Do you want to go to the seaside?

[Deleted]

@themadhatterwasher13
PÅKLÆDNING
Formiddag ved Delphines hjem.

Det havde været en umådelig travl sommer for Blanche. Hun havde rejst rundt i Frankrig for at reklamere for sin nye bog, som desværre ikke havde vist sig at være et hit. Hendes manager havde været efter hende for det, og havde fortalt hende at hun straks måtte gå i gang med at skrive mere, så de snart kunne sælge den næste bog. Blanche vidste at det var nødvendigt at sælge et hit, hvis hun ønskede at fortsætte sin nuværende livsstil. Hun kunne mærke at hun tjente mindre og mindre, og det bekymrede hende.

Oven i det, så havde hun ikke haft store muligheder for at snakke med sin eks, Delphine, de sidste… muligvis måneder. Det havde igen kun været korte samtaler om deres datter, som heldigvis ikke havde været ude i ballade siden sidst. I hvert fald ikke nogen ballade Blanche havde hørt om.

Blanche stod nu ved Delphines dør. Mågerne skreg og hun kunne høre vandet blive kastet rundt, ikke langt derfra. Delphine havde virkelig fået sig en dejlig lejlighed med en smuk udsigt. Hun bankede på døren.

[Deleted]

Påklædning

Det havde været nogle lange måneder. Både før og efter sommerferien. Nok havde Elise været hjemme på sommerferie, men selv når de var sammen eller var på stranden, så fandt Delphine sig selv distraheret. Og af hvem spørger du? Jamen Blanche selvfølgelig, hendes ekskone.

Sidst de havde snakket sammen face-to-face, var i marts måned. Ellers havde det være ganske sporadisk med ugle og en sjælden gang over telefon. Ikke at Delphine brugte sådan en meget, men hun havde da en, og det havde Blanche åbenbart også.

Det var også længe siden det med @alycia var sket, og hun måtte indrømme, at hun var begyndt at se Blanches side af sagen. Det var en dårlig idé, og havde altid været det. Hun havde heller ikke snakket med pigen, siden sommerferien begyndte, og hendes plan var, at næste gang hun så hende, så ville hun bryde med hende.

Hun ønskede ikke en rebound. Heller ikke, hvis det ikke fungerede med Blanche. Hvad det så end var de havde gang i. Hun sukkede. Hun savnede Blanche. De havde ikke set hinanden i så lang tid, det havde vidst været en Frankrigstur rundt med sin bog for Blanches vedkommende, at Delphine var blevet i tvivl om, hvor de overhoved stod, i forhold til hinanden.

Men da der blev banket på døren, gik hun derhen. Hun havde fri her i weekenden, og havde besluttet sig for at søge lidt hjemad. Hun åbnede døren, og måbede: det var Blanche som stod på den anden side.

"Blanche," sagde hun simpelt, uden rigtig at vise sine følelser. Det var ikke sagt decideret koldt, men det var som om at alle følelser var trukket ud af det ord.

♡

[Deleted]

Blanche havde faktisk ikke regnet med at se Delphine i sin dør, for det havde ikke undret hende, hvis hun allerede nu var tilbage på skolen, for at gøre klar til skolestart. Men der stod hun. Sommerferien var åbenbart ikke forbi for hende endnu og det fik Blanche til at sende hende et prøvende smil, næsten undskyldende, fordi hun bare kom dumpende foran hendes hoveddør.

“Delphine," hilste hun "Det er skønt vejr i dag, så jeg ville høre om du ville med mig ud og gå en tur ved vandet?” hun nikkede i retning mod vandet. Selvom Blanche virkede meget selvsikker, som hun stod her og præsenterede et tilbud over for Delphine, så var Blanche ekstremt bange for et afslag, samt at blive skældt ud for næsten ikke at have haft kontakt med Delphine over sommeren. Det var ikke til at vide hvor de stod, og tonen hendes eks kom med, da hun sagde hendes navn, det gav ikke nogen nærmere forklaring på hvor de på nuværende tidspunkt befandt sig i forhold til hinanden.

Alligevel stod hun fast og ventede på at hendes yndefulde eks ville give hende et svar, og hun fjernede derfor ikke det håbefulde smil fra hendes læber.
Kort overvejede hun om Elise mon også befandt sig her, eller om hun var ude med sine veninder… Blanche ville foretrække at ses med Elise på et andet tidspunkt, når hun havde fået muligheden for at snakke med Delphine, alene.

