why are we even here!?

[Deleted]

@wednesday

Tid: 13:12

Område: Suffolk Coast - England

Vejr: Stinkende varmt og ingen kølende vind

Solen stod højt på himlen da en mørke blå citroën bil holde ind på parkeringspladsen Fort Green Car Park, og ud steg 9 personer som alle så ud til at være mere end henrykt at være der på stranden og nyde det varme vand. Det var så indtil den sidste og 9'ende person steg ud af bilen, og alt begyndte at blive køligt rundt om dem. Hans øjne var blå og kolde som is, og det var som om der lå en kold aura omkring ham. Det var tydeligt at han nok som den eneste ikke havde stort lyst til at være der, men fordi han var under 18, så havde han ikke meget at skulle sige alligevel.
Han var iklædt en hvid tanktop, og et par hvide shorts med blå tribal mønster op af dem. Han fik nogle tasker om armene og sammen med sin far, begyndte de at lede efter et område de kunne slå sig ned for dagen, imens de andre fik fordelt resten af bagagen imellem dem. 
Drengens blå øjne så op på sin far med et undrende blik.
"Hvorfor fløj vi ikke... her ud... så vi kunne have undgået al den trafik.." spurgte drengen med et træt ansigts udtryk.
"Du ved hvorfor, mor vil gerne bruge sit kørekort, og når hun har besluttet sig for noget så kan man ikke stoppe hende" svarede faren med et dybt suk, da han heller ikke havde været helt vild med køreturen. De sukkede begge to i kor, imens de fik omkredset et område for dem at blive i. Der gik ikke lang tid før alle de andre kom og tæpperne blev lagt ud og parasollerne slået op. Alle havde fået skiftet til deres badetøj, men den yngste sad i en af de mange solstole og prøvede at nyde bare en smule at de var kommet på stranden, men han ville meget heller havde været der hjemme og enden trænet eller lave nogle sommeropgaver fra skolen af. Han sukkede opgivende og fik kun lige lukket øjnene før alle hans brødre og søster havde grebet fat i ham, og efter en lang række bandeord, kunne man høre et stort plask og en meget våd lille ung mand kom kravlende op på stranden efter at have bandet og svovlet over sin familie. 
"Og som den yngste skal man udsættes for det her lort" mumlede han og gik med heftige skridt op til deres område. Hans trøje var blevet gennemblødt og derfor trak han den af og lagde op på en af parasollerne så den kunne tøre i solen, imens han lagde sig i solstolen med bar overkrop nu, og følte sig noget så blottet, skønt han så godt ud med hans veltrænede krop, men hans lave højde fandt han altid så irriterende at han ikke kunne være så høj som hans ældre brødre og søstre som alle var højere end ham. Imens de alle var ude og plaske i vandet som små lejebørn, trak den yngste en bog om avanceret trylledrik brygning. Han ville gerne være totalt klar til når skolen startede igen og de skulle sikkert igennem en masse igen som de havde skullet det forige år. Lektier efter lektier, læsning efter læsning og duel efter duel, lærerne havde ikke været nemme på dem, så denne gang ville han være endnu mere parat end forrige år. 

[Deleted]

Outfit

Hvad Wednesday lavede på stranden anede hun faktisk ikke. Hun hadede glæden ved sommerglade børn, der formålsløst løb rundt og kastede med en bold, byggede sandslotte, som kort efter ville blive taget af vandet, eller for den sags skyld selve det at være i vandet. Hun følte sig blottet i badetøjet og ville slet ikke med som de andre skulle i vandet. Hun forholdt sig hellere i sikkerhed, i skyggen. Solen var alt for varmt til andet.

Hun så til mens en større familie satte lejr op i nærheden af hende. De havde heldigvis ikke set hende endnu og hun kunne derfor stå i sit skjul af bevoksning og holde øje med dem. Den yngste dreng virkede meget utilfreds, han havde tilsyneladende forstået det ulækre ved at være på stranden. De ældre havde totalt tabt hovedet. Wednesday forholdt sig i ro, mens de gik og gjorde lejren klar, men da de så næsten overfaldte den yngste for at trække ham med ud i vandet, tog hun alligevel et skridt frem, burde hun hjælpe? Nej, hvad havde han nogensinde gjort hende?
Lidt efter kom han tilbage og virkede godt utilfreds, hvilket hun godt forstod. Hun måtte dog bide sig i læben, som han så trak blusen over hovedet. Wauw! Det var et syn hun kun havde set meget få gange. Men tilbageholdt åndedrag stirrede hun på hans krop en tid før hun så trådte nærmere.

