Heat Of The Moment

[Alfred "Alfie" Weasley]

Ines Cornette & Miley Holland

Paris 

Oktober 2056

Efterårsferien

Omkring kl 16

Påklædning
(uden briller)

---

Alfie var ret lykkelig i dag. Ines og hendes familie var kommet på besøg hos Bill og Fleu -Alfies bedsteforældre for at tilbringe noget af efterårsferien i Frankrig. Hendes forældre og hans egne forældre var virklig gode venner og Bill og Fleur havde altid en dør åben for venner af familien skønt de var venner af deres børn. Men de havde jo også mødt hiandnen mange gange til forskellige arangementer.
Det korte af det lange var at det betød Ines også var på ferie hos ham for weekenden. Nogen af dagene havde han dog fået lov til at spille sin rolle som Peter Pan i Disneyland, da de havde været godt tilfredse med ham sidste og derfor havde besluttet at give ham en feriestilling hos dem. Altså fik han lov til at spille rollen i hans skoleferier.
I dag havde han dog fri og Ines og han var taget ind til indre Paris for at se på butikker og bare hygge sig. Indrømmet gjorde Alfie det for at få en undskyldning for at bruge tid sammen med veninden. Det føltes næsten som at være lidt på en date, skønt han godt vidste at det på ingen måde var det, men altså han havde ikke noget at sammenligne med, så han gik bare og legede lidt med tanken.
Han stoppede ved en butik som solgte forskellige souviniers og tog en fjollet hat ned fra en af stativerne som han iførte sig og så mod hende, ”Skal du ikke have sådan en her med hjem?” Hatten var ganske afskyelig, den var høj, delt op i Frankrigs farver og med kæmpe guldskrift stod der PARIS hen over forsiden. ”Jeg er sikker på at den vill være lige dig,” han smilede bredt. Det fede var også at han skulle dele værelse med hende imens hende og hendes forældre var på besøg og han glædede sig nok lidt for meget end hvad godt var.

[Ines Cornette]

OUTFIT med JAKKE

Ines havde ikke beklaget sig da forældrene havde delt med hende at efterårsferien skulle bruges i den franske ånd, tværtimod havde hun glædet sig; det var længe siden hun sidst havde været i Frankrig, og så elskede hun at besøge Bill og Fleur. Hvad årsagen var havde hun ikke tænkt dybere over, specielt ikke da hun havde overhørt at de ligeledes skulle tilbringe tid sammen med Alfie og hans forældre - familierne var tætte og sås ofte, til både små private og store åbne arrangementer, så selvfølgelig havde den unge heks ingen bagtanker haft omkring det.
,,Ej", skar hun en grimasse, der både afslørede at hun fandt hatten modbydelig grim, men også fandt Alfie ganske underholdende. ,,Jeg tror ikke at det er min stil", tilføjede hun lettere drillende, hvorefter hun gik over ved siden af Alfie og joinede ved at snuppe en anden og ligeså grim hat ned fra stativet for at plante den på hovedet af sig selv. ,,Den hér er langt bedre", sagde hun, i en fake snobbet tone, samtidigt som hun løftede hagen, og hånden for at posere, som levede hun sig ind i rollen som en gammel rig kone. Midt i rollen fik hun dog øje på en ældre kvinde, med netop lignende hat, som stod og lignede en der blev en anelse fornærmet over de to unge menneskers opførsel, hvilket fik den unge heks til at tage hatten af i en lynrefleks og se lidt (meget) flov ud, samtidigt som hun skævede over på Alfie. ,,Emh. Meget flot… hat. Den klæder Dem." Pointerede hun, som hatten lynhurtigt blev hængt tilbage på stativet, for derefter Alfies hat, da det lige pludselig skulle gå hurtigt. ,,Forsat god dag Frue", skyndte Ines at sige, hvorefter hun fangede vennens hånd og fik tvunget ham med i den anden retning og væk fra den ældre dame. Først som de nåede et par ti skridt væk eller mere brød hun ud i et lille latter og kikkede på den unge løve. ,,Så du hendes ansigt?" Grinede hun.

