Men han er Yuris ven jo

[Deleted]

Outfit

Tråd til Yulansquin Faa
September - 2056

---

Det var høstfest, og Haru havde aftalt med sin ældste kusine at de skulle mødes og snakke lidt omkring hvordan det gik med brylluppet og hvordan det havde været for Haru at starte på Hogwarts. Der var meget for ham at berette og alligevel var der kunne en ting, eller retter en person, som havde fyld hans tanker, @themadhatterwasher21. Han havde gået øje på ham der den første dag efter ferien, i storsalen til den store velkomstmiddag hvor de nye 1. års elever skulle fordeles. Heldigvis havde Haru sluppet for at skulle der op, så ville Ever da ført se tydeligt hvordan han ikke kunne få øjnene fra den mørkhårede fyr.

Han var bare fantastisk, skønt Haru ikke rigtig turde tale med ham. Det var også lidt problematisk at han var en af Yuris venner og ikke mindst at Haru faktisk var stukket af den gang de havde mødtes i sommers. 
Haru gik nu gemmen gaderne og ledte efter Yules. De havde ikke aftalt noget bestemt sted at mødes, men mon ikke de nok kunne finde hinanden, også selvom der var en del mennesker. 

Så endelig der ved en bod med glaserede æbler fik han øje på hende. "Yules!" Råbte han glad og vinkede til hende, før han så løb hen og lagde armene om hende og gav hende et let kys på hver kind.

[Yulansquin Faa]

Outfit

Sommeren var overstået, ferien var overstået og nu var arbejdslivet startet igen. Brylluppet skulle snart stå så der var bare så mange ting der skulle tage sig af. Haru havde været med til at finde brudekjolen og hun elskede den. Ikke lige i hendes mors smag men hun var faktisk lige glad. Noget til det bryllup ville hun altså også selv være med til at bestemme. Hun havde også en stemme om end hun var genert altid. Tanken om at skulle giftes med matthew var faktisk ved at synke ind. Desuden var han faktisk ret sød! Turen til Norge inden sommerferien havde faktisk haft sin gavn. De havde lært hinanden at kende og det var jo kun en god ting.

Dog var der noget andet der trykkede hende. Hun havde lovet sin far Jukumo Faa at lære Haru engelsk og hun havde slet ikke holdt det. Hun havde måske set Haru 3 gange i sommeren og den var altså forbi. Hun skammede sig en smule over at love noget hun ikke kunne holde. Dog blev hun glad for at der nu skulle komme en høstfest, og at hun skulle mødes Haru. Hvis hun var heldig kunne det jo være hun kunne nå at se @jiro og Yuri Faa. Dog var det Haru der kom i første række lige nu. Haru ville ses med hende og hun havde sagt ja med det samme. Han var nu kær den dreng selv med blåt år!

Yules stod ved en af boderne og skulle lige til at bide i et af de glasrede æbler da en stemme bag hende lød. Hun vendte sig om og så det var Haru. Den kære dreng! "Haru!" kom det fra hende og bukkede sig lidt ned. Hun havde højhælede på så hun var lidt højere end Haru. Hun gav ham et kys på hver kind præcis som han havde gjort det. "Jeg er glad for at du vil mødes med mig." kom det fra hende og skubbede sin taske lidt op på skulderen

[Deleted]

Det var dejligt at se Yules igen, de havde slet ikke fået snakket så meget som Haru havde håbet på og den plan han havde haft efter de havde kigget på brudekjole, om at snakke med Yules omkring Ever var gået lidt i vasken. nu havde han dog mulighede, hvilket han var rigtig glad for, for det var lidt et dilemma at føle sig i. Han kunne jo ikke være forelsket i en af Yuris venner og da slet ikke når ingen af dem vidste han var til fyre. men nu skulle Yules havde det at vide, han var nødt til at have en han kunne snakke med om det. "Yules. jeg... Altså grånen til at jei kåm tilÆngland, var at min far så mai være sammen med en fyr. ALtså en kærste. Daisuke hed han." Han holdt en pause, mest for at Yules lige kunne lade det synke ind. Det var lidt af en ting at fortælle og Haru vidste godt han lige nu nærmest overfaldte hende med det, men nu måtte det altså ud! Han kunne ikke gå med det selv mere. "ånskyld, jai bar kaster de efter dig, mæn jeg har bru får hjælp"