De var alene i lejren, heldigvis, ellers ville hele fyrens familie nok grine af hende lige nu. For pludselig troede hun faktisk selv også at katten var løbet med hendes tunge. Hun ville gerne sige noget, men hvad sagde man i et sådan tilfælde. "... Hej..." Mere blev det ikke til, men hun blev stående og så på ham med de næsten syregrønne øjne.

[Deleted]

Den unge dreng var godt væk i sin bog så han ikke registrerede at der kom en pige over mod ham. End ikke hendes giftige grønne blik bed han meget mærke, skønt alle omkring dem tydeligt kunne mærke begge deres tilstedeværelse, så hele hans familie havde allerede vendt sig mod dem ude i havet, og hviskede til hinanden i vildskab, især hans brødre som rigtig gerne ville have godt materiale til at prikke til den yngste bror. Først da pigen sagde 'hej' til ham, løftede han blikket fra bogen og op på den ret så yndige pige som stod ved siden af ham.
Det undrede ham en del at en fremmede pige ville gå op til ham af alle drenge her på stranden, men han var glad for ikke at havde fået en eller anden lam score-replik. Hans blå kolde øjne så kort ned af pigen før de gled op på hendes grønne øjne igen, og uden smil og udtryk i ansigtet, lukkede han bogen med en finger imellem så han kunne åbne den igen på den rigtige side. Han rettede sig op, imens benet tættest mod hende blev sat ned på sandet så han kunne rette sig mere mod hende, uden at det ville se akavet ud. Han lagde sit hoved undrende på skrå, imens de blå øjne stadigvæk stirrede på hende, og hans bare overkrop strakte sig lidt op, så han ikke følte sig så lille skønt han sad ned lige nu.
"... Hej?.." svarede han undrende ned sit udtryktløse ansigt, før han rejste sig op i sin fulde.. korte.. længde og stod over hende med kun 4 centimeter. Der var noget over de grønne øjne som trak i ham, og med hendes flotte perfekte ansigt var det som to store polerede smaragder. Hans hoved lagde sig på skrå den anden vej fra før, og roligt lod han sin frie hånd ligge op til et håndtryk imellem deres badetøjs bedækkede kroppe.
"... Rolph" sagde han så roligt som en præsentation af sig selv, imens at i det fjerne kunne man se resten af hans familie stå med åbne mund og øjne, kun hans mor havde et selvsikkert udtryk imens hun gav hans far en albue i siden med ordene 'det er min dreng det der HA'. Rolph, som drengen havde præsenteret sig som, tænkte lidt om den her yndige pige manglede noget eller havde tabt noget, eller måske havde brug for hjælp? Selvom det slet ikke var normalt at nogen som helst ville komme og spørge ham om hjælp, siden at nærmest alle i verden undik ham af en eller anden mærkelig grund. 

[Deleted]

Wednesday mærkede et helt dusin øjne hvile på sig, som hun henvente sig til fyren. Måske havde det været en dårlig ide, men hans aura virkede tilpas dyster og mat til en som hende. De grønne øjne stirrede fortsat som han iagtog hende, men hun sagde intet imens. mange ville nok netop kalde dette for pinlig tavshed, men det var langt fra hvad Wednesday følte. Hun var afmålt, nysgerrig men dog forsigtig. Det var aldrig til at vide hvornår man trådte for langt, og så var det sjældent nemt at komme tilbage fra, men denne Rolph, som han altså hed havde på en eller anden måde tryllebundet hende, som en kat der får øje på en rød laser-prik og ikke kan rives fra det igen. "Wednesday..." Ansigtet var lige så udtryksløs som hans, og dog alligevel, hvis man kiggede efter og formåede at læse andre mennesker, ville man bemærke de nysgerrige øjne, der blev ved med at løbe ham over kroppen. 

Hun fornemmede familien bag sig og var da også klar på at gå, hvis de begyndte at mængde sig. Hun var ikke interesseret i at blive centrum for deres opmærksomhed, det var slemt nok som nu, at de alle kiggede. Blikket faldt på bogen, det var ikke lige en hun kendte, men det virkede ikke som let læsestof. Igen blev hun opmærksom på de mange blikke på dem, hvilket gjorde hende ukomfrotabel "Hvorfor glor din familie sådan?" spurgte hun lige ud. Det måtte næsten være familie, de var hvert fald kommet med samme køretøj.

