Et venligt sammenstød

[Deleted]

Høstfesten i Hogsmeade

Sep. 2056 omkring kl. 20

Léonie Alessandra Ainsworth

---

Sommeren var ved at være slut og oktober måned nærmede sig med hastige skridt. Spike havde aldrig været det helt store vintermenneske, skønt han forsøgte at se det gode ved alle årstider. 
Denne aften var han iført et par mørke bukser og en lys skjorte, han havde en sort frakke på, hvor hænderne var begravet dybt i lommerne. Han havde været ude og nyde festlighederne med søsteren Nikki Elicia Adams, men hun skulle videre, sandsynligvis være sammen med Samuel Roden, og Spike var endt med at trisse lidt rundt alene og kigge på de forskellige boder. 
Det var dage som i dag at han måske godt lidt kunne mærke savnet efter en kvinde i sit liv. Tanken om at kontakte Leonie havde strejfet ham, men hans professionalisme havde stoppet ham. Hvad ville hun ikke tænke hvis han sendte hende en ugle og inviterede hende ud? Især nu hvor det var knap et halvt år siden de havde set hinanden til den ene frokostaftale. Det havde dog været hyggeligt, og selvom han havde en forventning om at hun nok var langt videre i sit liv, så havde han ikke helt kunne slippe tanken hende.
Spike drejede mod De Tre Koste for at komme lidt i læ for den kølige aftenvind. Han trådte indenfor, men hans jakke blev grebet af dørhåndtaget, i hans forsøg på at komme fri, bladet med overraskelsen over at hænge fast in the first place, tog han et par skridt baglæns og gik derpå direkte ind i en som pludselig stod bag ham. 

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Det var sjældent at Léonie tilbragte tid i Hogsmeade. Yderst sjældent faktisk, som hun ellers både arbejdede og hoved i London. Denne aften, var det dog netop også arbejde, der havde trukket hende til den lille magiker-landsby og efter at have været ude og gå lidt og nyde det gode vejr, havde hun nu netop sat kursen imod De Tre Koste, hvor hun havde lejet et værelse. Liv, syntes der dog alligevel at være masser af i den lille landsby, nu hvor der tilmed var høstfest og for sig selv, havde hun da også gået og kigget lidt på de mange boder. Hun havde nydt det. - Bare at strejfe en smule omkring. Ikke være forpligtet af andre, om end hun til tider også kunne føle sig lidt ensom. De slanke hænder var stukket i lommerne, som Léonie næsten lydløst bevægede sig op imod døren til De Tre Koste og med håret slået ud over den sorte frakke, syntes hun næsten at matche efteråret, der var på vej med sine orange og lidt røde blade. Håret var nemlig blevet farvet i et forsøg på at prøve noget nyt og lidt mere spændende og således følte hun sig ærligtalt også lidt mere interessant. ”Ugh…!” Et lille forskrækket støn forlod hende, som manden foran hende ikke syntes at lykkedes træde ind af døren og i stedet vaklede direkte bagud i hende. Hvad der helt foregik, nåede hun ikke at opfange, men uden megen tøven, gled hænderne op af lommerne, for at søge hans overarm i et forsøg på at holde sig oppe og ikke snuble. De lyse øjne søgte forundret hans ansigt, som hun næsten skulle til at bide af ham om han ikke kunne se sig for, men i stedet hævede de mørke bryn sig, som hun lidt overrasket stod og betragtede en attraktiv og ikke mindst bekendt healer, som hun syntes at have spist frokost med nogle måneder tidligere. Læberne trak op i et lettere charmerende smil og som hun stod der, lettere kluntet og tilbagelænet, for fortsat ikke at falde, kunne hun ikke hjælpe det, men blive lidt glad. ”Jamen dog…Du er da ikke så lidt ivrig efter at slå benene væk under mig, huh..?”