[Deleted]

Påklædning

Delphine så mildest talt olm ud, da hun ellers havde fået lukket munden igen. Men det så ikke ud til at påvirke Blanche overhoved, så Delphine endte med bare at stå og se lidt træt ud. Hun rettede på sin bluse, så den sad lidt bere, mens hun tænksomt overvejede ekskonens tilbud.

Hun havde jo ikke Elise her lige nu, hun var på Hogwarts, så egentlig havde hun tiden. Men hun havde også lyst til at være sur på Blanche, og den følelse var svær at skubbe til side. Meget svær. Hun rystede på hovedet.

"Lad os gå," sukkede hun og trådte ud af døren med det samme, nøglerne havde hun i lommen og låste døren bag sig.

Hun nikkede mod en lille trappe i muren mellem lejligheden og vandet, og begyndte selv at gå, uden at lægge mærke til om Blanche fulgte med.

Hun var jo rasende over ikke at have set Blanche så længe. Eller snare rasende over, at Blanche ikke havde givet lyd fra sig, andet end når det handlede om Elise. Samtidig savnede hun hende noget så frygteligt, og ville bare gerne slå armene om hende, og være i hendes arme.

Men hun måtte lige riste Blanche lidt. Hun skulle ikke tro, at hun sådan uden videre kunne slippe af sted med at forsvinde i flere måneder ad gangen, uden rigtig at lade høre fra sig.

♡

[Deleted]

Blanche kunne godt mærke at det ikke var en varm modtagelse hun fik her, og hun skulle nok heller ikke forvente at den kom i den nærmeste fremtid. Alligevel fulgte hun efter sin eks, som gik noget så hastigt og som ikke virkede til at tage sig af om Blanche fulgte med eller ej.

Det begyndte at gøre Blanche frustreret og hun greb derfor blidt fat i Delphines arm, da hun endelig nåede op på siden af hende. “Har du tænkt dig at gå sammen med mig, eller skal vi løbe om kap?” spurgte hun hende i en seriøs tone, selvom spørgsmålet bestemt ikke var mere end en hentydning til at Delphine gik for hurtigt.

Jo, måske havde Delphine grund til at være vred, men Blanche ville ikke finde sig i at blive behandlet på en passivt agressiv måde, som hun blev lige nu… Hun havde nok at bekymre sig om i forhold til sin egen økonomi og karriere. Hun kunne ikke holde til også at håndtere en eks der ikke ville tale med hende.

[Deleted]

Påklædning

Da noget, eller snare nogen, greb fat i Delphines arm, rynkede hun brynene og så halvt vred, halvt forvirret på Blanche. Hun havde ikke selv lagt mærke til, at hun gik så stærkt, at ekskonen ikke kunne følge med, men altså... hun var jo vred på hende, og det var nok vreden i hende, som havde fået hende til at gå så stærkt.

Men da hun fik fat i hendes arm, stoppede hun op og så på Blanche. Dog uden at sige noget lige med det første. Så sukkede hun dybt, og forsøgte at ryste vreden af sig, men sagde stadigvæk ikke noget. Hun vippede blot med hovedet, for at få Blanche til at følge med, og gik så selv fremad, væsentligt langsommere end før. Så kunne Blanche vel følge med.

Da de havde gået lidt, stoppede Delphine op og så ud over vandet. Hun ønskede en undskyldning fra Blanche, men havde svært ved at bede om den, uden hun selv følte, at hun lød 'needy'. Derfor stod hun blot, og så ud over vandet. Vinden hev i hendes sorte, dresssuit bukser, mens hun forsøgte at skubbet sit hår væk fra sine øjne.

♡

[Deleted]

I et kort øjeblik regnede hun med at Delphine ville begynde at tale til hende og forklare hvad der foregik, men Blanche måtte hæve sine bryn, da hun bare begyndte at fortsætte i et meget langsommere tempo. Hvad var det hun prøvede på at opnå ved denne opførsel? Det gjorde Blanche super frustreret.

Endelig nåede de hen til vandet, hvor Delphine stoppede op. Blanche krydsede sine arme under sit bryst og kiggede forventningsfuldt på hende - hun måtte vel komme med en forklaring snart? Nej?

