Once Upon A Time...

[Samantha King]

Tristan Plainwood

Sted: Black Lotus Tattoo Shop.

Tid og dato: Omkring klokken 14, den 22.09.2056.

Outfit

---

Samantha lagde de sidste streger på sit værk, på den mand midt i 30'erne. "Så, er vi færdige for i dag, Monty," sagde hun i sin sædvanlige munter tone. Hun elskede sit arbejde, som tatovør, men hun elskede også sit andet arbejde som servitrice på en muggler karaokebar, men her i shoppen var det lidt mere som om, hun ikke bare var Lorelai King lillesøster, men her var hun rent faktisk Samantha og både kollegaerne og kunderne snakkede til hende, som det menneske hun var og ikke bare fordi hendes storesøster var verdens kendt sangerinde. Hun fulgte med manden op til disken, han var en fast kunde hos hende og hun var blevet ret godt tilfreds med det færdige resultat. 
Hun fik sin løn og vinkede farvel til ham, før hun gav sig til at rydde op. Hun var alene i shoppen i dag, hvilket passede hende helt fint, for så var der ingen chef og ingen der brokkede sig over hendes musik valg. Hun hørte klokken over døren, gav lyd fra sig, hun havde ikke flere aftaler i dag, så enten var det en af de andre tatovører eller også var det en kunde, eller Monty der havde glemt noget. "Har du glemt noget Monty?" spurgte hun, før hun vendte blikket mod døren og så en yngre fyr, "Oh undskyld, jeg troede du var en anden. Hej, og velkommen til. Har du en aftale?" spurgte hun med et smil på sine læber, som fik selv de blå øjne til at smile med.

[Tristan Plainwood]

Sincerely yours,

Christopher King

Sådan afsluttede brevet, det brev Tristan havde fundet i forbindelse med at han havde gennemrodet hans mors gamle sager. I brevet, der var mindst 15 år, stod der hvordan manden beklagede det der var sket imellem ham og Tristans mor Maggie, hvordan han ønskede at hun ikke havde holdt hendes graviditet hemmelig, og hvordan han gerne ville hjælpe til med hvad end hun havde brug for. Amatørdetektivarbejdet havde derefter givet pote, og til Tristans store overraskelse havde han ikke blot fundet sin biologiske far, men også fundet ud af at han havde en halv-søster.
Og nu stod han dér, i butikken hun arbejdede, og som han lod øjnene vandre rundt i shoppen, blev han pludselig afbrudt af en blondine. Nej, ikke bare en blondine, Hende, søsteren, halv-søsteren, Samantha King. I to sekunders tid lod Tristan de kulsorte øjne betragte det alt for imødekommende ansigt. Hun virkede så anderledes i forhold til Tristan. ,,Emh - Det… Det går nok", skød han ud, stadigvæk lidt overrasket. ,, Men ja, det har jeg", løj han, uden den mindste tøven i stemmen, og håbede så at hun hoppede på den.

[Samantha King]

Samantha var fuldstændig uvidende omkring sin fars sidespring. King familien gemte på flere hemmelighederne, end de fleste troede. Det var heller ikke mere end fire års tid siden, at de havde fundet ud af, at Lorelai slet ikke var Christophers datter, men at hun havde en anden far og en halvbror på den side. Det havde dog heldigvis ikke ændret deres søskendeforhold. Hvad Sammy ikke vidste, var at hendes far, så også havde en søn med en anden kvinde. En søn der lige nu stod overfor hende.
Hun smilede til ham på ny, mens hun bevægede sig om bag disken. Han var nu en pæn ung mand, ingen tvivl om det, men det var ikke i de baner hun tænkte, og slet ikke når hun var på arbejde. Hun var utrolig dårlig til, at lægge mærke til, hvis nogen flirtede med hende. Hun havde været vant til, at leve i skyggen af Lorelais berømthed, at hun ikke tænkte over, at folk rent faktisk kunne være interesseret i hende, foruden dem hun havde kendt, før Lorelai var blevet kendt. "Cool. Hvad er dit navn? Så kan jeg se om din tatovør er på vej," sagde hun optimistisk, da hun vidste hun ikke selv havde flere aftaler, hvilket måtte betyde, at den unge fremmede fyr, havde en aftale med Celia eller Lawrence og én af dem altså måtte være på vej, med mindre fyren selvfølgelig var der i virkelig god tid.

