Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 24, 2019 5:45:44 GMT
Kiara mærkede lidt et stik i hjertet, over han bare fejede hendes tilbud væk. Nej det var ikke direkte en afvisning, men det kunne være fedt, hvis han havde været med på ideen. Men altså nu skulle hun heller ikke gøre noget stort nr ud af det. Det lød til at han havde rigeligt andet at se til, og han havde jo netop været forbi for at tage hende med til høstfesten. Hun smed det derfor væk og smilede til ham i stedet. ”Tilbuddet står stadig, hvis du få lyst. Eller hvis vi fx skal træne quidditch sammen. “ tilføjede hun så. Det kunne være ret hyggeligt, men det var nok bedst ikke at presse for meget på. Hun hadede selv folk der var for anmassende. Det var overvældende at høre om Kyles forældre. Det måtte være så mærkeligt pludselig at høre den slags. Hun vidste dog ikke helt hvordan hun skulle respondere på det. Egentlig havde hun mest lyst til at give ham et kram og fortælle alt nok skulle gå, men… var det nu også det rigtige? Særligt efter den lidt akavede start deres møde havde fået. ”Jeg ved desværre ikke meget om den slags Kyle. Jeg øhm forstår mig ikke på kærlighed” forsøgte hun at starte det. Det var svært hvad man lige skulle sige. ”Men jeg forstår godt det har været en lorte sommer”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 24, 2019 19:57:00 GMT
Han smilede. "Vil mega gerne træne Quidditch sammen, men vi skal måske gøre det en ferie hvor mange er taget hjem. Tænker ikke det nødvendigvis er så populært at vi træner sammen" sagde han, bare fordi at de to hold var jo trods alt konkurrenter. Han ville jo naturligvis helst at Gryffindor vandt, men på samme tid så havde han jo en drøm om at blive professionel så på samme tid havde han jo også bare en drøm om at være god, være en af de bedste så der var et team der måske ville give ham en chance når han var færdig på skolen.
"Nej heller ikke mig... Syntes bare ikke det er fair at min mor har været sådan i mod min far. Især fordi at min var døde af kræft for nogen år tilbage, og ved ikke om jeg syntes det er godt eller skidt at han heldigvis ikke ved alt det her" sagde Kyle. På den ene side ville han virkeligt virkeligt ønske han kunne snakke med sin far om alle de her ting, men på den anden side så ønskede han jo ikke at hans far blev gjort ondt ved at få at vide at Kyle nu slet ikke var hans biologiske søn. For Kyle, ville Bruce dog altid være hans eneste far.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2019 10:21:22 GMT
Okay der var noget om snakken Kyle kom med. Der var nok mange som ville se til i undren, hvis de valgte at træne sammen på en almindelig skoledag. Hvor var det bare typisk. Nu var der endelig en fyr som Kiara faktisk havde lyst til at hænge ud med, ig så var det bare ikke rigtig muligt. Hvert fald ikke hvor hun havde det bedst. ”Nej, du har ret, det går nok ikke rigtig. Men jeg vil gerne… bruge mere tid med dig…” hun mærkede varmen stige op i kinderne og kunne ikke helt lade være med at smile. Det fik hende virkelig til at føle sig dum, men nu vidste han det da. Som han fortalte om sine forældre rynkede Kiara på brynene for virkelig at koncentrere sig, hun kløede næsen lidt og derefter håret, før hun så igen åbnede munden ”Hmm har din mor fortalt hvorfor hun gjorde som hun gjorde? Løj mener jeg” måske var der faktisk en forståelig grund til hvad der var sket?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2019 16:56:27 GMT
Han smilede til hende og kunne mærke at han rødmede let, som han fornemmede at hun rødmede. "Ja i lige måde" sagde han blot, Kyle kunne godt mærke at han var begyndt at blive en smule forelsket i hende, det havde han aldrig rigtigt været før - nok fordi at han bare havde holdt fokus på skole og Quidditch. "Nej ikke rigtigt... Jeg tror hun gjorde det for at beskytte mig, altså det er derfor hun ikke har sagt noget. Men jeg ved ikke hvorfor hun var min far utro... vel fordi at hun er en idiot" påpegede han.
