Will you be here, or will you walk

[Deleted]

påtænkt @wednesday

Sted: Nær Flourish & Blotts

Tid: 11:49

Vejr: en smule overskyet men ingen regn

Rolph's Outfit med blæser i samme stof som bukserne

Rolph havde fulgt sin mors råd og taget afsted alligevel. Han stod lidt og så sig selv i en rude. Så han for mærkelig ud til folk nu om dage? Han syntes nok han fik mange mærkelige blikke hvilket han godt kunne være foruden. Han havde dog lige lagt håret tilbage så han så rigtig skarp ud, men måske ikke for tiden nu. Han trak roligt sin gamle bedstefars lommeur ud, og tjekkede roligt klokken, skønt hans indre var som tusind små trolde der stormede rundt i hans brystkasse. Det var så slemt så han nogle gange troede at han fik vejrtrækningsproblemer, men hver gang havde der alligevel ikke været noget. Men var det fordi han var nervøs? Men.. Ham? Nervøs? Han plejede aldrig at være nervøs, selv hvis lærerne blev højlydte. Han så sig selv igen i ruden mens han rettede lidt på sine seler, og tjekkede sit lommeur igen. Han sank en dyb klump og bed sig kort i læben før en tanke slog ham. Skulle han have bragt blomster?? Var det noget man gjorde eller ville det bare være mærkeligt? Han anede trods alt ikke meget om dating verdenen, så han var ikke sikker på hvad han overhovedet skulle gøre hvis hun dukkede op. Gav man hånd, sagde man bare hej eller gav man.. et kram? Han drejede rundt og så lidt ned af gaden fra begge sider, før han trådte lidt tilbage og lænede sig lidt op af væggen bag sig. Han lod den ene fod hvile op af væggen imens den anden var strakt helt ud, og hans ryg rørte let murstenene. Han lod kort hånden glide ned af hans strakte ben, og mærkede hans tryllestav i lommen. Han var glad for at han igen havde den med sig, så han ikke skulle stå uden sin stav på et mugglerstræde bare fordi hans mor syntes at stave var en mærkelig ting blandt mugglere, hvilket i forvejen gjorde ham dårlig tilpas, og når de kom for tæt på gav det kvalmende fornemmelser igennem hele kroppen. Men her var der heldigvis ingen muggler, kun troldmænd og hekse, folk som han havde det dejligt fint med. Han tog en dyb vejrtrækning da han så at klokken slog 11:49 præcis på hans lommeur før han lagde det tilbage i hans lomme og lod roligt ligge sig tilbage på muren og hvilede sig lidt, og lod tankerne også få lidt hvile, før det hele ville ske eller ikke.

[Deleted]

Outfit

Dagen før havde været interessant, Wednesday havde ikke regnet med at møde en dreng på stranden, som skulle kunne få hende til at føle som Rolph. Hun havde hadet sig selv for at være stukket af, men hvad kunne hun gøre? Det hele var blevet for meget og hun var med et kommet til at tænke på hvordan familien ville reagere på det hele, det var simpelthen dumt, at det skulle være sådan. Men det var jo netop derfor hun følte sig så pokkers bundet, hun hørte slet ikke til i den familie hun var født i, men kendte ikke andet og forstod ikke hvad hun gjorde forkert, hun vidste bare hun havde gjort noget forkert når det var sket. Ligesom dagen forinden, hvor det først var gået op for hende alt for sent.

Nu måtte hun bare se om deres date eller møde ville fungere. Hun havde løjet for sin familie og blot fortalt dem at hun skulle mødes med nogle venner. De skulle ikke vide noget om Rolph, det var helt sikkert! Som hun kiggede sig selv i spejlet og så de syregrønne øjne kigge tilbage på sig, lagde hun hovedet på skrå, Hvad skulle hun dog gøre med sit hår? Det var altid flettet, ellers var det alt for langt og i vejen hele tiden, det gad hun ikke. Hun endte med en flot opsat fletning, som snoede sig ned over den venstre skuldre. Jo, det så godt ud. Hun smilede ganske hurtigt og forsigtigt til sit spejlbillede. Bare han ikke var sur over at hun var stukket af dagen før. Hun måtte benytte sig af susenetværket og var snart i nærheden af det aftalte mødested, skridtene derhen var usikre og langsomme og som hun nåede tættere på, fik hun også øje på Rolph. Han havde ikke set hende endnu, heldigvis, men det gav hende alligevel lidt et sug i maven og hun kunne ikke lade være mere at smile lidt, over måden han stod på. Det så virkelig godt ud.
Hun skyndte sig hen til ham, uden at løbe, og uden at sige hej eller andet sprang hun direkte ud i samtale. "Har du ventet her længe?"