[Yulansquin Faa]

Først da Haru begyndte at snakke fattede hun ikke en brik men hun fik dog det meste med. Så hun løftede det ene øjenbryn og helt automatisk slog hun over i Japansk. "Hov vent, stop lige.. Du blev sendt her til på grund af kærlighed?" hun havde ikke selv oplevet kærlighed, jo måske lidt Matthew hun var faktisk slet ikke så sikker. Hun anede jo ikke engang hvad det ville sige at være forelsket, hun havde aldrig oplevet det før. Så det var lidt underligt at snakke om. Det var jo ikke noget hun kunne sætte sig ind i. "Så min onkel sendte dig her til fordi du vanærede ham?" den familie kørte alt for meget i ære, men det var en skam at en som Haru skulle opleve det også. Hun kunne ikke få sig selv til at vanære sin familie, men alligevel gjorde hun det lidt ved valg af kjolen. Hun var dog lige glad, meget kunne familien gøre, men at ødelægge kærlighed? Det var næsten for meget af det gode! "Du tager gas på mig ikke, det er bare en joke. Har @jiro sat dig op til det her? Den ballademager..." helt automatisk kiggede hun rundt for at se om Jiro ville dukke op et eller andet sted fra. Det var en virkelig dårlig joke det her hvis det var sådan en, men alligevel kiggede hun ned på Haru igen og løftede det ene øjenbryn. "Det er ikke en joke er det vel?" hun skænkede ikke engang æblet en tanke mere. Lige nu var det Haru der var i fokus.

[Deleted]

Det skar lidt i Haru, at hun troede det var hans fætter der havde fået ham til at sige det og det hele var opdigtet. Det havde været svært nok for ham overhovedet at have den her samtale, så det var ikke lige den reaktion han havde håbet på. Ærligt havde han nok forventet mere støtte af Yules. Det var tydeligt at se hvordan Harus mod sank og han mistede faktisk helt lysten til at dele det med hende. DEt virkede dog til at hun godt selv opfangede at det ikke var en joke, men Haru var allerede ramt. Han rystede bare på hovedet og gik over imod en bænk hvorpå han dumpede ned, så måtte hun jo følge med hvis hun ville. Han gad ikke bestemme.

[Yulansquin Faa]

Av, av, av, av, hun havde trådt i spinaten her. Det kunne tydeligt ses på Haru og den måde han opførte sig på. Helt automatisk fik hun ondt i maven. Det var slet ikke meningen det her. Hvordan kunne hun have været så dum?! Det var ikke helt det der var planen. Her blottede Haru sit hjerte til hende, og hun havde ikke troet på ham. "Haru..." kom det fra hende og bed sig i læben da han gik væk fra hende. Hun kunne ikke bare stå her og se ham gå. Hun måtte snakke med ham. Hun bevægede sig over imod ham og satte sig ved siden af ham på højre side. Hun lagde sin venstre arm omkring ham og aede ham på skulderen. "Undskyld Haru." hun vidste slet ikke hvor hun skulle starte, eller hvor hun skulle slutte hen. "Lad mig lige få den en gang til.. Du havde en kæreste og du vanærede din far ved at han opdagede det. Du er nu her for hvad? At være forelsket?" hun var faktisk lidt forvirret over hvad det var Haru havde sagt. Men kendte hun familien godt hvilket hun gjorde så havde Haru vanæret familien og det havde kostet dyrt.