[Deleted]

De frost blå øjne fik et snert af nysgerrighed, hendes navn, han havde aldrig hørt et navn som hendes, noget sted overhovedet. Men lige som hende, kunne han også mærke alle de stirrende blikke, og det irriterede ham også en del, og følte at det var ret ubehøvlet at glo så meget efter dem. Havde det ikke været for hans utrolige kolde udtryk i ansigtet, havde han fniset højt over hendes kommentar, så hans ansigt fik blot trukket en smule op i mundvigen over kommentaren. Han gav et suk fra sig og gnuppede sig kort mellem øjenbrynene før han så godt men irriteret mod sin gloende familie, før han roligt lagde sin bog ned på stolen og tog Wednesday's hånd.
"Følg med mig" sagde han med sin rolige kolde stemme før han førte hende længere op på stranden, væk fra alle de gloende blikke. Især fra hans familie som virkelig havde fået kæmpe øjne da de så hvad Rolph gjorde og kunne slet ikke forstå hvorfor han pludseligt gav opmærksomhed til en fremmed pige. 
Rolph stoppede først da de havde nået langt nok væk fra stedet så folk ville lade dem være for dem selv. Han havde ikke rigtig overvejet om hvor de var gået hen, men de havde nået op på siden af en is-butik, hvor han vendte sig mod pigen og lagde hovedet lidt på skrå. 
"Du må undskylde for blikkende, de kan være ret.. ubehøvlede nogle gange" sagde Rolph imens han trak lidt på skuldrene, imens han roligt slap hendes hånd igen og lagde sine arme ned af siderne, han var ikke typen der hele tiden skulle krydse sine arme eller andet, han fandt det mærkeligt og unødvendigt.
"Wednesday" sagde han med sin rolige og faste stemme, og trådte lidt tættere på pigen, imens de frost blå øjne så ned på hende med deres kolde, dog levende skær. 
"Hvad laver en smuk pige som dig på stranden her?" spurgte han fast og direkte, præsis som han plejede at være, dog måske lidt mere blid i stemmen end hvis det havde været en hver anden, for pigens smaragd grønne øjne her gjorde ham en smule blød i knæene. Han måtte dog indrømme til sig selv, at direkte sige 'smuk' virkede lidt mærkeligt, men han havde set det i en af de tusind film som hans søstre havde sat på til film aften der hjemme, så der måtte jo være noget ved det. Han rynkede brynene let, han kunne ikke lide sætningen han havde fyret af, det virkede alt for mærkeligt.
"Nej. undskyld. Det lød alt for cliché, de film mine søstre ser er alt for mærkelige" sagde han så lige ud imens hans ansigt bløde en smule op fra de rynkede øjenbryn.
"Hvad jeg ville have sagt var, det her er unormalt for mig at gøre, og derfor forstår jeg ikke hvorfor at du får mig til det, men jeg kan godt lide dine øjne" sagde han roligt og fattet med et lidt lettet suk gemt bag i hans stemme, som man virkelig skulle høre godt efter for at finde. 

[Deleted]

