Bare træk vejret og tag det roligt

[Deleted]

Outfit

Tråd til @gavin
Oktober -2056

---

Millie var gået i seng med et smil på læben efter at have mødt Gavin. Han havde virket virkelig sød og det var rart nok at snakke med en fyr igen ovenpå det der var sket med Matt. Det var ingen hemmelighed, at Millie havde regnet med at det skulle være hende og Matt i fremtiden, men efter han havde droppet al kontakt til hende, måtte hun jo forsøge at acceptere og komme videre selv. Hun var dog meget opmærksom på, at Gavin ikke bare skulle være "plaster på såret" og slog derfor kold vand i blodet, som hun tænkte på deres date denne dag. Hun glædede sig, måske var det fordi hun så også vidste at hun ville være færdig med at tage blodprøver.

Det var planen, at hun skulle komme forbi Mungos og få taget nogle blodprøver, som ville kunne fortælle, hvilket blod der løb i hendes årer. bare tanken om nåle fik det til at vende sig i maven på hende og hun havde stadig ikke fået en eneste bid mad ned, da hun kl. 10 trådte ind på hospitalet og så sig om efter Gavin. Han havde lovet at klare det på hende, hvilket gjorde hende en anelse mere tryg. Han virkede god til sit arbejde. Millie gik hen til receptionisten og spurgte efter ham. "Undskyld fru. Jeg har en aftale med Gavin nu her. Ved De hvor jeg finder ham?" Hun vidste ikke om det var for formeldt at sige De til kvinden bag disken, men nerverne spillede ind og hun havde svært ved at tænke helt klart nu hun var på Mungos.

[Deleted]

Gavin havde netop afsluttet en patient.
Han havde fået sovet ganske godt om natten ovenpå hans lille tilfælde og han havde da bestemt ikke glemt at Millicent ville komme forbi den næste dag, faktisk havde han tænkt lidt på hende siden igår og han håbede lidt at han i dag kunne finde ud af om hun virkede lige så sød som han først havde antaget.
Han havde netop forladt en stue og var på vej ned af gangen på Skt. Mungos for at høre om der var flere patienter han skulle tjekke til inden frokost, som han så fik øje på Millicent der stod og spurgte efter ham.

"Hey! Godt du kom" sagde han og smilede i mod hende, som han gik hende i møde i sin grønne healer dragt. Den var ikke ligefrem super samlejeet, men den gjorde da man kunne se forskel på patienter og healere.
"Vi skal herned, er du klar?" spurgte han i et smil og nikkede venligt til damen bag disken, inden han slog ud med hånden for at vise Millicent vej ned af gangen, så de kunne komme ned til en tom stue.

[Deleted]

Det var svært for Millie ikke at smile som hun Gavin igen. Han så bedre ud i dag, nok fordi han havde fået sovet. Han havde hvert fald mere farve i kinderne og virkede mere til stede. Hun måtte dog erkende at synes af ham også fik hende til at få yderligere ondt i maven, fordi hun vidste var det betød at mødes med ham her. "Klar? Absolut ikke. Jeg kunne ikke få en eneste bid ned i morges, men jeg bliver nok ikke mere klar uanset, så lad os bare for det overstået" Hun sank en klump og fulgt med ham, mens hun kunne mærke hvordan  hjertet bankede hårdt i brystet på hende. Puha hun var virkelig ikke glad for nåle, men alligevel var der også en del af hende, der var nervøs for hvad de ville få ud af prøverne. "Ehmm... Gavin? Hvor længe går der før du kan sige noget om resultatet?" Det var meget rart at vide. Hun vidste dog ikke helt hvad hun faktisk håbede på. Hun vidste jo nu at Judas var hendes bror. Måske var det bare at finde ud af hvem hendes forældre var. Tanken skræmte hende, og hun prøvede virkelig at bevare roen.

[Deleted]

Han smilede.
"Er du nervøs for at jeg skal tage blod fra dig eller nervøs over resultatet?" spurgte han i en rolig stemme og lagde hovedet på skrå som han kiggede i mod hende: "For så hårdt har jeg ikke tænkt mig at stikke dig" sagde han i et smil
"Ikke ret længe, det kan du nærmest få med det samme" sagde han i en rolig stemme, de lavede jo mange af sådan nogen tests, også kunne de jo lige så godt få resultatet når det nu betød så meget for hende.

"Er der noget specielt resultat du håber på?" spurgte han i en rolig stemme.
Han var glad for at hun var kommet forbi, og han skulle da nok hjælpe hende - man kunne jo godt sige at han skyldte hende en tjeneste, og derudover så glædede han sig faktisk til at lære hende bedre at kende.
Gavin havde ikke rigtigt noget med det modsatte køn at gøre fordi han arbejdede så meget, så at han lige nu kunne kombinerer det, passede ham fint.

