Nice to see you

[Deleted]

Gwendoline Granger-Weasley

Kl. 18.30
Storm's lejlighed

Det var en Lørdag aften og Storm havde inviteret Gwen på middag.
Det var noget tid siden han havde set hende, men han vidste jo også godt at hun havde meget at se til nu hvor hun var startet på Hogwarts. Han var ganske god til at lave mad, faktisk rigtig god.
Det var en af de ting han gik meget op i og han havde derfor denne aften lavet en super fin kalkun ret med nogen kartofler, grønsager og en god sovs. Han havde lært at lave mad igennem årene, og når man nu boede alene, så fik han ikke lavet helt så god mad som han måske gerne ville. Det var bare lidt sjovere når der kom gæster.

Storm havde det fint, sådan var det altid med ham når man spurgte ham hvordan tingene gik, det var altid bare "fint". Han var bare en meget ydmyg fyr der levede sit liv ganske stille og roligt.
Han ønskede sig bare at tingene gik lidt af gangen, og hans arbejde var der hvor han brugte absolut mest tid. Han var ikke altid så god til at være social, han var meget akavet og var mest tryg omkring folk han kendte, derudover var han heller ikke særlig moden af sin alder - ja han havde mange kritik punkter til sig selv.
Derfor glædede han sig også bare til at bruge aftenen i godt selskab, med en han kendte.

[Gwendoline Granger-Weasley]

OUTFIT

Det var ikke unormalt, hverken for venner- og veninderne eller endda familien, at de blev droppet til fordele for Storm Potter. Selvfølgelig havde Gwen reageret lige med det vons da hun havde modtaget hans ugle, og sendt en tilbage, med et stort fedt Ja stående øverst i brevet om at hun hjertens gerne ville komme forbi og spise aftensmad med vennen, tutoren - ja alt det der de nu var..
Storm var bare ikke som alle de andre, han opførte sig aldrig helt som den voksne, men han var heller ikke den helt umodne type som så mange andre af hendes medstuderende var. Alt i alt, faldt det hele godt i Gwens smag, men nu havde deres venskab også varet en del år, selvom man normalvis ikke hørte om en 17-årig og 29-årig der var venner.

Hun pustede lydløst ud, rankede ryggen og rettede lidt på de to forreste røde lokker, hvorefter hun bankede på døren til hans hjem. Det var vel ikke helt løgn at hun havde gjort lidt mere ud af sig selv end det sædvanlige, og med den egentlige overbevisning om at det KUN var fordi at det var længe siden de havde set hinanden. Utålmodigheden gled dog hurtigt over rødtoppen og før nogen kunne nå at besvare hendes banken, tog hun fat i dørhåndtaget og trak ned og åbnede derefter langsomt døren op. ,,Halløj", lød det i en glad hilsen, hvorefter hun først tittede ind på hovedet og derefter bevægede sig indenfor, ind i gangen og der fik lukket døren bag sig.

[Deleted]

Storm var ikke ekspert i at have venner eller tætte venskaber.
Derfor nød han virkeligt at kredse om de folk han allerede kendte, og nu hvor Storm jo var en ganske barnlig fyr på mange områder, så havde han det også fint med at have tætte bekendskaber der var yngre end ham.
Som det bankede på, var Storm hurtigt på benene nu hvor han stod lænet op af køkkenbordet og gik ud til døren for at åbne, maden var næsten færdig sig han glædede sig til bare at trække vejre tog slappe af.

Han smilede som hun hilste og han lod sine arme falde omkring hende i et kram: "Hvor ser du godt ud Gwen! Glad og smilende" sagde han i en varm stemme.
Storm havde altid været den lidt sære i familie, heldigvis elskede hans familie ham jo alligevel. Han levede da også et godt liv, selvom han måske levede en smule anderledes end de fleste: "Jeg håber du er sulten for jeg er kommet til at lave alt for meget mad" sagde han og smilede som han lukkede døren efter hende.
Storm var nærmest altid i godt humør, og der skulle en del til før at han blev sur eller negativ.

