why are we even here!?

[Deleted]

Som Rolph skar grimasser af hendes is, trak hun den hurtigt til sig og kiggede ned på hende. Var det da så forfærdelig en smag? Hun kunne jo godt lide den, men det kunne han tydeligvis ikke. Brynene blev rynket let som hun overvejede, hvad hun skulle stille op. Måske skulle hun bare gå? Men så igen, der virkede lidt tarveligt, når nu han havde givet is. De grønne øjne fæstnede sig på hans næsten over dramatiserede forsøg på at lindre smagen fra hendes is med sin egen. Havde det været en hvem som helst anden var hun vendt om på hælene og gået sin vej, men noget fik hende alligevel til at blive.
Blikket faldt på ham endnu en gang og hun kom til at trække lidt på smilebåndet, som hun så hvordan han havde fået is i hele ansigtet. Det mindede om en hund med fråde om munden, måske bare ikke helt så ramt af rabies. "Køler det?" Spurgte hun så kort og forventede derpå at han vidste der var tale om isen på hans kind og ikke det i vaflen. I ren ubevidsthed tørrede hun sig selv over kinden for at sikre sig at hun ikke også havde is over det hele. Hun ville ikke stå der og ligne en gris.

[Deleted]

Rolph så meget undrende på Wednesday da hun pludseligt trak på smilebåndet og undrende lagde han hovedet lidt på skrå, især over hendes spørgsmål. Først da hun tørrede sin egen kind, lagde han mærke til sin egen fejltagelse og skyndte sig at tage noget papir så han kunne tøre sin kind. Blikket lagte sig lidt flovt ned på hans is, imens han fik isen af kinden. Han rømmede sig kort.
"Ja.. ehm jo" sagde han og for første gang i deres samtale, var ikke i stand til at være kort og fattet som han normalt svarede hende og havde, hvis man så godt efter, fået lidt rød farve på kinderne som han normalt ikke havde overhovedet. 
Han prøvede at samle sig igen fordi han rigtig gerne ville spørge hende om noget, nu hvor de alligevel stod og mæskede is i sig, så var det jo det perfekte tidspunkt at spørge ind til hende syntes han, nu var hun jo den som havde påbegyndt hele deres dag sammen, så han måtte vel også komme med lidt.
"Så, hvilken skole går du på?" spurgte han hende undrende, hvilket han mente var et fornuftigt spørgsmål for folk i deres alder, og siden at de havde tydeligt badetøj på, så kunne de heller ikke gå med deres skolers logoer på deres tøj. Dog tænkte han kort, at hvis man nu var en del af skolernes svømmehold, så kunne det være man kunne få logo badetøj, men det var der vist ingen af dem som havde. Hverken ham i hans badeshorts, eller hende i hendes tynde badedragt. Han sank igen en klump over hendes badedragt, den sad altså godt nok tæt og var godt tynd, havde det været en bikini havde han sikkert fået et hjerte anfald, for han havde aldrig rigtig set kvinder på den måde, overhovedet, faktisk aldrig. Så at sådan nogle urene tanker begyndte at strejfe hans hjerne var yderst mærkeligt og unormalt. 
"Hvis det er i orden at jeg spørger" afsluttede han så imens han strøg sin lille tunge hen over solbær kuglen før han lod tænderne knappe i den anden kugle, så der kom et bidemærke i den.

[Deleted]

Wednesday kom til at bide sig selv i tungen da han spurgte om hvilken skole hun gik på. spørgsmålet kom lidt bag på hende og hvad skulle hun lige sige, hun vidste ikke om han var magiker eller muggler. Hun smagte derfor lidt på det og ledte efter en måde hun kunne forklare sig uden at afsløre noget. "En fin kostskole i Skotland" forklarede hun så kort, men besluttede så alligevel at give skolens navn også. "Hogwarts," Det var kun magikere der havde hørt om den, så hun kunne vel altid fortælle at den var dyr at gå på eller sådan et eller andet, hvis han spurgte videre ind. Det håbede hun dog ikke, af en eller anden grund havde hun ikke rigtig lyst til at lyve overfor ham. En ting var de korte svar, men lyve, ellers tak!?
Hun lod blikket vandre over ham igen, nysgerrigt for havde hun denne gang ville lægge mærke til. Han var spændende på det punkt, det var som om han hele tiden viste nye lag af sig. Det fik hende til at trække en anelse på smilebåndet, noget hun ellers sjældent gjorde. "Og du? hvilken skole går du på?"