[Deleted]

Rolph var så småt begyndt at tro at hun ikke ville komme, eller det var han i hvert fald ved at overbevise sig selv om, især da han huskede hvordan hun skyndte sig ret meget væk efter de havde været ude i vandet. Men da han så hørte hendes stemme lyste alt op i ham, som en lampe der blev tændt i mørke. Hans klare blå øjne fik hurtigt øje på hendes smukke grønne øjne som stod meget klart blandt alle de normale hekse og troldmænd. Han måtte synke en stor klump da han så hendes outfit. Og uden han selv kunne styre det åbnede han munden.
"Du ser godt ud." og denne gang med en oprigtig og positiv klang i stemmen, langt mere end da han havde prøvet en af score sætningerne fra sidste gang. Dette kom direkte fra hjertet af ham. Og bedre stil kunne han ikke havde valgt og hendes fletning var rigtig sød. Hvilket han tydeligvis ikke sagde højt men et roligt smil dannede sig på hans læber, og roligt rømmede han sig lidt, med lidt farve på kinderne.
"Nej, og var alligevel tidligt på den." sagde han sandfærdigt og trådte ud fra væggen roligt og lod den ene skulder hænge lidt til siden med hånden i hoften og lod den anden hænge lidt slapt ned af den anden side. Han syntes det var nu rart nok at de nogenlunde var i samme højde, det var mere behageligt at kunne se i hinandens øjne syntes han, uden at skulle få hold i nakken. Men hvad hun egentligt havde planlagt at de skulle her på Diagonalstrædet vidste han ikke. Han havde trods alt ikke været her før, da det også var hans første tur til England overhovedet. Så alt var nyt for ham her, og stilen for alt var også ganske anderledes her, lidt mærkeligt og sjovt nogle steder, men sådan var det vel bare her. 
"Første gang. her." afsluttede han så med hvorfor han egentligt var tidligt på den, og roligt lod sin hånd han havde haft hængende ned af siden, glide gennem hans tilbagelagte hår, da han var altid var lidt nervøs for om det pludselig kom til at stå op eller noget. Han kunne ikke lide hvis der var uorden i det, ved mindre det var selvvalgt at der skulle være uorden i det. Han tænkte dog slet ikke over hvor mærkeligt det må være for alle de andre at se en ret sort lollita lookalike pige, der stod over for en 1800s tallet dreng der godt kunne minde om en farmer dreng, med det meget brune og farveløse tøj han bar. Og med deres meget kantede udtryk i ansigterne og de få ord der kom fra dem, skulle man næsten tro at de begge var lige tossede. Især når der var flere par der gik forbi som flirtede højlydt med hinanden og snakkede så det haglede. Men hele Rolph's koncentration var på Wednesday, og ingen andre, alle andre lyde blev lukket lige så fint væk og pakket ned i en kasse der hed 'i dont care' og pakket fint væk.

[Deleted]