[Gwendoline Granger-Weasley]

Gwen var hurtig til selv at slå armene om Storm og nyde krammet der ellers var hurtigt ovre. ,,Og i lige måde!", lød det muntert. ,, - det er alt for længe siden", nåede hun at tilføje, inden krammet blev afsluttet. Derefter klædte hun sig af, jakken blev hængt op og skoene skubbet af, efterladt i gangen, hvorimod skuldertasken forblev hængende.

,,Gør du ikke altid det?" Lød det lettere drillende, som hun fulgte efter ham og ud i køkkenet. Ikke spor tøvende bevægede den rødhårede unge heks sig over til komfuret og tog sig den frihed af løfte låget af gryden og tog en dyb indånding. ,,Mmh Storm, det dufter fantastisk!" Sagde hun og mærkede langsomt hvordan mundvandet tog over. Hun elskede hans mad. Faktisk så var hun ret sikker på, at hvis hun boede sammen med ham, så ville hun ikke kunne holde den slanke linje, så det var måske meget godt. ,,Hvor længe går der før at vi kan spise?" Spurgte hun nysgerrigt, alt imens hun bevægede sig væk fra komfuret og hen til køkkenbordet og der hoppede op for at sidde på bordpladen. Stole var overvurderet.

[Deleted]

Han smilede ved hendes ord og lod hende komme indenfor.
Storm gik meget op i at holde en tæt kontakt til venner, familie og veninder. Man kunne jo roligt sige at Gwen nærmest var familie, hans familie og hendes familie var jo kommet sammen i årevis og han kendte jo nærmest hele den generation af Weasley familien.
"Jo lidt... Men der er jo ikke nogen her i huset der skal sulte" sagde han og smilede itl hende, desuden så elskede han jo virkeligt at lave mad: "Det var godt, det er noget kalkun... Der går nok et kvarter cirka" sagde han.

"Hvordan går det på skolen? Er du ved at være klar til at være færdig?" spurgte han hende.
Egentligt havde Storm været glad for at gå på Hogwarts, men hans teenage år havde været hårde og frustrerende for ham, så det var med blandede følelser at han tænkte tilbage på tiden på Hogwarts og årene efter.
Heldigvis var det jo endt ganske godt ud, i dag havde han det jo godt og han havde styr på sig selv. Var glad for sine venner og sin familie, og havde et arbejde han virkeligt nød.

[Gwendoline Granger-Weasley]

Gwen følte sig hjemme, det var hurtigt at fornemme, som hun havde været lynhurtig til at sætte sig til rette på køkkenbordet. Ved hans ord grinede hun svagt og nikkede ligeledes; Storm havde fuldkommen ret, ingen skulle sulte, i hvert fald ikke på hans vagt. ,,Et kvarter endnu? Ih, gad vide om vi overlever?" Sagde hun drillende og så samtidigt ned af sig selv, som havde hun en samtale kørende med maven.

Fokusset røg dog hurtigt op og tilbage på Storm som han begyndte chitchatten. ,,Åh du ved, det går sådan som det nu går, når man har rødt hår og har Weasley i sit efternavn", svarede hun med et skævt smil. Hun klagede dog ikke, faktisk så var det slet ikke så slemt igen - det kunne være værre. Gwen klarede sig godt i skolen og havde gode og tætte venner, der altid stod ved hendes side - og ligeglad med hendes arv. Og ingen, mugglerfødt, halvblods eller endda fuldblods, kunne undgå at blive hakket lidt på. ,,Men altså.. Jeg glæder mig til at blive færdig. Komme ud og se verden", afslørede hun roligt. Gwen havde som sådan ingen specifik plan, ingen planer om hvad der skulle ske efter Hogwarts. Måske et sabbat år, hvor hun rejste ud i verden og deltog i frivillige aktiviteter? Det måtte tiden vise.. ,,Men! Hvad med dig? Sker der noget spændende i dit liv?"

[Deleted]

han smilede til hende.
Selvom Storm havde et job hvor han var meget social, så var han ikke nødvendigvis altid super god til det. Han kunne hurtigt blive meget genert og lidt akavet omkring andre mennesker når han ikke kendte dem.
Heldigvis var hans arbejde ganske nemt, han var passioneret omkring sin familie historie og han syntes da derfor også at hans arbejde var lidt af en gave, der var det pludseligt tilladt at nørde en smule.