[Deleted]

Hans øjenbryn skød i vejret da hun nævnte Hogwarts, og han stod lidt og så på hende med store øjne før et lille smil bredte sig over hans læber, og en lille sten blev løftet fra hans hjerte. Han havde frygtet lidt at hun ville sige en muggler skoles navn, men at hun dirkete gik efter en troldmandsskole var så meget bedre. 
"Hogwarts" gentog han med et lille smil på læberne.
"Skole for troldmænd og hekse" tilføjede han så, ikke så højt så alle omkring dem ville lytte med, men nok til at hun i hvert fald ville kunne høre ham. Han smil blev kun breddere da hun spurgte om hans skole hvor han så rømmede sig lidt, imens han lavede en fin gestus til hende.
"Jeg går på Durmstrang skolen, på Dragon's Blood kollegiummet" svarede han hende med et lille glimt i sine ellers blå og kolde øjne. Han afsluttede dog sin gestus hurtigt igen og bed sig i underlæben, imens hans blik nu foralvor brandte sig fast på hende, en rigtig pige fra Hogwarts, det var ikke hver dag man stødte ind i dem, hvilket nok også var fordi at han kom fra et helt andet land, hvor der kun var hekse og troldmænd fra Drumstrang, yderst kedelige og flamboyante. Slet ikke Rolph's stil. Hende her var dog, stille, men meget til stæde, simpel, men så meget mere end det samtidig. 
"5. årgang, single, og høje karaktere i alt.. bortset fra quidditch" sagde han og lagde lidt ekstra tryk på 'quiddict' delen, især fordi han ikke var den store fan af spillet. Dog var han selvfølgelig med når det var at skolen skulle spille, men ellers så fangede det ham ikke det mindste at man skulle skyde en dum bold igennem nogle ringe og fange en lille guldkugle med vinger. Det virkede bare så fjollet og tidsspild. Selvfølgelig var resten af hans familie inde i spillet med liv og sjæl, så han slap aldrig for det. Det slog ham så at han havde sagt at han var single... hvorfor i alverden skulle hun have nogen som helst lyst til at have sådan en information? Og hvorfor i alverden røg det ud sammen med alt det andede? Han følte at han havde jokket i spinaten for et helt år bare på de få minutter de havde tilbragt sammen, og han forstod ikke hvorfor, hvad var det den her pige gjorde ved ham? 

[Deleted]