Hvad Wednesday havde forventet af det hun havde gang i her, vidste hun ikke, men det var helt sikkert ikke hvad der skete. Drengen tog fat i hendes hånd og trak hende afsted. væk fra sin familie. Det vidste hun faktisk ikke hvad hun skulle tænke om, hvad skulle det betyde? Det var fint nok at komme væk fra de mange blikke, men hvorfor? Hvad havde han i tankerne? Hun lod sig dog trække med, selvom hun var lidt skeptisk, det der var ved at ske kunne føre til mange ting. "Hvor skal vi hen?" Spurgte hun afmålt og kiggede i retningen af hvor de var på vej hen. Hun havde aldrig været sammen med en fyr før, aldrig kysset nogen, så hun vidste ikke om det var det han havde i tankerne. Det håbede hun ikke, og så alligevel, så håbede hun det nok faktisk lidt alligevel... bare lidt....
De endte ude foran en isbutik og Wednesbay blev nu meget opmærksom på hendes sparsommelige tøj, det var ikke ofte hun kun gik i badetøj og hun manglede virkelig noget at dække sig til med. Hans undskyldning fik hende til at rynke på næsen. "Det er vel ikke dig der bestemmer om de glor?" Det kunne vel ikke være ham der skulle undskylde for det? Han bestemte jo ikke over familien. Hun kiggede opmærsomt på ham, som han sagde hendes navn, og forventede at han ville sige noget mere. Da der så kom et kompliment (?) eller hvad det var hævede hun uforstående det ene øjenbryn, hvad var det her? "..Smuk?.." Det var ikke et ord hun hørte særligt ofte om sig selv, derfor vidste hun heller ikke hvordan hun skulle reagere på det. Hun skulle lige til at smile, da det så alligevel lød til at han trak det tilbage igen. Havde han bare sagt det fordi det var noget han havde hørt andre sige? Så det var altså ikke noget han mente? Hvad han sagde istedet fik hende dog til at stirre endnu mere på ham, en afventende let beskyldende og utilfreds stirren. "Jeg får dig ikke til noget! Det var dig der trak afsted med mig. Hvis du tror jeg har forhekset dig, så det altså løgn!" Hun var ligeglad med hvad han sagde om hendes øjne lige nu, hun ville bare gerne være fri af beskyldninger, dem havde hun nok af på skolen.

[Deleted]

Rolph blev en del overrasket over hendes pludselige udbrud, men så igen, de havde kun lige mødtes, og han kendte hende sjovt nok ikke rigtig. Men igen, hun så ret så sød ud som hun stod der, med sin utilfreds stirren, som fik Rolphs læber til at trække lidt op i noget som kunne kaldes for et smil, men så man godt efter, var han nærmere at fnise end at smile, men han holde sig i snor for ikke at provokere hende for meget.
Han tog et skridt frem mod Wednesday og strakte sit hoved længere mod hende så hans ansigt var lige ud foran hendes. 
"Men du har altså nogle spændende øjne, så grønne, tiltrækkende" sagde han stille og roligt med hans is blå øjne lige ude foran hendes smaragd grønne øjne. 
Han rettede sig roligt op igen og lod smilet falme igen, han kunne godt lide sin familie, rigtig meget faktisk, men der var også bare de gange....
"Med hensyn til familien... de er gode nok... men gør jeg det mindste mærkelige i deres øjne, så skal der prikkes og spørges... og det er så unødvendigt irriterende" sagde han sandfærdigt.
"Og de har det svært med at få et nej" sagde han og trak lidt utilfredst på smilebåndet over sin families små trælse ting. Han rullede kort med skuldrende før han lagde hænderne på siden af sig selv og strakte ryggen en smule, før han rettede lidt på sine shorts, så de sad lidt bedre, og længere ned om hofterne. Det var egentligt ikke for at nogen skulle se noget, hvilket man heller ikke fik da shortsende kun lige hang under livet og ikke under underlivet, men det kunne da give lidt forkerte tanker, hvis man også lagde mærke til hvor lidt behåret han egentligt var. Det virkede bare rare, især fordi at shortsende stadigvæk var lidt våde efter at de dumpede ham i havet, og derfor var lidt tungere end før.
Rolph skulle lige til at åbne munden igen, før noget fangede hans øjne, og med et hurtigt skridt, stod han helt op af Wednesday, bryst mod bryst, læberne kun få centimeter fra hinanden og øjnene stirrede intenst på hende, imens den ene hånd lagde sig om hendes liv, imens den anden strakte sig videre forbi hende. Et sus kom og dernæst et bump, hvor man så kunne høre en bold falde til jorden. Et par drenge kom hen og undskyldende tog volleybolden tilbage til deres spil, og alt det imens Rolphs kølige blik var blevet is koldt imens det lå på dem, næsten som om han ønskede at fryse dem til blodt ved at ligge sit blik på dem, før han lagde blikket tilbage på Wednesday.
"Er du okay?" spurgte han roligt og med en snert af lettelse i stemmen, over at den ikke nåede at ramme Wednesday, for den havde haft direkte kurs mod hendes hoved, og Rolph vidste at en volleybold godt kunne slå, i forhold til en strandbold, og det havde gjort ondt. 

