Should I tell you?

[Raphael Kovinsky]

Tiltænkt: @molly
Tid/sted: Træ broen, onsdag kl 13
Vejr: Stille regn
Påklædning: Skole uniform

---

Fri time, det var altså bare livet. Så var der tid til at lave lektier, ikke at Raphael var bagud med lektierne eller noget, så han kunne da godt lige slappe lidt af og nyde resten af dagen. Det ville være en virkelig lækker ting hvis han bare havde haft lidt selvskab. Dog befandt han sig alene ude på træbroen som han altid gjorde. Det var et dejligt sted at få tankerne hen på noget andet end skole. Dog for det meste gik hans tanker på hvad det ville sige at være til fyre. Eller at han snart skulle ind i familiens arbejde som varulve jæger. Det var ikke noget han så frem til, og han ville ønske at han ikke skulle den vej. Dog kunne han ikke sige nej til familien, det var bare sådan det måtte være når han en gang gik ud af skolen. Han ville virkelig ønske at han for en gang skyld kunne sige nej så han kunne koncentere sig om det han virkelig ville nemlig at være healer. Tanken om at gå og slå folk ihjel var altså ikke på hans store ønskeliste. Varulve var da også mennesker, de havde også følelser. De kunne da ikke gøre for at de var varulve det var jo ikke deres valg at være det.

Et suk kom frem på hans læber som han stod og kiggede ud på horisonten ud imod søen og lænede sig lidt ud over kanten på træbroen. Han stod lidt og tænkte på Maddox, skide homo, men han var vidst nok lidt selv til fyre. Hvilket var en frygtelig fejl for ham. Han ville ikke være til fyre, han ville være helt normal som han plejede at være. Dog havde mødet med @rolph sat lidt andre tanker i hovedet på ham. Hvorfor skulle en eller anden homo også bare vende op og ned på hans tankegang?!

[Deleted]

Molly måtte nok indrømme at hun var ved at være ret så træt af regn.
Hun kunne slet ikke overskue at tælle hvor mange regnvejrs dage der var om året i Skotland, men det føltes om 300 ud af 365. Især nu hvor at efteråret var på vej og Molly kunne mærke det også påvirkede humøret.
Det var da ikke fordi at hun var sur eller noget i den stil, men hun måtte da indrømme at man følte sig en smule mere deprimeret når det bare regnede hele tiden, og man følte at der ikke rigtigt var nogen ende på det.
Denne dag var hun gået ud i den fritime de havde fået for at trække vejret, og som hun vandrede roligt afsted fik hun et stykke fremme øje på Raphael.

Molly smilede som hun nærmede sig ham: "Hvad fanden, syntes du også det her er den nemmeste måde at gå i bad på?" smilede hun og kiggede kort op i himlen. Så meget regnede det da ikke, men nok til at hun syntes det var lidt små irriterende.
HUn gik over og stilte sig ved siden af ham og bumpede venskabeligt sin overarm ind i hans: "Hvad så, hvordan går det?" spurgte hun som hun spottede at han så en smule øv ud.

[Raphael Kovinsky]

Ikke nok med at Rolph havde rørt noget i ham, men så havde han også lagt an på en læge, det var virkelig dårligt stil, og han kunne aldrig vise sig på Skt Mungos igen. Ikke så længe han var yngre end 18 i hvert fald! Nej det var virkelig dårligt det her. Han burde tage sig lidt sammen og finde ud af hvad han skulle med sit kærligheds liv. For han var da ikke til fyre var han? Nej det kunne han ikke være. Det var bare en eller anden dum irriterende teenage ting ikke andet...
En stemme lød og han kom lidt til sig selv. "Hvad? Bad, jeg skal da ikke i bad.." kom det fra ham og stirrede lidt imod personen der kom gående imod ham. "Ååååh i bad, regnen.. Jeg er med nu" kom det fra ham og rystede lidt på hovedet. Hvad var der nu også galt med regn, det var jo ikke fordi det væltede ned, det var da et fint vejr, eller for dem der kunne lide regn, og han havde altså ikke noget imod det.

Hvordan gik det egentlig med ham? Hvor skulle han vide det fra?! Der skete så meget og der var sket så meget uforstående det sidste stykke tid at han slet ikke kunne finde hoved eller hale i det hele. "Tjo... Det øhm.. Det går da tror jeg nok.." han kunne da ikke sige til hende hvad der var sket med de fyre kunne han? Nej det ville være SÅ forkert af ham! ARGH hvorfor skulle de der homoner også styre ens krop.