"Jeg gør men er ikke sikker på med dig!" sagde han i et grin, han var glad for at bruge tid sammen med Gwen, hun var altid så positiv.
"Ja... Det kan jeg godt forstå, ved du hvad du vil efter Hogwarts?" spurgte han, det var jo det evige store spørgsmål, det havde han jo også fået en del dengang han havde været i en alder: "Hmm det går ganske godt, jeg arbejder bare en masse... Newton flytter snart tilbage til London" sagde han i et smil, Newton var hans bror som havde boet i USA en del år for at arbejde. Ham og Storm havde det ganske fint sammen, selvom de var meget forskellige.
Men Storm glædede sig nu alligevel til han kom hjem.

[Gwendoline Granger-Weasley]

,,I så fald, hvis det skulle ske, så skal du gøre alt i din magt for at redde mig!” Lød det fra den rødhårede, med et stort smil og drillende glimt i øjnene. Jo, Gwen var blevet ældre, ældre og interesseret i så meget mere end bare bøger, tøj og sminke. Storm var som en bror - eller var han? Måske havde hun altid crushet lidt på ham, og hans nørdede personlighed, igennem årenes forløb. Men... det betød jo ikke nødvendigvis at der nogensinde skulle gøres noget ved det. Hun havde da både læst og hørt om andre piger der havde oplevet det samme, og om hvordan deres første crush havde været begyndelsen til et nyt kapitel i ens liv.

Som spørgsmålet faldt på hendes overvejelser til efter Hogwarts, bed hun sig overvejende i den røde underlæbe. ,,Mmh tjo, altså, nej. - nej jeg er ikke sikker, for at være ærlig”, indrømmede hun så og sendte ham et skævt smil, næsten bange for hvad han havde at sige. Hun ville jo ikke skuffe ham. ,,Jeg har overvejet et sabbatår, hvor jeg rejser ud og laver noget frivilligt arbejde. Og så kan det måske hjælpe mig videre til noget andet”, forklarede hun, kombineret med et lille skuldertræk.
,,- og hvor dejligt! Og fedt med Newton! Det er længe siden jeg har set og hørt noget fra ham. Er der en bestemt grund til at han flytter tilbage?” Nysgerrigt tiltede Gwen hovedet en anelse på skrå. Storm havde nu alligevel altid været hendes favorit, hvis hun skulle være ærlig.

[Deleted]

Han smilede.
Storm var en lidt akavet person. Hans familie pressede ham også meget for om han ikke snart skulle have børn og en kone, han havde ikke rigtigt lige fået fortalt nogen at han faktisk var aseksuel og 0% interesseret i den slags. Altså jo en stor del af ham ville da gerne have et forhold, men han vidste godt at der nok ikke var mange mennesker der gad være i et forhold med en der kun gad kysse og holde i hånd.
Storm var bare speciel, det vidste han godt - det havde han vidst lige siden at han blev mobbet på Hogwarts.

"Det kan jeg godt forstå, jeg vidste heller ikke rigtigt hvad jeg ville" sagde han, Storm var endt med at gå på det magiske universitet og studerer historie, og nu var han ansat på Potter Museet hvilket var ganske nemt han kendte jo godt sin familie historie.
"Det er da fedt" sagde han: "Hmm nej jeg tror bare han sluttede opgaven derover... Planen er vidst at han flytter ind her i en måneds tid indtil han har fået en lejlighed, så det bliver cool nok" sagde Storm.
Storm havde altid stået lidt i skyggen af sin bror der slet ikke var lige så mærkelig og akaveet, også selvom de jo var tvillinger: "Men nu må vi se når han kommer hjem" sagde han: "Nåh jeg tror maden er færdig" sagde han og gik ud i mod køkkenet for at hente den.