[Miley Holland]

Miley var på ferie hjemme hos sin far. For én gangs skyld var det kun hende selv og hendes to yngre søskende, ingen Patricia, så de tre biologiske børn havde deres far for dem selv. Det var nu ikke fordi Miley ikke kunne lide sin stedsøster, men det var nu alligevel rart, at have sin far og biologiske søskende for sig selv, bare en gang i mellem. Hun havde lovet sin lillebror, at hente en bog for ham, hvilket havde fået den unge blondine til, at hoppe på sin cykel, som ud over at være al for lav til hende efterhånden da hun havde fået den i forrig sommerferie, også var ret gammel, men cykling var nu engang den letteste måde, at komme rundt i Paris på.
Ringklokken virkede heller ikke mere og kæden trængte i den grad til, at blive smurt. Den pinke cykel med gule pletter, kunne ses på flere kilometers afstand, men ikke når den kom med lynets hast rundt til hjørne. "PAS PÅ PETER PAN!" råbte hun selvfølgelig på fransk, som kæden hoppede af og hun styrrede direkte mod to unge mennesker som kom gående, hvor hun selvfølgelig alt for hurtigt genkendte den rødhåret dreng. Hun fik styret uden om dem, men med det resultat at hun væltede. Til hendes held dog ned i en busk, så hun ikke slog sig alt for meget, i hvert fald ikke udvendigt, men hendes stolthed og selvtillid fik sig en del skræmmer, flere end der var i forvejen.. Hun havde virkelig ikke lyst til, at komme ud af busken igen. Men okay, selv hvis hun ville, så kunne hun ikke rigtigt, da hendes hår og tøj hang fast. Selvfølgelig. En tornebusk. Intet andet kunne da have gjort det.

[Alfred "Alfie" Weasley]

Alfie smilede bredt, tydeligt underholdt over den reaktion han havde frembragt hos hende. "Er du sikker? Jeg er sikker på at den ville stå godt til dine øjne," jokede han videre, men som hun trak en anden og mindst lige så skrækkelig rædsel ned fra stativet og satte den på hovedet måtte han erklære sig enig med et vurderende blik kastet over hendes udsmykning. "De har ret mademoiselle, ser magnifique." Sagde han i en lige så snobbet tone, med samme hageløft og overdreven fransk accent, men begyndte så at le igen. Dog gik det lidt for sent op for ham at den ældre dame bestemt ikke fandt deres lille spøg morsom. Han skar en grimasse.
Hatten blev hurtig snuppet fra hans hoved og sat tilbage på stativet hvortil han trak sin hue på, imens Ines roste damens hovedbeklædning. Han nåede dog ikke at gøre så meget mere, før han blev slæbt med væk. Han nåede også kun lige at møde Ines blik før han brød ud i latter nærmest i præcis samme sekund som hende. Han nød virkelig at bruge tid sammen med hende og han glædede sig sådan over at han havde hele eftermiddagen og det meste af aftenen alene sammen. "Haha ja, hun lignede en der havde spist en klam multismagsbønne," lo han med og holdt sig lidt på maven.
Latteren forstummede dog ret hurtig som han hørte nogen kalde. Eller det var jo sådan set ikke hans navn og normalt ville han nok ikke have reageret på det udenfor Disneyland, men stemmen var lige så bekendt som når han mødte en elev på Hogwarts gange som han havde snakket med.
Han nåede lige at rette de brune øjne op, springe et skridt til side og trække Ines med sig så hun ikke blev ramt af den løbske cykel der kort efter kolliderede med en busk som Miley forsøgte at undvige dem.
Alfie slap Ines hånd og skyndte sig frem mod busken for at se ned til Miley der lå midt inde i den, "hey, er du okay?" Spurgte han overrasket og rakte en hånd frem mod hende med henblik på at hjælpe hende ud af de stikkende omstændigheder.

