Oh it's you

[Gwendoline Granger-Weasley]

Oktober
Storm Potters lejlighed
Eftermiddag
Tråden er tilegnet @newton
OUTFIT

---

,,Stoorm?" Gwen havde taget i dørhåndtaget og trukket ned før hun overhovedet havde overvejet at banke på på døren til hans lejlighed. Tonen havde været lav og spørgende, som hun havde stukket hovedet ind og sagt hans navn. Døren var ulåst, hvilket jo måtte betyde at han var hjemme, medmindre den rødhårede var ved at gå ind på et røveri - hvilket næppe var tilfældet. Hendes besøg var uventet, men hun havde alligevel været i området, og med tankerne på nogle af deres sidste samtaleemner, havde hun følt for at tage forbi og fortælle vennen den ''gode'' nyhed om hvad hun havde fundet frem til at der skulle ske nu når hun blev færdig med Hogwarts.

,,Er der nogen hjemme?" Spurgte Gwen, som hun langsomt trådte ind og derefter bevægede sig igennem den lange gang, lige indtil hun stoppede inden hun nåede de to døre, der enten førte en videre til køkkenet eller stuen. Lyset var tændt, men lejligheden var forholdsvis stille, hvilket fik Gwen til at genoverveje situationen en smule. Selvfølgelig havde hun også helt glemt informationen om at hans bror var flyttet ind.

[Deleted]

Storm var taget på arbejde, Newton slappede af i lejligheden.
Det var kun en uges tid siden at han var flyttet ind, men han var allerede begyndt at føle sig hjemme. Lige nu sad han inde på sit værelse ved skrivebordet, lejligheden var blevet sådan at Newton kunne indrette kontoret som sit eget værelse, Storm havde sit eget soveværelse også kunne de være fælles i stuen.
Som han pludseligt hørte en stemme ude i gangen rejste han sig hurtigt op, newton havde ikke været i England andet end to gange de sidste seks år, og det kunne man efterhånden godt høre på hans ganske stærke amerikanske accent.

"ja?" annoncerede han inden han åbnede døren ind til sit værelse og kiggede frem for sig, spørgende som han fik øje på den unge pige der stod foran ham: "Kan jeg hjælpe dig med noget?" spurgte han lidt bestemt og dog venligt.
Han kunne overhovedet ikke kende hende, men han havde jo heller ikke rigtigt set hende siden før hun var startet på Hogwarts. Newton var da også blevet ældre at se på, men trods alt lignede han jo stadig sin bror som to dråber vand, udover den lidt mere rå tøjstil.

[Gwendoline Granger-Weasley]

Stemmen lød bekendt, men personen der dukkede op i døren var ikke Storm - så meget vidste Gwen da. Alligevel stod hun de første par sekunder tavs, og tydeligt forvirret. ,,Du er er ikke Storm?" Sagde hun, nærmest anklagende, hvorpå hun efterfølgende tydeligt kunne høre hvor dumt det måtte havde lydt. De isblå øjne var som låst fast på Storms ''onde tvilling'', lige indtil det gik op for Gwen hvem det var der stod foran hende.

Newton. Storm havde nævnt ham, at hans tvillingebror ville vende tilbage og bo et stykke tid hos ham. Det var næsten uhyggeligt, de var så forskellige, også selvom de jo nærmest var en tro kopi af hinanden. Stemmen, holdningen, og tøjstilen. Storm var tilbageholdende og allerede, selvom Newton bare stod der i døren og gjorde intet andet end at stå, så skreg han af langt mere selvtillid. ,,Ne-Newton?" Spurgte hun med rynkede bryn. Damn. Hun sank en lille lydløs klump og trak så svagt op til et mindre drillende smil. ,,Kan du ikke huske mig?" Hun trådte et skridt frem, så lyset bedre afslørede hende, det lange røde hår, fregner og de store blå øjne. ,,- Det er Gwendoline."

