Look at the stars and how they shine for you

[Darcel Montaque Lavoie]

Hans strøg blidt hendes kind og hans øjne var forsat på hendes. ”Isabella.. vi når alle en alder, hvor vi har en fortid, og din fortid er en del af dig,” hans stemme var blid som ordene forlod hans mund. Han var der ikke for at dømme hende og hvad end hun havde haft med Charles, så havde det været mange år siden. Det var et afsluttet kapitel. Han grinte selv, som hun gjorde. Charles havde nogle gange en fantastisk timing til at være et glemsom røvhul. Han smilede bredt ved hendes lette blink. ”Tro mig, det er jeg også… Og godt.. Jeg lovede højt og helligt, det ikke ville komme videre,” stemmen var varm, inden den blev afbrudt af et grin. Han bemærkede hendes grimasse og sendte hende et let smil. Han kunne ikke forestille sig, at det var let at have søskende og ikke have noget som helst til fælles med dem. Det var beviset for at miljø var en stor faktor. Han nikkede til hendes meget.
Darcel nød kvinder, som var kvinde med stort K. Ikke at det ikke måtte gå i jeans eller noget, en kvinde kunne sagtens være feminin i jeans. Han foretrak dog kvinder i nederdel og kjole med langt flot hår. Han var ligeglad med om de havde make up på eller ej, han ville synes de var smukke uanset hvad. Han ville helst have en kvinde, som hvilede i sig selv. Det ændrede dog ikke på hans helst store svaghed var den klassiske kvindelige skønhed. Han smilede endnu en gang mildt til hende – han ville ikke presse hende til noget. Ønskede hun hjælp, så skulle han nok være der med det samme. Han kunne dog godt forstå, at hun var bange for at blive skuffet igen.
Han ønskede heller ikke det her øjeblik mellem dem nogensinde skulle nå sin ende. Han vidste dog også godt at for hvert dybe kys i mellem dem, steg hans puls og hans lyst til hende steg. Han ville ikke have hun skulle tro, at han havde taget hende med på den her date for at have samleje med hende. Han var seriøs omkring hende. Han nød som kysset endnu en gang blev dybere og lod legesygt sin tunge pirre hendes med sin egen. Den frie hånd strøg hende ned over ryggen. Han nød hende. Han var dog nødt til at trække sig, da han kunne mærke det kort blev for meget. ”Isabella…” hviskede han og lod de blå øjne findes hendes. ”Det er ikke fordi jeg ikke vil kysse dig, men tillad mig at være helt ærlig..” han holdt en pause som han ventede hendes godkendelse. ”Så får jeg lyst til mere. Og jeg ser dig som så meget mere end det, så jeg vil ikke ha’ at det er alt, du tænker om mig,” afsluttede han.

[Isabella Collins]

Isabella vidste virkelig ikke, hvad det var ved Darcel, men hans ro smittede af på hende. Hun hvilede normalvis meget i sig selv, men endnu mere, når han var i nærheden af hende. Det var som om, han bragte det bedste frem i hende. Hun var virkelig i vildrede. Skulle hun fortælle ham, at hun havde været Charles utro dengang eller ej? Var det bedre nu end senere? Hun bed sig lidt i læben, "Jeg var ham utro, dengang.. Jeg vil hellere have, du høre det fra mig, end fra ham. Jeg fortryder det stadig den dag i dag. Er man ikke lykkelig, er det bedre bare at gå. Det ved jeg nu, men jeg var 15 og han blev ved med at omtale min krop, som et tempel," hun håbede virkelig ikke, at Darcel ville blive sur eller trække i land nu. Hun smilede lidt, "Jeg lover, jeg ikke siger noget til hende," forsikrede hun mens smilet forblev på hendes læber.
Hun vidste ikke selv, hvad hun efterhånden ønskede, at gøre i forhold til tvillingesøsteren. Det var jo ikke engang sikkert, at hun stadig var i live. Der var så mange ting, der spillede ind. Og hvad så hvis hun endelig fandt hende, og hun så ikke ville have noget med Isabella at gøre? Så kunne det hele jo være lige meget. Nu havde hun to små børn, som hun hellere ville bruge sin tid og omsorg på.
Isabella var skam også seriøs omkring Darcel, men det ændrede ikke på, at den fysiske tiltrækning også var seriøs, fra hendes side af. Det var ikke fordi hun forventede samleje, overhovedet. Men det var utroligt rart, at sidde og kysse med ham og mærke ham tæt på. Mærke hans legesyge tunge, mod sin egen og bare lade sig pirre af ham. Det var nemt. Han var god til det han lavede. Hans tunge, hans hånd. Det var så rart. Hun åbnede langsomt øjnene, som han slap kysset og så ind i hans smukke øjne, med sine egne blå, da han hviskede hendes navn på smukkeste vis. Og med ét var det som en kniv i hjertet. Åh nej. Det lød som starten på en 'det her kommer ikke til at fungere' samtale. "Okay?" lød det lidt spørgrende fra hende, som usikkerheden blev mere og mere tydelig i hendes ansigt. Lettelsen skyllede dog hurtigt indover hende og et smil fandt vej til hendes læber, "Det ved jeg godt du gør, Darcel. Jeg tro mig, det er langt fra alt jeg tænker om dig," hun sendte ham et varmt smil og lænede sig lidt frem mod ham og placerede et blidt kys på hans kind, før hun lod sine læber forblive tæt ved hans øre, "Og hvis det hjælper det på.. Så får jeg også lyst til mere," hviskede hun sensuelt og trak sig igen, ganske langsomt, og hævede sit glas mod ham, "Skål," hun blinkede til ham og tog en ny tår af sit vinglas.

