Once we were kids

[Andrew Thomas]

Tidspunkt: 28/09-1056 kl 00:45
Vejr: Vindstille, en smule støvregn
Deltager: @natacha
Outfit: i.pinimg.com/originals/46/32/5e/46325e54e0dc68ad8a7b8087b28af145.jpg

Det var festens højdepunkt. Aftenen havde været så absolut fantastisk og havde Andrew ikke havde komplet beruset, totalt fuld og rundt på gulvet, så ville han sagtens kunne mærke trætheden i hele kroppen efter at have danset næsten nonstop med Natacha, siden de havde drukket deres første drink. Og alle de drinks de havde fået havde været betalt af ham, efter megen insisteren. Han var og blev en gentleman, og det var jo også ham, der havde inviteret Natacha med så kort udkald på det hele. Hun havde dog sagt ja og så havde de mødtes på denne ikke helt så store natklub. Og festen var begyndt. Og nu var den i gang med at lakke mod sin ende, for Andrew var blæst. Så fuld at hans balance var begyndt at fejle, hvor han ellers plejede at være i fuld kontrol over sig selv. Den sidste dans havde de haft for godt og vel 15 minutter siden og efter det var der kommet flere drinks på bordet, som Andrew havde indtaget de fleste af for Natachas skyld. Han forstod godt at hun ikke ønskede at være lige så fuld og han havde i forvejen svært ved at stoppe når han først var gået i gang, hvilket var hele grunden til at han ikke drak alkohol i hverdagen.

Nu sad de så her, ved bordet, Andrew holdt fast i bordkanten for at holde balancen og grinede af en sjov historie Natacha lige havde fortalt. "Åh gud, kan du huske.. Ham der.. Adrian? Han nægtede at stoppe med at lægge an på dig midt i vores eksamen og til sidst væltede han af sin stol i forsøget," Andrew begyndte kun at grine mere over hvad han huskede ud af det blå. Adrian var en af de andre elever på Hogwarts, en fyr fra Slytherin-kollegiet, der af en eller anden grund havde valgt at falde pladask for Natacha på det år. Det til trods for at de var fra polariserende kollegier. Det var næsten synd for drengen at han havde gjort så opmærksom på sig selv under sin eksamen, at han måtte følges ud og tage sin eksamen alene i stedet. Men Andrews latter var ikke en hånende slags. Derimod bare et grin over hvor sjovt det havde set ud generelt.

[Deleted]

Outfit

Det havde overrasket Nat en hel del, da hun nærmest ud af det blå var blevet inviteret med til fest af selveste Andy. Hun havde ikke hørt fra ham i evigheder. Var han egentlig ikke også ude og rejse? Men nej, det kunne han jo ikke være, når hun nu var inviteret med til fest. Først havde Nat dog været lidt afvisende overfor ideen, hun havde trods alt lille Melody at passe og egentlig ville hun nødigt kræve af @oliver, at han skulle bruge sin weekend fra skolen på at passe børn, dog var det lidt en særaftale at han i første omgang kunne få lov til det, fordi hun stod med tingene lidt selv og de kun var de to. Det have @alecander hjulpet med at få arrangeret. Det var hun nu meget taknemmelig for, skønt hun da der blev snakket om det havde været lidt imod det. Men det kun fordi hun ikke ville være til besvær. 

Oliver var heldigvis kommet og havde været nødt til at skubbe lidt på for at få hende afsted. Det havde nu også været hyggeligt nok. Det var rart at snakke med Andy igen og Nat havde da også hurtigt slået sig lidt løs, dog ikke bær så meget som Andy virkede til det. Hun havde bedt om alkoholfrie drinks det meste af tiden, eftersom hun var nødt til også at tænke på at hun skulle kunne fodre Melody den kommende dag. De havde danset så Nat var blevet helt øm i benene, og satte derfor pris på at de lige nu sad og snakkede. Hun kom dog til at grine da Andy begyndte at hive frem i gamle minder. "Han gjorde da et godt forsøg, bare synd ejg havde øje på en anden dengang." Grinede hun så lidt med.