“Så hvad er det du er fornærmet over? Jeg mener… Det er tydeligt for mig at mærke, at jeg har gjort et eller andet, der har såret dine følelser… Så hvorfor fortæller du mig det ikke bare? Jeg er ikke tankelæser.” hun trak på skuldrene, og bed sig så i læben, fordi hun godt kunne høre at det statement måske godt kunne få følelserne til at eskalere yderligere.

[Deleted]

Påklædning

Delphine stod med armene over kors, over brystet, og så ud over vandet. Hun sagde stadigvæk ikke noget. Hun ville gerne sige noget, men ville ikke lyde needy eller jaloux. Hun vidste jo godt, at Blanche 'at the moment' var mere gift med sit arbejde end med hende, og det måtte hun acceptere.

Hell, hun vidste jo ikke engang hvor de stod lige nu! Hun fandt at hun opførte sig tåbeligt, men det var samtidig også helt umuligt for hende at agere anderledes lige nu.

Hun sank en klump, mens hun lyttede til hvad Blanche sagde. Hun bed sig i læben, og forsøgte at tage sig sammen, for lige nu var hun ærlig talt lige ved at tude! Men hun måtte tage sig sammen. Være stærk. Ingen vandt noget ved at hun tudede sine øjne ud.

"Jeg-" Hun sank endnu en klump og rømmede sig, men der kom ikke mere ud af hendes mund. Hun strammede armene over kors, og så væk fra Blanche, som hun igen talte: "Du var væk-" Hun sank en klump "-i meget lang tid."  

Så simpelt var det, men det føltes ikke sådan indeni Delphine.

♡

[Deleted]

Med korsede arme ventede Blanche på et eller andet verbalt svar fra Delphine, og det var bestemt ikke et svar hun fik hurtigt. Det gav Blanche god tid til at nå at have tusindevis af tanker til at stryge gennem hovedet på hende… For ærligt talt så var der intet mere forvirrende end hendes forhold til denne kvinde lige nu. Var det overhovedet et forhold? Hvad var de?

Måske havde Blanche haft ekstra nemt ved at tage væk hjemmefra, fordi det betød at hun ikke var nødt til at tænke over dette længere. Spørgsmålet havde hun fuldstændigt haft skubbet til side, mens hun havde været på bogturné. Men nu stod hun her igen og observerede sin eks, som virkede til at være på randen til at græde.

Og så kom svaret. Det fik Blanche til at sænke sine skuldre en smule og hun sukkede let, før hun igen greb fat i Delphine. Denne gang trak hun hende prøvende ind imod sig, for at give hende et kram. Det var nok det Blanche mest af alt ønskede fra hende lige nu - et romantisk kram ved siden af det smukke vand.

“Undskyld…” erklærede hun lavt over for hende. Hun skyldte hende som det mindste en undskyldning, så det fik hun nu.

[Deleted]

Påklædning

Delphine sank en klump, men vendte ryggen til Blanche. Hun lod sig dog omfavne, som hun kiggede ud over vandet. Og hun lukkede da også øjnene et kort øjeblik, bare for at nyde øjeblikket lidt, inden hun skulle blive vred på Blanche og have en hårdere snak med hende.

Sådan stod de lidt, indtil Delphine besluttede sig for, at hun ikke kunne tillade sig det mere. Hun vendte sig om, og så på Blanche.

"Hvad er 'vi'?" Hun gestikulerede mellem dem.

Det var det mest direkte hun havde sagt hele dagen - til Blanche i hvert fald - så det kom måske lidt bag på den anden kvinde. Hun vidste godt, hvad hun godt ville, men selv den antagelse var blevet rykket, fordi Blanche havde været væk og de dårligt havde været i kontakt med hinanden de sidste mange måneder.

♡

[Deleted]

I et øjeblik nød hun at holde om Delphine og tænkte ikke mere over den konflikt der lige havde været imellem dem. Men freden varede ikke længe, for det viste sig at Delphine havde mere på hjertet end Blanche havde kunne gennemskue.