[Deleted]

Newton kunne ikke lade være med at komme med et lille grin som hun konstaterede at han ikke var Storm.
"Altså det kan jeg jo sådanset kun give dig ret i" sagde han i en venlig attitude. Selvom Newton uden tvivl var mere hardcore i sin bror, mere modig og meget mere end mand der gik ud i byen og havde det sjovt, så var han lige så venlig som Storm var.
Bare noget mindre genert: "Og du ligner ikke pizza budet" pointerede han i et skævt smil, så havde de da ihvertfald konstateret hvem hinanden ikke var, og det var vel som sådan også en god start.

Han lagde hovedet på skrå og kneb øjnene en smule sammen som han betragtede hende.
"Hmmm" tænkte han først indtil hun sagde sit navn: "Gwen? Lille Gwen Weasley?" spurgte han overrasket: "Hold da op du er blevet... Voksen" sagde han overrasket, ikke fordi at det blev man jo sjovt nok når tiden gik, det var bare lidt underligt.
"Godt at se dig! Hvordan har du det?" spurgte han varmt og gik hen i mod hende for at give hende et kort kram, trods alt kendte han jo den familie meget godt, også selvom han jo ikke havde talt med dem i en del år.

[Gwendoline Granger-Weasley]

Ikke helt tilfreds skar den rødhårede unge heks en grimasse til Potterens nøje udvalg af ord ; ,,Ja, lille Gwen Weasley", lød det, dog alligevel i et dæmpet grin, hvor hun så, måske en smule fjendtligt, lod armene ryge over kors under brystet. Hvad der var ved Newton der gjorde at hun så så rødt på ham, anede hun faktisk ikke, men så igen, så handlede det vel bare om hvis man havde en ''favorit'' tvilling, hvor dumt det end lød. ,,Og ja.. Jeg er ikke så lille mere", gav hun ham ret i en drillende tone, som han konstaterede at hun var blevet voksen. Hvor mange år siden var det sidst de havde set hinanden? Gwen havde ærligtalt ikke styr på det, men der var sket en udvikling fra dengang og til nu, både ved hende, men så sandelig også hos ham.

En smule overrasket blev hun stående som Storm gjorde tegn til et kram, og forsat med det overraskede udtryk fik hun revet armene fri fra den fjendtligeposition og gengælde det kort. ,,I lige måde", kommenterede hun og trak sig derefter lidt tilbage, da duften af hans herre parfume skinnede igennem og fik hendes mave til at slå en koldbøtte. Han var så anderledes i forhold til Storm, og så alligevel ikke - men hvad var det helt præcist? ,,Og åh, du ved… Fint, Hogwarts og alt det det. Det er mit sidste år", svarede hun og bed derefter en anelse ned i underlæben. Tag dig sammen Gwen, der er ingen grund til at fortælle indirekte hvor gammel du er, tænkte hun. ,,Hvad med dig? Er det godt at være tilbage i det engelske?", spurgte hun drillende og løftede samtidigt hagen lidt.

[Deleted]

Newton var egentligt glad nok for at være hjemme.
Man kunne dog godt høre på hans accent at han havde været i udlandet i nogen år og bare lige haft brug for måske at være lidt sig selv. Han havde haft en sød kæreste derover der havde været der sammen med ham hele vejen, men da jobbet var afsluttet og de alligevel havde slået op, så var det nok på tide at flytte tilbage til Storbrittanien.
Efter alt hvad han hørte der var sket med dødsgarden, virussen og alt sådan noget - så var det nok også fint at han kom hjem for at beskytte den familie han jo nu engang havde og som han jo bestemt også holde af.

"Fint? Hogwarts.... Der må da være så meget mere at fortælle..." sagde han i et smil og gik ind i mod stuen for at sætte sig tungt i sofaen, med en noget mere selvsikker attitude end havde det været storm.
"Åh jo England er jo ganske dejlig... Jeg savner måske de lidt varmere tempreturer, men man kan jo nu engang ikke få det hele" pointerede han i et lille grin, USA var da fantastisk, men det var nu også dejligt at være hjemme.
Nu skulle han bare finde sin egen lejlighed på et tidspunkt.