[Darcel Montaque Lavoie]

Darcel havde ikke altid haft den ro, han havde nu. De første år, han havde boet i Frankrig havde været turbulente. Han havde været Jordan utro mange gange. Han havde været et røvhul, ikke kun overfor for Jordan, men mange kvinder. Sådan var han ikke mere, heldigvis. Han ville dog ikke dømme Isabella for hendes fortid. Alle havde en. Især i deres alder var det utrolig svært at undgå. Han lod de blå øjne hvile roligt på hende – der var tydeligvis ikke noget dømmende i hans blik. Han måtte dog grine, som Charles, tempel og krop blev nævnt i samme sætning. ”Jeg er glad for du siger det,” han smilede stadig, som han forsatte ”alle har en fortid, Isabella, og jeg vil ikke dømme dig for den.. Ligesom jeg håber, du ikke vil dømme mig for min…” han måtte dog grine igen som han vidste han var nødt til at svare på det med Charles og Isabellas krop som et tempel. ”Årh, det er en klassiker!” han nåede ikke at sige mere, før han igen grinte. Han nikkede en enkelt gang, som hun lovede ikke at sige noget.
Darcel var nødt til at være påpasselig med den fysiske tiltrækning han havde af Isabella. Han ville ikke lade hende tro, at det var alt. Han var intellektuelt, mentalt og fysisk draget af hende – og han ville have, hun skulle mærke det. Han så ind i hendes smukke blå øjnene. Hans øjne hvilede forelsket på hende og han lod en hånd søge hendes kind for at stryge hendes silkebløde hud. Han bemærkede hun virkede usikker ved hans erklæring. Han bemærkede dog også straks lettelsen, som han ytrede sig færdigt. Han smilede varmt ved hendes ord. Hun vidste det. ”Det er jeg glad for,” hviskede han og mærkede det blide kys på sin kind efter hun havde lænet sig ind mod ham. Han smilede – måske en anelse fjoget ved kysset på kinden – inden han mærkede hendes læber tæt mod sit øre og straks mærkede en behagelig kuldegysning løbe gennem hans krop. Han nød lyden af den sensuelle tone og ordene hun ytrede og nåede ikke at reagere inden hun trak sig langsomt og havde hevet sit glas. Han blinkede et par gange ved hendes ord og det blink hun havde sendt ham, inden han tog fat i sit glas ”Skål,” han tog selv en tår, inden han genfandt sig selv på ny. ”Du er fantastisk,” ytrede han og et varmt smil var plantet solidt på læberne. ”Vil du gøre mig den ære…” han holdt en pause. Det lød dumt… men han vidste han var nødt til at springe ud i det. ”At der fremover er Isabella og Darcel? Altså.. som et par,” han var ikke usikre på sine følelser, men med Jordan havde forholdet være flydende – så han havde aldrig spurgt. Denne gang ville han ikke have, han var i tvivl.