[Tristan Plainwood]

Tristan havde oprindeligt ikke en gang tænkt på et tatovringsmotiv. Lille, stor, med betydning eller ej? Det eneste han havde tænkt var at han skulle besøge denne Samantha King; se hende an, måske lære hende overfladisk at kende, som eksempelvis om hun kunne lide… ost eller noget i den retning, men intet mere - der var trods alt ingen grund til at gøre mere ud af det, nu når han alligevel havde en plan om at forsvinde langt væk fra jordens overflade så snart han fik afklaret det hele med sin stedfar. Eller var der? Det sidste han havde brug for lige nu var flere der distraherede ham, såsom Lillith der allerede fyldte en del i hans tanker.
,,Plainwood. Tristan Plainwood." - ,,Jeg bestilte tid hos en … Samantha King, hvis jeg husker rigtigt", sagde han, så troværdigt som det nu kunne gøres. Let lagde han hovedet på skrå som han ellers betragtede blondinen og overvejede sit næste træk, hans næste mulige comeback til når hun ville - eller det regnede han da med at hun ville - afslå, da han jo netop ikke havde ringet ind og bestilt en tid.

[Samantha King]

Samantha rynkede lidt på panden, "Mh.." lød det undrende fra hende, "Altså jeg er Samantha King, og jeg har ikke flere aftaler i dag, men to sekunder, jeg tjekker lige, for en sikkerhedskyld," sagde hun og sendte ham et nyt imødekommende smil, hvortil hun gav sig til, at bladre lidt i kalenderen, for at tjekke nogle dage frem og nogle dage tilbage. Det kunne jo være blevet skrevet på en forkert dato. Hun gik også et par måneder frem og tilbage, for at tjekke om datoen passede, men forkert måned. "Hmm.. Altså jeg kan ikke finde dig i vores kalender, men jeg er færdig for i dag, så hvis du lige kan give mig fem minutter, så kan vi se på det?" foreslog hun med et venligt smil til ham. Hun skævede lidt mod uret, da hun også skulle nå, at hente Carma fra vuggestuen, men der var god nok tid endnu. Ellers kunne det være han var frisk på, at de kunne starte i dag og så forsætte en nærliggende dag i løbet af ugen.

[Tristan Plainwood]

Skiftevis lod Tristan de mørke øjne flakke fra blondinen og til kalenderen hun bladrede så flittigt i. Han sendte hende selvsamme imødekommende smil, da hun naivt kikkede op og sagde at hun atter ville tjekke, hvor Tristan temmelig hurtigt kom til den overbevisning at hun snart måtte havde tjekket de sidste mange måneder både tilbage og frem i hvert fald 2. til 3. gange igennem nu, hvis ikke også en 4. gange. Det var jo åndssvagt, men nu havde Tristan kørt den så langt ud at han ikke kunne trække i lang - ikke at han ønskede at have noget med halvsøsteren, men altså… hvor kom den samvittighed også fra? Som han overvejede at bakke ud kom Samantha ham dog i forkøbet og kom i stedet med en helt anden mulighed, hvilket fik ham til at hæve brynene en anelse overrasket. Hvordan de kunne være i familie sammen var ham en gåde. ,,Jo, klart. Jeg har alligevel intet at lave nu her." Lød det fra ham, med et mindre drillende smil, hvorefter han trommede på bordpladen og derefter trådte to skridt bagud, for så at vende sig om og bevæge sig hen mod en af stolene der var ment til de ventende kunder. Det gav slangen lidt ekstra tid til at tænke over hvad han ville have tatoveret på sig. Som inspiration lod han blikket vandre kun i butikken, alt imens han samtidigt forsøgte at tænke på nogle af de grimme tegninger Emma førhen så stolt havde givet ham når han havde haft en dårlig dag.