[Deleted]

Haru trak det ene ben op og krogede hælen fast til bænken, for så at lægge armene omkring og lade panden hvile på knæet. Hvorfor lige ham? Hvorfor kunne ikke bare være som alle andre. Finde en sød pige han kunne lide og så slå sig til tåls med det? Men nej, det var jo ikke sådan han var. Han elskede fyre og særligt havde han en specifik i tankerne; Daiuke. Eller det ville sige to, for det var begyndt at få Ever ud af tankerne også.
Han mærkede nogen komme nærmere og sætte sig ved siden af ham, det var Yules det var der ingen tvivl om. Han så op, som hun forsøgte at forstå. "Min Far vil have at onkel Jukumo Faa skal få mig på bedre tanker. At jeg skal blive en rigtig dreng.... En der ikke vanære familien." Forklarede han og lod nu hagen hvile på knæet, så han kunne se ud over festlighederne, ikke at han rigtig havde lyst til at deltage, han havde ondt i maven. "Jeg var forelsket i Daisuke" Forklarede han og rodede efter sin pung, så han kunne vise hende et billede af en smuk mørkhåret japaner, det var selvfølgelig Daisuke. "Men han.. har fundet en anden. Det gjorde han for en måned siden. Han vil ikke leve i skjul"

[Yulansquin Faa]

Hun havde såret ham, og det havde bestemt ikke været med vilje. Det havde bare virket som en rigtig dårlig joke det hele. Lige noget som Jiro kunne have sat op når alt kom til alt. Da Haru fortalte om hvorfor han var blevet sendt her til fik hun ondt af ham. Selvfølglig skulle hendes far opdrage Haru til det bedre, men det var jo ikke bare noget man kunne ændre på. Man kunne ikke ændre på hvem man var, og hvad der ville ske i fremtiden. Hvis Haru kunne lide drenge så skulle han da have lov til det. "Og selvfølgig gemmer min far på den slags i stedet for at melde det ud til os andre. Jeg er ikke engang sikker på at mor ved det, ikke hvis det står til ham..." hun aede ham hen over skulderen og kiggede på ham. Det var synd for drengen at han skulle lide den skæbne der var lagt foran ham. Endnu en gang nævnte Haru Daiskue's navn og det skar hende i hjertet, ens første forelskelse var altid hård og følsom. Ikke at hun havde oplevet det på nært hold, ikke før nu. Ikke at hun var vildt forelsket men Matthew var lidt sød alligevel. Hun stirrede på billedet han viste frem og det fik hende bare til at få mere ondt omkring hjertet. "Det er jeg ked af Haru. Det er svært når man bor så langt fra hinanden." hun kendte det selv. Matthew boede i Norge, et sted hun sikkert selv skulle bo når hun blev gift. Langt væk fra alt hun kendte, og væk fra hendes elskede familie. "Ve far at du har skrevet til ham?" spurgte hun og håbede inderligt på at hendes far ikke anede noget som helst. Der ville kun falde brænde ned hvis det blev opdaget.

[Deleted]

 Det var tydeligt at se på Yules at det gik op for hende, at det var sandt hvad han sagde, ligesom det var tydeligt at se, at den dårlige samvittighed skyllede ind over hende. Haru prøvede lidt at smile og tage hendes hånd for at give den et venskabeligt klem, for at vise at han ikke var vred. "Det okay Yules, du vidste det ikke." Haru var ikke sur på hende eller bar nag og det virkede da også til at han blødte lidt op igen. Men han måtte ryste på hovedet da hun spurgte til sin far. "Han mener ikke nogen skal vide det. han mener jeg slet ikke må snakke om det. Men Yules..." Haru tøvede og kiggede op imod scenen hvor Ever snart skulle spille. ih det her var altså virkelig ikke smart. "Jeg øhm... jeg har mødt en... en fyr og.. " Han kiggede sig hurtigt rundt, for at sikre sig der ikke var nogen der lyttede. Det skulle helst ikke høres af de forkerte. "Det er en af Yuris venner..." DEt var tydeligt at se på Haru at det var et problem for ham, men det var nok heller ikke svært at regne ud hvorfor.