[Ines Cornette]

Med sin fulde opmærksomhed på Alfie og et forsat stort og underholdt grin på læberne blev de begge afbrudt af en pludselig råben. Helt forkert på den kikkede Ines i undring i den forkerte retning som hun rynkede brynene over de mærkelige ord der blev råbt, lige indtil hun mærkede et lille ryk i armen og der blev trukket til siden og der nær var havnet i favnen på vennen der heldigt nok havde spottet cyklen der havde været tæt på at ramle ind i dem. Forvirret havde hun delt øjenkontakt med Alfie i et splitsekund, hvorefter Ines havde fulgt Alfies blik over på den busk som personen var havnet i. En smule i chok over det hele, og forsat undrende over ordene, var Alfie den første til at reagere hvorefter Ines 5-6 sekunder efter fulgte trop og havnede ovre ved vennens side for at få et overblik over det hele. ,,Wow, det var godt nok tæt på", sagde hun med et mindre skævt smil, både til vennen og den fremmede, som hun samtidigt gjorde sit for at hjælpe med at fjerne buskens grene så pigen kunne komme op fra den knap så behagelig plads. Samtidigt kunne hun dog ikke undgå at tænke over det der var blevet råbt. Pas på Peter Pan?

[Miley Holland]

Mange pinlige og akavet ting, var sket for den unge muggler blondine i gennem tiden, men det her tog nok toppen af kransekagen. Hun roddede rundt i en busk. Nej. En TORNEbusk. Og lige dér, stod Peter Pan og kiggede ned på hende. Hun pustede et blad væk fra sit ansigt og nikkede lidt, "Yeah, jeg.. jeg hænger bare ud, du ved.." svarede hun med et smil på sine læber. Hun havde egentlig ikke slået sig som sådan, heldigvis da. Hun drejede hovedet en smule, som hun så en brunette komme til undsætning også. "Undskyld, jeg.. Jeg tror kæden hoppede af," sagde hun og så undskyldende på den fremmede pige. Hun tog forsigtigt i mod Pans hånd og hjalp selv til, med at komme på benene og ud af busken. Dog ikke så elegant, som hun ville ønske. "Og undskyld igen, Peter Pan og øhm.. Hej," hun rakte høfligt hånden frem mod pigen, med rødmoset kinder, "Miley," præsenterede hun sig og smilede venligt til pigen, selvom hun samtidig mærkede sin lille uskyldige drøm om sig selv og Peter Pan dø langsomt, men det var vel hvad man kunne forvente, når man var en drømmer som hende. Hun snakkede selvfølgelig kun fransk gennem hele samtalen, da hun vidste at langt de fleste fransker, kun snakkede ja, fransk.

[Alfred "Alfie" Weasley]

Ines var kommet lidt tættere på ham end han havde forudset da han havde trukket hende til side. Havde det ikke været fordi hans opmærksomhed havde været rettet imod busken hvor Miley var forsvundet ned i, som en overdreven tryllekunst, ville han nok også have nydt lidt bedre af det, men det virkede en smule usympatisk i situationen. Deres blikke havde kortvarigt mødtes og Alfie havde hadet at han havde været nødt til at slippe hende helt igen.
Som Alfie var kommet frem til busken og havde rakt hånden frem, smilede han imod Ines der også havde sluttet sig til dem. Han havde selv snakket fransk til Miley, for hun snakkede altid fransk, så han gik nok bare ud fra at det var hendes moderssprog, samtalen med Ines blev dog holdt engelsk hvor den britiske accent tydeligt afslørede at han ikke var fra Frankrig.
Han smilede lidt skævt til Miley ved hendes kommentar, "du må vidst hellere udskyde dine flyvelektioner en smule." Sagde han med et lille skævt smil som han trak hende ud af busken med hendes egen hjælp.
"Er du sikker på at du er okay?" Tanken om selv at præsenterer sig med sit rigtige navn havde slet ikke slået ham, han var så vandt til at hun kaldte ham Peter at det virkede helt naturligt skønt de ikke befandt sig i parken. Han så til som hun præsenterede sig for Ines og smilede blot til veninden hvorefter han henvendte sig ubekymret til hende på engelsk, "øhm ja..vi har set hinanden i Disneyla....." det sidste af sætningen drev lidt ud som realisationen omkring det der var ved at ske, slog ham. Det var MILEY! Den Miley Alfie havde bildt Ines ind han var vild med for at undgå at fortælle hende sandheden om at han faktisk var vild med hende. Han var ret sikker på at Ines øjeblikkelig ville spotte panikken i blikket og sikkert fejlagtigt gå ud fra at det var panik over at han var lun på Miley og hun nu stod her udenfor hans vandte omgivelser hvor han ikke kunne skjule sig bag sin Peter Pan -personlighed.
De eneste der løb gennem hans hoved på nuværende tidspunkt var bare: Nej nej nej nej nej NEJ, må Merlin være med mig!

