Men han er Yuris ven jo

[Yulansquin Faa]

Selvom Haru ikke sagde noget vidste hun næsten hvad det betød. Spørgsmålet var bare hvem af dem det var Haru var lidt lun på. Hun stirrede lidt på Haru og hun vidste at der snart ville ske noget. Bandet gik på scenen så skulle de altså spille. Hun stirrede lidt på fyren med det grønne hår, måske det var ham. Der var da lidt spræld i præcis som der var på Haru med håret. Så var der den anden fyr. Han virkede måske til at være mere rolig. Dog lagde hun mærke til at Haru trådte lidt væk fra scenen igen. Hun rejste sig op og bevægede sig over til ham. Hun lagde en arm rundt om ham så den lå på hans brystkasse. "Det skal nok gå Haru, der sker ikke noget." kom det stille fra hende og smilte lidt til Yuri og resten af bandet. Hun håbede de var gode.

[Deleted]

Det var rart at mærkes Yules omsorg, nu han blev nervøs over at Ever var trådt frem på scenen. Det var jo umuligt det her. Men han var så sød, ever altså. Haru skævede til Yules og nikkede så op imod scenen. "Se ham lige, ham med de brune krøller" Lød det diskret fra ever som han gjorde et nik imod Ever og smilede så  forelsket. Der var ikke meget at gøre ved det, og han vidste da også godt at han skulle stramme sig an og i det mindste prøve at lade være med at tænke for meget. Han smilede dog imod Ever, da drengen kort kiggede over på ham. Det fik også Haru til at smile.

[Yulansquin Faa]

Som de stod der og så til mens bandet gik på scenen og gjorde klar smilte Yules. Det var nu meget rart at stå her med Haru, især i en tid han havde brug for hende. Det var vigtigt for hende at han var forberedt på hvad der kunne ske i fremtiden. Især med en onkel som hendes far. Hun vidste at Haru måtte være på vagt over for alt hvad der foregik omkring ham og det var en skam. "Så det er ham. Ikke værst, endnu engang har du bevist dit værd" kom det fra hende. Det havde været en værre ballade over den bryllups kjole men Ever havde smag for den ting, og det kom da ikke forbi hendes næse at han nu også havde smag for mænd. "Du skal nok finde en løsning på det hele Haru, det er jeg sikker på." kom det hviskende til ham, godt nok ville ingen kunne fortå dem, men det var kun Haru der skulle høre hende nu og ingen andre.

[Deleted]

Haru forstod ikke hvordan kusinen kunne tage så let på alt ting. Det han havde gang i var jo forkert i familiens øjne, han havde allerede gjort sin tante sur, og var blevet efterladt i butikken med brudekjoler. Hvordan skulle det her nogensinde kunne løse sig til hans fordel, og oven i det, så var Ever stadig en af Yuris venner! "Det går ikke Yules. Jeg kan ikke.. Ikke når han er Yuris ven." Han sank en klump og vendte ryggen til scenen for at ville gå. Der var ikke meget for ham her andet end ulykkelig kærlighed. Han måtte jo ikke. Jukumo holdt øje med ham og hvis han sandt ud af at han var faldet for Ever, hvad ville det måske så ske?

[Yulansquin Faa]

Det var svært for Haru og hun vidste det godt. Hun vidste at familien så ned på Haru for at ville være sammen med en mand, men han var så meget værd, han skulle bare lige indse det. Nej han kunne ikke bare vende det hele ryggen som han gjorde nu. Hun var ked af det på hans vegne for det var ikke sådan her det skulle være. Hun vidste at det ville blive hårdt for Haru, men han kunne ikke gemme sig for evigt, og han skulle ikke ligge skjul på hvem han var. Han ville miste det meste af familien ja, men det var langt fra sådan det skulle være. "Haru.." Hun bed sig i læben og tog fat i hans hånd. "Du må ikke vende noget ryggen som du tror på. Jeg har gjort det en gang, og det er den største fejl jeg nogen sinde har gjort." tanken om at det ikke var Andrew Thomas der skulle ægte hende var forfærdelig. Hun havde håbet på en fremtid med Andrew, om end han ikke var fuldblod. Det var bare ikke sådan det var nu. Hun skulle ægte Matthew og det var en byrde hun måtte leve med, selvom at Matthew faktisk var vældig sød!