[Samantha King]

Samantha havde altid været et utroligt varmt og kærligt menneske, hun havde dog fået en del nedturer på grund af det. Mødt fyrer, som kun var interesseret i hende på grund af hendes storesøster, Lorelai, var kendt, eller piger og kvinder, som kun ville være venner med hende, af samme grund. Hun havde derfor lært, at holde folk på en hvis afstand, men det betød ikke, at hun ikke ville forsætte med at være venlig, smilende og imødekommende som hun altid havde været. Hun smilede derfor til ham ved hans svar, "Perfekt. Har du et motiv med, nogle ideer eller har jeg fri leg?" spurgte hun og lod de blå øjne hvile på ham, før hun begyndte at gå ind mod rummet ved siden af, for at begynde at gøre klart til ham. "Ved du hvor du gerne vil have den? Størrelse? Med eller uden farve?" spurgte hun videre, som hun rendte rundt med handsker på og fik sprittet af og fandt de ting frem hun skulle bruge. Det var nærmest et lille ritual hun gennemgik hver gang, for at huske det hele.

[Tristan Plainwood]

,,Emh..", lød det en anelse tøvende samtidigt som Tristan satte sig en anelse tilbage i stolen. Motiv? Idéer? Fri leg? I et sidste forsøg tog slangen atter et kik rundt i tattovørbutikken og håbede at finde noget, noget der kunne give inspiration, bare et eller andet.
Bingo.
,,Jo." Han trak en anelse tilfreds på smilebåndet og lod derefter de mørke øjne glide hen mod det rum hun var forsvundet ind i. ,,Et kompas" - ,,Uden farve og den skal fylde min triceps", forklarede han hvorefter han kom på benene og igen gik hen til desken for nysgerrigt at følge med i hvad hun ellers gik og lavede inde i det rum hvor det hele åbenbart skulle foregå. Det hele var spontant som det kunne være, men det gjorde ikke Tristan spor, faktisk, voksede han lynhurtigt på idéen. Et kompas vidste vejen, og selvom slangen oprindeligt ikke havde lyst til at indrømme det, så måtte han alligevel erkende at på nuværende tidspunkt havde brug for en form for vejledning i hans liv, eller rettere sagt, noget der fremadrettet ville kunne guide ham videre til noget bedre. Han havde et mål, to mål faktisk, og der ville kompasset symbolisere og forhåbentligt hjælpe ham på rette kurs hvis han nogensinde ville miste sporet. ,,Hvor længe tror du at det tager?'' Spurgte han roligt, som hovedet blev tippet en kende mere på skrå for at betragte alle de små ritualer hun havde gang i.

[Samantha King]

Samantha så lidt på Tristan og smilede til ham, da han lød betænksom. Hun ville have at hendes kunder blev tilfredse og gik derfra med et smil på deres læber, stolthed og god oplevelse, på trods af at det selvfølgelig altid gjorde ondt i en eller anden grad, at få en tatovering.
Hun viftede lidt med hånden, som tegn til han kunne komme nærmere, "Kom bare nærmere," sagde hun med et smil og gjorde de sidste ting klar til at gå i gang. "Er det din første tatovering?" spurgte hun venligt, bare fordi det altid var meget rart, at vide. Hun nikkede lidt til hans beslutning, "Har du en idé til, hvordan det skal se ud eller vil du se nogle af dem jeg har tegnet?" spurgte hun og tog handskerne af, før hun forsvandt ud bagved for, at hente en kold vand til ham og gav ham den, mens hun smilede.
Hun klappede på stolen han skulle sidde på, mens han skulle tatoverers, som tegn til han kunne sætte sig. "Det kommer an på, hvor stor du vil ha' den og hvor mange detaljer. Men jeg skal hente min datter fra vuggestue om et par timer, så højst dét, men hvis vi ikke når, at blive færdige, så forsætter vi bare en anden dag," svarede hun imødekommende, uden at tænke over, hvor ung hun var og havde en datter.