[Deleted]

Wednesday var ærligt talt ikke spor interesseret i at høre om hans familie, de skulle bare stoppe med at stirre som var hun en alien fra det ydre rum. Hun forstod ikke hvorfor det altid var sådan. Bare fordi hun var få på ord, men det var netop også der der sorterede fårene fra bukkende så at sige. Hun skulle lige til at sige noget, da han åbnede munden, men i næste nu, havde han trukket hende helt ind til sig og de stod faretruende tæt! Hendes hender var nu placeret på hans bare overkrop, fordi hun havde været ved at miste balancen og da hun kiggede op i de isblå øjne sank hun en klump, mens hun mærkede varmen stige op i kinderne. Hun ville være total rød i hovedet på kort tid. Dat vidste hun allerede. "Uh... hej.. øhm.. jeg.. jeg mener... Ja.. ok" Hun kunne pludselig ikke sætte to ord sammen og var helt rundt på gulvet. Hvordan var hun lige endt i dette her? 
Hun trak sig lidt modvilligt fra ham og kiggede efter var det var der havde sust forbi hendes hoved. Som hun så volleybolden gav det hele mening, men hun vendte alligevel hovedet mod Rolph igen. "... Tak... Nu står jeg lidt i gæld til dig.?" Lød det fra hende før hun så fik en ide, måske... Hun lænede sig lidt op på tæer og placerede et kys på hans kind. Han havde trods alt lige kaldt hende smuk og uanset, var det ikke en hun havde set på Hogwarts. "Fordi du redede mig"

[Deleted]

Rolph havde nu ikke regnet med at få en belønning for at rede hendes hoved fra bolden. Faktisk havde han ikke regnet med noget som helst, ud over måske at blive skubbet væk eftersom han havde været ret tæt på hende, nok alt for tæt. Derfor frøs han helt da hun pludseligt kom tættere på ham med læberne og plantede et kys på hans kind. Han sank en dyb klump og han kunne mærke hvordan hans hjerte slog et ekstra slag for første gang i sit liv. Han rømmede sig kort.
"Ehm, så lidt, og.. undskyld for at havde stået så tæt på" sagde han og kunne mærke hvordan det spindede en smule i hovedet, hvem var den her søde pige her med de smukkeste grønne øjne, han kendte hendes navn, men han vidste ikke alt, men han var sulten efter at vide mere. Hans frost blå øjne så kort tænkende på hende før han tog et stort åndedræt. 
"Undskyld mig for at være så lige ud... men kunne du have lyst til en is, jeg betaler" sagde han og pegede bag sig på is-butikken. Han var glad nok for at han havde nogle mønter i lommen, men de havde egentligt været til hvis han skulle have noget andet, men nu hvor hun havde hoppet ind på hans vej, så ville han meget heller byde hende på noget. Det var også begyndt at blive rigtig varmt, og sveden var begyndt at vise sig på hans bare overkrop, og is var begyndt at lyde bedre og bedre i hans hoved, langt bedre end så meget andet lige nu.. ud over hvis hun bød ham et kys igen dog. Tanken varmede ham mere op end solen, selvom den også bagede hårdt på deres ufrivillige kroppe der var ude i deres strand tøj.

[Deleted]

Måske havde det været forkert af hende at kysse ham, hvert fald så brast den boble hun havde befundet sig i med ham, så snart han satte ord på, hvad hun netop havde gjort. Hurtigt trak hun sig tilbage og øgede dermed afstanden mellem dem. De havde jo faktisk ikke meget tøj på. Hun kun en tynd badedragt og han, kun badeshort og bar overkrop. Det var mere end hun var vant til hos fremmede.
Hun måtte synke og bide ned i underlæben for lige at huske sin facade som hun ellers altid aktivt sørgede for var oppe. "Det fint." Sagde hun bare til ham og lod kysset være et glemt emne. Hvorfor havde hun overhovedet kysset ham? Det burde hun ikke. Man vidste ikke hvilke tanker det satte i hovedet på drenge. Nej det var bestemt dumt.
Her resulterede det så i at han ville give hende en is. Hvad skulle hun synes om det? egentlig spiste hun sjældent is fordi hun ofte fik brainfreeze i hjernen og egentlig ikke regnede det for meget, men der var stadig en tiltrækningskraft mellem hende og drengen, også selvom hun prøvede at trække sig væk. De grønne øjne hvilede på ham længe som hun vurderede situationen. "Godt så, en is, men tro ikke du kan udnytte det senere." Det skulle lige passe med at han så pludselig ville forlange et kys af hende... eller det der var værre, men det skulle han ikke få lov til! Sådan var hun bestemt ikke.