[Ines Cornette]

En anelse på sidelinjen, hjalp Ines så meget som hun nu kunne som Alfie fik trukket pigen op fra helveds-busken. Man kunne ikke en gang joke med at sige at hun havde fået en blød landing, nej tværtimod, selv i det lille forsøg på at hjælpe fik Ines selv en rift eller to grundet tornene. ,,Åh, det skal du ikke tænke på, ingen kom slemt til skade", lød det med et sødt smil på læberne, og en lille grimasse i fjol som hun samtidigt kastede blidt med hånden, som pigen fandt det nødvendigt at undskylde. Igen, en smule forvirret, skævede Ines halvt over på Alfie som blondinen foran dem atter omtalte ham som Peter Pan.
Vent.
Ines blinkede et par gange, og som hun igen vendte blikket tilbage på pigen, hørte hun hvem hun præsenterede sig som. På et splitsekund voksede det søde smil til et stort og bredt smil af slagsen og det undrede ærligtalt ikke Ines hvis vennen ved siden af kunne skimte de små stjerner der måtte være tydelige at skimte i brunettens bambibrune øjne. ,,Mig en fornøjelse, jeg hedder Ines. Jeg er gode venner med Alf - Peter Pan", hilste hun glædeligt tilbage, på flydende fransk, og rakte imødekommende hånden imod Miley for at give den et lille tryk. Derefter skævede hun mod Alfie og sendte ham et stort smil, samt et lille udtryk som skreg: hun-ser-sød-ud! Panikken der så tydelig skreg i Alfies øjne var dog en helt anden panik Ines opfattede; hun troede at det var på grund af Miley, hans såkaldte crush, stod foran ham og at han derfor pludselig manglede ord.
,,Hvor var du på vej hen? Hvis du ikke har travlt, og har lyst -..", i den lille pause skævede kort Ines over på Alfie, som søgte hun tilladelse hos ham, hvilket hun egentligt jo, men så alligevel ikke , ,, - kunne du eventuelt joine os? Vi er på vej over til La Cafa." Det var perfekt. - Og lidt løgn, men nu var de altså på vej over til den hyggelige og nok mest romantiske café ever!!

[Miley Holland]

Miley havde overhovedet ikke hørt, at PP havde snakket engelsk til brunetten, da hun havde travlt med at pille torne og blade ud af sit blonde hår. Og tøj. Og alle andre steder. Hendes i forvejen rødmoset kinder, blev endnu mere røde, ved det skæve smil hun modtog fra Peteren, "Yeah.. Jeg tænkte koste måtte være yt efterhånden, og støvsugere for tunge, men jeg kan godt se, at verden ikke er klar til flyvende cykler endnu. Jeg prøver igen om et par år ti'er," hun prøvede at være sjov og owne sin knapt så elegante entré, men ærligt, så havde hun mere lyst til, at hoppe tilbage ned i buksen. Hun var ikke magiker og hun havde intet kendskab til det magiske samfund overhovedet, hun syntes bare selv hun var sjov, eller det syntes hun jo sådan set ikke engang, men altså. Den gjorde i det mindste kun ondt fysisk og ikke i hendes i forvejen lave selvtillid. Hun sendte et venligt smil retur til brunetten, "Neej, ikke andre end min stolthed, men den finder jeg nok en dag igen," sagde hun med et lille grin og kiggede tilbage ned i busken, som om hun kiggede efter sin stolthed dernede. Hun nikkede lidt for ivrigt, "Helt sikker," svarede hun og smilede til ham, mens hun nærmest helt fascineret kiggede på det røde hår, "Waow.. Jeg troede det var en paryk.." mumlede hun lavmeldt, hun rømmede sig dog hurtigt, da det gik op for hende, at den tanke havde forladt hendes mund og nu var ude i det åbne. Åh Sørens. Heldigvis fik Ines hurtigt Mileys opmærksomhed hen på hende, "Alf..? Oh øhm.. Hyggeligt at møde dig Ines," smilede hun og gav hendes hånd et blidt klem. Hed han Alf? Eller måske bare noget som startede med Alf. Well, det indslugede da Facebook søgningen fra ALLE til alle der hed noget med Alf. Hun ville aldrig glemme deres første møde, hvor han havde hviske til hende, at hun var en smuk pige og ikke måtte glemme det. Han var bare så pokkers sød. Hun så ikke blikkende der blev vekslet mellem de to venner, da hun prøvede at få sin cykel op og stå igen, samt pille de sidste torne ud af sine arme, hænder og hår. Okay, hun havde fået sig en del rifter op og ned af armene, men de var heldigvis alle sammen overfladiske.
"Mig? Jeg øhm.. Jeg var på vej ned til boghandleren. Min lillebrors bog er kommet, så jeg lovede ham at hente den for ham," svarede hun og smilede på ny, mens hun mentalt hele tiden holdt fast i, at Ines havde præcenteret sig som Alf eller PP eller Peter Pan, som sin ven. Den tanke blev dog lidt rystet, da Ines fortalte de var på vej hen til en af de mest romantiske cafeer i hele Paris. Venner og venner. Nu tvivlede hun ærligt talt lidt på, at det var dét de var. "Jeeg.. vil ikke presse mig på," svarede hun lidt forsigtigt og skævede lidt mod Peter og førte en blondt hårtot om bag det ene øre.