[Tristan Plainwood]

Det var med ingen tøven at Tristan trådte nogle skridt frem som blondinen både viftede og bad ham om at komme nærmere. ,,Første?" Gentog han med et mindre skævt grin på læberne. Det var hans første rigtige, hvis man da overhovedet kunne tælle en streg og to prikker som en tattoo. ,,Jeg har en smiley under tåen, tæller den?" Tilføjede han sekunder efter, forsat en smule underholdt over hans egne dumheder som yngre. De fleste havde vel været der, gjort et eller andet dumt, men nu kunne slangen se tilbage og grine over det - når nogen altså bemærkede den og spurgte ind til den, da han ellers normalt glemte alt om tatoveringen.
Tristan blev derefter stående som hun atter forsvandt for en kort stund, og lod der et overvejende hmm fylde rummet. Han havde absolut ingen idéer, og skulle han være bare en smule ærlig overfor sig selv, så begyndte han også at fornemme at hun havde regnet det ud. ,,Det… skal ikke være helt traditionelt, men der må godt være noget… noget anderledes ved den", afslørede han som han tog imod vandet. Derefter fulgte han hendes simple instruktioner og slog bagdelen i stolen hvor det hele skulle ske. Langsomt virkede det som om at de begyndte at få styr på tatoveringen, ikke at det havde været slangens første prioritet, men han skulle jo starte et sted for at bevæge sig hen til den ''rigtige afhøring'' af hans halv søster.
Lynhurtigt begyndte at Tristan at fokusere på at skrue låget af på flasken, bare for at lave et eller andet med hænderne som hun talte. Han nikkede, og som låget blev løsnet helt op og Samantha afslørede at hun havde en datter, lavede han et twist og fik på magiskvis skudt låget afsted i en tilfældig retning. ,,Din datter?" Spurgte han og lod de mørke øjne forblive på hende. Han var onkel, eller, hed et halv onkel nu når de var halvsøskende? En anelse overrasket, fik han dog rømmet sig tilbage til virkeligheden. ,,Det er iorden…", mumlede han, hvorefter han fik rejst sig fra stolen for at bevæge sig hen og fiske proppen op for gulvet, for så at finde tilbage i stolen. ,,Hvor gammel er hun?" Selvfølgelig blev Tristan nysgerrig, og ergo glemte han helt den tanke der forinden havde strejfet ham om at udspørge Samantha. Havde hun et billede? Hvad hed hun? Og hvad gik der af ham, siden han tænkte på alle de ting lige pludselig?

[Samantha King]