Det overraskede hende at fyren kendte til skolen. Hun havde aldrig set ham på Hogwarts og havde heller aldrig mødt nogen fra de andre skole, så hvem han var kom blev kun at større mysterie ved at han kendte skolen. Han fortalte dog hurtigt at han altså var fra Dumstrang, hvilket overraskede hende. "Hvad laver du så her?" Ordene fløj ud af munden på hende, eller det ville sige halvdelen af ordene gjorde, for det var ikke dem alle. Starten forblev ligesom usagt. Nemlig "Hvis du går på Dumstrang..." Men hun var ligeglad egentlig. Han måtte jo tage hende for hvad hun var. Eller altså det ville sige. Hvis ikke han kunne lide hende, så måtte han jo smutte... Ikke sådan lide lide, det var ikke helt det hun mente, bare sådan.. lide. Orh hendes tanker begyndte at falde over hinanden og hun fik behov for at ryste på hovedet, i håb om at ryste dem fast igen.
Hun rømmede sig lidt før hun så snakkede. "Slytherin." Nævnte hun så stolt og rankede ryggen. Mange ville nok mene at der stadig lå et mørke over Slytherin efter folk som Voldemort, men Wednesday var stolt af sit kollegium, men hun var selvfølgelig også en pige med slangenskvaliteter.
Hun så eftertænken på ham, med en følelse af at hun også skulle komme med en indholdsfortegnelse af hvem hun så var. "5. årgang..." Hun blev stille lidt ikke fordi hun ikke kunne sige mere, men det føltes som om hun blottede sig for ham, som om hun havde gang i en slagstale. "Udmærkede karakter.. i det fleste fag og.. " Hun skulle til at sige noget mere, men stoppede sig selv og proppede isen i munden, for ikke at have mulighed for at fortælle hvad end hun havde været igang med. Hun satte i stille bevægelse, hun kunne ikke stå stille nu. Hun måtte bevæge sig, måtte høre på sig for ikke at tænke på hendes strenge familie, som hun så ofte strittede imod, når ikke de så det.

[Deleted]

Rolph så lidt undrende på Wednesday imens hun formulerede sig men smilede stort inden i, over hendes simple ordvalg, han kunne virkelig godt lide det, for han var virkelig træt af at få hele livs historier hvis man prøvede at bare få et enkelt svar. Han kunne godt lide en simpel kvinde, det var rart med korte og direkte spørgsmål og svar. Han fik dog lidt store øjne da hun nævnte Slytherin, og syntes det lød meget spændende, og selvfølgelig havde de også fået alle historierne at vide omkring hogwarts, og tom riddle. Men det havde kun forøget hans interesse i hende. Og da hun nævnte 5. årgang bekræftede hun blot at de var næsten samme alder, hvilket både var en god ting, og en lidt træls til for Rolph, da det også afslørede at han faktisk var ret lav i forhold til hans alder, og nok aldrig blev meget højere end hvad han var nu. Det var noget han måtte leve men han hade det virkelig altid når hele hans klasse af drenge var i hvert fald et hoved højere end ham. Han lige nu håbede han faktisk at hun ikke havde noget imod hans lave højde, ikke fordi det gjorde noget hvis hun ikke kunne, men så igen så ville det være rart at hun ikke havde noget imod det, især nu hvor han faktisk godt kunne lide hende. 
"Jeg er her på ferie her, indtil enden af ugen her" svarede han så på hendes spørgsmål, ikke fordi han fandt det mærkeligt at en familie fra et fremmede land ville være her, men fordi han fandt det ubehøvlet at ikke svare hende på hendes spørgsmål, hun var trods alt blot nysgerrig, og han ville ikke bremse hvad de havde lige nu. Han slikkede roligt videre på sin is, før han så vendte spørgsmålet mod hende.
"Hvad laver du så her... ud over at bade?" spurgte han hende undrende, især fordi hun havde badedragt på, dog havde hun været tør som en tørfisk lige fra første gang hun havde stået foran ham og sagt 'hej'. 
"Kan du lide at bade i havet?" spurgte han hende endnu mere undrende, især fordi at hun ikke havde forslået at de kunne gå ud og bade endnu, så at bade var måske ikke hendes største mål ved at komme her? Hvis hun overhovedet havde et mål? Han begravede tungen i sin is igen, og var nået til den knasende vaffel som han satte roligt tænderne i, med de blå øjne hvilende på hende, og han havde sådan en lyst til at træde nærmere hende, men var usikker på om han skulle, hun virkede som en person der enden kunne lide dig eller ikke, så skulle han tage chancen? Et lille træk i mundvigen og roligt trådte han et skridt mod hende så de stod lidt tættere sammen, så hans blå øjne så dybere i hendes smukke grønne øjne. Han tog et lille sug ind og tog så en chance han aldrig havde troet at han ville tage nogensinde i sit liv, i hvert fald ikke imens han stadigvæk gik i skole.
"Jeg kan godt lide dig" kom det så ud af ham direkte imens han gumlede forsigtigt mere af sin vaffel ned til den var helt væk, og han blot stod der og så på hende med sine blå øjne uden nogen form for skiften på hvad han fokuserede på, men kun havde hende i sit syn.