[Yulansquin Faa]

Tænk at hun kunne have været så dum og tro at det hele havde været en joke. Her kom han og lettede sit hjerte, og så blev det bare til at hun dummede sig STORT. Det var slet ikke det der havde været meningen. "Jeg burde ikke have set sådan på det når du ville lette dit hjerte. Det beklager jeg." kom det fra hende og bukkede ærebødigt hovedet for ham. Det var en undskyldning som hun normalt brugte i sådan nogle situationer hun kom galt afsted. Hun havde ramt spot on. Det var virkelig det hun havde forventet af sin far. Han ville aldrig kunne ændre den person Haru var, lige meget hvor hårdt han prøvede. Han ville være streng ja, men det ville han ikke komme langt med. "Selvfølgelig vil han have det." hun måtte sukke og aede ham stadig på armen som hun fortsat holdte rundt om ham. Hun lyttede til hvad det var han sagde, men det var som om der var noget mere han ville sige så hun afbrød ham ikke. Men da alt kom til alt fortalt Haru hvad det var han ville sige. Så Yuri kendte ham, det var et twist hun ikke lige havde set komme. "Du har ikke fortalt noget til Yuri har du?" spurgte hun og kiggede på ham lidt alvorligt. "Hun er mere forstående end du tror." kom det fra hende og smilte lidt til ham. Dog ville hun heller ikke presse ham. Det var Haru der var i centrum nu, og hun ville ikke sige til ham at han skulle fortælle Yuri det. Det hele skulle komme i hans eget tempo, når han var klar til det.

[Deleted]

Haru drejede hovedet og sendte sin ældre kusine et smil, der var ingen onde miner imellem dem. Hun var for længst tilgivet. Det var ikke ligefrem første gang Haru oplevede den reaktion, når han fortalte om sin seksualitet. Selvfølgelig varierede det lidt efter hvem der hørte det, men grundessensen om at det blot var en joke, den kendte han alt for godt. "Jeg er ikke sur Yules. Det er helt okay. Men jeg vil sætte pris på, at du ikke siger det til nogen. Egentlig må jeg jo slet ikke fortælle det til dig." Han kiggede igen op imod scenen i håbet om snart at få et glimt af Ever. Han havde hørt dem spille på skolen til åbningsfesten, eller hvad det hed og glædede sig til at høre dem igen. De var faktisk gode, men skulle sandheden frem så han mest på dem fordi Ever var der. 
Yules spørgsmål om Yuri fik ham til at ryste på hovedet. "Hvordan fortæller jeg min kusine at jeg har forelsket mig i en fra hendes band?" De brugte vel sikkert rigtig meget tid sammen, så han ville absolut ikke ødelægge noget for Ever ved at fortælle om det. Det var bare ikke en mulighed. Det kunne både ødelægge deres band og deres venskab, desuden vidste Haru jo heller ikke noget om, hvor længe han ville blive i landet. Sikkert var det dog at han ville få strammere rammer hvis det blev opdaget han var forelsket i en ny fyr. Det var jo netop det, han ikke måtte.

[Yulansquin Faa]

I det mindste var han ikke sur, og det var hun faktisk ret glad for, dog skammede hun sig stadig, det var nok ikke noget hun kunne ligge fra sig lige med det samme. Hun ville da prøve at gøre det selvom det var svært nok i sig selv. "Sådan noget pjat. Du burde ikke gemme dig for hvem du er. Bare fordi nogen mener det er forkert." tænk at nogle familier var sådan. Tænk at DERES familie var sådan. Måske hun skulle sætte sin far lidt på plads på et tidspunkt. Det ville ikke hjælpe noget som helst, og det ville bare ende med at hun skulle afsløre Haru i at fortælle hvorfor han var kommet her til. Det ville hun heller ikke udsætte ham for. Det ville være en skam hvis hun skulle det. Det ville også bare skabe flere problemer end hvad godt var.
Hun fjernede sin arm fra ham og træk den til sig. Hun lagde den i skødet og kiggede lidt ned på sine hænder. Det var en svær situation som Haru stod i og hun vidste det godt. Hun havde ikke selv stået i den, men hun kunne da relatere en lille smule til den. Hun skulle trods alt giftes med Matthew uden hendes sammentykke til det. "Fra hendes band?" spurgte hun lidt overrasket. "Den er straks værre." kom det fra hende og tænkte sig lidt om. "Du burde fortælle hende hvad du føler Haru. Du skal ikke gemme dig for noget i verden, og lige meget hvad skal jeg nok være her for dig. Det samme vil Yuri" hun vidste at Yuri havde et meget open mind i forhold til mennesker. De delte lidt de samme holdninger, og hun ville for alt i verden gerne have at Yuri forstod hvad der var på spil. Men hun var en klog pige når alt kom til alt. Desuden havde hun mange bolde i luften og alligevel virkede hun så cool med det hele og havde tid til det alt sammen.