Automatisk gled Samanthas blik ned mod hans fødder, da hans spørgsmål lød, hvor til et smil meldte sig på hendes lyserøde læber, som de blå øjne fandt vej tilbage til hans mørke, "Alt er relativt," svarede hun morende retur og sendte ham et smil. Hun havde også selv et par tatoveringer, som bare var for sjov. Hun tog det ikke så tungt, så længe de var pæne, eller rettere godt lavet.
Selvom man ikke kunne se det - grundet hendes tøj - så havde hun mange tatoveringer selv. Det ene ben fra fod til balle, på ryggen, hen over det blege maveskind og nogle få synlige, som var på hendes fingre og håndled. Hun nikkede lidt, mens hun lyttede til Tristans svar. Hun tænkte lidt videre, mens hun fandt sin mappe med tegninger i. Hun brugte meget fritid på, at tegne, heldigvis viste Carma også allerede stor interesse for at tegne, selvom det ikke rigtig blev til andet end nogle tilfældige streger, endnu.
Hun kom tilbage med mappen i sin favn. Hun nikkede lidt, "Ja, min datter," svarede hun og smilede venligt til ham, selvom hun allerede nu frygtede at han dømte hende for ikke nok med at være ung mor, så også oveni være tatoveret så meget og selv tatovere andre. Hun bladrede lidt i mappen, til hun nåede til nogle af de kompas hun havde tegnet. "Du kan kigge her og se, om der er noget," sagde hun og vendte mappen, så han kunne se med. Hun så lidt på ham, uvidende om hvad han sad med af tanker og uvidende om, at den unge mand i virkeligheden var onkel til hendes datter og dermed hendes egen halvbror. "Øhm.. Hun bliver et år her om i næste måned," svarede hun ærligt. Det var ikke fordi hun var stolt over måden Carma var blevet undfanget, men hun var så lykkelig for, at hun havde valgt at beholde den perfekte lille skabning. Det var egentlig et okay spørgsmål han havde stillet hende, hun var nok vant til at dele sådanne nogle ting med sine kunder. Det var mere når de begyndte at være mere personlige, at hun begyndte at skifte samtale emner. "Nåh, men der er sådan en som den her," sagde hun og viste ham et kompas, som hun selv syntes var et af de flotteste hun havde tegnet. "Eller den her," tilføjede hun og viste et par stykker mere, alle sammen nogle hun selv havde tegnet, men endnu ikke havde fået tatoveret på nogen. Hun havde dog af princip også den regel med sig selv om, at med mindre to - eller flere - personer kom ind sammen og ville have den samme tatovering, så lavede hun ikke den samme to gange. Tatoveringer skulle i hendes hoved, være unikke, på en eller anden måde.

Tattoo 1  Tattoo 2  Tattoo 3  Tattoo 4  Flere tattoo

[Tristan Plainwood]

Den tydelige underholdte grimasse blev kun fodret og større som Samantha reagerede på en måde der virkede til at hun fandt det en anelse humoristisk. Tristan var næppe den første hun havde hørt det fra, og følte sig egentligt heller ikke særligt speciel, men der var alligevel et eller andet der fik slangen til at grine lidt ekstra over sig selv, men om det var selve situationen eller det at han delte det med en han rent faktisk var relateret med og derfra ikke skældte ham ud, kunne han ikke finde ud af. Alt i alt virkede det bare som om at det blev sværere og sværere at stå til ansigt over for Samantha, da hun, trods hun ikke gjorde så meget, ikke udover at åbne sig op og være flink overfor ham, formåede at komme ind under huden på ham.
Forsat stående ved siden af Samantha, både lyttede og fulgte han med som hun fortalte og begyndte at bladre i mappen. Hans nysgerrighed kogede næsten over, hvortil det kun blev værre da hun rent faktisk besvarede hans spørgsmål om hvor gammel datteren var. Og i samme sekund som han skulle til at åbne munden og spørge om hun havde et billede, blev han afbrudt af den blonde kvinde der kom ham i forkøbet da hun begyndte at vise forskellige tegninger frem. En smule ukoncentreret blev blikket vendt mod tegningerne og han nikkede let som hun gik i dybden.
,,Den dér'' lød det uden den mindste tøven, som hun bladrede forbi en tegning der lynhurtigt fik hans opmærksomhed. ,,Det skal være den", bekræftede han en ekstra gang og skævede så over på hende med et tilfreds smil. ,, - Så, hvad hedder hun? Og hvem er faren?" Lød det lynhurtigt efter, uden Tristan egentligt tænke på at det lød som om at han næsten lavede en hel afhøring på hende.

