why are we even here!?

[Deleted]

Hendes spørgsmål om hvor han boede kom meget bag på ham, skønt han bagefter egentligt fandt det meget fornuftigt spørgsmål og ganske interessant, men også meget impulsivt. Et meget lille fnis gled lidt over hans læber imens hans blå øjne hvilede på hende.
"Sofia i Bulgarien" sagde han og lod tungen rulle lidt og lod stemmen glide i dybere toner så hun kunne høre lidt af hans bulgarske accent, han var trods alt ikke her fra, så selvom hans accent var god lige nu, var hans bulgarske til perfektion og han kunne bruge den i hvilket som helst sprog han mestrede. En kort tanke kom i hans hoved, men han lod den gå væk igen, for det ville nok være ret underligt for hende hvis han begyndte at rulle med sin bulgarske accent nu hvor hun var blevet vant til hans engelske, selvom det i hans hoved kunne være en lidt sjov ide. Han blev dog ret glad og næsten jublede inden i, da hun sagde at hun gerne ville med ham i vandet. Han gik derfor roligt forbi hans families lille efterladte camp og mod havet. Han havde nu ikke lyst til at gå alt for langt ud, bare så han kunne bunde og stadigvæk, og da han var kommet ud til hvor det gik ham til knæet tænkte han at det vel var fint nok her? Han så lidt mod Wednesday for at se om hvor langt ud hun havde tænkt sig at gå, da han nok ville følge efter hende hvis hun skulle længere ud end knæene. 
"Wednesday" startede han roligt.
"Det er faktisk varmt" sagde han så lidt som en ny opdagelse for ham, siden at Bulgarien altid var voldsomt varm på disse tider, så overraskede det ham at vandet her også var varmt selv for ham. Men måske havde det nok også noget at gøre med at han aldrig rigtig gik i vandet i Bulgarien. Han bukkede sig forover og lod sine hænder roligt kærtegne overfladen af vandet, hvor han kunne tydeligt mærke at solen havde gjort sin opgave og gjort vandet meget behageligt for dem. 

[Deleted]

De grønne øjne stirrede på ny op på ham, som han slog over i en hel anden accent. Bulgarsk måtte det vel næsten være? Det lød flot. Eller hvert fald så lød det anderledes, og hvorfor, det vidste hun ikke, men af en eller anden grund, så slog det næsten benene en smule væk under hende. Måske fordi det var med til at gøre ham en smule mere unik, foruden de isblå øjne. 
Hun rynkede brynene og så meget indgående på ham. "Rolph, fra Sofia i Bulgarien." Hun prøvede selv at rulle med tungen som han havde gjort det, men fejlede total i det, nå ja hun var jo også bare fra England. Dog kunne hun da så i stedet påtage sig en meget tyk britisk accent, som nærmest kun blev brugt til teselskaber og så af dronningen. "Jeg selv bor et stenkast uden for London, en fortrinelig by, må jeg indrømme." Så grinede hun af sit eget påfund. Det var sjældent at hun gav plads til at slå sig løs og være fri på den måde, men hun ville gerne overfor Rolph. Ham var hun ikke bange for. Hun fulgte efter ham imod vandet ud to ikke rigtig notits af de mange blikke der blev sendt til dem på vejen. Hun var også ligeglad. Vandet nåede dem til knæene, men hun ville egentlig gerne lidt længere ud, så derfor tog hun fat i hans hånd og trak ham med dig. "Kom" Hun så tilbage imod ham, han havde nævnt hendes navn, men hvorfor? "Ja?" Spurgte hun så.