[Deleted]

Hun fnøs, som hun forsøgte at holde et lille fortabt grin tilbage. Hvad kunne man næsten andet end at grine over sin egen elendighed over noget så fjollet? “Begge dele tror jeg. Jeg er virkelig ikke glad for nåle, så den del. Samtidig er jeg lidt nervøs for resultatet, selvom jeg lidt føler jeg allerede kender svaret, men samtidig faktisk ikke har lyst til at vide sandheden.” Den sidste del havde hun mistet interessen for, da det var blevet gjort klart for hende at hun var i familie med Judas. Den eneste grund hun havde til at få klar besked, var så Judas ikke fremadrettet kunne overraske hende med viden eller bruge det imod hende. Når hun kendte svaret håbede hun selvfølgelig også på at kunne finde oplysninger om sine forældre og andre ting. “Jeg ved ikke, mugglerfødt er vidst ude af billedet, så er spørgsmålet bare hvor... rent mit blod er. Hvad jeg egentlig gerne vil vide er hvem mine forældre er. Jeg vil gerne finde min mor, hvis det overhovedet er en mulighed.” Forklarede hun ganske ærligt. Hun var faktisk usikker på om hun havde fortalt at hun var forældreløs og vokset op på børnehjem, men det var ikke ligefrem nogen hemmelighed, og han kunne lige så godt få det at vide først som sidst.

[Deleted]

Han nikkede roligt til hende som han roligt begyndte at forberede.
Han gik frem mod hendes arm og tog så en lille flaske eliksir frem som han let smurte ud på hendes arm der hvor han ville stikke: "Det her skulle gerne bedøve det lidt en smule" sagde han i et roligt smil.
Han gik hen til en skuffe for at gøre en nål klar: "hvad tror du så selv du er?" spurgte han i en rolig stemme: "Jeg er mugglerfødt... Min søster og jeg havde nogen okay forældre, men de var så pludseligt ikke så okay da de opdagede at vi var anderledes" sagde Gavin.

Gavin snakkede lidt med sin mor, en han snakkede ikke med sin far - han havde aldrig rigtigt accepteret det.
"Arh... Kender du ingen af dine forældre?" spurgte han i en rolig stemme, som han gik over i mod hende med nålen og den lille flaske som han skulle samle blodet i: "Er du klar?" spurgte han og kiggede på hende i et rolig smil.

[Deleted]

Det gippede lidt i hendes arm, som den kolde bedøvelse ramte huden. Det fik hende da heldigvis til at trække lidt på smilebåndet, mest fordi hun var lidt ynkelig. Det skulle hun da ikke være flov for at sige. Hun holdt dog bevist blikket fra den arm hun snart ville blive stukket i, der var ingen grund til at udfordre skæbnen mere end højst nødvendig. "Jeg tror som sådan ikke der er noget jeg håber mere på end andet. Jeg tror bare gerne, at jeg vil vide besked." Hun himlede lidt med øjnene og rystede så på hovedet, mens hun var meget opmærksom på at holde armen han skulle stikke i i ro. "Det skal nok passe med at jeg er Fuldblods." Judas havde opført sig så pisse stolt, han kunne sikkert godt være sådan en typisk fuldblodsfanatiker, hvilket resulterede i at deres forældre også var det... havde været det.
"Jeg har intet imod mugglerfødte. Jeg troede lidt selv, at det var hvad jeg var indtil for ganske kort tid siden." forklarede hun så og vidste ikke helt om hun skulle grine eller ej. Det var så svært. Egentlig ændrede det her jo ikke på hvem hun var, men hun ville alligevel gerne finde ud af hvem hun var. 
Som han spurgte ind til hendes forældre, blev hun stille lidt. Det var ikke fordi hun var flov eller noget. Det var bare pludselig lidt af en mundfuld, måske fordi hun lige om lidt ville få navnene på dem. "Jeg er vokset op på et børnehjem. Jeg blev afleveret der, da jeg kun var nogle få uger gammel, så jeg har aldrig mødt mine forældre." Judas havde hun mødt og dermed også nogen af hendes nevøer. Den del var stadig lidt mærkelig.

[Deleted]

Han nikkede let.
"Det kan jeg godt forstå, hvis jeg ikke kendte mine forældre - tror jeg da også gerne jeg ville vide hvor jeg kom fra" smilede han i en forståeden stemme, nu var hans forældre jo desværre ikke noget at råbe hurra for.
Men derfor var han jo alligevel glad for at han vidste hvem de var: "Arhh ja, jeg har det fint nok med mit blod. Det er jo ikke noget man selv har valgt.." sagde han i et smil, hvis sandheden skulle frem så levede Gavin faktisk et ganske ensomt liv.
Han talte ikke med sine forældre, og havde heller ikke meget kontakt til sin søster.