[Deleted]

Han løftede et undrende øjenbryn ved hendes ord om at skulle udnytte det senere... hvordan kunne han dog udnytte at give is? Han forstod ikke helt hendes logik men igen, at læse tanker var heller ikke noget han overhovedet havde prøvet på. Han skulle dog lige til at spørge da det slog ham, at det ville der nok ikke komme noget godt ud af, så han undlod det, for nu. 
I stedet for gik han hen foran isbutikken og bestiltle en is med to kugler, da blåbær og solbær var de eneste to smage han gad at spise med is, alt andet virkede så... tykt og kedeligt. Hvilket man nok ikke ville se komme fra en fyr der havde sådan et koldt udtryk i ansigtet og fik de fleste om sig til at gyse af kulde, selv på sådan en varm dag som i dag. Han trak dernæst sin halvvåde pung op af lommen, og til hans held havde han kun mønter med, så ingen våde pengesedler. Han lagde penge nok til begge deres is, uanset hvor mange kugler hun skulle have i sin. 
"din tur" sagde han roligt, men med sin kølige ryst i stemmen, imens han vendte sig mod Wednesday, og så på hende med sine is kolde blå øjne. Nu hvor han så hende lidt på afstand kunne han godt se hvor sød hendes badedragt egentligt var, og hvor godt den klædte hende, skønt den var tynd, og tætsiddende.. som en badedragt nu helst skulle være. Han lod sin tunge glide let hen over sin is imens han bare betragtede hende, og jo mere han så på hende, kunne han se hvor smuk hun faktisk var, lige fra det perfekt formede hoved, til de mest fyldige læber han længe havde set på nogen af deres alder, til de utrolig skarpe øjenbryn hun bar med ynde. I forhold til hende lignede han vel... lidt en bonderøv med sit måske lidt kiksede hår, og buskede øjenbryn, imens hun var som en porcelæns dukke, bare i levende live, og stående her med ham, foran en isbutik. 

[Deleted]

Wednesday lagde hovedet let på skrå, som hun betragtede fyren i badeshort. Han var en støbning man sjældent så, sagde ikke meget men var der alligevel. Det var en kvalitet Wednesday blev draget af, mange folk snakkede for meget og uden indhold, men han... han sagde næsten intet. Det var uhyre spændende, hvornår og hvad han ville sige næste gang. De næste ord gav dog god mening og hun gik hen for at bestille sin is. "Solbær og lakrids tak." fyren i butikken snakkede venligt om hvordan det lød som en spændende kombi og at det måtte han da prøve engang og en masse andet. Wednesday hørte ikke efter. Han sagde det jo kun for at virke venlig mens hun handlede, han var sikkert komplet ligeglad med hvilke is folk købte.
Der blev givet lidt penge tilbage, som Wednesday tog imod og rakte så til Rolph. "overskydende penge." nøjedes hun med at sige, hvad mere var nødvendigt? han bed godt mærke i hvordan han kiggede på hende, men lod ham bare gøre det, hun ville ikke stå at gøre sig til, eller endnu værre bede ham lade være og sige det var pinligt, mens hun egentlig nød det. For var det ikke sådan piger gjorde, når de kunne lide nogen? Hun slikkede af sin is, og måtte holde pandehåret med den fri hånd, for ikke at få is i håret.

[Deleted]