[Deleted]

Alting skete så hurtig at han ikke helt nåede at opfange situationen før det var for sent. Kvinden han var stødt ind i lod til at miste balancen og med den frie arm strukket let frem i en mærkværdig og ikke særlig brugbar vinkel for at gribe ud efter hende, mærkede han hende tage fat og dermed redde sig selv fra at falde. Hans blik var stadigvæk rette mod døren, hvor han omsider fik viklet sig fri. "Dét må De virkelig undskylde, jeg hang fa.." han havde vendt sig imod hende som han snakkede, men sætningen blev aldrig færdiggjort som skæbnen ville det, at det var hende af alle kvinder han løb ind i.
Munden var gledet let op i forbløffelse og det var som om at hele verden stod komplet stille i et par lange sekunder, hvor han lige forsøgte at finde ud af om det virkelig var hende, eller om han var blevet småskør. Hendes hår var ikke den samme nøddebrune farve det havde været sidste gang de havde set hinanden, i stedet havde det en mere rødlig nuance der stod i nærmest perfekt kontrast til hendes røde læber som var det næste der fangede hans opmærksomhed.
En smule hovedrystende over sig selv fik han endelig selvkontrollen tilbage, som lyden af hendes stemme trak ham lidt ud af den tranceligende tilstand. "Léonie?" Udbrød han, og nu voksede smilet for alvor frem. "Hvad pokker, jeg havde godt nok ikke forvente at rende ind i dig her. Bogstavelig talt." Han trådt helt indenfor og gav hende dermed også plads til at rette sig op igen. Hendes flirtende bemærkning, var ikke gået uhørt hen og mundvigen havde trukker sig yderligere opad i den forbindelse. .

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Det var en tydeligt glad Léonie der rankede sig, som hun mødte et par velkendte øjne. Overraskelsen afspejlede sig tydeligt i hendes mimik på trods af den lette flirten og ganske let, lod hun mundvigene trække op i et smil. For et splitsekund, måtte hun sande, at hun nær havde glemt healerens navn, men i løbet af få sekunder, var det atter kommet til hende som et lynnedslag fra himlen. Lidt forsigtigt rettede hun på en af de rødlige lokker, som hun trådte et skridt baglæns, da han åbnede døren, men hun fulgte ham så derefter roligt ind i den lille krostue. ”Åh…Nej, jeg er her faktisk også bare i professionelt ærinde..” Forklarede hun, som hun lav sig til at åbne de øverste knapper i den sorte jakke, så snart hun var trådt indenfor og varmen næsten truede med at slå hende omkuld. De slanke fingre løsnede tørklædet en smule og stille og roligt, fumlede hun så ellers med at komme ud af overtøjet. ”Jeg havde et par mindre forseelser at tage mig af i den mere….skumle del af landsbyen her.” Kommenterede hun, som hun sendte ham et venligt smil. ”Men tak for sidst…Det var pænt af dig at give.” Konstaterede hun, før hun nikkede lidt imod baren. ”Kan jeg byde på en ingefærsøl?”

[Deleted]

Han gengældte hendes smil, selvom det havde været ret akavet, var det nu ikke den værste person at støde ind i. ”Uhada, en hemmelig mission?” Han havde et drilsk glimt i øjet. Spike trak lidt på skuldrene og kiggede ud mod den festglade gade. ”Er der overhovedet nogen ”skumle” steder af Hogsmeade på denne tid af året?” Igen var dette mere et retorisk spørgsmål, stemningen var bare så høj og varm, det var svært at forstille sig at nogen ville ødelægge den hygge. På den anden side havde han hørt om en episode med en unge pige der havde fået smidt blod i hovedet, eller noget i den stil. Grotesk.
Han gik selv i gang med at løsne overtøjet og se sig om efter et ledigt bord. ”Og det var da så lidt,” han smilede til hende og kastede sin tynde jakke over armen. ”Tjo, tak som byder, men må du gerne drikke i tjenesten?” Han sendte hende et løftet bryn, ”jeg skal jo helst ikke få dig i problemer.” Hvis hans selv drak alhohol i arbejdstiden ville han blive fyret, men måske hun havde fået fri. Med den frie hånd mod hendes len, guidede han hende forsigtigt op mod baren.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

”Mhmm…Det kan du vel godt kalde det, hvis du vil.” Léonie sendte Spike et lille muntert smil, som de stod der overfor hinanden. Hun stoppede tørklædet ned i jakkeærmet på jakken, som hun havde fået overtøjet af og glad for at se healeren igen, lod hun sig villigt guide op i baren, hvor hun tog plads. Jakken blev hængt hen over en af stolenes ryglæn og med krydsede ben, satte hun sig så eller på barstolen. ”Well…Det er vel som man tolker det? Teknisk set er jeg vel ude af tjeneste, når først jeg har ordnet dagens arbejde?” Forsøgte hun drilagtigt, før hun fiskede et par sølvsegl op af bukselommen og lagde dem på bardisken efter at have bedt om to ingefærsøl. ”Desuden…Så tager jeg gerne den risiko, når det er i selskab med en charmerende mand som dig selv.”