Deres øjne mødtes og for en tid stod Wednesday uden af sige noget og forsøgte blot at indprinte sig de blå øjne, som hun allerede havde savnet så frygteligt fra dagen før. Hun forstod dog ikke hvorfor han stirrede på hende så længe. Sad der mon en græshoppe i håret på hende igen? eller var der noget galt med hendes tøj? Hun så ned af sig selv, nej alt sad da som det skulle. Alligevel rettede hun lidt på den ene handske. Jo det sad fint, derefter fangede hun igen hans blik. "Tak Rolph." Hun var ikke vant til at få komplimenter på den måde, men det gjorde ikke noget når det kom fra Rolph. Hun kunne dog godt mærke hun var lidt mere usikker end hvad hun normalt var, men altså Rolph betød også på en eller anden måde mere for hende. 
Som han fortalte at han var kommet i god tid så hun bare kort på ham, men slog så blikket ned. "Nåh.." Stemmen var lidt overrasket, hun kunne da have skyndt sig, hvis hun vidste at han ventede, men det havde hun ikke anet. Hun så sig lidt til siderne før hun trådte tættere på Rolph og gav ham et hurtigt kindkys. "øhm, men.. hej." Hun var ikke en der fortalte meget om sig selv og slet ikke uden at være blevet spurgt, så derfor lå det hele ofte i måden hun sagde hej på. I dette hej lå bla. at hun var glad for at se ham igen og at det var rart at han var dukket op. Men den slags sagde hun sjældent høj jo. Hun begyndte så roligt at gå. De skulle vel ikke date her på gadehjørnet. "Spiller du quidditch?"

[Deleted]

Hvis Rolph's ansigt ikke havde været rødt før, så steg farven i hvert fald op, lige efter hun havde plantet et stille kys på hans kind, helt uden at han selv var forberedt på det. Han måtte rømme sig lidt imens han prøvede at finde fodfæste igen, rent mentalt.
"ehm. Hej." sagde han tilbage, med de rødeste kinder han længe havde haft, og hvis hans hjerte kunne, havde det hoppet ud af brystet på ham lige, og bare løbet skrigende rundt i fryd. Han skulle lige til at spørge dog, om hvor de kunne tage hen, før hun så begyndte at stille og roligt gå, hvor han hurtigt fulgte trop. Han gik roligt ved siden af hende, imens han hørte hendes spørgsmål. Lidt mærkeligt spørgsmål måske men et spørgsmål.
"Nej." svarede han meget kort og trak lidt op på smilebåndet. 
"Dumpede optagelses prøven" sagde han så og trak på skuldrene lidt imens han roligt gik videre, han tænkte at det nok ikke var så nødvendigt at uddybe med hvordan han faktisk falde af kosten, i samme øjeblik som han lettede fra jorden og derfor slet ikke blev anset for at kunne spille quidditch. Ret pinligt men måske var det også for det bedste, han havde det trods alt bedst med at lave sine lektier til tiden og mere til end at flyve rundt på en kost og slå til bolde. Dog vidste han godt at det blev anset for at være stort at være med på et quidditch hold, og man havde lettere ved at score med det, så havde det nu heller ikke været hans egen ide om at prøve quidditch. 
"Kan du lide quidditch?" spurgte han hende så undrende, og tænkte at det måske var derfor hun spurgte til om han spillede. Måske kunne hun godt lide quidditch spillere? I så fald håbede han ikke at han havde skuffet hende nu hvor han slet ikke spillede. Men han kendte så heller ikke rigtig andre former for sport som var populære i magiker verden som ikke tog tid fra hans lektier. Men nok om det, der var noget andet som prikkede hans hovedskal. 
"Hvad er din favorit farve?" kom det så fra ham, komplet ud af det blå, et spørgsmål han aldrig troede at han havde haft lyst til at spørge nogen, da han ingen andre havde hans interesse. 

[Deleted]

Så ingen quidditch, det var faktisk fin nok for hende. Quidditch var overvurderet og halvdelen, hvis ikke flere, kunne sikkert kun lide den fordi det var noget man skulle for at have noget at snakke om, hun fandt det bare virkelig ikke spor spændende. Der var også alt for mange folk og for meget glæde. Det... var bare for meget. Da han derfor spurgte om kun kunne lide det var svaret ganske kort og ligetil. “Nej”
Så det var altså ikke quidditchbutikken de skulle ind i. Hun måtte finde på noget andet så. Weasleys spøg og skæmt kunne sikkert være hyggeligt, men hun kunne slet ikke overskue alle de mennesker der var derinde. Måske dyreforhandleren? “Kan du lide dyr?” Spurgte hun så prøvende i håb om at ramme plet denne gang. Samtidig havde han stillet et spørgsmål som hun lige måtte vurdere lidt. “Sort og grøn” og ikke bare en hvilken som helst grøn. Gerne sådan en stærk syregrøn en af slagsen. 