[Deleted]

Haru rynkede brynene og så så overrasket på sin kusine. Så hun var også blevet tvunget ud i noget hun ikke ville? Okay, den del kom ikke helt bag på ham, men ideen i det overraskede ham. Selv var han ikke sikker på om Ever endnu var vigtig nok til at fortælle som, det var ikke fordi de var kærester endnu, men derfor var det stadig et problem for ham at det var Yuris ven. "Så du har også været forelsket? Men gjorde intet ved det?" wauw og hun skulle giftes om lidt. Det kunne ikke være nemt. Haru gav derfor hendes hånd et lille klem. "Jeg lytter gerne hvis du har brug for det. og hjælper hvor jeg kan."

[Yulansquin Faa]

Hun nikkede lidt til Haru. Hun havde været forelsket en gang. Den gang hun var ung og skæbnen ikke var lagt foran hendes fødder. Den gang havde hun ventet på at han tog det første skridt, det var bare ikke sådan det var længere. De var bedste venner og intet kunne skille dem ad. Eller det regnede hun da i hvert fald med. "Desværre ja. Det var en af de største fejl jeg nogen sinde har begået." hun kiggede lidt på ham og sendte ham et svagt smil. "Du er faktisk den første der høre om det Haru." hun fjernede blikket fra ham for at lade det gå op på scenen. "Du må ikke begå samme fejl som jeg gjorde." det ville virkelig være en skam hvis han gjorde det. Der ville heller ikke komme noget godt ud af det i sidste ende. Det hele ville bare ende helt galt. "Der er ikke så meget at gøre ved det nu. Jeg skal ægte en anden mand, og det kan jeg ikke komme uden om. Desuden så ville det også bare at vanære familien og det vil jeg heller ikke..." et suk kom over hendes læber. Hvis bare Andrew havde været lidt hurtigere og ikke havde været på jordomrejse i så lang tid, så havde alt sikkert set anderledes ud den dag i dag. Måske havde de accepteret at hun blev gift med ham selvom han ikke var fuldblods?

[Deleted]

Haru sukkede tungt og så ned på sine sko. ”Vanære familien...hpfh” han havde allerede vanæret sin far ved at forelske sig i Daisuke, en fyr der faktisk ikke havde været bange for at stå ved sine følelser. Ikke som Ever der lagde op til noget og så trak det hele til sig igen. Det gjorde Haru trist til mode og fik ham faktisk til at tvivle på om de alligevel passede sammen. Dog var han ikke et øjeblik i tvivl om at han var forelsket i fyren, Ever skulle bare turde stå ved hvem han var.
Hvad Yules fortalte overraskede Haru til dels, men hvad der virkelig overraskede ham var at han var den første hun fortalte det til. ”Jeg siger ikke noget til nogen!” lød det meget bestemt fra ham før han gjorde bevægelsen om at lyne læberne sammen, låse og så smide nøglen væk.

[Yulansquin Faa]

Haru stod i en situation hun selv havde stået i mere eller mindre, og hun ville ønske det var anderledes. Det ville have været anderledes hvis bare Haru troede lidt på det selv. Hun havde sagt hvad der skulle siges, og hun håbede på at han ville tage imod hendes råd. Han ville komme langt hvis han tog imod det. Måske ikke have nær så meget familie, men han ville da vide hvad han stod for. Og det var vel et eller andet sted også det vigtigste ikke? "Jeg ved det er svært Haru, men gør ikke som mig, stol på dig selv og gør hvad du finder rigtigt." hun gav hans skulder et lille klem og smilte fortsat på ham. Som han lavede tegn til at han låste og smed nøglen væk nikkede hun lidt. Haru var en god dreng, og han skulle nok komme langt her i livet, så længe han troede på sig selv, og så længe at han gjorde det som han mente var det rigtige. "Du er en god dreng Haru, husk på det" hun gav hans skulder et nyt klem og kiggede op imod scenen igen. "Vil du høre dem eller skal vi gå hen og få noget at drikke?" spurgte hun og tog hånden til sig.