[Gwendoline Granger-Weasley]

Der gled nærmest en lille lettelse over Gwen da Storm sagde som han gjorde. Hun vidste godt at der var mange andre unge der stod, eller havde stået, i lignende situation, og var på bar bund om hvad der skulle ske efter Hogwarts. Det var heller ikke fordi at hendes allernærmeste havde givet til udtryk for at de forventede at hun vidste hvad hun ville, men … der lå vel altid et lille pres på. Der var så mange muligheder og det var måske der ''problemet'' var, Gwen ville egentligt bare gerne det hele, skønt hun vidste at det ikke var muligt.

,, Åh ja, selvfølgelig, arbejdet.." Sagde hun og trak på smilebåndet. ,,Men! Det bliver da sikkert hyggeligt nok. Så får du en midlertidigt roommate. Måske jeg kommer forbi og hilser på ham..", det første blev sagt i en munter tone, hvorimod det sidste blev sagt halvt mumlende. Sådan var det vel, når man havde en ''favorit'' Potter. Newton og Gwen havde bare aldrig rigtigt haft så meget tilfælles, men måske blev det anderledes, nu hvor Gwen også var blevet ældre.
Smilet voksede sig dog lynhurtigt større igen. ,,Åhh fantastisk!" Sagde hun og fulgte trop, som var hun en glad lille blomsterpige. ,,Hvis du nogensinde overvejer at skifte karrierer, så hold mig lige opdateret; så ansætter jeg dig som min private kok", skød hun ud drillende og placerede sig så ellers op af væggen, så hun ikke gik i vejen for Storm.

[Deleted]

Storm smilede: "Det kan du helt sikkert, det bliver helt mærkeligt at have ham hjemme igen" sagde Storm, for selvom ham og Newton var tvillinger så var de virkeligt forskellige og de havde oftest svært ved at blive enige om tingene.
De havde mange gode stunder, men nogengange - så gik bølgerne også en smule højt, men sådan var jo nok når man var søskende: "Uha kok, det tror jeg altså desværre ikke er et talent jeg har, selvom jeg godt kan lide at lave mad" sagde han i et smil.

Storm var en Hufflepuff, Newton var en Gryffindor. Storm var en nørd der elskede bøger, mad og historie, imens Newton var en mand der elskede action, udendørs liv og gang i den. Derfor var det jo nok ikke så mærkeligt at de to nogengange stødte ind i hinanden.
"HVad med skolen, du har ikke fundet dig en sød kæreste endnu?" spurgte han, bare fordi at han ikke var interesseret i at finde nogen (som ingen rigtigt vidste) så betød det jo ikke at andre ikke kunne være det.
Desuden var det ikke fordi at Storm altid var helt uinteresseret, det sagde ham bare ikke rigtigt så meget.

[Gwendoline Granger-Weasley]

Dét kunne den rødhårede alligevel let forestille sig. Storm boede selv, og havde gjort det siden… altid? Selvom Gwen ikke kendte Newton, så vidste hun dog med sikkerhed at den kommende roommate ville kaste Storm ud i nogle situationer hvor han ville forlade sine tryghedszoner. Muligvis var de brødre, ja enæggede tvillinger, men det betød ikke at de var enige om alt - sådan havde hun det jo også selv med hendes egne søskende. De tanker fik hende helt til betragte Potteren med et mindre skævt smil. Bare han klarerede den.
,,Ej, hvad mener du? Jeg kender ingen - INGEN siger jeg dig, der er lige så god til at lave mad som dig Storm!", komplimenterede hun i et lille grin.

Stadigvæk stående op langs væggen, slog Gwen blikket en anelse overraskelse over på Storm som hans spørgsmål lød. Heldigvis, stod han med ryggen til, stadigvæk i fuld gang med at øse mad op på tallerkenerne, lagde han heller ikke mærke til hendes reaktion. Hun holde vejret, helt ubevidst og mærkede samtidigt den lille varme stige til hovedet. Sød kæreste? Nej, ikke endnu… men hun havde jo altid haft en godt øje til Storm siden hun var omkring… 11, og det var også derfor hun reagerede som hun gjorde. ,,Emh… Nej, der er - der er ingen endnu", svarede hun, temmelig hurtigt. ,,Men! Det gider du da heller ikke at høre om… Dumme teenagerproblemer", var hun hurtig til at tilføje og derefter skubbe sig væk fra væggen og placere sig henne ved siden af ham. ,,Er der noget jeg kan hjælpe med?" Forsøgte hun istedet, i håbet om at de kunne hoppe pænt videre over det emne.