[Isabella Collins]

Isabella smilede til Darcel, "Tak. Og nej, selvfølgelig vil jeg ikke det," svarede hun oprigtigt. Hun ville aldrig dømme ham for noget, han havde gjort i sine teenage år. Hun havde bare ikke kun være Charles utro, dengang hun havde været 15. Hun havde også være Tyler utro - faktisk direkte haft en affærer bag hans ryg. Hun havde også været Lucas utro, med Tyler. Hun havde haft tre kærester og være alle tre utro. Men hun var blevet ældre nu og det hele føltes bare så rigtigt med Darcel. "En klassiker? Er det noget I vokser op med, i jeres familie eller?" spurgte hun og grinte lidt, fordi hans grin smittede.
Hun mærkede hans hånd mod sin kind og lod kinden tippe ind mod hans hånd, mens hendes blå øjne søgte hans. Hun havde det virkelig godt i hans selskab og aldrig havde hun været så glad, for Charles' dårlige hukommelse, som hun var for, at Darcel havde været hans back-up. Nogen gange var skæbnen det bedste der fandtes. Hun smilede ved hans hvisken. Selvfølgelig kunne hun ikke vide-vide det, men hun havde en god idé om, at hun vidste det og nu havde hans ord blot bekræftet det. Hun grinte lidt uden rigtigt lyd, ved hans reaktion på hendes hviskende ord. Hun lod sit glas klinge blidt mod hans, før hun tog en tår af det. Hendes smil voksede kun ved hans ord, "Det er du også, Darcel," komplimenterende hun retur. Hun stillede glasset fra sig og vendte blikket mod ham, som han begyndte sin sætning. Hovedet blev tippen en smule til den ene side, som han holdt en pause. Hun kunne godt lide, hvor det her bar hen ad, hvilket også kunne ses i både hendes øjne og smilet på hendes læber. Et par. Kærester. Darcel og Isabella. Det lød så perfekt. Som om deres navne var lavet til at passe sammen. Hun nikkede - måske en smule ivrigt. "Der er ikke noget, jeg hellere vil," svarede hun med et smil fra det ene øre til det andet. Hun lænede sig lidt frem mod ham, og kyssede blidt hans læber, men lod det forblive ved det, da han trods alt lige havde pointeret, at han fik lyst til mere, når hun kyssede ham - hvilket hun sådan set også selv fik.

[Darcel Montaque Lavoie]

Darcel gengældte varmt smilet fra Isabella. ”Tak,” svarede han med et varmt smil. Darcel havde været Jordan utro gentagende gange og som teenager havde han modsat Charles, virkelig været en idiot overfor piger. Han grinte en smule ved hendes spørgsmål. ”Det er noget, Charles er vokset op med. Marisol er udannet samlejeolog, så som teenager sagde han altid: piger skal behandles rigtigt og deres krop er et tempel,” svarede han med et smil og blinkede en enkelt gang til Isabella. Darcel havde da også flere gange fået det at vide af kilden selv, og havde først rigtigt lært senere i livet, hvad det egentlig betød.
Han lod sine øjne findes hendes og lod deres blikke låse sig sammen. Hver gang han så på hende og hørte hendes stemme, havde han en følelse af at kunne flyve. Han følte sig tryg. Han hørte på lyden af deres glas som klingede sig mod hinanden og tog en tår af vinen. Han havde virkelig været på jagt efter en let rødvin, som skulle passe til den romantiske stemning, han gerne ville bygge op. Samtidig skulle vinen være god og af en god årgang. Vinen havde ikke været billig, da han havde købt den – ikke han regnede med Isabella var en kender eller delte samme passion omkring vin, som han gjorde. Det havde han ikke behov for. Så længe hun nød vinen han valgte, så var han glad. Han smilede ved hendes kompliment. ”Tak,” lød stemmen varm. Han bemærkede hun tippede hovedet til side og måden hendes øjne kiggede på ham samt det smil, der var på hendes læber. Han vidste, at han ikke ville blive afvist, hvilket var med til at give ham mod på rent faktisk at fuldføre hans sætning. Han bemærkede det ivrige smil og blev nærmest lettet som hun også svarede ham. ”Der er heller ikke noget, jeg hellere vil..” svarede han hende med et smil der voksede til det ikke længere kunne. Han var hendes. Hun var hans. Han mærkede hendes læber mod sine og tøvede ikke et sekund med at gengælde det. Han længtes efter mere det sekund, hun havde givet slip og vidste, der ikke var andre læber, han hellere ville kysse resten af sit liv.



//Out//