Det var ikke et spørgsmål der kom bag på hende, men hun havde måske bare ikke regnet med at de ville gå direkte fra omfavnelse til dét hér. Hun trådte et enkelt skridt tilbage for at lave et lille mellemrum imellem dem. Hun kiggede op og ned ad Delphine og trak så på skuldrene og rystede på hovedet, ”Jeg ved ikke hvad vi er... jeg.. jeg vil gerne have dig, Delphine, men sandheden er at jeg ikke ved om det er godt for dig. Kan du være sammen med en kvinde der før har været dig utro? Kan du virkelig være tryg i sådan et forhold?” hun slog armene om sig selv, og kunne nu mærke den kvalmende nervøsitet tage over.

[Deleted]

Påklædning

Delphine vidste ikke, hvorfor hun havde været så direkte. Hvorfor hun bare havde spurgt om noget, som hun vidste Blanche ikke kunne svare på alene. Det var et spørgsmål for dem begge. De måtte begge mærke efter, og finde ud af hvad de ville, og om de ville det sammen, som en enhed.

Hun løftede da hånden, for at række ud efter Blanche, og trak den til sig igen, som var hun blevet brændt, for Blanches spørgsmål var hårdt. Det bragte en masse ubehagelige minder, og billeder(!), frem i hendes hjerne. Ting som hun helst ville undgå at tænke på.

"For h-" Hun stoppede sig selv, for hun nægtede at miste kontrollen og bande, det var hun for god til.

"Jeg ved det ikke, Blanche. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg ved ikke hvad det her-" Hun gestikulerede igennem imellem dem "-er. Hvad vi skal gøre ved det. Om vi overhoved skal forsøge, for jeg ønsker ikke at blive såret igen."

Hun sukkede lavt, nærmest uhørligt.

♡

[Deleted]

Blanche lod Delphine få lidt tid til at afreagere og komme frem til en beslutning. Beslutningen kom ikke helt, men der blev igen sat et spørgsmålstegn til hvad de nu var. Var de sammen eller ej? Skulle de nogensinde være sammen igen?
Denne gang fik Delphine dog sat et krav - hun ville ikke såres igen. Det måtte Blanche nu overveje om hun kunne love hende, at hun ikke kom til at gøre igen. Blanche bed sig i læben og trak på skuldrene, en anelse opgivende, fordi hun ikke helt vidste hvordan hun på nuværende tidspunkt skulle kommunikere sine følelser til Delphine.

“Jeg savner dig umådeligt… Men det er menneskeligt at begå fejl, og jeg kan ikke love at jeg ikke kommer til at såre dig igen.” hun så nu Delphine i øjnene og tog sig en dyb indånding, før hun fortsatte: “Men jeg kan love dig at jeg aldrig kommer til at såre dig på samme måde igen, som jeg gjorde før. Jeg har lært min lektie og jeg vil ikke miste dig på grund af den samme dumhed.” hun rystede på hovedet over det.

Hun vendte ikke blikket væk fra Delphine, men blev stående i de intense følelser der omringede dem.

[Deleted]

Påklædning

Delphine sank en klump, da Blanche trak på skuldrene. Hun troede at Blanche ville give fortabt, og at det aldrig ville blive dem igen. Hun stod nu og var lige ved at tude, men holdt tårerne tilbage med rå viljestyrke.

Men det var som om, at en sten faldt fra hendes hjerte, da hun forstod hvad Blanche havde ment med det skuldertræk, som hun nu satte ord på. Og Delphine var enig med hende. Selvfølgelig havde man lov til at fejle, det kunne hun slet ikke fortænke Blanche i.

"Det eneste jeg beder om er, at du prøver. Og at du ikke sårer mig med vilje," kom det stille fra Delphine, som havde slået armene om sin mave, og så meget sårbar ud.

Mere sårbar end da hun opdagede, at Blanche var hende utro, for der havde hun set stærk og vred ud. Nu følte hun sig bare lille og fortabt, på en eller anden måde.

♡

[Deleted]

Blanche stod blot og observerede hendes ... eks? Kæreste? Hvad kunne man nu kalde hende for, for det var ufølsomt at kalde hende en eks, men samtidigt også forkert at kalde hende sin kone.

”Jeg prøver... hårdt. Det lover jeg.” et smil kom frem på hendes læber, og hun lagde en hånd på hendes elskedes skulder og kærtegnede den. “Vil du nu gå en tur med mig? I et almindeligt tempo, mens vi snakker?” Spurgte hun med et kærligt udtryk i sine øjne. Hun ville bare gerne have lov til at være romantisk sammen med Delphine, så de kunne begynde at genopbygge deres ruin af et forhold.