Finishing up.

[Deleted]

Aaron Jacob Walker


Summer havde egentlig fået fri fra arbejde omkring frokost tid, men hun var blevet på sit kontor på Det Magiske Universitet for at færdiggøre noget arbejde hun havde liggende, nogle ugler hun skulle besvare samt nogle opgaver hun skulle rette. Selvom det var lidt af en udfordring at arbejde på et universitet, var det stadig noget hun nød i fulde drag, og det var meget anderledes end at arbejde på Hogwarts. Hun var glad for at hun havde sit eget hjem at tage hjem til nu, fremfor at hun kun havde sit kontor og sit værelse på Hogwarts før i tiden. Og selvom hun var god til børn, var det rart kun at være omgivet af voskne og ansvarlige studerende nu.

Hun fik samlet sine ting sammen og så sig omkring, før hun bestemte sig for, at der ikke var noget hun havde glemt. Derefter svingede hun sin jakke over sine skuldre, for det kunne godt blive en anelse køligt om aftenen, nu da det var officielt efterår. Hun glædede sig til efteråret og især vinteren, for det var det klima hun var vant til. Selvom der plejede at være mere sne i Rusland end der var i England, og især i London. Hun låste døren til sit kontor bag sig, før hun begav sig ud.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron havde brugt eftermiddagen på at forklare en flok studerende om mørke væsner. Han arbejdede til dagligt med dementorer og professoren i Mørke Væsner havde spurgt ham om han ikke ville komme og holde et foredrag om disse skabninger for de studerende der tog dette fag. Aaron havde aldrig gjort den slags før, men han havde med det samme sagt ja. Han havde engang haft en lille drøm om at arbejde som professor på Det Magiske Unversitet og især i et fag som Mørke Væsner. Det var et utroligt spændende fag og han gik meget op i at man skulle vide alt om dem, så man bedre kunne forsvare sig.
De studerende havde taget godt imod ham og det så ud til at de fleste havde taget notater. Der var selvfølgelig dem der ikke lyttede, men dem ville der nok altid være. En del elever havde stillet spørgsmål og Aaron havde elsket at dele ud af sin viden. Han kunne mærke at han igen fik lyst til at arbejde med dette, men det ville blive svært at sige op som fangevogter, da det var et virkelig spændende job og meget udfordrende på så mange punkter.

Aaron gik i sine egne tanker og lagde slet ikke mærke til blondinen der gik foran ham. Han gik lidt og drømte om et nyt job, og derfor havde han også glemt alt om at Summer havde fået job der. Det var ikke noget hun havde fortalt ham, men noget han senere havde fundet ud af. Han kunne ikke engang huske hvornår. Havde han set det på lærerværelset?

[Deleted]

Summer stoppede op og bandede en anelse for sig selv på russisk - for når man bandede på et sprog ikke mange herovre forstod, var det mere acceptabelt - da det gik op for hende, at hun skulle have haft nogle papirer med hjem. Hun sukkede så dybt og skulle egentlig til at vende sig om for at gå tilbage til sit kontor, for at hente omtalte papirer, men hun nåede ikke langt, da hun var ved at gå direkte ind i en eller anden. "Åh! Undskyld," udbrød hun overrasket, og trådte et skridt tilbage, for at undgå at kollidere fuldstændig med vedkommende.

Da hun opdagede hvem det var foran hende, spærrede hun øjnene en anelse op, og hendes mund faldt en smule åben, mens hun bare stirrede på ham. Hun havde absolut ingen idé om, hvad han lavede på hendes arbejdsplads. "Aaron," udbrød hun og kom så til at grine en anelse, af sin egen overraskelse. De havde ikke set hinanden i et stykke tid, men hun tænkte stadig på ham nu og da. Og hun havde intet imod at se ham nu, også selvom det kom bag på hende. "Hvad laver du her?"spurgte hun nysgerrigt.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron gik i sine egne tanker og kiggede halvt ned i gulvet. Han opdagede ikke at blondinen foran ham var vendt op og han nåede ikke at opfange noget, før hun var gået direkte ind i ham. Han kiggede forvirret op og så direkte ind i et par smukke øjne som virkede så bekendte. Han mærkede med det samme en varme sprede sig i sin krop og hvordan en svag rødmen, kom til syne på hans kinder. Summer..
"Hey." Sagde han akavet og kløede sig i nakken. Hvorfor havde han ikke lagt mærke til hende noget før? Havde hun gået der længe? Da hun spurgte hvad han lavede der, blev han en smule forvirret og havde et øjeblik glemt hvad han lavede der. Han kiggede på hende og fumlede lidt med sine tanker. Hendes smukke ansigt var meget distraherende. Han stod endda lidt usikkert på benene. "Underv..iser." Sagde han og kunne ikke lige styre sine bevægelser. Han havde åbenbart slået ud med hånden og havde slået hånden ind i væggen. Han kiggede forundret på væggen. Han måtte hellere komme til sig selv så hun ikke troede han var fuld. Han tog sin hånd i den anden og sendte hende et flovt og ret så akavet smil.
"Eh...Jeg underviste 3. semester i Mørke Væsner." Sagde han og kunne slet ikke forstå hvorfor han var som han var lige nu. Han havde sommerfugle i maven og kunne ikke rigtigt få tankerne eller ordene til at hænge sammen. Hans sædvanlige flirtende jeg, var åbenbart forsvundet som dug for solen og det irriterede ham.