[Andrew Thomas]

Det kom som lidt af en overraskelse at Natacha havde haft øjne for nogen på Hogwarts samme tid som Adrian var kommet til at falde ned af sin stol i et forsøg på at gøre kur til hende. Det havde han ikke lige hørt om, men nu var de jo heller ikke fra samme kollegie og lige som alle de andre Ravenclaws så havde Andrew været ret fokuseret på eksamenerne, bare af en anden grund: Hans mangel på evnen til at koncentrere sig i længere tid. Det var også derfor han havde lagt mærke til Adrian-episoden.

"Virkelig? Hvem? Giv mig de juicy detaljer, Nat," Andrew lænede sig ind over bordet, som et nysgerrigt lille barn. Han var lige ved selv at vælte af stolen af det, som Adrian også havde gjort det, men på mirakuløst vis forblev han siddende på kanten af stolen, afventende detaljerne. Det var altid spændende at høre om sådan noget som det her!

[Deleted]

Nat rystede lidt på hovedet af vennen. Han havde ikke ændret sig det mindste i de år de havde været adskilt, måske hun hvis han var blevet en endnu større festabe, det så lidt sådan ud. Festabe og rygtesmeder, men det her var så gamle rygter, at det ikke kunne ændre på meget alligevel. "Ham den mørkhåret fra Slytherin. Pete du ved." Der havde gået mange rygter dengang om Nat og Pete og hun havde benægtet dem alle i skolen. Sandheden var at de faktisk havde datet, men det var så slut, som de var færdige på Hogwarts, det havde været en skoleflirt og intet dybere, hvert fald ikke for ham, men egentlig var det også ligegyldigt, for det var ikke langt til herefter, at Nat havde fundet manden i sit liv, ham hun senere havde fået et barn med, men det ville hun ikke nævne nu. "Men nok om mig Drew, hvad med dig? Single er du vel stadig, har du nogen i kikkerten?"

[Andrew Thomas]

Andrew kunne godt genkende hvem det var ved navn og kollegie. Pete havde da virket fin nok, men Andrew vidste ikke helt hvordan han havde været som person. Han havde ikke talt med mange af dem fra Slytherin, for de talte sjældent med elever fra andre kollegier til at begynde med. Andrew var lidt af et særtilfælde på Hogwarts, sådan helt generelt, fordi han havde talt rigtig meget med folk fra alle kollegier, så længe de også var åbne for kontakt. Og det havde Slytherin'erne ikke rigtig været. "Oh right, den Pete," snøvlede han, efterfulgt af et lille hik. "Yup, han var ret mørkhåret," Andrews smil var stort, for han kunne jo kun være glad på Nats vejne.

"Lige så single som den dag jeg blev født!" udbrød han entusiastisk ved Natachas spørgsmål ind til hans liv. "Jeg tror jeg har glemt at pakke den der kikkert ud, Nat? Jeg har bare arbejdet og arbejdet, jeg har slet ikke haft udkig nogen steder," endnu en gang var Andrew ved at skvatte ned af sin stol. "Men jeg burde.. Burde jeg ikk'? Jeg er ved at blive skide gammel!"

[Deleted]

Nat holdt øje med Andrew og måtte flere gange lige give ham et lille puff i skulderen, så han ikke væltede ned i skødet på hende. Nok var Andrew en af hendes bedste venner og en hun holdt meget af, men hun forstod simpelthen ikke det liv han levede. Hvordan kunne han grine af det hele på den måde? Men så knækkede filmen også. Og det var her det stod klart for Natacha at Andrew vidst havde fået nok for denne aften. "Lad os snakke om det i morgen Drew." Hun lod det ikke være op til diskussion, men lagde bare en hånd på hans skuldre og transfererede dem begge hjem til hendes lejlighed over butikken. Andrew kunne måske sove i Olivers seng, og så kunne Oliver sove inde hos Natacha.
Hun kunne hvert fald ikke lade Andrew være alene lige nu og hun savnede at snakke med sin ven fra skolen, ikke en fuld kopi. "Her DRew, lad os få dig i seng"