Han nikkede forstående tiol ehndes historie.
"Træk vejret ind" sagde han og stak så en nål i armen på hende hvorefter at den lille falske ganske hurtigt blev fyldt med blod. Det her var jo en ganske daglig rutine, der var jo mange grunde til at man var nød til at tage blodprøver på folk.
Han tog nålen ud igen som den lille flaske var fyldt og han kiggede så roligt i mod hende: "Var det slemt?" spurgte han i et lille drenget smil.

[Deleted]

Millie gjorde som han sagde og forsøgte virkelig at trække vejret. Det var bare ikke så let som han fik det til at lyde, og som hun mærkede det spidse nål bryde igennem hendes hud, kunne hun også mærke dem klamme fornemmelse af kvalmen der langsomt krøb ind over hende. Hun bed tænderne hårdt sammen og knyttede den hånd, som Gavin ikke havde valgt at bruge som nålepude. For at øjeblik lukkede hun øjnene og prøvede at tænke på noget rart, men alligevel var det som om den svimle følelse tog til. OG så bedst som hun var sikker på at hun snart ville kaste op, så blev nålen trukket ud, og alt var godt igen... Det vil sige, hun havde det stadig skidt dog. Hun nikkede til hans spørgmål og tog sig til hovedet. "Må jeg få lidt vand?" Hun følte sig ikke helt på toppen, men det var dog ikke så slemt som det nogen gange var. Det var rart nok. Mon det var hans fortjeneste. "Jeg ved ikke engang om de er levende eller døde. Mine forældre altså" prøvede hun at fortsatte selvom hun følte det hele snurrede lidt rundt.

[Deleted]

Han nikkede som hun spurgte efter lidt vand.
Han gik over i mod vasken og tog et glas vand til hende, som han roligt rakte i mod hende: "Her..." sagde han i et smil og satte så den lille flaske ind i et skab hvor der sad en masse små væsner, der var jo stdaidg ingen elektricitet på Skt. Mungos, ligesom der ikke var i resten af den magiske verden.
Så selvom et ikke var super hightek det de lavede, så fungerede det fint og Gavin syntes da også det havde sin charme at man holde det på den måde, de havde jo allerede magi som jo kunne gøre en masse fantastiske ting.
Han hælde en væske ned i glasset, og lukkede så døren til skabet: "Der går et par minutter" sagde han roligt.

"Nej det kan jeg desværre ikke teste for..." sagde han i et lille smil.
"Men altså hvis det overhovedet er nogen trøst så har jeg ikke kontakt til nogen fra min familie" sagde han i et suk og trak på skuldrene, han vidste godt at det måske ikke var nogen hjælp, men Gavin havde jo heldigvis overlevet.

[Deleted]

Millie så efter ham som han fyldte et glas med vend og tog imod det med rystende arme, da han rakte hende glasset. Hun var nødt til at holde ved med begge hænder for at sikre sig, at hun ikke tabte det, så svag følte hun sig lige nu. Hun tømte glasset i en lang slurk og tørrede munden med bagsiden af hånden før hun så så op på Gavin med et lille smil på læberne. "Jeg håber ikke, en af os behøver være dårlige for at vi kan mødes." Grinede hun lidt for sig selv. Sidst havde det været ham, der havde været svimmel, og nu var det så hende der ikke helt var frisk efter nålen. Det var dog ved at hjælpe på det.. "Det ville ellers være praktisk, hvis du kunne men jeg bebrejder dig ikke. Hvis bare du kan give mig lidt, kan jeg måske selv undersøge det.. Desuden har jeg en... Bror.. Der ved noget." Det var tydeligt at mærke hun ikke var ellevild omkring denne bror og tvivlen om hvorvidt han ville hjælpe lyste ud af hende. Judas ville sikkert have et eller anden for det. Men der var selvfølgelig også ham Adrian Russo med hunden, måske han kunne hjælpe noget mere? "Tak fordi du forsøger at muntre mig op. Jeg er glad for at jeg løb på dig i går, selvom du ikke så så frisk ud der." Havde han været mere frisk, var de nok ikke begyndt at snakke, men netop fordi han havde virket dårlig, var hun stoppet op. "Hvilket minder mig om, at du stadig skylder mig en snickers"

[Deleted]

Han grinede let.
"Nej da, nu har du jo også lovet mig kaffe her bagefter" sagde han i et smil,han var faktisk glad for at hun havde sagt ja til at de kunne snakke lidt mere, især fordi at han var virkeligt glad for at hun havde hjulpet ham.
Han kunne jo hurtigt være blevet røvet eller sådan noget hvis han bare havde lagt der og var blevet mere og mere dårlig.
Han nikkede let: "Det er altid godt med søskende at støtte sig op af" sagde han blot, han kunne jo så desværre ikke helt sige det samme om sin søster, de snakkede jo ikke rigtigt sammen mere.