[Deleted]

Rolph så på Wednesday da hun sagde nej og løftede et lille øjenbryn men var nu ganske glad for hendes svar. Han var glad for han ikke var den eneste af de 2 som ikke kunne lide quidditch. Så behøvede de heller ikke diskutere om de ville til kampene eller ej. Dog var der altid de gange hvor man blev tvunget med, dem var der ikke noget at gøre noget ved, for ellers kom man sikkert også bare i dårligt lys med lærerne da de alle var lidt fanatiske over quidditch. Han havde godt nok ikke prøvet endnu, men han regnede med det.
Men hans tanker røg straks over på Wednesday igen da hun fortalte ham hendes yndlings farver. Han kunne godt følge hende i hendes farvevalg, mest af alt fordi at han tænkte at den grønne farve nok var for hendes smukke øjne, og den sorte farve for hendes dejlig bløde personlighed. Men han tænkte at han nok ikke skulle stirre på hende for meget, det kunne jo være hun fandt det mærkeligt, især efter deres første møde hvor han nok havde stirret lidt for meget, skønt det havde været svært at lade være med. Roligt lod han blikket glide frem foran sig for også at se hvor han gik. Der var mange hekse og troldmænd længere fremme, så han håbede lidt at de snart skulle ind i en eller anden butik på vejen. Dog blev hans tanker revet væk da hun så spurgte om han kunne lide dyr. Hvilket han da godt kunne, så længe det ikke var levende bjørne, så havde han det fint med alle slags dyr. 
"Det kan jeg godt" svarede han dog blot kort til hendes spørgsmål, imens han roligt gik med hende. Han var dog ikke god til at se på dyremishandling, hvilket fik ham til at meget hurtigt forlade dyrebutikken de havde hjemme i hans eget land. Han håbede derfor at de var en del bedre her i landet til at behandle deres dyr ordentligt, gi dem godt foder og rene bure, og ikke stresse dem til punktet hvor de begyndte at trække deres egne fjer af eller andre ting. Derfor blev han måske en smule nervøs og en smule spændt over hendes spørgsmål, for betød det at de så skulle besøge en dyrebutik? 
"Fugle mest dog" sagde han tilføjede til hendes spørgsmål om han kunne lide dyr, og det var nok af denne ene grund at hans patronus som han havde fået lært, var en grip, en ganske dejlig fugl syntes han som var god til at 'gøre rent' efter andre dyrs nedlæg. Andet ville blot være spild syntes han. Men der var også mange andre fugle som var spændende nok, og mest af alt, så var de frie, kunne flyve hvor de ville, og intet holde dem tilbage ud over dem selv. 

[Deleted]

Som de gik gennem Diagonalstrædet skævede Wednesday til Rolph, der var noget særligt ved ham og hun fik lyst til at vide alt om ham. Det var ikke som det plejede at være, men Rolph var også specielt. Han var anderledes, hvordan vidste hun endnu ikke men anderledes var han. Anderledes på en god måde. Faktisk så generede det hende at han slet ikke kommenterede på hendes yndlings farver, hun ville gerne vide om det var gode farver hun havde nævnt eller om han synes de var grimme, men han var få af ord og hun ville heller ikke rigtig spørge ind, så hun kiggede bare på ham og måtte så prøve at vurdere hans holdning til svaret ud fra hans ansigtsudtryk. Det var dog ikke nemt. Måske var han bare ligeglad med svaret, måske betød det intet, og var blot for lige at tjekke om hun var helt ved siden af. Men det generede hende. Noget hun normalt ikke tillagde stor betydning, men lige nu generede det hende. "Hmm... " Startede hun ud. "Kan du lide det?" Hun måtte simpelthen vide det. usikkerheden var for stor, for vigtig.
Hun første dem videre mod dyrehandlen, hvor hun så trak ham med ind. Hun elskede at gå rundt derinde og kigge på dyrene. Det var hyggeligt og hun følte sig velkommen blandt dyr frem for blandt mennesker. "Hvis du kan lige fugle, så skal vi nok se ugleriet." Foreslog hun så vurderende, mens hun lavede en mental note om at Rolph kunne lide fugle. Det var ret vigtigt for hende at lære ham bedre at kende. 