[Alfred "Alfie" Weasley]

"Altså der er vidst registreret en enkelt heks på en støvsuger engang." Svarede han ment som en joke, men med sandhed bag. En sandhed som Miley selvfølgelig ikke kendte til, men som Ines nok ville opfange. Han var ikke dum nok til at afsløre det magiske samfund, han vidste trods alt bedre, men dette ville jo nok bare blive taget som en sjov sidebemærkning, medmindre Miley selvfølgelig var magiker.
Alfies smil havde dog fortaget sig, som han så til sin store forfærdelse hvordan den samme realisation ramte veninden efter Mileys præsentation, eller ikke helt den samme realisation, men tæt på. Panikken blev mere og mere fremtræden i de brune øjne imens han inderligt bad til at hun ikke ville gøre noget han ville komme til at fortryde.
Han rømmede sig dog let og forsøgte at genfinde fatningen som han hørte Miley nævne noget om paryk, "paryk? Nej, det røde hår ligger til familien." Indrømmede han og smilede igen så smilehullerne trådte frem på kinderne. Dette var dog mere for at opretholde en vis facade om ikke at være helt så panikslagen som han faktisk var lige nu. Det gik op for ham som Ines præsenterede sig og halvt ham, at han ikke havde præsenteret sig for Miley, igen var det lidt underligt mest fordi han var så vandt til at hun kaldte ham Peter Pan, "Alfie," rettede han hende venligt og skævede til Ines der desværre lod til at have alverdens dårlige ideer under opsejling. Smilet der var vendt imod Miley forsvandt atter omgående som han forsøgte meget ihærdigt at fortælle Ines med blikket, at hun IKKE skulle fuldføre den sætning. Han ville jo bare virkelig gerne bruge sin eftermiddag sammen med hende ikke med Miley. Eller hun var da også sød nok og han havde ondt af hende når han så hende sammen med hendes stedsøster, men det her var hans alenetid med Ines! Men lige fedt hjalp det, Ines tilbød Miley at tage med på den Cafe som Alfie ville give alt for at besøge alene med Ines, det måtte være skæbnes ironi.
Dog havde Alfie altid være sød og omsorgsfuld, og med den lave selvtillid han havde set hos hende i parken, kunne han ikke få sig selv til at afvise hende. "Altså hvis ikke du har for travlt så skal du være velkommen," Endte han med at høre sig selv sige imens han mentalt slog hovedet gentagende gange ind i den nærmeste mustensvæg. Han sendte Ines et lidt opgivede blik.