[Deleted]

Hun smilede let ved hans forvirring.
"Du mangler bare lidt shampoo" påpegede hun i en rolig stemme som hun smilede med ham. Molly var en meget udadvent pige, og hun var en pige som de fleste kunne lide.
Hun havde da også fjollet lidt rundt med nogen drenge det sidste års tid, og det var nok ikke nødvendigvis fordi at hun var super pæn, men hun var en udadvent, sjov og charmerende pige og det var der mange af fyrene der godt kunne lide.
Dog var hun også bare glad for gode venner som Raphael.

"Er der noget galt?" spurgte hun som han tøvede: "Altså du behøver selvfølgelig ikke fortælle mig det" påpegede hun dog hurtigt. Hun kunne da godt forstå hvis han måske ikke bare ville stå og sige det så tidligt i en samtale.
Dog ville MOlly altid gerne hjælpe hvis hun kunne, Raphael var jo en god fyr og han fortjente bestemt at have det godt, altså det gjorde alle jo naturlgivis - dog måske nogen lidt mere end andre hvis hun selv skulle sige det.

[Raphael Kovinsky]

Shampoo.. Nå ja måske han faktisk skulle prøve det en gang, bare for sjovs skyld, det ville da ikke gøre noget ville det? Okey det ville nok se lidt mærkeligt ud at han stod der nøgen og begyndte at bade i noget regn, med sæbe over det hele. Tanken var egentlig lidt morsom når han sådan rigtigt tænkte over det. Han rystde do lidt på hovedet ved tanken. Godt nok var han underlig og stillede en masse spørgsmål, men SÅ underlig var han da alligevel ikke helt.

"Det er bare..." hvad skulle han sige. Kunne han sige det til hende. Det ville bare være så mærkeligt at sige det til hende. Han var jo ikke engang sikker på noget selv mere. Det var ikke hemmeligt for nogen at han var homofob. Det stod ud af ham hver gang han så en dreng der var homoseksuel, men når det var to piger var det bare lidt frækt alligevel. Så hvad gjorde det at det så var to fyre og hvis han var en af dem? Nej det måtte ikke være sandt, det kunne ikke være sandt. Det ville være så forkert på så mange måder. "Der er bare sket noget her i sommers jeg ikke lige kan finde ud af.." så havde han da ikke sagt for meget. Selvom han egentlig burde tage sig sammen og åbne munden omkring det.

[Deleted]

Molly var altid glad for at være social og snakke med en god ven.
Generelt var Molly en ganske populær pige på skolen, ikke på sådan en snobbet og arrogant måde, men populær fordi at hun altid var smilende og venlig overfor alle mennesker, hun var ikke typen der gik og var sur eller negativ.
"Der er sket noget i sommers?" gentog hun og smilede roligt til ham, der var også sket en del ting for hende denne her sommer, men desværre så havde det ikke været helt så gode ting som hun måske kunne ønske sig.

"Er det noget du har lyst til at snakke om?" spurgte hun en smule ledende.
Nok mest fordi hun tænkte han gerne ville tale om det, nu hvor han selv havde åbnet for samtalen, men hun kunne jo også godt forstå at det nogengange var svært at starte på en samtale hvis det var en smule ømt.
Hendes sommer havde mest været sammen med sin familie, men det havde nu også været en smule dramatisk.

[Raphael Kovinsky]

Hvor skulle han overhovedet starte med denne her samtale?! Han kunne altså ikke bare slynge ud at en fyr havde kysset ham, at han kunne lide det en smule, og at han rent faktisk havde lagt an på en læge på Skt. Mungos! DEt var bare så forkert alt sammen! Nej, nej han måtte tage samtalen stille og roligt hvis han kunne...
"Ja altså.. Ikke sådan noget alvorligt eller noget, det er bare.. Ehm.. Ja jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det..." han var faktisk lidt nervøs for hvad han skulle sige, og han anede ikke engang hvilket ben han skulle stå på.

"Har du nogen sinde oplevet at nogen kyssede dig uden at være forberedt på det?" spurgte han bare for at dreje samtalen lidt ind på det han gerne ville snakke om. Det var jo ikke fordi det var forkert det han ville sige, men han følte det som om alt ting var forkert med ham. Det var virkelig gået galt ved tanken om at skulle være sammen med en fyr, og så var det bare virkelige skræmmende!