[Deleted]

Han blev noget overrasket da hun spurgte om hvad han syntes og fik lidt store øjne, han havde aldrig troet at hun ville pludseligt hægte så hårdt på et spørgsmål og være så direkte med det. Han sank en klump og skulle lige til at svare hende, havde faktisk åbnet sin mund lidt før hun pludseligt trak ham ind i en butik de lige var kommet til. Han gav et overrasket hik fra sig da hun trak i ham og han måtte pludseligt bevæge benene lidt hurtigere for at følge med. Han skulle så til at følge op på sit svar da han så rundt i butikken lod hans kæbe ramte næsten gulvet, og denne gang var det ikke blot som en mental tanke, men fysisk hang hans underkæbe. 
"Aldrig har jeg..." startede han før han så på Wednesday med store opspilede øjne. 
"Dyr..." kom det bare ud af ham, og han lignede lidt en som aldrig havde set et eneste levende dyr før, skønt at hans overraskelse var på grund af hvor sunde dyrene så ud, og raske og veltilpasse de så ud. Han måtte rømme sig stort for at komme ud af trancen over synet, og vente nogenlunde tilbage til virkeligheden.
"Grøn.. som slangens smukke skæld, det matcher dine øjne" begyndte han så sin forklaring.
"Sort... som ravnens fjer, mystisk og smuk som natten, matcher din stil" sagde han og rømmede sig lidt, imens han gjorde sit bedste for at komme over chokket, men han kunne ikke lade være med at være rigtig glad over at se synet over de raske dyr. Måske var han alligevel større dyrefan end hvad han selv regnede med? Men det skulle ikke forhindre ham i at give hende hans opmærksomhed! Han så roligt tilbage på dyrene igen, så roligt som han overhovedet kunne skønt han var ved at eksplodere indeni. 
"Det er rart at se en... dyrebutik.. hvor dyrene har det godt" sagde han roligt og trak en ærgeligt og varmt smil frem. Hans øre vrikkede dog kort da hun snakkede om ugleriet, hvor han rømmede sig lidt uskyldigt.
"Det... Uglerie der.. Hvor er ligger det?" spurgte han hende lidt diskret men med en yderst spændt gnist i stemmen. Men lige efter han havde spurgt om det, så kom der en anden tanke op i hovedet på ham hvor han så vendte sit blik på hende igen. 
"Hvad er dit yndlingsdyr?" Spurgte han hende, med en utrolig nysgerrig klang i hans stemmen og håbede lidt at det måske også var der så han kunne se det i fysisk tilstand. Det tænkte han i hvert fald kunne være ganske sjovt at se dyret i fysisk tilstand. 

[Deleted]

Rolph svarede ikke på hendes spørgsmål, eller hvert fald ikke direkte, og så alligevel gjorde han. Hun kunne hvert fald godt lide de uddybende svar han kom med og det lød det også positivt, men hvad hun skulle tage af det vidste hun ikke. Det var egentlig også lidt ligemeget for hende... Eller ikke helt med hun glemte det som hunkiggede på Rolph og så hans reaktion på at være i dyrehandlen. Det virkede jo næsten som om han aldrig havde set en dyrehandel før. "Har I ingen dyr hvor du kommer fra?" spurgte hun så, det kunne ikke passe, men han lignede altså en der aldrig havde set et levende dyr før. Det var virkelig mærkeligt. Hun kommenterede dog ikke ydeligere på det, gik bare rundt i butikken, har var mange dyr, man måtte selvfølgelig ikke kæle med dem, men det var også ganske forståeligt, hvis de blev klappet af alle der gik forbi fik det sikkert stress.
Det var ikke fordi hun reelt troede at de ingen dyr havde, men det lød da lidt mærkelig. Hun måtte dog gå også tænke længe før hun kunne svare på Rolphs næste spørgsmål, for hvad var egentlig hendes yndlings dyr? Det kunne være så meget, men så alligevel. Hun rynkede brynene og så på ham. "Hmm en Hippogrif? Tæller det?"  Hun var faktisk ikke helt sikker, men det var jo et magisk dyr. Ellers ville det nok være et stinkdyr eller noget, men det havde hun ikke lyst til at sige. Hun nåede heller ikke rigtig videre, fordi hun også skulle svare på spørgsmålet om hvor ugleriet lå. "Lidt længere nede ad gaden. Det store tårn på hjørnet i krydset."

