To the funny farm...

[Deleted]

Noah var rasende, en ting var at Elliott blandede sig, det var galt nok i sig selv. Men det faktum at Elliott nu forsøgte at slå ham ned. Noah havde aldrig nogensinde brudt sig om Elliott og det faktum at de havde fået et barn sammen gjorde det ikke bedre.
Hvis Noah kunne ville han slå både Elliott og barnet ihjel, også ville han sikkert ende med at spærre Kaya inde for at sikre sig at hun ikke kunne lave flere idiotiske ting. Det kunne godt være at hans andre børn heller ikke var alt for kloge.
Men Kaya var dog det værste barn han havde haft, primært for dette her stunt med Elliott, det ville Noah aldrig kunne leve med.

Hendes ravgule øjne, Noah til at træde tilbage som han blev ramt af først hendes ene besværgelse også hendes anden som fik ham til at hamre lige ind i en kommode og ømme sig på gulvet foran den.
Der gik nogen sekunder hvor der var stille inden Noah kom på benene: "Du... Du skal få betalt Kaya" hostede han som han kom på benene, lidt svært ved at trække vejret: "Når du mindst venter det..." snærrede han, aldrig om han ville lade hende leve sådan. Noah svang sin stav og tranfererede sig hurtigt væk, men han var ikke færdig med hende.

//out

[Deleted]

Noah var rasende, en ting var at Elliott blandede sig, det var galt nok i sig selv. Men det faktum at Elliott nu forsøgte at slå ham ned. Noah havde aldrig nogensinde brudt sig om Elliott og det faktum at de havde fået et barn sammen gjorde det ikke bedre.
Hvis Noah kunne ville han slå både Elliott og barnet ihjel, også ville han sikkert ende med at spærre Kaya inde for at sikre sig at hun ikke kunne lave flere idiotiske ting. Det kunne godt være at hans andre børn heller ikke var alt for kloge.
Men Kaya var dog det værste barn han havde haft, primært for dette her stunt med Elliott, det ville Noah aldrig kunne leve med.

Hendes ravgule øjne, Noah til at træde tilbage som han blev ramt af først hendes ene besværgelse også hendes anden som fik ham til at hamre lige ind i en kommode og ømme sig på gulvet foran den.
Der gik nogen sekunder hvor der var stille inden Noah kom på benene: "Du... Du skal få betalt Kaya" hostede han som han kom på benene, lidt svært ved at trække vejret: "Når du mindst venter det..." snærrede han, aldrig om han ville lade hende leve sådan. Noah svang sin stav og tranfererede sig hurtigt væk, men han var ikke færdig med hende.

//out

Elliott lå i sit eget mørke, han trak dog stadig vejret men han var forsvundet et stykke væk fra virkeligheden i nogen gode minutter inden han pludseligt syntes han hørte larm og han begyndte at fornemme rummet igen.
Han åbnede roligt sine øjne, kun for at få øje på Kaya. Han følte sig helt væk, svimmel og som om han lige var vågnet op fra en mega lang lur hvor han slet ikke kunne huske hvor det var han var landet henne.
Der gik dog ikke mere end nogen sekunder før han kom i tanke om det.

Han satte sig op med et gisp og holde sin stav krampagtigt foran sig som han kiggede rundt i rummet efter Noah, han kunne ikke se andre end Kaya: "Hvor er han! Hvad er der sket?{/b] spurgte han fuldkommen forvirret og kunne mærke en utrolig slem hovedpine ankomme netop i dette øjeblik.
Elliott vidste godt Noah aldrig havde kunne lide ham, men det gjorde ikke noget for Elliott havde det på samme måde. Forskellen var dog at Elliott var et godt nok menneske til at det ikke ligefrem var fordi han havde lyst til at slå ham ihjel.
Noah skulle bare passe sig selv, og lade ham være.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya strøg roligt Elliott over håret, som han lå besvimet på hendes gulv, glad for at Noah var væk. For nu om ikke andet. Da han kom til bevidsthed igen smilede hun lettet ned til ham. "Det okay... Han er væk nu.." forsikrede hun ham og så på ham med sine brune øjne, "Elliott, jeg er nødt til, at tage ud og finde Timothy før min far. Jeg har en idé om, hvor Dacoda kan være med ham, men du er nødt til, at tage til Sankt Mongus og blive tjekket," sagde hun og lagde en arm om ham, for at hjælpe ham op og stå, så han kunne komme hen til pejsen, så han kunne transportere sig til det magiske hospital. Hun måtte finde Tim, så den lille dreng ikke endte med alt for mange ar på hverken sjælen eller kroppen.

[Deleted]

Elliott kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede som han var vågnet op.
Egentligt vidste Elliott jo godt han ikke var nogen mega sej dude, ikke sådan ens om mange af de andre som Kaya datede. Men han ville altid gøre det bedste han kunne, men han viste jo godt at han ikke havde nogen chance i mod Noah, han var en virkeligt stærk magiker.
Elliott havde da også sine fordele efter at have lavet tryllestave i så mange år, men han måtte nok indrømme at han blev ret så lamslået når han stod overfor en mand som Noah og havde svært ved at få tingene til at fungerer.

"Nej... Nej jeg vil ikke til Skt. Mungos jeg tager med" sagde han i en alvorlig stemme og han mente det bestemt, han ville også ud og finde sin søn og han ville ikke lade Kaya gøre det selv hvis der skete noget.
"Hvis nu der også sker dig noget Kaya, du skal ikke gøre det alene og jeg har det fint nok" sagde han og kom langsomt på benene, han havde nok bare lige slået hovedet en smule og skulle lige igang igen.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya så en smule vredt på Elliott. "Du skal på Skt. Mungos og jeg tager dig ikke med til Dacoda," svarede hun hårdt. Hun vidste ikke om det ville lykkedes hende, at få Timothy med hjem denne aften, men hun ville måske kunne få et glimt af ham og se om han var okay.
Hun hentede et glas vand til ham og rakte det til ham, før hun støttede ham hen til sofaen. "Chancen for, at der sker mig noget, er mindre, hvis jeg tager afsted alene. Dacoda slår dig ihjel, hvis hun ser dig Elliott. Du er mugglerfødt og jeg hiver dig ikke med ind, i Dødsgardens klør til den visse død," lød det bestemt fra hende.
Hun sukkede lidt og førte en hånd i gennem sit hår. "Jeg tager afsted alene, men jeg lover ikke, jeg kan få ham med hjem i dag, men jeg skal nok få ham hjem," sagde hun og rejste sig fra sofaen og tog sin jakke og sko på. "Ta' hjem, når du har hvilet lidt eller tag til Mungos. Jeg sender en ugle, når jeg ved noget," sagde hun og gik over mod pejsen, for at komme afsted. Hun så kort mod ham inden hun trådte ind i pejsen, "Vi ses, Elliott," sagde hun, før de grønne flammer opslugte hende, som hun rejste til De Tre Koste, for at rejse videre derfra.

//OUT