[Deleted]

På ferie, selvfølgelig. Det gav mening. Det var trods alt sommer. Wednesday så i retningen af stranden, gad vide hvor mange her egentlig var som slet ikke hørte til. Eller som dem var magikerer. Tanken var fascinerende men samtidig også skræmmende. De syregrønne øjne faldt igen på Rolph, før hun lod hovedet falde på skrå og bide sig lidt i underlæben. "Skal I være på stranden hver dag?" Hun ville gerne invitere ham med i enten diagonalstrædet, den magiske dyrehave eller måske til Hogsmeade. Skulle det så anses som en date? Måske, det var ikke noget hun ville sidde og sukke efter hvert fald, men fyren var spændende og hun ville gerne lære mere om ham. Desuden så var han det bedste selskab hun længe havde oplevet.
"Bader, eller det var hvert fald planen med turen." Hendes familie lå længere nede af stranden, de var lige ankommet, da Wednesday havde fået øje på Rolph, så hun havde slet ikke nået at sige noget til familien, hun var bare gået. Hvad det skulle få af konsekvenser senere vidste hun ikke, men hun var faktisk også ret ligeglad lige nu. Hans spørgsmål blev meget personlige og for hende var de svære at svare på. Kunne hun lide at bade? Hmm... der var meget få ting hun ville sætte den etikette på; At kunne lide noget. Hun endte med at trække på skuldrene som svar. "Det er vel fint nok" Det var jo bare vandt. Hun kunne dog bedre lide det salte hav end en kedelig ferskvandssø, men om hun kunne lide at bade? Altså hun kunne ikke ikke-lide det. Så det kunne hun vel egentlig.
Tankerne blev afbrudt af de næste 5 ord han sagde. "Jeg kan godt lide dig" Hun kiggede op på ham, han var et par cm højere end hun var, hvorfor sagde han sådan? Hvad ville han med det? Han forventede vel ikke at hun sagde det samme tilbage jeg? Kunne hun overhovedet lide ham? Hvad fanden var det her??? Ingen en strøm af spørgsmål, mens hun var stille. Til sidst lagde de syregrønne øjne sig på ham. "Hvorfor?"

[Deleted]

Han kunne have sagt sig selv at hun nok også var her for at bade, hvilket gjorde hans spørgsmål bare ret tåbeligt, syntes han. Det måtte han lærer til næste gang, at ikke spørge om noget så åbenlyst. Dog undrede det ham også lidt om hun overhovedet var her nede med nogen eller om hun var alene, mest fordi at han havde fået så mange gange at vide at han aldrig skulle efterlade sine ting alene hvis han var alene på stranden, af sin mor, skønt han aldrig var på stranden og at han aldrig efterlod noget i det offentlige. Hendes 'hvorfor' fik dog munden til at trække op til et lille smil, da han kunne se at han havde rodet lidt i hendes tanker med de fem ord han havde sagt til hende, og uden tøven svarede hende.
"Du er spændende. Dine grønne øjne gør noget i mig jeg ikke kan sætte ord på. Og jeg vil rigtig gerne lærer dig bedre at kende. Derfor kan jeg godt lide dig" sagde han med sin rolige og sikre røst, imens han håbede lidt at hun forstod hvad han mente med 'at kunne lide'. For han havde regnet ud at det havde været våvet at sige det til en helt fremmed pige, men med hende, så ønskede han at være lidt våvet, og ikke som alle andre der bare fik ekstremt korte og direkte svar hvis der endeligt var en som spurgte ham om noget. Dog ville han heller ikke være våvet uden en plan, for at have en plan, gjorde at man ikke mistede overblikket, skønt hun udfordrede ham på det. Han tænkte lidt over det anede hun spurgte ham om, nemlig om de skulle være på stranden hver dag, hvor han så rystede roligt på hovedet.
"Og det her er den eneste dag jeg tager med dem på stranden." svarede han hende roligt imens hans kolde blå øjne hvilede roligt i hendes smaragd grønne øjne der så på ham. Han kunne mærke at jo længere han så hende i øjnene, jo varmere blev hans bryst og kinder, det var lidt mærkeligt, hvorfor skete det? Var det en normal troldmands følelse eller var det en følelse de delte med mugglerne? Og var der en måde at få det lidt væk, for skønt det egentligt føltes lidt godt, så var det også lidt i vejen syntes han, for det forstyrrede tankerne en smule, og Rolph ville gerne være skarp hele tiden.