[Ines Cornette]

Et lille fnis, nej faktisk to, hvis ikke tre, forlod diskret Ines læber i smug som hun studerede og overhørte den faldne blondine og Alfie stå og sniksnakke om alt fra flyvende støvsugere til cykler og videre til Alfies røde garn som brunetten så højt elskede at pille ved. Derudover opfangede hun også det uhørte; Miley var mugglerfødt, en detalje vennen havde undladt at fortælle - eller muligvis bare glemt, da Alfie uden tvivl vidste at Ines ikke gik op i blodstatus.
I frygt for at have sagt for meget, havde Ines sekunder efter de første tre bogstaver i vennens navn havde forladt hendes mund, hurtigt ændret navnet på Alfie til Peter Pan, da hun i samme sekund huskede hvordan han havde fortalt at Miley ikke måtte kende hans identitet; en ting Miley - desværre - opfattede, og som Ines lidt spørgende havde kikket på Alfie, havde han heldigvis løftet sløret og præsenteret sig selv, hvilket hurtigt gjorde den unge heks lidt mere rolig igen.
,,Presse dig på? Dét! Gør du bestemt ikke", forsikrede Ines og trak på smilebåndet som hun skiftevis skævede fra Alfie og til Miley. ,,Det er faktisk sådan at…", noget overvejende trådte hun et lille skridt frem mod blondinen og helt forsigtigt løftede Ines hænderne op for at fjerne en torn der sad i det pæne blonde hår. ,, - at jeg har en aftale, en date -" endnu en lille hvid løgn, men den glade hviskende tone, som var det en hemmelighed, og smilet på læberne gjorde det hele lidt mere troværdigt. I bund og grund virkede det bare som om at Ines lige havde delt en pige-til-pige ting med Miley, så hun forhåbentligt ikke følte at hun pressede på, som overhovedet. ,, - hvilket betyder at jeg ville forlade Alfie i noget tid, og så kunne I to jo underholde hinanden imens?" Det lød som en glimrende idé, ifølge Ines. ,,Bogen løber ingen steder, så meget kan jeg love. Please?" Atter bakkede Ines tilbage og havnede ved siden af Alfie, dog uden at lade de brune øjne glide væk fra Miley.

[Miley Holland]

"Virkelig? Pokkers så kan jeg godt droppe, patenten på den idé," forsatte hun joken, eller det var det i hvert fald i hendes hoved, så det antog hun selvfølgelig også var dét Peter, eller Alfie, gjorde. Hendes læber var et stort smil til dem begge, selvom hun stadig kæmpede mod sine rødmoset kinder, en kamp hun ligeså godt kunne opgive. Alligevel følte hun lidt, at den naturlige blege kulør begyndte, at vende tilbage til hendes kinder, som flovheden lagde sig. Men ak. Det varede ikke længe, da det gik op for hende, at hendes kommentar omkring hans røde hår, var blevet hørt og flof, så vendte rødmen tilbage. Hans smukke smil, som fik de charmende smilehuller frem på hans kinder, "Det er pænt," hørte hun sig selv komplimentere med et smil som fik selv de grønne øjne til at smile med, ja altså lige indtil det gik op for hende, hvad hun havde sagt. Vent, hvad? Stop dig selv Miley, det er for pinligt. Men hvad kunne hun gøre? Nu var ordene ude af hendes mund og de havde sikkert allerede ramt deres øregange. Hun kunne ikke helt finde ud af, om hun syntes han lignede en Alfie, for hende ville han nok altid bare være Peter Pan, men det var nok ligeså meget fordi hun aldrig havde troet, at hun ville møde ham som privatperson. En ting var jo hvordan han var, når han var på arbejde, en anden ting var hvordan han var som privatperson. "Alfie," rettede hun sig selv, efter hans rettelse og smilede lidt genert til ham.
Hun skulle lige til at spørger om de nu også var helt sikre, da de begge bekræftede hende i, at hun var velkommen og ikke pressede sig på, for det var nok det sidste hun ønskede. "Jamen, hvis I er helt sikre, sååh.." hun grinte lidt, da Ines trådte frem mod hende og fjernede endnu en torn fra hendes hår, "Tak," sagde hun venligt og smilede. "En date? Såh I er ikke..?" spurgte hun lidt usikkert og lod en pegefinger skiftevis pege lidt på den ene til den anden og tilbage igen, i håb om at de ville fange hendes hentydning. Hvad end Ines hensigt var, så virkede det på Miley. Desuden var hun også alt for høflig til, at afvise nogen. Hun grinte mildt og nikkede lidt, "Ja, selvfølgelig," et stort smil blev uden på hendes læber, mens hun inden i var på grænsen til at fangirle lidt. Oh my God! Oh my God! Oh my God! Oh my God! Oh my God! Oh my God! Oh my God! Oh my God! OH MY GOD!!! - yeah, kun lidt fangirling, måske med et snert af et crush som drys og hold da op, hvor var der ikke sparet på drysset.