[Deleted]

Hun kunne godt mærke at der var et eller andet han gerne ville sige, som han havde en smule svært ved.
"Raphael, du kan altså godt sige det... Ligemeget hvad det er så gør det ingenting" sagde hun og smilede, hun var helt klart støttende og Molly syntes at Ralp var en helt fantastisk fyr, og han skulle da ikke være ked af hvadend han havde lavet i sommeren.
"Hvis det er nogen trøst så har min sommer bare været helt kedelig, vi fandt sgu lige ud af min mor havde bollet udenom da hun var yngre, så min lillebror er kun min halv lillebror" sagde hun helt ærligt.

"Hmm ikke sådan rigtigt, men altså kan da godt forestille mig det?" spurgte hun - sagde hun, lidt undrende.
Hun havde det ganske fint med at snakke med ham, generelt så havde Molly mange venner, men ikke så mange der var helt tætte med hende, og hun så uden tvivl Ralp som en af hendes super tætte venner.

[Raphael Kovinsky]

Han kunne sige hvad han havde på hjertet, men hvorfor skulle det være så svært at få frem på læberne?! Det var ikke fair overhovedet. Han ville så gerne sige det til hende, men det var så skamfuldt at han ikke anede hvad han skulle stille op med sig selv. Hvis han bare havde været lidt mere modig, og faktisk indset at han godt kunne lide fyre en lille smule så havde det hele vel været meget bedre. "Ja.. Jo.. Altså sagen er den at øh..." nej han kunne ikke, det var forkert af ham at tænke i de baner, og hvad ville hans familie ikke sige til hvis han var lidt til fyre? Det ville sikkert bare skabe problemer i sidste ende.
"Av, det var noget af en dårlig nyhed at finde ud af. Det er jeg ked af Molly." kom det oprigtigt fra ham. Det måtte ikke være sjovt for nogen at finde ud af den slags, og det må virkelig gøre ondt sådan dybt inde at finde ud af det.

"Hmm.. Hvad så med at ligge an på en der var meget ældre end en selv? Sådan 15 års forskel eller sådan noget?" han havde allerede sagt for meget, og han fortrød næsten allerede at han havde sagt det, men der var intet at gøre. Han havde selv åbnet munden og der var ikke noget at gøre ved det. Han måtte bare tage det sure med det søde.

[Deleted]

Hun undrede sig lidt over hvad det va han havde at sige som var så svært at komme ud med, men hun havde ikke lyst til at presse ham. Hun afventede ham bare lige nu., hun ville jo gerne være der for ham. Men hun viste godt at man nogengange også godt kunne få det presset lidt igennem.
"Altså en der er ældre? Det ved jeg ikke rigtigt... Det tror jeg ikke jeg tænker så meget over" sagde hun i en rolig stemme og smilede i mod ham, uden at have nogen som helst idé om hvad han snakkede om.

"Raphael hvad er det lige vi snakker om? Har du mødt nogen? Hvem er det?" spurgte hun nysgerrigt og måske en smule begejstret, hun syntes da at det var fantastisk hvis han havde mødt en sød pige.
Og hvis hun var ældre end ham?
Well nu var Molly jo ret åben og ikke særligt dømmende, så hvis bare alle dem der skulle være i forholdet var glade, så betød det vel ikke rigtigt så meget med resten.

[Raphael Kovinsky]

Hvor var det egentlig svært at snakke om dette her og så alle de mærkelige spørgsmål han stillede. Det var helt klart lige til at blive forvirret af, og han var selv forvirret. Faktisk meget forvirret! Han anede jo ikke engang hvad han havde fortaget sig i det stykke tid. Det var for meget for ham, og han ville helst gerne glemme det hele men det kunne han ikke. "Nå..." han bed sig i læben og vidste ikke helt hvad han skulle sige til det, det var nok bare lige ham der var lidt ved siden af sig selv.

"Mig? Nej, nej, det er bare mig der er sket noget med i sommers... Og ikke til det bedre, faktisk har det bare gjort mig mere forvirret." kom det fra ham og kiggede lidt ned i trægulvet. Hvis han nu bare kunne åbne munden og fortælle hvad der var sket for ham, så havde det været meget bedre. "Der var denne her fyr der kyssede mig i sommers..." startede han fastholdte blikket nede i trægulvet. "Og så lagde jeg ret meget an på en af de mandlige healere på Skt. Mungos..." så nu havde han sagt det, og det kunne ikke tages om. Han fumlede lidt med sin trøje med fingrene og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv lige nu. Ville Molly hade ham nu?