[Deleted]

Det var lidt sjovt at høre hende prøve at rulle med tungen, selvom han godt vidste at det kunne være meget svært hvis man ikke var vant til det. Men da hun rullede den dybe britiske accent, måtte han åbne sine øjne godt op og måtte grine med hende. 
"Det var godt nok en kraftig accent" sagde han til hende med sin bulgarske dybe accent. Han tænkte sig så kort om før han gav det et forsøg som hende.
"Wednesday, fra et stenkast fra London, en fortrinlig by, må hun indrømme" sagde han og forsøgte at som hende lave en britisk accent, men det gik slet ikke som han havde håbet, og blev mere Skotsk og Irsk end Britisk. Han smilede skævt af sit eget forsøg og så på Wednesday.
"Tæt på overhovedet" spurgte han og fnes lidt hun gjorde det eneste han ikke havde set komme. Hendes spinkle lille hånd greb fat om hans lidt store mandlige hånd og lukkede fingrene om den før hun, med sin spinkle krop, trak ham længere ud i vandet. Han havde ikke hørt hende sige 'kom', da hans hovede næsten sprængte i luften da hendes hånd rørte hans. Det var en del anderledes nu, fra dengang han havde taget hendes hånd, for nu havde de noget kørende, nu var der gnister imellem dem som ikke kunne stoppes. Kinderne på ham blussede op og hans ellers ret blege ansigt fik små røde kinder på sig. Men han lod sin trække fuldt ud, og lige så langt ud som hun ville have dem. Måske var det også for at komme lidt mere væk fra dem som lå i det korte vand og soppede, eller spillede med en badebold, så de ikke risikerede at blive forstyrret. 
Da hun så sagde 'ja' til hans nævning af hendes navn, bed han sig kort i læben.
"Hvad er din yndlings besværgelse?" spurgte han hende så, yderst undrende imens de trak benene igennem vandets tykke masse der kom længere og længere op af deres ben, så at Rolphs boksere begyndte at flyde lidt op af luft, og fordi de ikke sad så stramt om hans muskuløse lend, begyndte de også at bevæge sig op mod hans navle med kanden af bokserne. Han kunne ikke lide stramt tøj for meget, det måtte meget gerne sidde tæt, men ikke stramme så det var irriterende. 

[Deleted]

Hun grinede hjertevarmt af hans kommentar om hendes accent. Jo den var ret tyg og ikke en hun normalt brugte, men hun var alligevel god til at lave den. Som han prøvede at gengive den kunne hun ikke lade være med at grine, han lød som om han havde en kartoffel i munden. "Du lyder mere som en skotte." drillede hun ham. Det var sjældent Wednesday var så fri som hun var nu, men Rolph kunne altså gøre noget helt særligt ved hende, uden at hun vidste hvad. 
De fortsatte ud i vandet til hun var dækket til midt på maven. Her stoppede hun så, her var godt. Igen så hun op og ned af hans krop, nysgerrig for hvordan han så ud, selv havde hun den tætsiddende badedragt på, kom kun klæbede sig tættere ind til hende, som den blev våd, men det gjorde hende ikke så meget. Så udviklet var hun ikke endnu. Jo hun havde da fået lidt former for oven, men ikke noget der var værd at føle på. Det var hun egentlig også ligeglad med, hun var ikke rigtig nået dertil endnu. Men hvad med Rolph? Kunne han være sådan en? Han havde vel sikkert også en masse piger der sukkede efter ham i Bulgarien, det ville kun give mening, sådan som han var. 

Han næste spørgsmål var et hun måtte tænke længe over. Hendes yndlings besværgelse? havde hun overhovedet sådan en? Efter at have tænkt længe over det nåede hun frem til det helt rette svar. "Det... Det lyder nok dumt, men... Lumos." Hun så ned i vandet. For første gang i deres samtale var hun virkelig flov over noget. "Jeg kan godt lide Lumos." Gentog hun så lidt mere sikkert i sin stemme.

[Deleted]

