal nok klare det selv. Det lover jeg dig."