[Andrew Thomas]

Andrew kiggede forvirret op på Natacha idet hun mente at nu skulle de først snakke om det i morgen. Hvorfor først i morgen? De snakkede jo nu? Han forstod det slet ikke, så han gjorde heller intet idet hun lagde sine hænder på hans skuldre og de poppede væk fra baren, ind i en lejlighed han ikke kendte. Det gjorde ham vildt rundtosset! Han snublede let hvor han stod, rystede let på hovedet i et forsøg på at se ordentlig klart, men det fungerede bare ikke rigtig. "Seng? Nu? Men jeg er ikke træt," alligevel indvilgede han i at lade sig blive ledt ind på det værelse, han skulle sove i, for han havde ryggrad som en regnorm i den her fulde tilstand. På en eller anden mirakuløs måde blev både sko, jakke og overtøj taget af så han til sidst kun var iført sine bukser og endte han også i sengen, hvordan vidste han ikke helt. "Jamen... Jamen så godnat..?" fik ham mumlet, lettere forvirret. Der gik ikke mere end et par sekunder før han sov fast i den fulde tilstand, som han nu engang var i.

---- Dagen efter -----

Han vågnede ved lyden af babylyde. Babylyde? Hovedet var ømt og Andrew følte sig tung i kroppen og tør i halsen, men han havde altid været rimelig god til at håndtere tømmermænd. For det meste krævede det ikke nogle toiletbesøg, men han havde alt for ofte hovedpine det mest af dagen derpå, lige som i dag, hvor han satte sig op, det krøllede hår på hans hoved var ét stort kludderværk, så han kørte en hånd gennem det, bare for at fixe det en lille bitte smule, da babylydene kunne høres igen og han rejste sig fra sengen for at gå ud i stuen hvor Natacha sad med en baby. En baby! Andrew lyste helt op ved synet og kunne ikke lade være med at smile, trods den massive hovedpine.
"Godmorgen.. Såh, hvordan kom vi overhovedet hjem i går?" spurgte han, lettere forvirret. Hans stemme var ret morgenhæs, hvilket han rynkede let på næsen over, alt i mens han fik øjenkontakt med barnet der så ud til at synes hans ansigtsudtryk var sjovt, for baby'en begyndte i hvert fald at grine sit lille babygrin.

[Deleted]

Natacha rystede lidt på hovedet af ham, dog med et smil på læben for ikke at virke alt for forældreagtig. "Ja Drew, vi skal hjem nu. Du kan sove hos mig i nat. Du skal nok bare forvente at blive vækket af Melody i morgen tidlig, men jeg skal nok have kaffe klar til dig også." Hun smilede lidt og tog så ved ham, før hun på magisk vis fik dem begge hjem i seng. Hjemme takkede hun Oliver for at have passet Melody og sørgede så for at putte alle der ikke sov.

----

Der duftede godt af blomster og kaffe i lejligheden og der stod allerede en kop dampende kaffe lidt væk fra Natacha, som sad med Melody i armene. Det var rent vane at stille kaffekoppen lidt væk, man vidste aldrig helt hvad Melody kunne finde på at tage fat i. Begge kiggede imod døren som de hørte Drews stemme, så snart Melody fik øje på ham, blev hun helt ustyrlig at sidde med. "Mel... Melody sig stille for pokker. Det bare Drew." Hun smilede igen til sin gamle ven. "Hej. Har du sovet godt? Jeg sørgede for at få os hjem i går. Kaffe?" Hun havde rejst sig inden han overhovedet nåede at svare og med datteren på hoften gik hun ud i køkkenet for at hente en kop til ham også, som hun snart var tilbage med. "Oliver er lige sået, så det er bare os to... tre. Mener jeg" hun kiggede på Melody som tydeligvis var den tredje og fandt en lydløs rangle, som MElody straks proppede i munden.