Rolph så på hende med et nu ret varmt blik over hendes hjertevarme latter, hun brød hårdt igennem hans islag af forsvar i hans hjerte, som en kæmpe lavine af lava der bare smeltede sig nemt igennem is-muren han havde opbygget. Men efter de havde kommet godt ud til maven med vand skyndte han sig at få hans boksere ned under vandet, da de var begyndt at flyde ret højt nu, og samtidig fik han og plasket lidt vand på sin ellers ret rippede krop. Vandet glimtede let i solens stråler og gav et pænt skær på hans muskuløse overkrop, som han roligt kom tættere på hende. Kort løftede han sin hånd op mod hendes hår, og hans øjne var opmærksom på noget som var over hende. Roligt greb han så fat om noget og lige så forsigtigt fjernede han sin lukkede hånd, før han lukkede den op imellem dem. En græshoppe havde fundet vej til toppen af hendes hoved åbenbart, men nu var den her imellem dem. Han fnes lidt.
"De er godt nok små her" sagde han og pludselig hoppede den væk, ud i vandet, i hvert fald væk fra dem. Men hendes svar fik ham hurtigt til at tænke på noget andet, Lumus af alle magier? Det virkede lidt.. mærkeligt? Men så igen alligevel ikke? En besværgelse der ikke gjorde ondt, men lyste godt op så man kunne se i mørket. Det var forståeligt alligevel og han måtte nikke anerkendende.
"Godt valg, slet ikke tosset faktisk" sagde han med et lidt overrasket men også overbevist udtryk i ansigtet. 
"Bestemt også en af mine favoritter" sagde han med et varmt smil på læberne, et ægte smil som end ikke hans familie havde set i mange år nu, men Wednesday fik det ud af ham, smil med smilehuller og varme omkring sig. Men han kunne så også allerede mærke sine kinder blive lidt ømme, han havde sjældent smilet så meget som nu, så det var noget han måske skulle til at vende sig til? Måske? 

[Deleted]

Det var pludselig som om Rolph kiggede på hende med helt andre øjne, ikke at hun helt forstod hvordan eller hvorfor. Hun havde aldrig oplevet nogen kigge på sig sådan før. Som om... som... hun vidste faktisk ikke hvordan. Hvad mon der gik gennem hovedet på hende. Så greb han pludselig ud efter hende, og hun skulle til at dukke sig, men tog sig i det, og kiggede så mere uforstående på ham, som han snakkede om nogen der var små? Først anede hun ikke hvad han snakkede om, men så fik hun øje på en græshoppe der nu sad på hans finger. Hun så efter den som den hoppede ned i vandet. "Rolph! Kan den godt komme ind selv?" Så efter den lille græshoppe og var ærligt talt usikker på om sådan en kunne begå sig på vand. Det var desuden sjældent hun viste bekymring på den måde, men det var lettere med dyr end med mennesker. Faktisk fandt hun ofte trøst blandt dyrene. Ikke fordi hun var ked af det, men fordi hun følte sig så pokkers fanget i et liv hun ikke brød sig om. 
Hun bed godt mærke i hans reaktion på at hun nævnte Lumos, som yndlingsbesværgelse, men følte ikke nogen trang til at retfærdiggøre det eller uddybe hvorfor, og utroligt nok fortalte han så det også var en af hans yndlings. "hvilke kan du ellers lide da?"

[Deleted]