[Deleted]

Hans ord overraskede hende og hun trådte et lille skridt bagude, for at komme lidt væk fra ham. Det var underligt, for egentlig var hun ret nysgerrig på ham også, men hun ville ikke bare give efter for en eller anden fyr på den måde. Hvad ville han overhovedet have ud af det? Hun kunne ikke helt gennemskue ham og det generede hende. For han virkede fornuftig og som en hun.. ville kunne lide, men hvorfor var han så pludselig sådan. Selvfølgelig, ville de også have travlt hvis de kun havde denne ene dag sammen. "javel..." hun rettede på sit hår og spiste videre af sin is. "Dine øjne er også specielle" Endte hun så med at sige og stirrede dybt ind i dem. Hvem var han? Hun kunne ikke rigtig finde ud af det, og samtidig stod hun med en følelse af at det hun så, var den han var. Der virkede ikke til at være så meget skjult der. Om det passede vidste hun ikke, men hun genkendte træk fra sig selv i ham. "Skal vi mødes i morgen? I diagonalstrædet?" Spurgte hun så direkte. Hun ville gerne se ham igen.

[Deleted]

Han kunne se at hun blev overrasket over hans svar, hvilket glæde ham en del, for det så ud til at hendes tanker kom på prøve, omkring hvem han var som person. Men han holde sit rolige ansigts udtryk imens hun prosseserede deres samtale, indtil at hun kom igen med noget han ikke havde regnet med. Hans blik blev lidt undrende, for hvad var der dog med hans øjne? De var blå? havde mange europærer ikke den samme farve? Eller i hvert fald folk her oppe i norden. Så hvorfor lige hans øjne? Det næste hun så spurgte om kom endnu mere bag på ham, som fik ham til at selv træde et skridt tilbage, og hans øjenbryn blev løftet godt op, og for første gang rigtig blev rød om kinderne så man faktisk kunne se en svag rød farve der dannede sig på hans kinder, imens han sank en dyb klump. Han prøvede at fatte sig selv igen hurtigt, imens han arbejde op et svar til hende. Han tog et stille og rolig dyb vejrtrækning imens han trådte et skridt frem igen.
"Diagonalstrædet, I morgen: gentog han roligt.
"Det vil jeg meget gerne, Wednesday" svarede han hende så og tænkte at det lød som en rigtig god ide, også ville de heller ikke være i sådan et akavet miljø, som de var i lige nu, især med dem begge i badetøj, hans shorts og hendes tynde badedragt, skønt han godt kunne lide hvad han så lige nu. Hans tanker strømmede så hurtigt hen på hvad han dog skulle have på så, for hvad havde man på når man skulle gå rundt med en sød pige i Diagonalstrædet? Og var dette overhovedet bare for at hænge ud?... eller var det det man kaldte en date? Han kunne virkelig ikke få det ud af hovedet, og selv hans øjne var lidt spørgende, uden at det var med vilje overhovedet.
Det var ikke tit at Rolph var så tabt for ord, for normalt havde han en hel stil at sige som svar til andre, men med hende kunne han ikke tænke langt uden at det gik hen og blev... romantisk?