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at grine af hendes kompliment.
"Det er pænt af dig" sagde han i et smil, Storm havde altid syntes at hun var sød, nok fordi at hun var en relativt roligt pige eller sådan... Det vidste han ikke, han syntes nok bare at hun mindede meget om ham især nu hvor hun var blevet ældre og de havde flere ting at snakke om.
"Jeg syntes også det er hyggeligt at lave mad, men det er nu ikke fordi jeg drømmer om kokkelivet eller noget i den stil" sagde han i et smil.

Han grinede let.
"Dumme teenage problemer? Hallo det er faktisk kun 6 år siden jeg selv var teenager... og inde i hovedet er jeg nok stadig 12" sagde han og prikkede sig selv i siden af hovedet, han følte sig ihvertfald ikke altid så gammel som han så ud.
"hvis du bare vil tage noget at drikke derinde, så er det fint" sagde han og nikkede i mod det kolde rum i hans lejlighed, han troede ikke på køleskabe, elektronik og alt sådan noget, så han levede meget i ægte magiker stil.
Selv gik han med fad og gryde ind i stuen og satte det på bordet.

[Gwendoline Granger-Weasley]

Et eller andet sted kunne Gwen sagtens også godt forstå Storm: bare fordi man var god til noget, så betød det jo ikke at man skulle gøre det til ens levevej. Selv nød hun, i korte træk, at lave mad, men Gwen følte hverken at hun havde tiden eller lysten til at stå 24/7 i et køkken. Det måtte godt smage godt, og se godt ud, men det skulle gå hurtigt - hun var alt for utålmodig til det andet.

,,Ej Storm", grinede hun - ,,det var jo ikke ment på den måde", forsatte hun i den drillende tone, nu hvor han pustede sig op og tydeligt lod den barnlige side træde i kraft. Men det gav nu fint mening. De følelser og tanker en ung heks - eller troldmand - gik igennem i den alder, det virkede ikke altid som om at Storm havde været i den fase, så 12 år var måske ikke så galt igen. Hun håbede jo også forsat at de bare fint kunne hoppe pænt videre over emnet, og det var måske også derfor hun valgte ikke at gå i dybden, men i stedet gik hen til det kolde rum for at hente drikkevare. Forsøgte Storm at stikke ind til det igen, kunne hun nok næppe undgå det mere, men et sidste forsøg skadede vel ikke.
,,Uhh, hvidvin" Sagde hun, mest for sig selv, hvorefter hun greb ud efter flasken, og så ellers en kande med vand. Derefter vandrede Gwen ud af køkkenet og ind i stuen, ind til Storm, som havde gjort det hele klar imens. ,,Kan vi ikke åbne den her?" Spurgte hun, sukkersødt, som hun viste ham flasken.

[Deleted]

Han smilede.
"Altså jeg føler mig stadig som en på 15 hvis det er nogen trøst, har det lidt som om jeg aldrig bliver ældre" sagde han og sukkede som han lod en hånd glide igennem sit brune hår, han vidste ikke rigtigt hvordan han skulle forklare det.
Hen vidste jo godt at han var intelligent og han vidste jo godt at det ikke var fordi han var super umoden eller noget i den stil, men på andre punkter følte han bare heller ikke at han var en mand i 20'erne. Han drømte ikke om børn eller om noget vildt liv, han drømte ikke om hus, have og kone.
Han drømte bare om et godt arbejde og et roligt liv.

"HVidvin? Sig mig er du sikker på det er Gwen der er på besøg?" spurgte han og grinede let.
Han syntes hun var skøn, og de havde jo et godt venskab. Men en del af Storm havde helt klart svært ved at forstå at hun var ved at være ældre og ved at være helt voksen: "Jeg kan bare slet ikke forstå at du nærmest er lige så gammel som mig, du indhenter mig jo!" sagde han i et smil.
Han satte altid stor pris på hendes selskab.