Rolph så lidt undrende på Wednesday og dernæst efter den vej at græshoppen havde hoppet. Den var ikke til at se mere, ikke nok med at den var ganske lille, så havde den nok også bare fløjet væk.
"Jeg tror han har fløjet ind til fastland, jeg kan i hvert fald ikke se ham mere" sagde han og vendte blikket tilbage på Wednesday med et varmt smil. Hun var ganske nuttet sådan som hun bekymrede sig selv for små dyr som en græshoppe... VENT! HUN VAR NUTTET!? Hvornår kom sådan nogle tanker ind i hovedet på ham!? .. men igen.. hun var ganske nuttet med de runde kinder til hendes spinkle form. Men hvorfor var hun nuttet, og alle hans søstre og klassekammerater bare var... ja folk... nogen som ikke fik en mening op i kraniet på ham. Men nu strømmede disse mærkelige tanker ind i hovedet på ham, det gjorde faktisk en smule ondt, som om hans hjerne var ved at vokse sig større, imens hans hjerte smeltede mens han var nær hende. Men hendes spørgsmål om hvad han mere kunne lide, slog ham lidt ud af tankestrømmen og fik ham til at tænke over det hun spurgte om, for det var faktisk et ret godt spørgsmål, men hvis han SKULLE vælge måtte det være.. ja..
"Patronus, altid en god ven at have med sig" sagde han med et roligt ansigts udtryk og talte selvfølgelig om dyret der blev dannet af patronusen. 
"Ellers har jeg fundet wingardium leviosa til at være effektiv" sagde han imens han så ud til at tænke hårdt over hendes spørgsmål. Han stoppede dog roligt med at tænke over det da han var kommet frem til at det var nok de sidste to magiske formularer som var i hans top 3. 
Rolph så roligt i hendes smukke grønne øjne, og skulle til at sige noget mere før at han mærkede hvordan vandet pludseligt trak væk fra stranden, hvor han så hurtigt vendte blikket ud mod havet og kunne se hvordan en bølge rejste sig, ikke så højt i forhold til normale mennesker.. men de to var ikke synderlige høje så selv Rolph syntes at den blev noget høj. Vandet havde sunket ned til omkring bagdels højde imens bølgen så ud til at strække sig et par centimeter over deres hovedhøjde. Det var ikke en normal bølge vidste han, for de andre havde jo blot været små og lige skvulpet ind på bryst højde, som højest, så hvorfor kom der pludselig en så stor bølge!? Hvad han ikke vidste var at hans familie var kommet tilbage og hans ældre brødre havde besluttet sig at drille ham lidt, og derfor brugte deres magi til at få vandet til at danne en langt større bølge end normalt. 
"Oh" kom det fra Rolph som han så bølgen tårne sig over dem faretruende og brølende da den stille var begyndt at brydes fra siden og kom tættere og tættere på dem. Helt automatisk trådte han tættere på Wednesday og lagde sine hænder blidt på hendes hofter, og spændte hele kroppen så hans muskler poppede op og havde man ikke lagt mærke til det før, så var det uundgåeligt nu, han var ganske gennemtrænet, mere end man så i troldmandsverden.
"Hold fast" nåede han lige at sige før han så det hvide skum dryppe ned på dem og vandet bølgede ind over dem som en rasende løve. Og det ruskede og rev som en i satan, strømmen som havde trukket væk fra stranden var tilbage med endnu større kraft. Og imens at bølgen rullede over dem forsvandt de kort bag bølgens hvide skum, da den var nået så højt op. 
Men Rolph stod fast, som en klippe i vandet blev han stående, urokkelig. Vandets styrke var stor, men han havde trænet sig mere stabil end en landrover. 
Håret lå fladt ned af ansigtet på ham, og han havde lukket øjnene helt da håret var i vejen. Roligt pustede han kort op for lidt at se om han kunne få pustet håret væk fra sit ansigt, imens hans tanker sværmede om hvordan det dog var sket!? Så høje bølger troede han ikke fandtes i det her land! 
"Det her stod vist ikke i rejseguiden" sagde han med en lidt muggen tone, men et lille smil på læberne dog, for skønt det havde været lidt skræmmende kort, så var det nu også en smule sjovt. 

[Deleted]

Wednesday så efter græshoppen ligeglad med at det dermed fraholdt hende fra at give Rolph synderlig meget opmærksomhed. Dog kunne hun heldigvis ikke læse tanker, for havde hun kunnet det, så havde hun nok trukket sig tilbage fra ham meget hurtigt! Hvad hun kunne lide ved Rolph var at hun kunne være fri, måtte gøre som hun ville og der ingen meninger var at leve op til, hvis først hun fandt ud af at han syntes hun var nuttet, så ville hun forsvinde lige så hurtigt som græshoppen. Den var desuden ikke at se nogen steder, men hun håbede da på, at den kom sikkert i land. Græshopper var flotte dyr, og meget interessante at studere faktisk. 
Hun vendte dog sin opmærksomhed tilbage bare fyren, som han remsede besværgelser op. "Patronus?! Kan du lave sådan en? Hvad.. hvad ligner den?" Selv havde hun endnu ikke formået at fremkalde en patronus, men var det så sært, med det liv hun levede? Hvilken reel lykke kendte hun overhovedet til? Nej, der var ingen, så selvfølgelig havde hun ingen mulighed for at fremkalde en patronus.
Hun blev så opslugt af tanken, at hun slet ikke bemærkede den store bølge der var ved at rejse sig bag dem, og det gav derfor et ordentligt chok, da Rolph trak hende ind til sig og vandet efterfølgende sprøjtede ned over dem. Hun blev plader våd, ikke at det som sådan gjorde nogen forskel, fordi de var våde i forvejen. Problemet var bare at Wednesday ikke brød sig om forskrækkelser eller at få vand i hovedet, og kombinationen af det slog hende helt ud. En klump blev sunket og hun slap ham for at forsøge at komme hurtigt ind på land igen. Hun ville væk. Væk fra vandet, væk fra ham og væk fra solen. Hun trak sig fra ham, så ikke at det var hans familie, der havde drillet, men tog det som et tegn for at det de havde gang i skulle stoppe. "Jeg må gå nu. Kan ikke det her. jeg... undskyld" Med de ord bevægede hun sig hurtigt imod kysten.