[Deleted]

Han blev lidt stille da hun spurgte om de ikke havde nogen dyr hvor han kom fra og pludseligt stoppede han helt op. Hans øjenbryn rynkede lidt sammen imens hans blik blev en blanding af alvorligt og en smule trist. 
"Vi har dyr..." startede han hvor hans øjenbryn trak sig endnu mere sammen.
"Og jeg så da vores forhandler en gang..." gik han videre med før han åndede stille ud.
"De dyr havde det ikke godt.. det tog en måned bare for at få min ugles psyke til at være normal" sagde han og rystede hurtigt på hovedet igen og hans blik gik hen og blev normalt igen, hvor efter han sendte hende et lille varmt smil. Dog blev det endnu større da hun nævnte en Hippogrif.
"En Hippogrif? Det er et stort dyr, stor halv fugl" sagde han med en tydelig snert af overraskelse og glæde over hendes svar, mens han skyndte sig hurtigt helt hen til Wednesday igen.
"Men jo, vinger tjek, flyvning tjek." sagde han og smilede varmt til hende med hans rolige varme smil.
Han så lidt rundt på de forskellige dyr som de gik videre og sørgede for at holde fingrene for sig selv med dyrene, selvom det faktisk godt kunne være lidt svært at holde sig fra at prøve at kæle nogle af dyrene.
Dog havde han endnu mere lyst til at være lidt tættere på Wednesday, måske gå så langt at holde hendes hånd! Men igen, så modig var han ikke når det gjaldt kvinder. Derfor prøvede han at tænke sig til at kunne holde hendes hånd, indtil at han blev træt af at prøve med tankens kraft og endte med at åbne munden. 
"Wendesday, jeg har tænkt på noget.." startede han så igen og sank en klump. Men rynkede så brynene igen og med rank ryg og et seriøst ansigt.
"Må jeg få æren i at holde din hånd" spurgte han så imens han følte at hans hjerte var ved at kværke ham levende, virkelig ubehagelig følelse at have i sig, mens han ventede på svar fra hende. 

[Deleted]

Det overraskede virkelig Wednesday, hvad hun hørte om dyrene hvor Rolph kom fra. Dat var altid trist at høre om dyr der ikke blev behandlet ordentligt. Måske var det fordi hun nogengang lidt selv følge sig som et dyr i bur, der ikke blev behandlet ligegodt. Hun følte sig hvert fald fangen i familien. Den blodsfanatiske mørke familie, som hun var født ind i. Det ville ikke undre hende, hvis en dag hun også fik besked om en eller anden bestemt hun skulle gifte sig med fordi det ville være det bedste og reneste for familien. Hun rystede tanken ud af hovedet og kiggede på Rolph der havde fortalt om sin ugle. "Det var dog skrækkeligt. Hvad hedder den?" Spurgte hun så ind, da hun fandt ud af at han havde en ugle. Selv havde hun en Leguan, som hun holdt meget af. Den var ret cool og den havde den smukkeste grønne farve. "Nogen burde sagsøge dem, hvis ikke de behandler dyrene godt. Ingen fortjener at have det skidt i fangenskab." Det var nok ikke til at mærke for Rolph, men hendes kommentar omhandlede lige så meget sig selv, som dyrene i bur.

Stemningen blev dog lettet lidt, da de snakkede om Hippogriffen. "Det er et smukt og majestætisk dyr. Har du nogensinde fløjet på en?" Selv ville Wednesday virkelig gerne prøve det, men det var ikke noget der bare lige var muligt sådan for en ung pige som hende. desuden krævede det at hun fandt en hippogrif først.
Opmærksomheden blev rettet imod drengen, som han nævnte hendes navn. "Ja?" Lød det spørgende. Bare han nu ikke ville vide hvad der var sket dagen før eller havde mere personlige spørgsmål eller noget. Det gik lige så godt, så hun havde ikke lyst til at ødelægge noget. Spørgsmålet der fulgte overraskede hende dog og hun måtte vurdere det lidt. Så ganske forsigtig smøg hun bare sin ene hånd ind i hans, uden ellers at svare på spørgsmålet, hvert fald ikke med ord.