[Gwendoline Granger-Weasley]

En følelse af deja vu gled over Gwen da hun følte at de gled hen på et lignende spor hun og Storm havde været. Ak ja, det var jo også derfor hun var mødt op, for at fortælle ham hendes fornyligt opdagede planer. ,,Emh ja, fint", gentog hun, lidt overvejende, som hun fulgte med ind i stuen, men i stedet for at sætte sig hen i sofaen, ved siden af Newton, lænede hun sig i stedet op af spisebordet der stod ikke så langt væk. De blå øjne forblev på Newton, en anelse betragtende, ikke at Gwen overhovedet havde lyst til at indrømme det overfor sig selv. ,,…Jeg glæder mig til det er ovre. Jeg er lidt skoletræt, og.. Så har jeg endelig fundet ud af hvad jeg vil efter Hogwarts", forklarede hun lidt mere dybdegående og sendte ham et skævt smil. Newton måtte alligevel være en af de helt rette personer at dele det med, nu hvor han trods alt havde været ude at rejse, ude at se verden. ,,Jeg overvejer et sabbatår, og rejse ud i verdenen, og lave noget frivilligt arbejde", kom hun ham i forkøbet.

,,Mmh, det kan jeg lige forestille mig", lød det i et lille grin. Der var hverken varmt i England eller Skotland - ikke ifølge Gwen i hvert fald. Sommeren var, og havde været for kort og temperaturen var der aldrig noget at råbe hurra over. Han så da også ud til at have en lidt mere varm glød i huden i sig end Storm. Stop dig selv, Gwen!

[Deleted]

Han smilede.
"Åh ja... Det kan jeg godt forstå, jeg glædede mig også til at blev færdig på Hogwarts så jeg kunne rejse lidt ud i verden" sagde han: "Ved du hvor du vil rejse hen? USA er fantastisk, jeg har nogen gode kontakter derover hvis du skulle være interesseret" sagde han varmt.
Ingen tvivl om at Newton var noget mere udadvent end sin tvillingebror storm, de to havde et meget tæt og godt forhold og selvom NEwton havde boet i USA havde de stadig snakket meget sammen, men det ændrede nu ikke på at de var ret forskellige.

"Ja, men jeg tror det er godt at være hjemme... Det er fint at kunne se familien lidt igen, de bliver jo desværre ikke yngre. Desuden tror jeg der er rigeligt at lave for en auror her i området" sagde han og smilede.
"Men ved du så hvad uddannelse du vil efter sit sabetår og frivilligt arbejde?" spurgte han i en nysgerrig stemme og lagde hovedet en smule på skrå, det var faktisk meget hyggeligt at tale med hende igen.
Især nu hvor hun var blevet ældre.

[Gwendoline Granger-Weasley]

Det var næsten helt rart at høre det fra en anden, en anden der faktisk havde prøvet det - det gav i hvert fald den rødhårede heks mere blod på tanden. På nuværende tidspunkt havde Gwen jo heller ikke delt denne information med nogen anden, hverken hendes familie eller tætteste venner, hvor det udelukkende havde været grundet frygten og bagtankerne for at idéen ville blive skudt ned med det samme. Hun trak lidt på smilebåndet over ham og vidste oprindeligt ikke hvad hun skulle sige i første omgang for hans støtte. ,,Tak, det vil jeg huske.. Jeg har overvejet Afrika, eller Asien.. Der har de altid brug for ekstra hænder, '' forklarede hun kort, hvorefter hun fik presset sig væk fra bordet og lidt mere imødekommende valgte at gå hen til sofaen for at sætte sig ved siden af Newton.

Forsat med smilet på læberne, tippede Gwen hovedet en anelse som han gik i dybden. Det gav jo egentligt fint mening, men det måtte helt klart være nogle tanker man oplevede som man blev ældre, da Gwen selv på nuværende tidspunkt bare glædede sig til kunne flytte hjemmefra og få noget fred. ,,Åh ja, sagtens. Jeg syntes næsten at man hører om noget nyt og forfærdeligt hver dag her for tiden", gav hun ham lidt ret i, som at der var rigeligt at lave for en auror. ,,Og altså.. Jeg har lidt kik på pædagoguddannelsen", indrømmede hun med et skævt smil. ,,Det er også derfor jeg overvejer det frivillige arbejde i Afrika eller Asien, da det er meget udsatte områder med børn der har brug for al den hjælp de kan få", gik hun kort i dybden.