[Deleted]

Summer smilede lidt, da hun opdagede farven i hans kinder, og hun måtte selv kigge væk og bide sig i læben. Hun ville ikke kommentere på det, for der kunne være mange grunde til, at han rødmede, og hun ville ikke være den der påpegede det, hvis nu han var lidt forlegen over det. Hun måtte dog overrasket hæve et øjenbryn da han sagde, at han underviste her, for det havde hun godt nok ikke regnet med. Hun havde slet ikke set, at han skulle have fået en stilling som professor på universitetet, så det kom bag på hende. Hun troede ellers hun havde ret godt styr på, hvem der blev ansat. Men åbenbart ikke. 

"Er du ansat her?" spurgte hun nysgerrigt, da han uddybede hvad han havde undervist i. Det kom en anelse bag på hende, hvis han havde forladt sit job i Azkaban, for han talte altid så godt om den stilling, også selvom det var temmelig uhyggeligt. Hvis det var gået forbi hendes næse at Aaron var blevet ansat her, havde hun godt nok ikke så meget styr på de nyansatte som hun troede. Hun smilede til ham som hun plejede. "Jeg underviser i psykologi," tilføjede hun, for at forklare hvad hun lavede her.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron fik mere og mere lyst til at arbejde som professor. Det var noget han havde overvejet i et stykke tid, selvom han elskede sit job som fangevogter. Dog brugte han meget tid på sit arbejde. Han var aldrig hjemme og fangernes humør var også begyndt at smitte af på ham. Han så ting han nogle gange ville ønske han ikke havde set og han fik et forhold til nogen i Azkaban for så senere at 'miste' dem til dementorer. Måske det var på tide at stoppe med det job. Professoren i Mørke Væsner, havde også sagt at han snart gik på pension, så måske det var her han skulle slå til.
"Nej det er jeg ikke." Sagde han og kløede sig i nakken. "Men professor Crawley spurgte mig om jeg ikke ville komme og gæsteundervise nu hvor jeg har en del med dementorer at gøre. Jeg ville kunne lære dem en del, sagde han." Aaron smilede stolt. han var glad for at han var blevet spurgt og ikke en af de andre fangevogtere. De studedernede havde taget godt imod ham og slugt al informationen råt. Måske han burde være underviser?

Da Summer sagde at hun underviste kunne han mærke hvordan han fik mere og mere lyst til at sige op som fangevogter og snuppe jobbet som professor. Han vidste utroligt meget om mørke væsner fra sine studier som auror, så mon ikke det kunne lade sig gøre?
"Det lyder spændende. Hvorfor ville du ikke arbejde på Hogwarts mere?" Spurgte han nysgerrigt og lænede sig op ad dørkarmen, med et smil på læberne.

[Deleted]

Summer lyttede interesseret til hvad Aaron fortalte. Hun havde ikke lige regnet med, at Aaron ville komme og fortælle om dementorer på hendes arbejdsplads, men når han nu fortalte han havde gjort det, lød det egentlig meget logisk. Han vidste jo en hel del om dem. "Hvordan var det så?" spurgte hun nysgerrigt, da hun gerne ville vide, hvordan han tænkte om at undervise, nu hvor han selv havde prøvet det. Det var lidt sjovt at han havde bevæget sig ind på hendes område, selvom han selvfølgelig brugte den viden han havde i forvejen, fra sit job i Azkaban. Det tætteste hun ville komme på hans job var, hvis hun igen en dag skulle sætte benene i Azkaban, men det håbede hun ikke kom til at ske. Nu var Iwan jo ude igen.