[Deleted]

Han gengældte det lille smil og bed sig kort i underlæben som de snoede sig imellem folket og op til baren. Han slog sig ned på pladsen ved hendes side og hvilede albuerne imod barens blankpolerede mahognioverflade. De brune øjne blev atter lagt på hende og smilet voksede sig større sammen med nysgerrigheden i blikket. ”Det lyder spændende.” Kommenterede han.
Der blev trukket let på skuldrene ved hendes anmodning, ”det har jeg nok ikke nok viden omkring til at kunne afgøre, jeg ved bare at jeg ville blive fyret for det.” Sagde han roligt. Det kunne jo godt være at reglerne var anderledes for hende når hun var ”ude i felten”.
Hans blik fangede de blinkende sølvsegl og han lod en hånd falde over dem som han skubbede dem tilbage imod hende og selv fiskede sin tegnebog frem, ”nej nej, denne her er på min regning, jeg slog dig trods alt næsten omkuld.” Han blinkede til hende og betalte med sine egne penge som de bestilte ingefærøl blev stillet foran dem.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie lænede sig ganske let op af bardiskens mahognioverfalde, som hun sad og betragtede Spike. Hun bed sig en smule eftertænksomt i underlæben, som han insisterede på at give go for en stund, overvejede hun selv at blive principfast, idet hun trods alt, var den der havde inviteret. Hun endte dog atter med at trække sine egne sølvsegl tilbage, som hun ikke ønskede at såre mandens stolthed med en diskussion og hun nikkede så ellers bare en smule, som hun samlede de to mønter op og derefter lod dem dumpe ned i lommen på jakken, som hang henover barstolen. Hun fugtede læberne en smule, som hun sad og betragtede ham, mens han fandt sine egne penge frem og ganske let, lå hovedet på skrå som hun følte sig lettere betaget af hans fremtræden og person. Dét, om end Léonie sjældent så sig selv falde for fyre i ’good-guy-kategorien’ som Spike umiddelbart ved første møde, syntes at falde under. Øjnene gled kritisk ned over ham, idet hun tog sig selv i at tjekke ham ud og ganske let, konstaterede hun så; ”Du ser godt ud – Har du været ude og nyde høstfesten?”

[Deleted]

Det var ikke helt gået op for ham at hun studerede ham. Ikke lige i første omgang i hvert fald. Som Leonie anslog var han nok mere en good-guy end en bac-boy. Han havde sin søster boende hos sig, var healer, betalte altid sine regninger til tiden og var i langt de fleste tilfælde en gentleman.
Det betød dog ikke at han ikke kunne træffe dumme beslutninger sommetider og han var nok temmeligoverbeskyttende og jaloux anlagt når alt kom til alt, et par sider af sig selv han ikke var så vild med hvis han skulle være ærlig.
Efter at have betalt opfangede han de blå øjne der hvilede på ham. Han drejede hovedet og så på hende, et lidt drenget smil gled over hans læber og han skulle lige til at spørge hende om hun kunne lide hvad hun så, men hun kom ham i forkøbet. “Jamen tak,“ han skød et bryn i vejret og morede sig lidt over hendes ord. “Ja, jeg har været lidt rundt og kigge sammen med min søster, men hun dumpede mig for kæresten,“ han sukkede dramatisk og smilede så igen, “Hvad med dig? Har du fået set lidt skønt du har været på arbejde?“ Spurgte han ind og lod så albuerne glide hen over den mørke overflade som han lænede sig så lidt tættere imod hende, de mørke øjne gled over hende som hun havde gjort ved ham før, “og du ser nu heller ikke værst ud,“ drillede han mildt og blinkede til hende hvorefter han rettede sig en smule op igen.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie tog imod de to ingefærsøl, som bartenderen skubbede dem op på disken til hende. Hun skubbede ganske let den ene over til Spike og smilende, rykkede hun så ellers sin stol en smule tættere på ham, imens han fortalte om turen ude med søsteren. Hun nikkede forstående af hans ord og eftertænksomt, trak hun en smule på skuldrene af hans spørgsmål, før hun atter lagde hovedet på skrå. ”Set og set….Mennesker og forbrydere ja…Høstfesten…- Ikke så meget.” Erklærede hun, før hun nippede lidt til sin øl og derefter rettede på ærmet af sin bluse ved den skulder han nogle måneder tidligere havde ordnet. ”Jeg er trods alt nødt til at holde fokus, når det gælder…Næste gang kunne jeg jo risikere at hele armen ryger.” Erklærede hun drilagtigt, før hun stille rakte ud for at fjerne en fnuller fra hans skjorte. Som hun fjernede den, lod hun prøvende et par fingre stryge ham ganske kort, men flirtende ned over brystkasse. – Blot for lige at teste ham af og få en føling for, hvor grænsen ville gå. – Nu var det trods alt ikke, fordi han havde afvist hendes tilnærmelser, so far. ”…Du virkede overrasket, da du så mig.” Erklærede hun så. ”- Er det det røde hår? Eller havde du blot fortrængt mig og vores tidligere stævnemøde?” Spurgte hun så nysgerrigt, men med en tydelig drillende undertone.