[Deleted]

Rolph's hoved var ved at eksplodere da Wednesday smøg sin hånd i hans og han lukkede langsomt sine fingre forsigtigt om hendes. Havde det været en tegnefilm havde der kommet røg ud af ørerne på ham og han havde smeltet til en vandpyt, men alt hvad han kunne gøre var at stå der og synke en meget stort klump før han så på hende med sine rolige blå øjne. Et lille smil gled over hans læber, mens han brugte sin anden hånd til at klø sig lidt på kinden.
"Hun hedder Mageretha, syntes det var pænt" sagde han og smilede lidt stolt over hans ugle som han var ganske stolt over hvis han skulle være stolt af noget. Han løftede så også sin finger der havde kløet ham på kinden.
"Og så vidt jeg ved... så lukkede de også et år efter på grund af de beskyldninger." sagde han som en fin lille afslutningen på hans triste fortælling omkring hans fangede ugle, dog hentydningen til hendes eget liv fangede han ikke, mest fordi han ikke havde mødt nogen af hendes familie endnu, så han kendte ikke hendes situation overhovedet. 
Rolph rystede dog på hovedet af Wednesdays spørgsmål om han havde fløjet med en.
"Ikke endnu, men det kunne være sjovt at prøve" svarede han roligt og med et varmt smil på læberne, imens han trykkede hendes hånd blidt.
"Håber i hvert fald at chancen forekommer på et tidspunkt" sagde han med et lille håb i stemmen, dog vidste han også at det ikke var muligt der hvor de var lige nu, eller det regnede han i hvert fald ikke. For Hippogriffer kunne jo ikke flyve rundt i byen, det skulle vel helst være ud i det fri ved skove og bjergområder.
Hans øjne blev dog lidt undrende da han så en dyr han ikke havde set før, hverken i bøgerne eller i levende live, enden fordi han ikke havde nået til den endnu men den så virkelig pæn ud!
"Hvad er... det for en" kom det så fra ham imens han pegede med sin frie hånd over på et mindre bur med en meget smuk fugl i, der dog så ud til at have et glubsk udtryk i ansigtet, men stadigvæk, det var ret tiltalende. Dog syntes han at den var ganske stille af en fugl at være, var det med vilje eller var den defekt eller noget? Det virkede lidt underligt i hans tankegang. 

Le Bird

[Deleted]

Wednesday trak kortvarrigt på smilebåndet, da han fortalte, hvad hans ugle hed. Det var ikke lige et sådan navn hun havde forventet han ville give uglen, men hun kunne egentlig godt lide det. Det virkede kærligt på en måde og det var næsten så man kunne mærke hvordan han holdt af fuglen. 
Men hvis fuglen havde fået en hård start på livet, så var det måske også lidt voldsomt med et eller andet vildt drabeligt navn. Uanset kunne Wednesday lide det. "Det må jeg huske, hvis jeg en dag møder hende." Hvad der underforstået lå i de ord, det måtte Rolph selv regne ud. Måske opfangede han slet ikke at der var en skjult hentydning i det, men så vidste hun jo nok også bare at det kunne ville blive denne her ene dag. Det var virkelig også dumt at begynde at få følelser for en dreng som boede SÅ langt væk. Hvorfor kunne hun ikke bare vælge en på Hogwarts, hvis det endelig skulle være?! "Godt... Dyr fortjener at have det mindst lige så godt som mennesker." slog hun så fast. Heldigvis havde hun aldrig selv oplevet dyrmishandling, men hun kunne godt tænke sig til hvor slemt de kunne have det, når hun tænkte på hvordan hun selv nogengange havde det.
Hun gik og kiggede lidt på både hylderne og og dyr, mens hun stadig lyttede til hans ord. Det kunne være spændende at flyve på en hippogrif engang. Hun kunne jo flyve over og besøge ham så, men... Det ville nok blive lidt svært ikke at blive set. "Hvor tror du man finde dem henne? Hippogriferne?" Hun havde kun set dem i zoo og så ellers læst om dem i bøger. Så faktisk var det ikke meget hun kendte til dem. Som hun kiggede lidt spørgende på Rolph fik hun øje på den lilla fugl han netop var på vej hen til. Hurtigt og med et fast tag trak hun ham tilbage, så han ikke kom for tæt på. "Nej Rolph, du må ikke..." Mere nåede hun ikke at få sagt, for i og med at hun selv var blevet overrasket, havde hun fået hevet så hårdt i ham, at han næsten kom væltende imod hende og strejfede hendes læber med sine egne. Wednesday blev knaldrød i hovedet og slap Rolph med det samme. Var det et kys? Talte det som et kys? "Undskyld! DEt bare... Den fugl er farlig."