[Deleted]

En tid blev hun nervøs for, hvad svaret ville blive. Drengen foran hende havde trådt et skridt baglæns, hvilket jo næsten kunne tyde på, at han ikke var interesseret. Det undrede hende, for det var ikke helt det indtryk hun havde fået til at starte med. Måske skulle hun bare vende om og gå så? Det hele var alligevel ved at nå et punkt hun ikke rigtig kunne håndtere mere. Der var bare lige et problem ved det. Hun kunne ikke få sig selv til at gå fra ham. De arbejdede på lånt tid, det vidste hun, om nogle dage, så skulle han hjem og så ville de ikke se hinanden igen, men var det ikke blot større grund til at få det bedste ud af dagene de kunne have sammen?

Så endelig bekræftede han hendes spørgsmål. Han minimerede afstanden imellem dem, hvilket fik Wednesday til at smile og derefter kom bekræftelsen endelig. Han ville gerne med hende. "Det... Det vil jeg glæde mig til så. imorgen kl 12? ved den utættekedel" Foreslog hun så. Det ville være langt bedre end hvis han pludselig begyndte at komme hjem efter hende.

[Deleted]

Rolph blev helt varm indeni ved hendes ord, dog tænkte at det nok skulle kræve at han lavede en lille undersøgelse, for han vidste faktisk ikke hvor den utættekedel lå, men han var sikker på at hans familie vidste det, for hvis der var noget han ikke ville, så var det sent på hans første date... vent.. date.. en date.. Det gik pludseligt op for ham hvor lidt han vidste omkring det emne, hvad man overhovedet gjorde når man hang ud sammen på den måde??.. men også, var det overhovedet en date? eller var det bare for at hænge ud? Fandt hun ham overhovedet så interessant at han kunne være date materiale. 
Han bed sig i læben i mens han smilede svagt til hende.
"Det er en date" sagde han og imens han forberedte sig lidt for at hun ville sige noget imod hans kommentar på at det var en date, men også hvad han dog skulle have på, for han kunne jo ikke bare møde op i badebukser som han var i nu, på grund af stranden. Samtidig kunne han også mærke hvordan spændtheden spredte sig lidt i hvad hun dog skulle have på, nu havde han trods alt set hende så tæt på uden tøj, som man kunne komme uden at hun var nøgen, men den tynde badedragt efterlod ikke meget til fantasien syntes han. Hvilket han nu også bare havde nydt, uden rigtig at han havde givet noget lyd fra sig overhovedet, eller gjort gestus til at han virkelig så meget på hende. Så hvad gik hun i overhovedet til hver dag, kjole? bukser? Der var næsten uendelige muligheder, for alt hvad han forestillede sig, så så hun brand hamrende godt ud i det uanset hvad. Hans blå kolde øjne blev dog bare ved med at se i hendes smukke grønne øjne, alt imens hjernen arbejde på højtryk, mere end hvad han nogensinde havde haft brug for før. 
"Jeg glæder mig virkelig meget" sagde han med sin nu igen, ganske rolige og kølige stemme imens hans ansigt havde taget sin normale form og smilede ikke mere, men blot så på hende roligt, og med respekt. Og han glæde sig endnu mere til at faktisk lærer hende bedre at kende, og hun måske kunne lærer lidt mere omkring ham, måske kunne han åbne lidt op for denne person? Han følte i hvert fald allerede en vis form for sikkerhed og tryghed ved hendes nærvær. 

[Deleted]

For første gang siden de havde mødtes smilede Wednesday oprigtig til ham og kom næsten til at grine. Tænk sig hun havde en date! Det havde hun aldrig prøvet før og så med den perfekte fyr, for det var hvad Rolph var for hende. Han var helt som han skulle og forstod det smukke i en simpel samtale. Hun glædede sig til at møde ham dagen efter, og håbede at det ville blive mindst lige så godt som i dag. "Jeg vil også glæde mig. Men.. måske vi skulle gå tilbage?" Hans familie skulle helst ikke blive bekymret for ham. Hvad hendes egen familie angik, så ville det nok nærmere være bekymrende, hvis de opdagede at hun var væk i første omgang.