[Deleted]

Han tog imod øllen som hun skubbede den tættere på og smilede så til hende. ”Tja sådan er det jo gerne, jeg hørte også at en pige fik smidt blod i hovedet tidligere,” han skar en grimasse for at vise sin afsky ved den tanke. Endnu et bredt smil som hans blik flyttede sig til hendes arm og derefter tilbage til de blå øjne. ”Holde fokus og så sidder du her og snakker med mig,” han blinkede til hende. Ikke at han havde noget imod det, men han fandt det lidt sjovt.
Spike fulgte hendes bevægelse, som hånden kom nærmere, selv havde han ikke bemærket den fnuller der havde siddet på hans skjorte, men som de slanke fingre løb ned over hans brystkasse takkede han den i sit stille sind for at have været der og dermed givet hende en undskyldning for at røre ved ham.
Fokusset blev atter flyttet tilbage som hun atter snakkede, han sendte hende et skævt smil, ”fortrængt? Hvordan skulle jeg kunne fortrænge tanken om dig?” Sendte han den tilbage. Han var måske lidt rusten til alt det flirteri, men det betød ikke at han ikke ville give det et skud. ”Men ja, jeg blev da lidt overrasket, jeg havde ikke forventet at se dig her.” Forklarede han sig og lænede sig så lidt længere frem mod hende, i en glidende bevægelse. ”Men jeg er nu glad for at jeg gjorde. Det er godt at se dig igen.” Erkendte han sandfærdigt og lod så blikket falde til hendes skulder. ”Hvordan går det ellers med skulderen? Husker du at træne den?” Han sendte hende et varmt, drilagtigt blik.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie skar en mindre grimasse ved Spikes fortælling om den uheldige pige. Hun var tydeligvis langt fra imponeret, som skarnstreger sås oftere og stille nippede hun til sin ingefærsøl, før hun nikkede ”Ja, det er desværre noget der ses af og til.” Hun fugtede læberne ganske let, men bevidst med tungen, som Spike sendte lidt flirten tilbage i hendes retning. – Dette, som hun følte sig både glad og smigret over at han rent faktisk virkede oprigtig i sine ord og sin glæde over at se hende. Hun vrikkede lidt med skulderen, som hun virrede en smule med hovedet og stille lod hun så ellers en hånd glide igennem de røde lokker. ”Træne og træne…Det kan jeg vist ikke vove og påstå.” Klukkede hun, før hun lod sine blå øjne fængsle sig i hans, som de nu sad ganske tæt ved baren. – damn, hvor så han altså bare godt ud…Og for at det ikke skulle være løgn, så havde han også bare de mørkeste brune øjne og fine lyserøde læber. Jo…Silkebløde, så de næsten ud. ”Det er også godt at se dig.” Svarede hun så. Inderst inde, havde Léonie næsten lyst til at komme med en seksuel hentydning, men uvidende om, hvordan Spike helt ville tage imod den, nøjedes hun i stedet til at driste sig til at lade et par fingre søge indover bardisken imod hans ene hånd, for så derefter stille at snige sig indover hans håndryg i et let kærtegn. ”Jeg havde faktisk håbet på at du ville have kontaktet mig, efter sidste gang.” Forsøgte hun så.