Han smilede: "Er du klar til at vi tjekker blodprøven? Så kan vi gå ned og drikke kaffe bagefter" smilede han roligt.
Han var glad for at de kunne snakke lidt om tingene, og faktisk så var han også ganske glad for at han havde mødt hende, han var jo ikke altid så super god til at være social fordi at han arbejdede så meget.
"Der ligger en cafe lige ved siden af hospitalet" smilede han.

[Deleted]

"Tænk sig, jeg var sikker på det var dig der havde inviteret mig ud." Grinede hun drillende, men hun havde jo selvfølgelig også sagt så til det, så egentlig havde hun vel lovet det. Hun drak det sidste af vandet og sad så ellers bare med det tomme glas i hænderne og kiggede lidt. Hun havde heldigvis fået det bedre, hvilket var rigtig rart. det gjorde det også noget nemmere at snakke og føre en samtale. Hun fnøs lidt da han så beskrev det gode ved at have søskende. "Jeg tror nu ikke jeg skal forvente meget sammenkomst med min bror. Han øhm... Er lidt i en branche, hvor jeg ikke har interesse i at sætte mine ben." Hun ville nødigt fortælle at hendes bror var en del af den britiske mafia, sågar endda mafiabossen.

"Jeg er mere klar til kaffe bare, må jeg indrømme, men... bare sig det, så er det da overstået." Det var lidt som når man skulle have et plaster af, det galt om bare at fjerne det så hurtigt som muligt. Det var helt sikkert det samme med hendes blodtype. Han skulle bare fortælle det hurtig og så videre. Længere var den faktisk ikke. Hun smilede dog som han nævnte cafeen om hjørnet. "DEt lyder hyggeligt, men.. har du overhovedet fri til det?"

[Deleted]

"Det gjorde jeg da også, men det er jo det jeg siger... Du sagde ja, så du har lovet det?" sagde han en smule spørgende, havde hun allerede glemt det? Det havde han bestemt ikke, faktisk så glædede han sig lidt til at komme ud og slappe lidt af.
Der var noget virkeligt charmerende over MIllicent, nok fordi at hun var virkeligt køn, sjov, naturligivs. Meget feminin, egentligt havde han ikke noget dårligt at sige om hende, men nu kendte han hende jo heller ikke så godt.
Det var jo lidt det han håbede at han kom til.

Han gik ind i skabet og tog den lille prøve ud, blodet var blevet helt violet: "Violet... Det betyder at du burde være Fuldblod" sagde han og kiggede i mod hende, han håbede det gav mening for hende.
"Men ja jeg har fri til det" sagde han, det var jo fordelen ved at være leder på en afdeling, han kunne gøre mere eller mindre hvad der passede ham og han havde med vilje lagt en pause ind efter hendes besøg.

[Deleted]

Millie smilede af ham, som han nu så helt spørgende ud, næsten som om han var i tvivl om hvorvidt de skulle afsted eller ej. ”Jeg glæder mig. Det sidste halve år af mit liv har været lidt noget rod, så en hyggelig kaffe-date kunne være rar.” Der var vel intet galt i at kalde det en kaffe-date? altså han havde inviteret hende ud med det formål at hygge sig og lære hende bedre at kende, så havde man ingen kone hjemme. Millie kom til at smile lidt ved tanken, uden helt at vide hvorfor. Der var bare noget spændende ved fyren, noget der gjorde hun gerne ville lære ham bedre at kende. Hun følte sig tryg hos ham og det var helt sikkert et plus, og hvis det kunne tage noget af hendes ensomhed, nu hun havde fået afsløret at Judas var hendes bror, og at han så absolut ikke havde planer om at lege familie.

Millie så efter ham, som han gik hen til skabet for at hente resultatet. Det vendte sig lidt i maven på hende og hun sad afventende med tilbageholdt åndedrag imens. Først fortalte han farven på prøven, det kunne hun også godt selv ane, men hvad det betød havde hun ikke helt fået med. Det fulgte dog hurtigt efter og hun mærkede, hvordan hun sank en klump og måtte bide sig i læben. ”... Selvfølgelig…” lød det lavmeldt fra hende. Hvad havde hun overhovedet regnet med? Det var svært at vide om hun skulle være glad eller ej, men i sidste ende gjorde det jo ingen forskel. ”Du… Du kan vel ikke ud fra prøven se hvem… mine forældre er?” Spurgte hun så noget påvirket af det hele.