[Andrew Thomas]

Andrew grinede let over hvor ustyrlig babyen blev. Det var et hjerteligt grin, for han fandt virkelig babyer kære. Han blev stående lidt, som han ikke kunne lade være med at række tunge af den lille, med et sjovt ansigtsudtryk, men til sidst begyndte Natacha at tysse på hende og Andrew stoppede hvad han havde gang i, så han ikke forstyrrede for meget. Melody var et sødt navn til hende og Andrew endte også med at gå langsomt hen for at sætte sig i sofaen, samtidig med at Nat spurgte om han ville have kaffe. KAFFE. Det bedste nogensinde, oven på en vild bytur!
"Kaffe.." han nåede slet ikke videre i sin sætning før Natacha var på vej ud i køkkenet. I stedet hævede han sin stemme en lille smule så hun stadig kunne høre hvad han sagde.
"Jeg siger aldrig nej til kaffe," erklærede han med et lille smil for sig selv. Han lænede sig tilbage i sofaen og lukkede sine øjne i et forsøg på at mildne sin hovedpine lidt, men den var der stadig da Nat kom tilbage og duften af kaffe blev mere stærk som koppen blev rakt frem til ham.

Med det samme Natacha satte sig ned, tog Andrew en stor tår af sin kaffekop uden at bemærke at kaffen stadig var ret varm, før han stillede den fra sig og lænede sig frem mod Melody, stikkende en pegefinger frem mod hende. Melody kiggede nysgerrigt og tog fat om hans finger, hvilket bare fik Andrew til at smile skævt. "Jeg gik ud som et lys. Jeg tror vist jeg sov ret godt. Jeg drak vist lidt for meget i går, gjorde jeg ikke?" han skævede op mod Natacha med undskyldende øjne før hans fokus igen var på den søde lille baby.

[Deleted]

Taget i betragtning hvad kl de var kommet hjem i går (hvis Andrew da overhovedet havde nogen ide om det) og hvor tidligt Melody var vågnet, ville nogen nok mener, at det var utroligt hvordan Natacha allerede farrede omkring og passede børn og vartede gæster op, men nogen måtte jo sørge for at der blev serveret både kaffe og mad. Desuden holdt hun sig gerne igang for ikke at tænke for meget. Det var hendes værn imod sorg og triste tanker, det havde de været siden hun havde mistet sine forældre for omkring 5 år siden. "Det ved jeg. bare slap af. Morgenmaden er klar lige om lidt."  Lød det fra hende, som hun nu kom gående med en flaske til Melody. Flasken blev rystet igennem før den sultne datter lukkede læberne omkring tuden på den og meget bestemt lagde den ene hånd på flasken. "Jeg tænkte det ville være godt for dig med æg og bacon. Salt er godt efter en tur i byen." Hun var ikke sikker på om det var gået op for ham endnu at hun langt fra havde drukket så meget som han. men hun ville jo ikke kunne klare dagen, hvis hun havde tømmermænd, og der var ingen til at varte hende op. Nej, den tid var forbi for hende så længe Melody ikke var ældre. 
"Du drak en del ja, men... du havde vel brug for det?" Det havde lidt lyt sådan hvert fald. 

[Andrew Thomas]

Da det gik op for Andrew at Natacha ikke blot havde lavet kaffe, men at der også var morgenmad i gang derude i køkkenet, gjorde han store øjne. Hvordan i alverden havde hans lugtesans ikke opfanget det? Det måtte være tømmermændene. Han følte også at hans næse var en smule stoppet i det, men det var nu engang ret normalt for Andrew når han havde tømmermænd.
"Åh, virkelig? Tak, Nat," han sendte hende et smil mens hun gav flasken til lille Melody og han kunne ikke lade være med også at smile over babyen der drak med stor iver. Hun måtte være lige så sulten, som han var tømmermandsramt!

Æg og bacon var hans go-to morgenmad efter byture. Med mindre han formåede at slæbe sig af sted efter en burger i byen, men det var ærligt talt ret sjældent. Så igen var det nærmest lige så sjældent at han fik taget sig sammen til at lave æg og bacon selv. For det meste lå han i sengen til langt op af dagen og spiste først når det var aftensmadstid. Rigtig dårlig løsning. Han nikkede i enighed. "Well.. Du kender mig, én flaske er aldrig nok når jeg først begynder.. Må jeg holde hende?" han vidste godt at det var lidt af en ting at spørge om, men hvis man kendte ham godt nok ville man også vide, at han var overraskende god med babyer.