[Deleted]

Spike nikkede, ”ja, børn kan være nogle modbydelige små sataner.” Svarede han og bed sig lidt i læben i håb om at han ikke havde overskredet nogen usynlige grænser ved så hård en udtalelse. Det skulle jo heller ikke forstås som om at han ikke kunne lide børn, men de tænkte bare ikke så ofte over konsekvenserne ved deres handlinger og det kunne til tider gøre at det gik rigtig galt.
Hans blik blev kort fanget at hendes læber som tungespidsen let strøg hen over dem. Han mærkede et kort sug i maven og en lyst til at kysse hende passerer hans tanker. Han holdt dog den trang i ave og forsøgte at skjule den med et smil som de brune øjne atter fandt hendes.
Healeren rankede ryggen en smule i et forsøg på at se autoritær ud. "Det bliver du nødt til, ellers risikerer du at den kommer til at give dig problemer senere hen." Advarede han, dog stadigvæk med et drilsk glimt i øjet. Ikke at han kunne tillade sig at sige hvad hun skulle gøre, men han kunne da godt drille hende lidt ved at lade som om.
Smilet formede sig over hans læber på ny idet hun også erkendte at hun var glad for at se ham og tilmed havde håbet at han ville kontakte hende. Han tog en tår af glasset og stillede det så fra sig på bardisken som hans blik faldt lidt ned til hendes hånd der havde fundet hvile over hans og smilet voksede. Lidt prøvende lod han den frie hånd hvile ovenpå hendes som da man som lille legede "håndsandwich". Han tegnede blide cirkulærer ringe mod hendes håndryg og rettede så igen de brune øjne imod hende, "jeg beklager, men jeg var ikke helt sikker på om du ville finde det uprofessionelt, tanken har dog strejfet mig et par gange." Indrømmede han i en lidt lavere og mere indbydende tone end før.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Af en eller anden årsag, syntes Léonie ikke helt at kunne lade være ed at klukke en smule ved Spikes kommentar om børn. – Ikke fordi hun ville fremstå usympatisk eller andet, men nok nærmere fordi at hun ikke ligefrem altid selv syntes at have været verdens nemmeste barn. Hun rynkede brynene lidt ved hans kommentar omkring skulderen og stille lod hun øjnene vurdere ham kritisk, som han sad der overfor hende og så godt ud. Når alt kom til alt, var han trods alt ikke afvisende overfor hende og hendes små forførende bemærkninger. Hun løftede glasset med sin frie hånd og tog en god tår af sin øl, før hun så ellers nikkede anerkendende og lagde hovedet på skrå. ”Well…Nu er sagen den at jeg også selv kan fremstå…Lettere Uprofessionel Mr. Adams.” Erklærede hun flirtende, som hun så ellers smilede glad over hans små kærtegn af hendes hånd. – De syntes næsten at gøre hende blød i knæene og som Léonie ikke syntes at kunne holde sig helt tilbage, tog hun chancen for at læne sig frem og stjæle et kys. Ikke direkte blødt og ømt, men heller ikke på desperat facon. – Tværtimod nok nærmere bare på lettere længseslfuld vis. - Som om hun længe havde holdt sig tilbage og nu krævede en smule af ham, i rent og skær begær. Kort efter slap hun ham dog igen og hun lod så ellers sit ansigt hvile få millimeter fra hans. "Sorry.." Mumlede hun så.

[Deleted]

Det var en lettelse i sig selv at Leonie valgte at le over kommentaren med børnene. Kort havde han frygtet om hun ville blive fornærmet over det.
Alt i alt var der bare en virkelig god stemning imellem dem, i hvert fald set med hans øjne. Heldigvis lod hun da også til at have det hyggeligt.
Et nyt sug skød gennem ham og gav ham en smule sommerfugle i maven som hun snakkede om at opføre sig uprofessionelt. ”Jaså`En raffineret kvinde som dig? Det har jeg svært ved at forestille mig,” jokede han mildt. Der var bare noget over hendes flirten der lurerede ham ind. Det var jo spøjst nok også det der var meningen med flirterier.
Måske var det også derfor at han intet gjorde for at modstå da hun kom tættere på ham og kort efter placerede sine læber imod hans. Øjnene gled nydende i og kysset blev gengældt i den korte tid det varede. ”Der er intet at undskylde for.” forsikrede han hende som deres ansigter var så tæt ud for hinanden, hans blik flakkede kort imod hendes røde læber før han tog hendes eksempel i brug og lukkede afstanden imellem dem i et nyt kys.
Hånden som havde hvilet over hendes håndryg gled nu op i det rødlige hår til hendes nakke. Han kunne dufte hendes parfume og shampoo dette her var alt i alt virkelig en skøn følelse.