Hun trak en anelse på skulderen og mærkede forundret hvordan hendes hjerte bankede en anelse hurtigere, da hun betragtede Aaron's smil. Det var da en finurlig ting. "Jeg tror bare jeg trængte til nye udfordringer, og jeg ville gerne prøve at arbejde med voksne mennesker, fremfor folk af forskellig alder. Så et universitet var det næste skridt, men jeg ville helst undervise magikere stadig. Så det blev her," fortalte hun ham. Hun havde pludselig glemt alt om de papirer hun skulle have hentet på sit kontor, nu hvor Aaron var her.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron stod lidt og så drømmende frem for sig, da hun stillede sit næste spørgsmål. Han behøvede ikke engang tænke sig om før han kunne svare hende.
"Det var helt fantastisk. De sad alle sammen og lyttede og skrev notater. Eller jeg tror de fleste lyttede og skrev notater." Sagde han med et grin og huskede tydeligt dengang han gik i skole. Han lod som om han lyttede og skrev notater, men han sad faktisk bare og skrev beskeder til sine venner og til piger han gerne ville score. "Men det var rigtig fedt at få lov til at tale om ting som jeg ved en masse om og se hvordan elevener faktisk interesserede sig for det, fordi de selv har valgt at være der." Sagde han med et stort smil.

Han nikkede til det hun sagde. Det var altid så dejligt at høre hende tale og især når det handlede om noget som hun faktisk elskede. Hun fik altid et bestemt glimt i øjet og han kunne ikke stå for det og smilede altid lidt mere.
"Det er helt forståeligt. Nye udfordringer er altid godt og så når det er studerende der selv har valgt at være her, så er de altid nemmere at have med at gøre." Sagde han uden at være ekspert, men det var det indtryk han havde.

[Deleted]

Summer kunne ikke lade være med at grine lidt af hans tilføjede bemærkning. Det var rigtigt hvad han sagde, han kunne jo ikke vide om de alle sammen rent faktisk lyttede og skrev notater, som de skulle. Det ville han jo i princippet aldrig få af vide, så han kunne bare fortsætte sit liv med forestillingen om, at eleverne slugte hvad han sagde råt. Men når man var fastansat lærer lærte man hurtigt, at det langt fra var alle, der lyttede til hvad man sagde. Når de skulle aflevere opgaver eller gå til eksamen, var det tydeligt hvem der rent faktisk havde fulgt med i timerne. Men nu skulle Aaron jo ikke rette opgaver eller have elever op til eksamen. "Jeg er da glad for, at du havde en positiv oplevelse," sagde hun med et smil. Det gav hende en følelse af glæde, at han havde haft en så god oplevelse med hendes område.

Hun nikkede ivrigt da han nævnte det med, at eleverne selv havde valgt at være der. "Det gør en virkelig stor forskel, at man kan mærke de rent faktisk har lyst til at lære om det, og ikke bare er tvunget til det," sagde hun med et lille smil. Hun havde tit haft problemer med at lære nogle af eleverne på Hogwarts noget som helst, fordi de egentlig ikke gad, men de skulle jo igennem det i alle syv år, hvilket da også måtte være hårdt for dem, når de på ingen måde havde lyst. Men Forvandling var et vigtigt fag for magikere, så de skulle i hvert fald have styr på det grundlæggende. Det var dog langt rarere for hende, at eleverne her gerne ville lære om det hun underviste i.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron betragtede Summer. Sidst han så hende, havde han været på flugt fra Dødsgarden, men nu var alt tilbage til det normale. Bortset fra at de havde flere dødsgardister i Azkaban end de havde før opgøret. Iwan var også lige kommet ud. Han var taget tilbage til Azkaban da Ministeriet igen var blevet overtaget, da han ville færdiggøre sin straf, men nu var han igen løsladt. Aaron havde dog på fornemmelsen at Iwan faktisk var uskyldig og den fornemmelse havde han fået da de var på flugt. Desuden virkede Iwan ikke som en mand der havde slået et andet menneske ihjel. Han var for fattet til det.
Aaron smilede til Summer og dvælede lidt ved hendes udseende, som han havde gjort så mange gange efterhånden. Ikke kun når de var sammen, for det havde de ikke været ret meget, men også for sit indre når han var alene.
"Det er jeg helt bestemt også." Sagde han med et stort smil.