[Deleted]

Fuglen var virkelig pæn, og det fik ham til at begynde at bevæge sig mod den. Lidt som han tænkte at hun sikkert gik med, blev han overrasket da hun ikke gjorde, men hvad der kom endnu mere bag på ham var hvor stærk hun faktisk var og hvor hurtigt hun fik hevet ham tilbage fra fuglen der ellers så så fredfyldt ud. Han var slet ikke forberedt og han var alt for afslappet i sin krop til at stå imod hende da hun så hev ham tilbage og hans ben tumlede lidt, som han kom tilbage mod hende og pludseligt mærkede han hvordan et elektrisk chok gled igennem ham og hans øjne blev større end hvad de nogensinde havde været. Han fik rettet sig op hurtigt og havde en hånd på sine læber imens hans hoved også blev knald rødt. Havde det de havde lige gjort... været et kys!? Deres læber havde trods alt mødtes... og de havde godt nok været trykket godt mod hinanden før de hurtigt blev adskilt igen. Han kunne mærke hvordan hjertet næsten klemte sig ud af halsen på ham selv. Og hvordan skulle han svare på det her? Hvordan skulle han reagere over for hende med det her!? Han havde aldrig kysset nogen på den måde!!! Han havde faktisk aldrig troet at han skulle kysse nogen på den måde, han havde tænkt at det var noget man kun gjorde hvis man skulle giftes.. Men nu havde de lige gjort det.. 
"J..j..Tak" Kom det fra ham hvor han tydeligvis var tabt for ord. Hun havde tydeligvis overrasket ham mere end hvad han havde været bare nogenlunde forberedt. Men selvfølgelig var han taknemmelig over for hvad hun havde gjort over for ham, hvis fuglen havde været så farlig, var han ganske taknemmelig over for hende. Men hvordan kom de dog videre herfra!? De havde trods alt lige kysset!?!? Det var tydeligt at han havde det lidt svært med at håndtere at de lige havde kysset. Han trådte stille tættere på Wednesday.
"Det.. var mit første.. kys.." sagde han stille og ganske lavt, og han havde øjnene knebet en smule sammen, som om han surmulede lidt, men pludselig lænede han sig helt ind mod hende og denne gang plantede sine læber ordentligt mod hendes, ikke et snuble kys, ikke strejfende læber, men den ægte vare. Han slap dog roligt kysset igen før han trak et stort smil over læberne.
"Så håber du kan tage ansvar for det" sagde han, faktisk med en ganske drillende og udfordrende tone i hans ellers så rolige og passive stemme. Han havde besluttet sig, hun skulle ikke slippe så let med blot et strejfe kys, og de skulle ikke blot være bekendte.. Han ville gøre sit yderste for at hun blev hans. Hun havde trods alt taget hans første kys, så han følte at det så var ham der skulle tage det næste skridt. Han trådte lidt bagud og så rundt med de blå øjne, imens han prøvede at få kinderne til at miste farve, for lige nu var de knaldrøde. Det havde de egentligt været siden at de havde strejfet læber første gang, men lige nu var de knald hamrende røde og han kunne sikkert havde gået for et jorbær. Han så et lille skilt ved en gang, før han vendte øjnene på Wednesday.
"Lyst til at se på Reptiler?" Spurgte han hende så roligt og kunne mærke hvordan hans røde kinder stille blussede ned, som han prøvede at tænke på noget andet end hendes voldsomt bløde læber, han lige havde rørt med sine egne. Også fordi at folk gik ikke så langt fra dem og der så ikke ud til at være nogen i reptil gangen, hvilket han ikke helt forstod for reptiler kunne også være rigtig seje.