[Deleted]

Han nikkede.
"Det er også dejlige steder... Jeg har været i Thailand nogengange og i Nepal... Jeg har også været i sydafrika en enkelt gang, det var dog ikke så længe så nåede ikke at få det vilde indtryk, men kan fortælle at det er varmt" sagde han i et kort grin.
Han nikkede.
"Ja der sker desværre mange ubehagelige ting ude i verden, men så længe man bare holder sig på de gode sider af livet, så er det ikke noget du kommer til at mærke noget til" sagde han og smilede til hende.

Han kunne slet ikke forstå at hun var blevet så stor, hun så godt ud - ikke på sådan en creepy måde, men hun var da blevet en utrolig smuk kvinde.
"Ah hvor godhjertet af dig, men ja du har ret... Der er mange mennesker der har brug for hjælp. Det er jo også det jeg godt kan li' ved mit job..." sagde han i et roligt smil. Der var altid ting han kunne hjæle med.
Som auror forsøgte man jo at hjælpe hele samfundet med at komme på rette kurs.

[Gwendoline Granger-Weasley]

Gwen kunne ikke helt benægte det faktum at det rent faktisk var en smule interessant at høre Newton fortælle om hvor han havde været henne, generelt bare hvad han havde lavet og oplevet. Derudover fangede hun sig selv i at drømme sig en anelse væk, rejse verden rundt og opleve lidt af det hele. Hendes forestillinger var dog langt fra det der mindede om charterferie. ,,Det kan jeg forestille mig", kommenterede hun og kunne ikke undgå at grine en anelse med ham.,,Og.…Er det anden måde at sige at jeg skal holde mig fra stoffer?" Lød det derefter, i en lettere drillende klang. Den rødhårede heks var ikke interesseret i at komme på den modsatte side af lovens lange arm, men hun var nok heller ikke altid den regelrytter hun så inderligt forsøgte at bilde sig selv ind at hun var.

Forsat med smilet på læberne nikkede Gwen til hvad Newton sagde. De var måske ikke helt så forskellige igen? Måske var hun i sandheden gået hen og fået mere tilfælles med den såkaldte ''onde'' tvilling end den gode? Vrøvl..! Storm var lige så god, eller hvad? ,,Så.." Hun rømmede sig og rettede sig lidt op og håbede ikke at hun i en et par korte sekunder havde lignet en der blev drevet alt for meget af sine tanker. ,,Ved du hvornår Storm kommer hjem?" Spurgte hun, ligesom for at komme videre i teksten.

[Deleted]

Newton kunne ikke lade være med at grine let af hendes direkte spørgsmål.
"Stoffer, drenge... Fester... Alle de ting i livet der kan lede ens opmærksomhed fra hvad der er vigtigt" sagde han og smilede til hende, Newton havde heller ikke nogen kæreste og han havde ikke haft en i mange år.
Med Hans job var det ikke lige drømmen at have en lille kernefamilie og en ting der især var sikkert var ihvertfald at han heller ikke skulle have nogen børn, det var vidst fint at han bare tog tingene en dag af gangen.

Han kiggede på klokken ved hendes spørgsmål.
"Hvad? Er du slet ikke kommet for at besøge mig?" spurgte han i et lille grin og rystede så på hovedet som en hentydning til at han naturligvis bare jokede: "Jeg tror han har fri indenfor en halv times tid, så han kommer nok snart" påpegede han.
"Jeg kan stadig ikke fatte du er blevet så voksen at se på" sagde han og rystede på hovedet i et smil.