[Deleted]

Han så på hende, og opdagede det oprigtige smil der kom fra hende. Det var ved at blæse ham helt væk. Aldrig havde han set noget så perfekt når hun smilte sådan, det var som en brusende bølge der slog ind over alle hans stenhårde følelser og roligt masserede det til blødt sand. Det hun sagde bagefter trykkede dog lidt på hans samvittighed, selvom det godt kunne se ud som om han ikke havde nogen, for hans familie måtte havde blevet en smule urolig for ham nu hvor de havde været væk i så lang tid.. måske? 
"Det kan du have ret i" sagde han roligt, og kort overvejet om det nu var fastslået at de datede, eller om man først skulle havde været på sin første date? Det hele var trods alt så nyt at det var ukendt. Han overvejede stadigvæk om han skulle spørge sin familie.. eller om han skulle lade det køre af sig selv, lærer som man gik igennem det hele. Han var i tvivl, men han var glad, glad for at havde mødt Wednesday, og glad for at de havde udviklet så meget på så kort tid. Sådan føltes det i hvert fald. Han vendte sig mod området som de havde kommet fra, hans lejr, hvor han trak lidt på smilet ned af. Han havde ikke meget lyst til at komme tilbage og skulle over spørges. Men han måtte jo igennem det. 
"Lad os komme tilbage" sagde han roligt, men før han begyndte at gå, vendte han hovedet mod Wednesday.
"Har du lyst til at gå i vandet?" spurgte han hende kort, før han begyndte at gå mod stranden igen. De havde trods alt badetøj på begge to, og solen skar stadigvæk gennem himlen og føltes varm som aldrig før nu når de havde begyndt at bevæge sig, så man også kunne smage den varme luft der kom ind i lungerne, ganske gyseligt synes Rolph. 
Da de kom tæt nok på at kunne se hans camp, var der ingen, kun deres ting og en lille seddel, hvor der stod 'gået efter pizza' hvis man kom helt derover og læste beskeden. Men fra afstand lignede det bare at stedet var forladt komplet som var de blevet teleporteret væk. Det gav et lille sus i Rolph's mave indtil at han så der blafrede en seddel, hvor han så kort blev rolig igen, men i det korte sekund havde han hold vejret lidt, før øjnene lagde sig på det eneste bevis for at de stadigvæk var til stede. 

[Deleted]

Det var egentlig ikke fordi hun havde lyst til at tage tilbage, men hun følte sig pludselig lidt afklædt kun iført badedragten, og så ville hun bare virkelig gerne have at de blev næste dag, så hun kunne mødes med ham igen. Finde ud af mere om hvem han var, se hvilket tøj han gik i og bare generelt være sammen igen. 
Pludselig stivnede hun og så op på ham. Han var dog lidt højere end hende, men ikke meget. "Hvor bor du?"  Lød det så. Det lød ikke helt så creepy som det normalt ville gøre, hvis hun havde spurgt om den slags. Faktisk kunne man nok hvis man virkelig lyttede efter høre en undertone af frygt. For hvad ville der ske når han rejste hjem? 
Hun havde aldrig haft en lignende følelse før, hvorfor skulle det så være med en hun måske ikke ville få at se igen. Aldrig havde hun troet hun skulle finde en så nær det perfekte, og så stod han her nu, og så endda på lånt tid. 
"Jeg vil gerne med i vandet ja." Hun var dog ikke den største vandhund, men bare vandet var stille og hun kunne nå bunden, så gik det lige. Desuden ville hun faktisk helst ikke sige nej til Rolph, for det ville bare betyde at hun ville gå glip af tid med ham.