Han nikkede til det hun sagde og kiggede så på klokken. Det var ved at være sent og der var ikke mange timer til han skulle på arbejde. Det ville blive en lang nat, når han ikke havde fået ret meget søvn. Dog havde han ikke lyst til at gå.
"Vil du med ned og have en kop dårlig kaffe fra automaten?" Spurgte han med et fjoget smil. Han havde hørt lidt rygter om den kaffe, men det var kaffe og han ville få brug for det. Desuden var det en god undskyldning for at få lov til at bruge mere tid sammen med hende. Hun var ret laber. Han kunne også mørke at han var begyndt at være en smule brødflov og han håbede at der var en automat med en smule mad. Bare det ikke var en gammel ost eller noget der mindede om, så var han glad. 

[Deleted]

Summer rynkede på næsen og grinede, da han foreslog at de drak dårlig automatkaffe. Hun kunne ikke på nogen måde udstå den kaffe de havde i automaterne rundt omkring på campus, det havde hun hurtigt fundet ud af, så hun var straks gået i gang med at lede efter en café eller noget, der havde lidt længere åbent. Det havde hun da også fundet efterhånden. "Hvad med at vi i stedet går ned til en café der ligger få gader herfra? De har langt bedre kaffe, har jeg erfaret. Det tager fem minutter at gå derned," foreslog hun med et smil på læberne. Hun var glad for, at Aaron havde spurgt hende om hun ville drikke kaffe, for hun synes tit de var blevet afbrudt i deres samtaler tidligere hen, enten fordi han skulle på arbejde, var på flugt fra Dødsgarden eller at hun ikke ville bruge mere tid end højst nødvendigt i Azkaban.

Der var også et eller andet over ham, som hun godt kunne lide. Hun kunne ikke rigtigt sætte en finger på præcis hvad det var, men når han var i nærheden, følte hun sig altid godt godt tilpas, og hun var glad når han var det. Derfor gjorde det hende også glad, at han nu så ud til gerne at ville bruge mere tid på hende, end bare at de løb ind i hindanden tilfældigt. "Selvfølgelig kun hvis du har tid, ellers kan jeg leve med dårlig automatkaffe. Men kun for din skyld," tilføjede hun, da hun kom i tanke om, at hans arbejdstider vistnok var helt umulige, og det kunne jo være han skulle direkte på arbejde herfra. Hun smilede endnu engang til ham og afventede hans svar, selvom hun mest af alt håbede på, at han havde tid til at tage med ned og få en ordentlig kop kaffe.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron havde ikke lyst til automat kaffe. Ikke kun fordi han havde hørt rygterne om det, men også fordi han gerne ville sidde et hyggeligt sted sammen med hende. Så da hun spurgte om de ikke skulle gå ned på en café kunne han ikke sige nej.
"Det lyder som en god idé. Jeg skal dog være på arbejde om et par timer. Eller tre." Sagde han og kiggede på sit ur. han havde vidst god tid. Han skulle dog lige hjem først, men hvis det trak ud med Summer, ville han bestemt ikke brokke sig. Hun var trods alt værd at komme for sent for. Det ville han dog ikke indrømme over for nogen, da det skulle være noget stort, hvis han skulle komme for sent på arbejde. Det vidste alle der kendte ham.

Han begyndte at grine.
"Vil du virkelig gøre det for mig?" Sagde han med ironi i stemmen og et grin. "Vi kan sagtens gå et andet sted, Jeg troede jeg havde mere travlt end jeg havde." Sagde han så og slog ud med armen som for at vise hende ud. For hun kendte sikkert ikke vejen selv jo...Han glædede sig til at få en kop kaffe, men også til at få snakket noget mere med den smukkeste kvinde i verden.

[Deleted]

Summer kunne ikke lade være med at smile stort, da Aaron sagde ja til at drikke ordentlig kaffe med hende, på den café hun normalt gik ned på, når hun havde længere pauser, og nogle gange også når hun havde fri. Hun nikkede da han sagde, at han skulle være på arbejde om nogle timer. Det burde være rigeligt tid, mente hun. Langt mere end de plejede at have sammen, og det var hun glad for. "Det er helt i orden, jeg er sikker på vi kan nå at have det sjovt indenfor de timer," sagde hun med endnu et smil i hans retning. 