Okay han vidste da godt at det måske ikke lige var den bedste grund at give i verden, men Kyle var bare sur på hende. "jeg syntes bare hun er dum lige nu, men det skal sikkert nok blive fint igen" sagde han og sukkede dybt som han kiggede over i mod hende, han kunne mærke hvor skuffet han stadig var over hele situationen. Dog kunne han ikke rigtigt gøre andet end at lade tiden gå. Desværre kunne man jo ikke lave om på fortiden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2019 17:41:01 GMT
Kiaras smil blev store, da hun så Kyle rødme, det var ret sødt og hun kom til at rynke lidt på næsen over det. ikke fordi hun ikke kunne lide det, mere sådan en sød lille rynken, lidt som en kanin der mimrede. "Måske, hvis du altså har lyst, kunne vi følges en dag til Hogsmeade..." Hun var slet ikke så sikker i det her, som hun var ret sikker på hendes søster var. Hvorfor havde hun ikke fået nogle af de der Dating-gener, så det ikke blev så akavet, som det virkede nu. Kunne hun da ikke bare være som andre, der havde nemt ved den slet og ikke blev så pokkers flov? Eller helt koncentrere sig om sin quidditch fortsat, så hun slet ikke ville nå hertil? Kyles ord og sin egen mor overraskede Kiara lidt og hun mærkede munden glide op i et lydløst O, var det virkelig en måde at snakke om sin egen mor? Men omvendt kunne det altså heller ikke være let at få den slags at vide lige pludselig. Hun forstod godt Kyle var oprørt af det, men det virkede til at han selv var klar over at bølgerne nok skulle lægge sig igen, så hun ville ikke gå for meget ind i det. "Er alle forældre ikke dumme engang imellem?" Spurgte hun så med et lille smil for at hæve stemningen lidt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2019 18:23:59 GMT
"Til Hogsmead? Altså bare sådan for at gå rundt der?" spurgte han og smilede til hende. "Altså men jo det lyder hyggeligt" sagde han, det her var lidt akavet for ham, nok mest fordi han efterhånden var ude på dybt vand, han havde overhovedet ikke erfaring når det kom til piger, han havde kysset med en pige - en gang, det var det eneste han nogensinde havde oplevet på den konto. Han gik egentligt heller ikke så meget op i det, men han kunne da bestemt godt mærke at hans hjerte hamrede en smule hurtigere når han gik hånd i hånd med Kiara, hun var bare en smule speciel.
"Jo måske... Jeg syntes bare min er ekstra dum lige nu" sagde han i et grin som de efterhånden nærmede sig høstfesten. "Har du lyst til vi køber noget at drikke også måske sætter os lidt for os selv?" spurgte han, han ville faktisk bare gerne snakke med hende og ikke rigtigt have fokus på alle mulige andre mennesker. Det var jo også derfor han havde inviteret hende med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2019 19:04:18 GMT
"Ja, til Hogsmeade. Vi kunne kigge i Quidditchbutikken, jeg skal alligevel snart have noget mere polering til min kost, den er virkelig ikke glad for at jeg er blevet anfører." Hun blev lidt rød i kinderne, hun havde muligvis slidt lidt meget på kosten efter ferien, og den havde fået tydelige men efter hendes anstrengelse, den trængte til en ordentlig omgang snart. Problemet var bare at hun var ved at løbe tør til poleringsfedt til den. "Men vi kunne da sikkert også drikke en græskarjuice sammen, hvis du har lyst." Hun havde ikke rigtig oplevet det med drenge før. Kyle var den første, der havde trængt sig indenfor i hendes lille quidditchklokke. Hvad han lavede derinde og hvordan han var kommet derind, det vidste hun ikke, men det var ikke ligefrem noget hun havde oplevet før. Det var meget mærkeligt for hende.
Som han nu tilbød noget at drikke smilede hun til ham og nikkede, måske det ville gøre samtalen lidt mindre akavet, hvis de havde noget at drikke. "Lidt græskarjuice kunne være lækkert" Hun rodede lidt i sine lommer efter nogle mønter, for at tjekke hun havde nok, det havde hun heldigvis. Så det var ikke det store problem. Derefter skulle de bare finde et sted at sidde. Det virkede altså lidt underligt også at sætte sig for langt væk.. hmm.. "Der er en god bænk derovre måske" Foreslog hun og pegede i retning af en bænk som var delvist skjult.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2019 19:34:03 GMT
Han smilede og nikkede så. "Ehm, den ligger da i diagonalstrædet?" sagde han i et smil i mod hende, han elskede virkeligt den butik! Faktisk syntes han oftest at hogsmead var en smule kedelig fordi det mest var mad steder der lå der. På den anden side var det nok fint at eleverne ikke havde en stor shopping gade der lå tæt på skolen, så ville de sikkert bare ende med at bruge alt for mange penge alle sammen: "Det lyder mega hyggeligt" sagde han og smilede til hende.