"Tak" sagde han lige ud, imens han tog roligt imod pengene og lagde den bare i sin lomme, uden at smide dem i pungen, det kunne han alligevel gøre senere. Men noget der havde undret ham meget var hendes kombo, solbær og lakrids, en blanding han ikke havde hørt før, men regnede med var god, siden at hun jo havde valgt det. 
Rolph var nu nysgerrig og gik tættere på Wednesday imens han havde sine blå undrende øjne stirre på hende. Hans øjne vandrede lidt imellem hendes smukke grønne øjne, og den mærkelige is hun havde fået sig, også tilbage på hende igen. Han lignede lidt en spørgende bjørn som han stod der med de blå øjne vinke lidt frem og tilbage mellem hende og isen, indtil han endeligt fik åbnet munden, efter han kort havde bidt sig i underlæben.
"Må jeg smage?" spurgte han så direkte og uden tøven i sit ordbrug, og havde nu bare sine is blå øjne stirrende direkte ind i hendes smaragdgrønne øjne og ventede selvfølgelig på at hun ville svare, han var ikke typen som bare tog uden at havde fået lov, ikke engang fra sin mors slikskab, som resten af hans familie ellers var gode til at hugge af. Praktisk talt var han altid ret uinterresandt når det galte det normale mad, han var aldrig interreseret i smage eller tekstur, bare om det fylde hans mave og gav ham næring. Kun med is og slik, havde han sine preferancer og prøvede aldrig andet, derfor kom det lidt som en chok for ham selv, at han pludselig stod der og spurgte en sød pige om han måtte smage. Han kunne selv godt se hvor mærkeligt det kunne se ud, men han kunne heller ikke bare tage det tilbage nu hvor han havde sprunget med hovedet først. 
Kunne det være fordi det var Wednesday som havde den her blanding, at han også havde lyst til at prøve? Han kunne pludseligt mærke sit hjerte banke en ekstra gang igen, en banken som gav en mærkelig summen i brystet, en varm summen, det var uvant, men han kunne lide det, og han kunne vist også godt lide hende, selv med så kort tid de havde været sammen. Nok var det første bare overfladisk, men som han oplevede mere med hende, syntes han også om hendes væremåde. 

[Deleted]

Wednesday slikkede isen i sig, men blev så opmærksom på de stirrende isblå øjne. Hun prøvede at ignorere det, men da han fortsatte med at kiggede stoppede hun alligevel op med rynket pande. Havde hun spildt noget? måske havde hun is rundt om mundet? Nej, så tæt havde hun jo slet ikke været på isen. Sad er et dyr på eller noget? Hun vidste det ikke, men tiden skulle snart give hende svaret. Angiveligt ville fyren gerne smage hendes is, en ting hun fandt meget sært, de kendte knap nok hinanden og nu ville han spise hendes is? Well hun var ikke nogen stor isentusiast, så det gjorde hende egentlig ikke det store. Uden et ord rakte hun ham bare isen, klar til at give slip hvis han tog imod den, eller holde den hvis han valgte bare at slippe på den.
Uanset ville han når han smagte få indblik i den runde smag af det friske mod det hårde. Solbær mod lakrids. Det var to smags varianter, der suplerede hinanden godt, hvert fald hvis man spurgte Wednesday. Hun havde fundet frem til denne kombination efter nogle forsøg, men havde nu denne eller lakrids og lemonsorbet. Det var også ret godt, men i dag havde hun følt mere for den røde farve. Den beskrev hende ligesom bedre på en måde.

[Deleted]

De blå øjne lå spændt på hende, indtil at hun uden ord, rakte isen mod ham. Han ville dog ikke tage den, da han syntes det måske kunne virke lidt overskridende af grænser, i hvert fald i hans hoved. Så i stedet for stak han hovedet ned til isen og lod sin lille tunge glide ud og ramme begge iskugler, hvor han hurtigt tog hovedet til sig igen imens han lod tungen køre lidt rundt i munden på ham.. Det var så lige indtil at lakrids smagen ramte ham og hans ellers så faste ansigt fortrak sig i en grimasse der sagde at en af de to smage nok ikke var hans kop te, og det var i hvert fald ikke solbæren.
Den lille tunge kom ud igen og hurtigt blev lagt på hans egen is, der straks blev gennemvædet med den fantastiske blanding af blåbær og solbær, hvor hans ellers grimassefyldte ansigt, blev sig selv igen og hans kolde blik stirrede lidt spydende på hendes is, den lakrids havde virkelig kommet bag på ham, det var ikke en smag han havde regnet med ville være så fremtræden, hvilket den havde været på hans tunge. 
"Meget fremtræden smag må jeg sige" sagde han så roligt, med tungen stadigvæk lænet mod iskuglerne, og sørgede for at den ikke fik lov til at hvile, i frygt for at lakrids smagen ville komme tilbage. Det havde så også resulteret i at han havde isen næsten helt op i ansigtet i ren panik og havde fået sig en fin klat is på sin venstre kind, som han værken kunne se eller mærke, om det var fordi han selv var ved at dø af varme og at alt koldt var godt, eller noget andet var ikke i hans hovede, men havde han kunne se sig selv, ville han mene at han så fjollet ud.