Hun grinede en anelse og rystede på hovedet. "Jeg håbede du ville vælge ordentlig café kaffe, men jeg kunne altid holde mig for næsen, hvis vi skulle drikke automat kaffe," sagde hun, da de begyndte at gå. Der gik ikke lang tid før de kom ud fra universitetet. Udenfor skinnede solen, hvilket kun bidrog til hendes gode humør. Hun sørgede for at Aaron var med og gik ved siden af hende. "Jeg er nysgerrig - hvad synes du det bedste ved at undervise var?" spurgte hun og så hen på ham, mens de gik. Det var spændende for hende at høre om hans oplevelse, mest af alt fordi hun også selv var glad for at undervise. De nåede hen til cafeen og Summer ledte ham indenfor, hvor de hurtigt fandt sig et bord tæt på vinduet der førte ud til en lille gårdhave, der var fyldt med planter og mange forskelligt farvet blomster, samt et lille springvand i midten. Hun synes altid det var så rart at sidde og kigge på.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron, som var Aaron, kunne ikke lade vær med at smile skævt, da hun sagde at de nok skulle nå at have det sjovt indenfor de timer de nu havde sammen. Han kunne sagtens finde på noget sjovt de kunne lave, men det ville han ikke sige højt. Havde det været en hver anden pige, så havde han sagt det, men ikke her. Ikke nu. Han ville ikke ødelægge noget med Summer. Hun var noget specielt, men det var ikke noget han havde lyst til at indrømme for det lå slet ikke til ham.
"Mon ikke vi kan det." Nøjedes han med at sige og sendte hende et smil.
Imens de gik ned til caféen kom han til at tænke på den ugle han havde købt for blot en uge siden. Han havde aldrig rigtigt haft en ugle. Han havde lånt en fra sine forældre på et tidspunkt, eller brugt Charlie's Nu følte han dog han havde brug for en, så han havde valgt at købe sig en lille spurveugle, som han havde valgt at kalde PMod. Han synes det var det sødeste lille væsen der fandtes og han savnede den faktisk. Han var dog ikke sikker på at den skulle flyve med hans breve, fordi den var så lille bitte, men han kunne ikke stå for den, så han havde købt den. Ingen kvinde havde nogensinde fået så meget opmærksomhed, som den ugle allerede havde fået. Han burde få købt sig en der faktisk er stor nok til at flyve med et brev, uden at dale til jorden. 

Han gik lidt i sin egen verden, indtil Summer afbrød hans tanker og sagde noget.
"Er den kaffe virkelig så modbydelig?" Spurgte han og lavede en grimasse, som havde han spist en gammel ost. Han overvejede lidt hendes næste spørgsmål, imens han trak en stol ud for hende og derefter selv satte sig ned på stolen overfor.
"Det er helt klart at jeg kan dele ud af mine erfaringer. Det faldt mig så naturligt at tale om dementorer fordi jeg er så vandt til at arbejde omkring dem." Sagde han med et smil. "Hvad kan du bedst lide ved det?" Spurgte han så.

[Deleted]

Summer smilede ad hans svar, hun var glad for at han også virkede som om det efterhånden var på tide, at de brugte en smule mere tid sammen, end de havde gjort indtil videre. Nu havde han i hvert fald valgt at dedikere resten af sin dag inden han skulle på arbejde senere, og det betød en hel del i hendes øjne. Hvis det nu gik helt galt kunne han jo altid gå på arbejde tidligere, men hun var nu ret sikker på de begge ville synes det var hyggeligt at få en kop kaffe sammen. Hun følte i hvert fald at de havde en god connection, og det var ikke ligefrem fordi de manglede ting at snakke om.

Hun grinede lidt ad hans spørgsmål. "Altså, næste gang du tager ud på universitetet må du vist hellere mærke på din egen krop præcis hvor forfærdelig den automatkaffe er," sagde hun og smilede fortsat. Faktisk var den kaffe så slem, at hun ikke ville byde sin værste fjende på den, men det betød jo ikke hun ikke kunne drille Aaron lidt. Summer havde selv en ugle som faktisk tilhørte universitetet, men den boede hos hende, og hun kunne rigtig godt lide ugler.
Hun smilede stort mens hun lyttede til hvad Aaron svarede på hendes spørgsmål, for det var altid sjovt for hende at høre andres input omkring at undervise. Og han virkede simpelthen så glad for det, at det smittede af på hende, også selvom hun var glad for det i forvejen. Det var bare mere en hverdagsglæde, hvor Aaron's glæde kom af, at det var første gang han underviste. "Det er også en af de mest fantastiske ting. Jeg kan godt lide når man er med til at forme en ny generation af unge mennesker, og man giver dem viden som de senere hen vil bruge i deres eget liv og måske give videre til andre. Og for at være lidt mere selvisk er det jo rart at vide, at folk godt gider høre på hvad man siger," sagde hun med et smil.