[Alfred "Alfie" Weasley]

Han smilede lidt skævt, "ja desværre, bedre held næste gang." Han smilede bredt til hende. Det var en smule mærkeligt bare at skulle være "Alfie" overfor hende fordi han var så vandt til rolle som Peter Pan, og vandt til at kunne gemme sig bag den. Nu var katten ligesom ude af sækken og han måtte forsøge bare at være sig selv, men dette her var bare en helt ny side af det hele, men nu var han jo ikke ligefrem en kendis, skønt dette her på en eller anden måde gav ham lidt en følelse af at være det.
Alfie havde nok ikke lige tænkt så meget over at fortælle Ines at Miley var muggler. Både fordi hans crush på pigen jo ikke var ægte og så fordi han ikke gik ud fra at Ines ville finde det vigtigt. Skønt det selvfølgelig ikke gjorde komplikationerne mindre hvis nu hans crush havde været ægte.
Hendes kompliment på hans hår fik ham til at bide sig selv en smule i kinderne for ikke at grine. Han vidste at Ines var ret glad for at pille ved det -og det ville være løgn at sige at han ikke nød hvert et sekund når hun gjorde, men at få ros fra en fremmed på den måde var lidt spøjst. "Øhm tak," svarede han venligt og skælvede atter let til Ines.
Han vidste at han ikke måtte fortælle folk at han spillede Peter Pan, han måtte godt sige at han "var venner med" Peter Pan, men det virkede bare så dumt når de alle tre godt kendte sandheden.
Den rødhårede fyr følte sig virkelig ude på dybt vand lige nu, en del af ham havde lidt lyst til at kaste sig ned i den busk Miley lige var kommet op fra og bare håbe på at problemet gik over af sig selv. Han forsøgte gentagende gange at sende Ines "save me" -blikket, men det lod ikke ligefrem til at forbedre hans situation på nogen som helst måde. I stedet havde det nærmest modsatte effekt ved Ines lille bekendtgørelse. "Vent hvad? Med hvem?" Udbrød han som han kom lidt tættere på dem, han ville dog ikke virke som om det gik ham på, det kunne han jo ligesom ikke lige nu. Det havde hun da ikke nævnt og det lignede da ikke hende bare at efterlade ham alene, hvad nu hvis ikke Miley var dukket op? Alfies blik var fastlåst på Ines, han havde lyst til at hive hende til side og spørge hvad i alverden dét dog gik ud på. "Underholde Alfie?!" Som om han ikke kunne underholde sig selv.... Så ramte de to brikker hinanden. Der var ingen date, dette her var Ines der forsøgte at "hjælpe ham" uden at vide at hun gjorde alt meget værre. Eller han håbede i hvert fald at det var tilfældet, for alt andet var ikke til at bære. Han havde ikke lyst at svare på Mileys spørgsmål om hvorvidt de var sammen, for nej, det var de jo desværre ikke, men at sige det højt ville gøre det mere ægte.
"Nå nå, jamen fint, siden du nu bare dumper mig. Og ellers kan du jo altid inviterer ham med." Konstaterede drilagtigt til Ines med forhåbning om at hun ville ombestemme sig. Lige nu måtte han bare bede til et mirakel der ikke helt lod til at komme. Og så var der noget andet der slog ham. Var han lige på vej ud på sin allerførste date...og så med en pige han dårligt nok kendte? HVORFOR SKETET DET HER FOR HAM?!?!