[Deleted]

Molly var altid glad for gode venner.
Hun var glad for at tale med ham: "Mere forvirret? Over hvad?" spurgte hun roligt og opfølgende.
Hun anede ikke ret meget om hvad han var til eller hvorfor, Molly var til en hel del forskelligt, hun var ret sikker på at hun selv var biseksuel men hun havde klart været sammen med flest drenge, hun vidste ikke rigtigt hvad hun følte faktisk.
HUn havde aldrig tænkt så langt, hun gik bare med flowet, men det var nok også nemmere når man var en pige.

"Det er da nice... Var han lækker?" spurgte Molly og missede nærmest at hun måske burde være overrasket eller noget i den stil: "men det er da fedt..." sagde hun og smilede til ham: "Er det nogen du vil se igen?" spurgte hun.
Faktisk lidt lettet over hvis det bare var det som han havde været bekymret for. Det var jo ikke noget vildt, der var jo mange folk der var til det samme køn som dem selv, det syntes Molly ikke man skulle skamme sig over.

[Raphael Kovinsky]

Han måtte klø sig i nakken, han var virkelig ikke særlig god til denne her slags snak. Det var alt for meget for ham og han havde mest af alt bare lyst til at vende sig om og gå sin vej, men det kunne han ikke. Nu blev han nød til at fortælle sandheden og indrømme det over for sig selv, eller bare en smule. Han var ikke sikker på hvad der ville komme ud af at han gjorde det, men det fandt han vel nok ud af.

"Nej han var ikke, han var skide irriterende..." når han tænkte på Rolph havde han lyst til at kvæle ham, men det blev nok lidt svært når han ikke engang gik på Hogwarts. Han var jo ikke engang fra England! Så det var egentlig lidt irriterende også. Men det var bestemt ikke en han ville se en gang til. Ikke hvis han kunne blive fri!
Han rystede lidt på hovedet. "Nej aldrig. Er du klar over hvor pinligt det er?! Aldrig i livet om jeg vil sætte mine ben på skt. Mungos igen. Ikke på vilkår om jeg vil se nogle af dem igen, jeg er jo ikke til fyre. Det var bare sådan noget der skete lige pludselig, jeg var slet ikke klar på det..." han var så meget til fyre også, han ville bare ikke indrømme det, sådan noget var svært at indrømme!

[Deleted]

Molly håbede da at han vidste han altid kunne betro sig til hende.
Trods alt så syntes Molly da selv at hun var en god veninde og at hun virkeligt forsøgte at se det gode i alle mennesker: "Skide irriterende? hvorfor fanden kyssede du ham så?" spurgte Molly og kunne ikke rigtigt lade være med at grine.
Ikke fordi at Molly kunne da også godt finde på at kysse lidt med nogen spader engang imellem, men hvis det var nogen hvor hun var ved at udforske sig selv, så ville hun da hellere finde nogen der så godt ud.

"Alle er sgu da til fyrer! har du set på dem Ralph? De ser pisse godt ud" sagde hun i et smil.
han skulle da ikke være pinlig omkring det, selv hvis han var til det hele eller noget i den stil - det var da ikke helt normalt at man kyssede med nogen hvis man ikke bare var en smule nysgerrig i den retning.
Det var da ihvertfald hendes holdning til det: "Men hvad så hvis du også er til fyrer? Det er sgu da lige gyldigt" sagde hun, de levede trods alt i en verden hvor de fleste jo accepterede den slags.

[Raphael Kovinsky]

"Jeg ved det ikke, han gjorde det bare. Det var vildt underligt! Og rigtig irriterende!" kom det fra ham og trak lidt på skuldrende. Hvis han nu vidste præcis hvad det ville sige at den fyr havde kysset ham så ville han være taknemmelig. Men han anede det ikke, han anede ikke hvad det ville sige, og han anede bestemt heller ikke hvorfor den fyr havde gjort det. Det var bare noget han havde gjort og så var den ikke rigtig længere.

Alle var til fyre, sikke noget pjat for han var da ikke til fyre, det var han altså bare ikke. Det var slet ikke normalt at være til fyre når man selv var en fyr. Det var så forkert på så mange områder. Han vringede lidt på næsen og kiggede på hende. "Ja måske... Eller jeg mener nej. Sikke noget pjat!" han var langt ude at skide. Han var så meget til fyre han ville bare ikke indrømme det, måske det var derfor han altid hakkede lidt på Haru Faa. Det var da i hvert fald lidt nemmere ind det var at indrømme noget som egentlig var sandt. "Det er altså ikke lige gyldigt for mig, det er sådan lidt ehm... klamt... og slet ikke rigtigt.." mumlede han mest for sig selv men Molly ville tydeligt kunne høre ham da hun stod så tæt på ham.