[Deleted]

Rolph rystede roligt håret til side imens han mærkede hvordan hun slap ham. Hans blik blev dog ganske uforstående da hun pludselig sagde som hun gjorde. Havde han gjort noget galt? Havde han holdt hende for hårdt, eller havde hun ønsket ikke at blive holdt oppe? Det virkede ellers bare som den bedste plan i stedet for at blive skyllet væk mente han. Han lagde undrende hovedet på skrå, og han kunne mærke hvordan en lille knude begyndte at stramme sig i hans mave, hvad var det han var blevet nervøs for? Han vendte dog blikket hurtigt mod sin familie da han så sine brødre ligge i sandet og skraldgrine. Hvorfor.... det var dem! Alt falde på plads nu, og han kunne mærke hvordan varmen steg op i ham, ikke den bløde kærlige varme, men en ganske rasende en. Selvom han ikke kunne lide at skulle blive sur i offentligheden, så syntes han nu at de var gået over stregen, og skulle lige til at sætte af mod dem, indtil at han kom til at tænke på Wednesday. Hans blik gik fra møgirriteret til lidt bekymret. For hvad skulle han dog gøre? Hvad kunne han sige?? Han ville gerne se hende mere jo! Tingene susede rundt i hovedet på ham og gjorde ham en smule svimmel, til at han faktisk kom til at stå lidt usikkert på benene, men han holde sig med nød og næppe oppe. Han blev stående i vandet til navlen, til at hun var kommet helt op før han så satte sig ned på numsen så kun halvdelen af hovedet var over vandet. Han sad der lidt og lavede bobler i vandoverfladen mens han tænkte så det knagede. Måske skulle han havde blokeret for vandet?.. men igen.. han havde kun sin krop, hun var ganske vist næsten lige så høj som ham.. havde han haft sin stav så havde det selvfølgelig ikke været noget problem, men den lå inde på bredden. Han var tabt for ideer, og måtte nok indse at han måtte spørge sin moder om råd her.. for hans brødre og søstre kunne han i hvert fald ikke regne med ville sige noget som helst der bare var i nærheden af fornuftig! Men som han kom op igen fra at havde siddet lidt, begyndte hans mor også at kalde efter ham og med distancen kunne han alligevel forstå at de skulle tilbage til hotellet nu så hun ikke gik glip af sit yndlings show i tv'et. Og når mor skulle se tv, så makkede alle ret! Ellers måtte den pågældende gå i seng uden mad! 
Senere fik han dog snakket med hans mor, som foreslog at han bare kunne tage derind, også se om hun kom eller ej. Men hun nævnte også at en pige der fik ham til at føle sådan.. faktisk fik ham til at føle noget som helst, var nok en pige han skulle prøve at holde fast på, skønt hans far var imod det da distancen garanteret ville knække dem på et eller andet tidspunkt. Men alt det var trods alt kun spekulationer, for de havde ikke engang haft deres date, hvis det overhovedet blev til en date.. 
Halvdelen af den nat, lå han på sin madras og bare stirrede op på loftet. Han kunne mærke sit hjerte banke i stilheden. Det var helt mærkeligt at faktisk mærke sit hjerte banke. Noget han aldrig havde lagt mærke til før. Det blev næsten forstyrrende på et punkt, men alligevel havde han intet imod det, tværtimod. For hans hjertebanken fik hans tanker tilbage på Wednesday.. Wednesday.. lidt sjovt navn, men det var pænt, lidt fornemt måske. Han syntes det var svært at stoppe tankestrømmen da den først var begyndt. Men til sidst lukkede hans trætte øjenlåg i og tankerne gled stille over til drømmeland.