[Gwendoline Granger-Weasley]

Stoffer, drenge.…Fester... Ved Newtons valg af ord kunne Gwen ikke skjule tandpastasmilet der langsomt dukkede op, et smil der sikkert også afslørede at hun ikke havde helt rent mel i posen. Ja right! Som om at han i hendes alder selv havde fulgt samme råd. Gwen var 17 år og i sin bedste alder; hun havde prøvet at drikke, hun havde prøvet at ryge - også de sjove sager, og drenge havde hun flirtet rundt med, men så heller ikke mere. Hun havde en ligeså vild side som hun kunne være gammelklog - det handlede bare om det rette selskab. ,,Selvfølgelig, de ting kunne aldrig falde mig ind", lød det fra hende med en tydelig drillende undertone der nok også afslørede at hun ikke havde i sinde at lytte helt til ham. Man var vel teenager?

Smilet forblev forsat på læberne som han smed joken afsted. ,,Oh hold op", lød det muntert som hun gav hans skulder et lille puf. Det føltes nærmest som om at de havde været venner for… altid? Det var næsten mærkeligt at tænke på, mest af alt fordi hun altid havde haft et mindre forsvar bygget op omkring ham. Derefter kom hun på benene og som Newton påpegede hvornår han regnede med hvornår Storm kom tilbage, skævede hun sig over skulderen og sendte ham et smil alt imens hun formåede at få jakken ned over skulderne som hun begyndte at tage den af.. ,,Nja, der er sket lidt..", kommenterede hun hvorefter hun svang en runde for ligesom at vise sig ''stolt'' frem. Hun var ikke længere den lillebitte pige med stort vildt hår, ergo, ingen tro kopi af hendes mormor Hermione. Korttid forsvandt den unge heks derefter ud i gangen for at hænge sin jakke op. ,,Men du ligner dig selv. Eller.." Lød det som hun vendte tilbage og hurtigt satte sig tilbage i sofaen og som ingenting prikkede hun ham på overarmen. ,,.. - Det lader til at du har fået lidt mere fylde. Er det fedt ellerrr?"

[Deleted]

Han grinede let som hun benægtede i den drillende undertone.
"Nej naturligvis ikke, du har jo selvfølgelig altid været et englebarn, det kan enhver jo se" sagde han i en drillende tone. Han var ikke sikker på hvad præcist han skulle sige til hende, Newton var noget mere udadvent i sin bror og kunne bestemt godt have en sjov fest.
Men han havde aldrig været damned up på stoffer eller noget i den stil, han havde virkeligt sine grænser.

"Ja der er sket en del... Men ja det er da klart jeg ligner mig selv. Du har jo også kigget på Storm" sagde han i et charmerende smil, Newton var ikke en kæmpe scorekarl eller noget i den stil, men han var som sådan heller ikke genert af sig.
Lige nu smilede han let for sig selv.
"Fedt? Din møgunger" sagde han i et grin og fleksede sin arm let. Han havde haft et hårdt arbejde og han havde trænet en del for at komme i god form. Han havde jo desværre ikke genetik til at blive en kæmpe pumpet fyr.
Men der gemte sig bestemt nogen muskler på hans krop under tøjet.

[Gwendoline Granger-Weasley]

,,Altid", understregede den unge heks, næsten ekstra sødt fra Gwens side af, hvilket kun afslørede hende endnu mere. Newton var selvfølgelig ikke dum, og måden han havde kørt videre på det bekræftede da også kun for Gwens vedkommende at de to var lidt mere ens på det punkt end hun og Storm eksempelvis var.

Selv var Gwen stolt over hendes egne forandringer. Hun havde altid følt at hun var den mindste i hele flokken, den tykkeste, den med de største fødder, den med det grimmeste hår, den med den mest fremtrædende pande og største øjne. Nu passede det hele bare lidt mere sammen, plus det at hun havde fået langt mere selvtillid også hjalp.
Hun brød ud i en let latter da han gentog hendes ord og derefter fandt det nødvendigt at flekse armen lidt. ,,Okok! Ikke fedt så", gav hun sig som hun samtidigt lod hele hånden glide om den fleksede arm og gav et mindre tryk. ,,Slet ikke dårligt", drillede hun videre.