[Deleted]

Natacha måtte vurdere spørgsmålet lidt, som Andrew spurgte til om han måtte holde Melody. Hun vidste jo godt, at han var en god mand og at han aldrig ville gøre hendes datter noget, men havde havde også bare været fuld for få timer siden. Hun ville helst ikke lade sin datter være hos en der lugtede for meget af værtshus, men så igen det var Andrew og hun vidste hvor glad han var for børn. 
Natacha kiggede på pigen og flasken, der snart var tom og smilede så til hende. "Hva siger du Mel? Vil du over til onkel Drew lidt?" Spørgsmålet blev besvaret med en bøvs fra pigen, hvilket fik Natacha til at smile lidt for sig selv, før hun så over på Andrew. Hun vidste ikke hvor mange babyer han havde været i nærheden af, men han var altid forsigtig det vidste hun da... Når ikke lige de var i byen. "Bare pas på hende. og for din egen skyld, så hold hende lidt i ro, når hun lige har spist, ellers så kommer det bare op igen." Det var nok helt sikkert ikke hvad Andrew havde brug for efter en tur i byen, tænkte NAtacha. Hun greb en stofble og kastede den over til ham, før hun stillede flasken væk og gik over til sin ven for at lade ham holde hendes dyrebareste skabning. Hun smilede lidt til dem begge og blev hos dem, for at sikre sig at alt nu var i orden. Det så det heldigvis ud til at være. 

[Andrew Thomas]

Andrews smil bredte sig over den lille bøvs, Melody besvarede Natachas spørgsmål med. En ganske charmerende baby, af hvad han kunne se og høre på det hele, men det var nu ikke noget stort problem for ham. Han havde ikke været omkring super mange babyer, men han forstod stadig godt hvordan man både holdte dem og tog sig af dem. Det havde han nu alligevel lært i sine yngre dage. Som Natacha kom hen til ham med barnet og nævnte at det nok var bedst at han holdt hende stille, nu hvor hun lige havde spist, nikkede han indforstået og tog imod hende, holdende babyen forsigtigt i sine arme. Han kiggede ned på Melody og skabte øjenkontakt. Hun gloede op på ham, som udforskede hun hans nye ansigt og han smilede til hende, hvilket kun fik hende til at smile lettere forvirret og søvnigt til gengæld.
"Årh, hvor er hun sød altså," erlærede Andrew efter at have vugget hende meget blidt. Hun så grundigt forspist og søvnig ud.

[Deleted]

Natacha smilede som hun så sin barndomsven med sit kæreste eje. Det var rart at have ham i livet igen og hun håbede ikke han stak af fra hende igen. Lige nu overvejede hun dog om Melody også kunne have en eller anden form for effekt på Drew, som kunne give ham lidt ro. Det var hvert fald godt at se ham smile. 
Nat rettede lidt på sit hår og hældte mere kaffe op. "Tak. Hun er en lille guldklump. Uden hende er jeg ikke sikker på jeg ville kunne klare mig." Lød det ærligt fra hende. Det var yderst få hun var så ærlige omkring.

[Andrew Thomas]

Andrew kunne ikke lade være med at kilde Melody let på maven. Det fik hende til at pludre lidt mere, men det var heldigvis ikke nok til at hun rykkede alt for meget på sig. Tænk, at sidde med sådan et næsten helt nystartet liv i armene. Der var intet der kunne måle sig med det, så Andrew forstod udmærket hvorfor Nat var så glad for sit barn. Havde han haft sit eget, ville han nok have haft det akkurat lige sådan. "Du er en sej kvinde, Nat. Du ville klare dig, det er jeg sikker på," Andrew kiggede oprigtigt på sin veninde med et smil der viste hvor stolt han var over at hun var kommet så langt i livet.