"Ja lad os gøre det" sagde han som han havde fået noget at drikke til dem begge og gik så over en bænk der var et stykke væk. han satte sig ned og skruede så låget af sin juice og tog den første tår. "Det ser mega hyggeligt ud hernede" sagde han blot. De havde jo pyntet pænt op og alt muligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2019 20:06:42 GMT
Kiara så på ham lidt pinligt. "Er der ikke en lille butik i Hogsmeade, eller husker jeg helt forkert?" nu blev hun faktisk i tvivl, hvilket var super pinligt, den slags burde hun vide jo som anføre. Uanset ville hun gerne følges med Kyle og så de skulle nøjes med at gå i kandisbaronen, hvilket bestemt også var en god butik!! "Ja, helt sikkert at det nok skal blive hyggeligt, og hvis du er heldig, så kan de være jeg fortæller om mit møde med en quidditchspiller fra et af ligaholdene." Pralede hun lidt. Marietta havde lovet hende at skaffe en aftale. Det var hvert fald hvad Kiara havde hørt. ordene der var kommet fra hendes søster havde vidst været lidt anderledes, men Kiara hørte ofte kun halve ting når det galt begrænsninger.
Hun fulgte med over på bænken og så sig lidt omkring før hun så nikkede. "JA, her er virkelig godt pyntet, det er meget hyggeligt. " Hun rettede lidt på sin fletning. Hendes hår var altid flettet, ellers var det bare ud over det hele. "Hmm går det ellers godt? Nogen vilde planer?" Spurgte hun lidt ind for at snakke om et eller andet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 30, 2019 6:47:03 GMT
Han trak på skuldrende: "Ehm det ved jeg ikke" endte han med at sige, så havde han ihvertfald aldrig besøgt den - men nu ville Kyle da også godt indrømme at han ikke var den elev der havde rendt med rundt i HOgsmead. Han var aldrig rundt på skolen eller oppe af sin seng når han ikke måtte. Han ville jo gerne have en god udtalelse med fra skolen nu hvor han jo havde en drøm om at blive professionel Quidditch spiller, så måtte man jo hellere opfører sig ordenligt.
Han smilede som de sad på bænken en smule væk fra andre mennesker, men stadig hvor de kunne se det hele. "Næh... Det går bedre efter alt det i sommerferien med min far jo... Ja så har jeg bare planer om at få gode karakterer til eksamen i år sådan at jeg stadig har en god chance i fremtiden. Ehm... Tjah. Ikke det vilde... Jeg syntes den nye professor i astrologi virker som et røvhul" remsede han lige op af ting der faldet ham ind. "hvad med dig?" spurgte han og tog hendes hånd igen, han havde jo været nød til at slippe den for at åbne sin græskarjuice, men heldigvis virkede det jo ikke til at hun havde noget i mod at han holde den.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 31, 2019 18:57:20 GMT
Det kunne da være hun faktisk tænkte forkert i forhold til den butik. Måske fordi hun bare gerne ville have en god dag med Kyle og vidste det ville blive det hvis de tilsatte lidt quidditch. Der skulle dog mere til at slå hende ud, så det endte med at hun blot smilede ”Nå men om ikke andet kunne daten da gå til kandisbarone så” den vidste hun da lå i Hogsmeade om ikke andet.
Det var nogle praktiske men lidt upersonlige ting Kyle nævnede som værende dele af hans planer, men Kiara kunne godt forstå ham. Drømmen om at blive quidditchspiller var usikker og det var ofte godt at have noget at falde tilbage på. Hun tænkte lidt om hun selv kunne sige noget meget bedre, og mærkede pludselig hans hånd i sin igen. Hurtigt kiggede hun ned på deres hænder. Det føltes faktisk lidt rart. ”mine planer? Hmm… Altså planen er at Slytherin skal vinde quidditchpokalen og så at jeg skal gøre mig lidt bemærket generelt i quidditchverdenen, og så skal jeg finde en måde at spare sammen til en ny kost” hendes kost var slidt og kunne godt trænge til en udskiftning. Et var som sådan ikke fordi familien ikke havde råd til en ny, men hendes forældre mente hun ville f mere glæde af kosten ved selv at betale.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 31, 2019 19:32:13 GMT
Han grinede let. "Tjoh det kunne den nok godt.. Lad os se på det, hvis du altså vil have lyst til at vi tager en tur igen" sagde han og nussede roligt hendes hånd med sin tommelfinger. Kyle var som sådan ikke genert, men han havde da heller ikke ligefrem så meget erfaring på området. Det eneste han vidste var bare at han syntes Kiara var sød og han ville gerne lære hende endnu bedre at kende, han fik et helt varmt omkring hende, hvilket han vel bare kunne se som et godt tegn. Han havde også tænkt en del på hende i sommeren.