[Deleted]

Det var rart at mærke lidt forståelse hos Yules. Det fik Haru til at slappe af og han mærkede næsten følelsen af at kunne sænke skuldrene til normal højde. Det var virkelig opløftende at han blev bekræftet i at være okay og han lagde derfor en arm om sin kusine og gav hende et kærligt kram. Han havde hjulpet hende med kjolen til sit bryllup og nu havde hun hjulpet ham. Det var sådan familie skulle være.
Haru så dog op imod scenen og rystede så på hovedet. "Naj!. Jai kan ek sie någet. Hva vis jai ek må for ham. ves han ek vel ha at Yuri ved någet?" Det var ikke kun hans beslutning. Yuri var venner med @themadhatterwasher21, så kunne han ikke bare sige noget uden først at snakke med Ever om det. 

[Yulansquin Faa]

Yules kunne godt se problemet som Haru stod i, og egentlig kunne hun ikke give ham det bedste råd imod det. Hun kendte ikke til hvad det ville have følelser for folk. Jo måske lidt med Andrew, men det var så længe siden, og der var jo også Matthew i billedet nu. Og han var jo sød, desuden så havde hun jo også kysset Matthew, det var bare ikke noget hun havde delt med nogen. Det ville hun gerne holde lidt for sig selv. Måske hun faktisk var begyndt at få lidt følelser for Matthew efter hendes hemmelige tur til Norge.
Selvom Haru slog over i det Engelske ville hun fortsætte i det Japanske. Hun vidste godt at han skulle øve det engelske, men det var nu nemmere for Haru at tage det på Japansk. "Jeg kan godt se problemet, det er svært at være i. Men du skal stadig ikke holde dig tilbage Haru. Du er en klog og god dreng og du ved hvad du vil have. Det skal du aldrig glemmer for noget i verden. Hvis en fyr ikke vil have du siger noget er det hemmeligt, og det burde ikke være hemmeligt. Du burde være åben om hvem du vil være sammen med." egentlig var det noget rod det hun sagde i følge hende selv, men hun havde aldrig erkendt sine følelser for Andrew i sin tid. Det bed hende i røven nu. Nu skulle hun giftes bort, og Andrew ville bare forblive at være hendes bedste ven sammen med Mark.

[Deleted]

Haru bed sig lidt i læben, han kunne ikke bare gå til Yuri og fortælle det. Det ville ikke være rimeligt overfor Ever. Hvad hvis Ever ikke havde fortalt noget til Yuri, så ville Haru jo afsløre ham. Tanken om Ever gjorde ham rød i kinder og han kom til at smile lidt fjoget. Så hørtes nogle lyde fra scenen og Straks vendte Haru sig derop i håbet om at få et glimt Ever, som forhåbentlig ville komme på scenen og stemme sin bas. 
Han glemte total alt om Yules og trådte et par skridt nærmere scenen. Han ville gerne snakke med Ever og bare høre ham spille. Ved siden af ham fik han øje på Yuri, hvilket så fik Haru til at træde et skridt bagud. damn! Bare han nu ikke ville blive opdaget.