[Ines Cornette]

Smilet forblev på brunettens røde læber som hun hørte Alfie klokke i den bag sig: vent hvad, med hvem? Hun fjernede på intet tidspunkt blikket fra Miley, også selvom hun tydeligt mærkede hvordan den rødhårede unge løve trådte tættere på dem og der fik fornemmelsen af hans brune øjne stirre hende i nakken. De bambibrune øjne forblev låst fast på blondinen som hun ignorerede vennen, hvorpå hun i stedet svarede på spørgsmålet som Miley havde spurgt om. ,,Os to? Nejnej", lød det i et lille grin som hun slog ud med hånden og samtidigt lavede en lille fjollet grimasse: det var jo absurd, Alfie var jo som en bror for Ines. ,,Vi er bare venner. Vores forældre kender hinanden", forsikrede hun, og skævede sig endelig over skulderen for at sende Alfie et lettere spørgende blik med et hævet bryn. Hvorfor havde han ikke svaret Miley? Hvorfor havde han ikke afsløret at han var single and ready to mingle? Blikket blev derfra også lynhurtigt erstattet som Alfie fyrede en drilagtig bemærkning af om den fiktive date. Med den helt rette vinkel gjorde Ines det umuligt for Miley at se, hvor Alfie så fik tilsendt et utilfreds udtryk i form af rynkede bryn, skuerne øjne og en lille utilfreds trutmund, der tydeligt sagde: hvad har du gang i?! Lige så hurtigt vendte hun tilbage til Miley og sendte hende det sødeste engle smil, som formåede hun at pakke hendes indre hundjævel ned på nul komma fem. ,,Han er en smule genert, min date, - ,,  og Alfie, tænkte hun, ,, - men måske en anden gang", lød det helt uskyldigt, til dem begge, hvorefter hun drejede let og elegant om på hælen. ,,Nåmen.. Skal vi?" Skiftevis skævede hun fra den unge troldmand til mugglerpigen, samtidigt som hun signalerede med øjnene til Alfie at han skulle ranke ryggen og komme over og stå mellem hende og Miley. Ville han ikke tæt på hende, eller hvad?

[Miley Holland]

Miley syntes uden tvivl, at Peter.. Nej vent.. Alfie, var noget af det mest charmende hun længe havde mødt. Selvfølgelig var der da også nogle søde og charmende fyrer på hendes skole hjemme i England, men dem så hun som sine venner, eller bare tilfældige på gange eller i kantinen. Drenge som aldrig ville så meget, som overveje at kigge i hendes retning, men tusind gange hellere ville kigge efter hendes stedsøster Patty, som Alfie også havde haft æren af at møde.
Hun vendte hurtigt blikket mod jorden og trådte sig selv lidt over tæerne, af skam. "Så lidt.." mumlede hun flovt og bed sig lidt i læben. Hvorfor skulle hun altid sige sådanne nogle mærkelige ting?
Hun vendte dog blikket mod Ines og smilede lidt. "Oh, undskyld, jeg må have misforstået så," svarede hun venligt og førte en hånden i gennem det lange blonde hår og måtte pille endnu en torn ud af det. Hun troede ellers hun efterhånden havde fået dem alle ud, men hun skulle nok regne med, at finde flere i løbet af dagen og sikkert også i morgen. Hun kunne dog godt fornemme, at der blev udvekslet et par blikke mellem brunetten og den rødhåret dreng. Hun var ikke helt sikker på, hvordan hun skulle forholde sig til det. Hun fiskede hurtigt sin mobil frem, mens de to andre snakkede om Ines' date og sendte en sms til sin far, om at hun ville være væk lidt længere, så han ikke blev bekymret. Hun lagde mobilen ned i lommen igen og sendte et smil til Ines og nikkede, "Jep," smilede hun og rejste sin cykel op, som utroligt nok havde klaret den uden en skramme, den var stadig ligeså lyserød med gule prikker, som før - ergo ligeså pinlig som før. Hun tænkte slet ikke over, at slå over til engelsk tale, da de jo var i Frankrig og det var de færreste der kunne engelsk her. Hun havde ikke hørt de få ord Alfie og Ines havde udvekslet på engelsk til hinanden, da hun havde haft travlt med at dø af skam. "Har I kendt hinanden længe så?" spurgte hun nysgerrig, men et eller andet sted, vel også i et forsøg på, at small talke, hvilket hun faktisk var ret god til, hvis hun da selv skulle sige det.