[Deleted]

Det var på mange måder en ubehagelig situation at stå i men uanset hvad, så var Haru virkelig glad for at han havde sin kusine at dele det med. Det tog en hel del af presset, at hun vidste, hvad der foregik. Så måtte han jo bare finde ud af om han skulle snakke med Yuri om det også. Eller om han skulle finde ud af det med Ever først.
”Jeg vil gern hør dem” lød det smilende fra ham let lyserød i kinderne. Selvfølgelig ville han gerne opleve Ever spille musik.

[Yulansquin Faa]

Haru skulle lære at finde ud af sig selv. Hendes forældre skulle lære at det var okey at være til mænd, og så skulle de stoppe med alt deres vanære pjat! Dette var ikke det 18 århundrede, dette her var 2056! "Fint så kom" hun vendte sig om og begyndte at gå hen mod scenen igen. Hun ville gerne høre mere til dem, og hun var sikker på at de sikkert var super gode alligevel. Så manglede hun bare at lære Haru engelsk som hun havde lovet at hun ville. Det blev bare ikke lige i øjeblikket. Hun havde nok at se til når alt kom til alt, og Haru skulle nok lære at snakke engelsk det var hun sikker på.

Allerede nede ved scenen var de gået i gang med at spille og hun satte sig på en bænk for at høre dem. Hun nød musikken og det lød jo ikke helt dårligt. Så det var vel kun en god ting når alt kom til alt ikke? Efter noget tid rejste hun sig op og rendte hen for at købe noget at drikke til dem. Haru måtte sikkert være tørstig. Så hun kom tilbage med to glas og stalte sig ved siden af Haru. "Her tag lidt at drikke" kom det roligt fra hende og rakte ham den ene græskar juice.

[Deleted]

Det var rart med en kusine som Yules, men somme tider kunne hun også godt være lige lidt for flyvsk for Harus smag. Han elskede sin kusine, det gjorde han virkelig! Men hendes måde at være rebelsk på var ikke lige samme retning som hans egen. Han fulgte hende op til scenen og en forelsket blik lagde sig i hans øjne, da han fik god udsyn til hvor Ever stod. Han var smuk som han stod der og spillede og Haru nød det virkelig. Han hørte godt Yules spørge til om han ville have noget at drikke og et øjeblik håbede han på at der ville være alkohol i, men det var noget meget godt der ikke var det. Så kunne han virkelig te sig tosset. 
Da sangen var færdig klappede Haru og så så på Kusinen. "Ik et or tel nogen om de here."

[Yulansquin Faa]

Haru var en god knægt, han havde bare lidt problemer nu her, og dem ville hun hellere end gerne hjælpe ham med. Men det var svært når han var i en familie som denne her. De tog alt ting så bogstavligt, og alt skulle måles og tilrette lægges. Noget hun langt fra nød noget godt ud af. Nej hun var måske ikke altid så klog og var måske en smule rebelsk, men hun nød at være der hvor hun var. Hun ville godt gøre sig god ved alle og klare tingene på sin egen måde. Det var bare svært med en mor som hun havde, hvor hendes far var mere rolig og var virkelig til at snakke med. At hun så kunne sno ham om sin lillefinger var så en helt anden sag.
Hun kiggede lidt på Haru og nikkede. "Denne her samtale forbliver mellem os og ingen andre." hun tog en tår af sin græskarjuice og smilte lidt til ham bagefter. Hun var sikker på at denne her samtale nok skulle blive mellem dem, det ville det i hvert fald være mellem hende. Faktisk havde denne her samtale aldrig fundet sted i mellem dem.

[Deleted]

Haru nikkede, nej samtalen var aldrig fundet sted. I stedet begyndte de at snakke lidt om brylluppet og andre hyggeting indtil Haru til sidst måtte sige farvel og smutte tilbage til skolen.

- Afsluttet