"arh... ved du hvad for en kost du gerne vil have?" spurgte han i en nysgerrig stemme. "Jeg fik en Blue Arrow 2500 af min mor sidste år, den havde jeg ønsket mig i mega lang tid" sagde han, der var efterhånden så mange mærker og modeller på markedet af det ikke var til at følge med. Men en Blue Arrow 2500 var en ganske dyr kost, der da også kunne en masse - men den var da ikke helt i toppen. Så mange penge havde Kyle og hans familie ikke, heller ikke selvom hans mor arbejdede i ministeriet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 31, 2019 20:42:31 GMT
De lød til at nå til enighed, betød det så at de havde en date? Gad vide hvordan det kunne forløbe? Kiara mærkede hvordan det slog knuder i hendes mave, hun havde ikke rigtig været på date før. "Vent... Er det så en date, date?" Det vidste hun virkelig ingenting omkring og hun mærkede hvordan panikken begyndte at røre lidt på sig. Var der ikke noget med, at man så skulle have noget bestemt tøj på, og der var ting, man ikke måtte spise, fordi det fedtede eller endte i skødet eller sådan noget. Puha, det var lige ved at Kiara måtte tage hårde fat i Kyle for ikke at panikke helt. Heldigvis, valgte han så at spørge ind til hvilken kost hun overvejede, det var et nemt emne for hende at snakke om og hun mærkede da også hvordan hun langsomt faldt lidt til ro igen. "Jeg har egentlig altid været ret glad for Nimbus serien, så måske en Nimbus 2050?" Det var den nyeste kost i serien, og den skulle bare ret velegnet til Quidditch havde hun læst sig til. Der var selvfølgelig også mange af de andre, der havde gode kvaliteter, men Nimbus kunne bare et eller andet med koste. "Wauw! en Blue arrow! Hvor er du heldig. Er det den du flyver på nu? Det har jeg slet ikke lagt mærke til" Lød det spændt fra hende. Hun ville mægtig gerne se den tæt på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 1, 2019 9:33:26 GMT
Han smilede. "Altså hvis du har lyst" påpegede han og fattede stadig ikke hvorfor det åbenbart var så vigtigt for piger om det var en date eller bare et møde, men nu valgte han alligevel bare at sige det. Det var jo ikke første gang denne dag hun havde spurgt om noget var en date, så det måtte vel være vigtigt for hende. "Jeg kommer til at være 50 før jeg får råd til en Nimbus kost" sagde han i et smil, de var så absurd dyrer og selvom Kyle da var ganske glad for sin nye Blue Arrow kost, så drømte alle vel lidt om at få fat i en Nimbus en dag.
"Ja... Jeg har ikke fløjet på den så længe, jeg skulle lige træne lidt med den først så vi kunne blive gode venner" sagde han i et grin. Han syntes det var lidt svært at flyve på en kost med så meget fart på. "Men det er godt at have fart på når man er angriber" sagde han, det var mærkeligt at sidde og snakke med hende sådan her, fordi at de jo til skolekampene kæmpede nærmest ansigt itl ansigt. Men det kunne han nu godt skældne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 2, 2019 19:10:07 GMT
En date?! Hun mærkede hvordan hun sikkert blev rød i kinderne mens smilet voksede. "Det.. det tror jeg jeg har." Hvis ikke hun skulle bruge tid på Quidditch, så var Kyle hvert fald en af de ting hun ville bruge tid på. Det var lidt underligt og ikke helt måske som hun havde forestillet sig, men uden tvivl stadig godt. For hende betød en date noget mere. Der skulle man gøre noget ud af sig selv, og det var vel også et tegn på at man muligvis havde følelser for den anden. Hun vidste stadig ikke helt om hun havde følelser for Kyle, men sikkert var det, at hun tænkte anderledes om ham end mange af de andre drenge fra årgangen. De snakkede om Koste og Kiara trak lidt på skuldrene. "Okay ja, den er ikke ligefrem billig, men overvej lidt hvor vildt det ville være! man kunne selvfølgelig opstøve en af de ældre modeller, de er jo sådan set stadig gode, selvom de ikke er de nyeste på marked. En 2020 skulle også være ret hæftig fx." Hun havde sat sig ret godt ind i stoffet omkring koste og var gik virkelig op i at kende modellerne godt.
"Der er nu noget særligt over den første flyvetur på en ny kost. Tiden hvori man skal lære kosten at kende, som en slags parringsdans mellem dig og din kost. Det er fantastisk" Lød det fra hende på kanten til sikkert at lyde bindegal.
|
|
|