//OOC: Forestiller mig det er den han i virkeligheden har tatoveret på armen x

[Samantha King]

Mange ting var Samantha vant til fra sine kunders sider af, og det var da også ganske normalt, at de spurgte ind til hendes liv også, og når hun fortalte hun havde en datter, trods sin unge alder, så lød der da også spørgsmål om datterens navn og alder, men hendes far blev der sjældent spurgt indtil, eller jo, men ikke direkte hvem han var.
Hun nikkede lidt, da han valgte en af hendes tegninger, "Så bliver det den," sagde hun med et smil og trak den ud, så der ikke kom andre, der kunne vælge samme. Det var et princip hun havde sig, hun lavede ikke den samme tatovering to gange, med mindre det var søskende, venner/veninder eller folk med andre relationer, som kom for at få lavet en sammen, for så var det jo noget andet. Hun fik printet den over på tatoveringspapiret og sprittede hans arm af, for at placere den på hans arm. Hun studerede den lidt selv og skulle lige til, at bede ham om, at godkende placeringen, da endnu et spørgsmål om hendes datter lød. "Hun hedder Carma, og øhm.. Hendes far hedder Collin. Har du børn?" spurgte hun venligt, i et forsøg på at dreje opmærksomheden over på ham som kunde, i stedet for hende. Hvorfor var han så interesseret i hendes datter?

[Tristan Plainwood]

Egentligt prisede den unge slange sig lykkelig over at han og Samantha var de eneste i biksen. Det virkede bare lettere, at stille de spørgsmål han stillede hende, selvom Tristan oprindeligt ikke tænkte på de mulige konsekvenser og tanker hun måtte gøre sig over de ikke helt filtrerede spørgsmål. Nysgerrigheden var stor og blev kun større som hun besvarede og dertil blot gjorde den endnu større. Ikke destro mindre fulgte han trop ved siden af, gjorde som hun bad ham om at gøre, satte sig til rette i stolen, fik rullet ærmet på t-shirten op og så videre.
Et lille smil tog form på læberne som blondinen afslørede navnet på datteren. ,,Carma", hørte han sig selv gentage, dog så lavt så Samantha næppe kunne høre det. Smilet forsvandt dog lige så hurtigt da Samantha drejede fokusset over på Tristan. ,,Mig? Børn? Gud nej. - " Lød det i en dæmpet latter. ,, - Jeg ville blive en elendig far", tilføjede han sekunder efter og trak lidt på mundvigen over sine egne ærlige ord. Frygten var der i hvert fald. Han havde ikke haft en rigtig far som barn, så hvordan kunne han selv blive en god en?

[Samantha King]

Samantha gjorde de sidste ting klar og holdt så et lille spejl oppe for ham, "Hvad syntes du om placeringen?" spurgte hun og smilede til ham. Hun synes selv den var perfekt, men det var ham som skulle leve med tatoveringen resten af hans liv - med mindre han selvfølgelig fik den fjernet igen - så det var vigtigere hvad han synes, frem for hvad hendes mening var. Hun hørte ikke han gentog hendes datters navn, men fandt stadig hans nysgerrighed en smule foruroligende.
Hun viftede lidt med den ene hånd, "Det troede jeg også min datters far ville, men kvinder bliver mødre når vi bliver gravide, mens mænd bliver fædre, når de ser barnet," smilede hun. At have været seksuel med Collin Kieran Fitzgerald , var både det dummeste og det bedste hun nogensinde havde gjort. Hun elskede sin lille datter over alt på jorden, hun ville gå igennem ild og vand for den lille pige. Men Collin var nok mere kendt, som en narkoman, der ikke havde styr på noget som helst i sit liv og var så langt fra den type, hun normalvis ville finde tiltrækkende. "Er du klar?" spurgte hun og tændte maskinen, mens hun rykkede helt tæt på ham. "Husk endelig, at sige til hvis du har brug for en pause eller noget at drikke. Vi har både sodavand og kaffe," informerede hun venligt. "Hvad arbejder du som?" spurgte hun roligt, for at få ham til at tænke på noget andet, end den smerte han snart ville opleve fra nålene.