Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 26, 2019 15:30:27 GMT
Delphine betragtede sin ekskone, nej Blanche, for det ville hun ikke kalde hende mere. Ja, Blanche var hendes eks, men det var ikke sådan hun følte for hende mere. Hun var glad for hende. Stadigvæk såret, men glad for hende.
"Det er alt jeg beder om," kom det fra Delphine, som nu stod med siden til, stadigvæk med armene låst om sin midte.
"Lad os det," svarede hun, og slap sin mave med den ene hånd, for at række ud efter Blanches. Hun havde brug for at mærke at Blanche var der, og at hun ikke bare forsvandt. At hun ikke bare var et foster af Delphines fantasi. At hun virkelig var der. ♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 26, 2019 15:51:51 GMT
Blanche ventede på et svar fra Delphine og mærkede glæden ved at få et ja fra hende. Hun tog imod hendes hånd og begyndte at gå med hende, ”Så... er du min kæreste nu? Eller hvad synes du vi skal kalde os?” spurgte hun med en let humor i sin stemme. Hun gik i en rolig gang og lod først sit blik falde tænksomt ned på jorden de gik på, men løftede så blikket for at kigge på Delphine. Hendes øjne var ikke så alvorlige længere, men mere legesyge.
Selvfølgelig var der en sørgelig baggrund for deres forhold og det hele var en meget alvorlig sag... men Blanche var og blev et passioneret kvindemenneske, der elskede at mærke en connection til et andet menneske. Især den hun følte, når hende og Delphine fik øjenkontakt. ”Og vi må vel hellere arbejde på vores forhold, før vi fortæller Elise noget..” Hun rømmede sig. Hvordan mon deres datter ville føle?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 29, 2019 17:06:54 GMT
Delphine flettede sine fingre ind i Blanches, som de gik af sted, denne gang mere stille og roligt. Det var pludselig noget andet end Delphines stormen af sted fra før. Det var som om, at der var faldet en helt anden ro over hende, efter hun havde hørt Blanches svar.
Men hun spændte op med det samme, som Blanche sagde k-ordet. Hun slap Blanches hånd igen, men forstod så, at hun havde sagt det lidt i sjov, og Delphine faldt lidt til ro igen. Dog uden at røre ved Blanche.
"Kan vi ikke bare sige, at vi... prøver? Skal vi have en titel?" Hun lød så usikker, som hun talte.
De gik lidt videre, inden Blanche fangede hendes øjne igen, og sagde noget mere.
"Det vil nok være bedst, at Elise ikke ved noget. Lige med det første. Hvis det ikke... du ved..." Hun håbede lidt på, at Blanche kunne gætte hvad hun ville sige, for hun kunne ikke få sig selv til at sige 'hvis det ikke fungerede'. ♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 30, 2019 15:12:45 GMT
Blanche havde åbnet sig selv op for en samtale med sin eks-ekskone, som hun nu ikke anede hvad var for hende, af titel… Men i hvert fald var hun nu mere end bare en eks. De prøvede igen, og det var alt hun havde brug for. En chance til.
“Vi behøver ingen titel, hvis det gør dig bedre tilpas..” hun klemte hendes hånd en enkelt gang, kærligt. “Lige nu prøver vi, og nej, du har ret… Vi burde ikke blande Elise ind i det endnu. Det kunne bare ende med mere forvirring end gavn, og jeg ønsker ikke at vores forhold kommer til at skabe uro i hendes liv.” De havde vist skabt nok uro i kære Elises liv, dengang Blanche valgte at tage en fremmed kvinde med ind i deres hjem. Hun løftede Delphines hånd op til sine læber og gav den et anerkendende kys.
Blanche havde meget blandede følelser lige nu. Den mest intense følelse var varm, men der var også tusindvis af bekymringer der sprang frem i hendes hoved, fordi hun lige nu kæmpede så hårdt med sin egen karriere. Ville hun ende med at svigte Delphine? Et form for tidssvigt. Det var hendes frygt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 4, 2019 14:34:49 GMT
Delphine mærkede Blanche give hendes hånd et klem, og smilede til hende. Hun var bare glad for, at de var på god fod igen, for hun havde savnet Blanche. Noget så forfærdeligt! Det var godt at være ved hende igen.
"Det gør det," lød det lidt anstrengt fra hende, som hun sank en klump.
Hun nikkede dog kun til Blanches næste ord, for hun vidste ikke, hvad hun skulle sige. Så derfor sagde hun ingenting. Hun mærkede blot Blanches kys mod hendes høj, og mærkede sit hjerte spjætte behageligt.
Men det havde været et mareridt for Elise, lige så vel som det havde været for Delphine dengang, da Blanche havde forladt dem. Også selvom det var Delphine, som havde sendt hende væk. Men det havde været Blanches skyld, at hun havde været nødt til at sende hende væk.
Og de tanker var stadigvæk i kanten af hendes hjerte, selvom de nu var på bedre fod end nogensinde. Selvom de prøvede igen. For hun havde svært ved bare at lægge fra sig, at Blanche havde været hende utro... for hvad hvis hun gjorde det igen? Det kunne Delphine dårligt bære.
Hun mærkede en tåre trille ned af sin kind, men tørrede den vredt væk. Hun rømmede sig, og forsøgte at skifte emne.
"Hvad så med arbejdet?" kvækkede hun hæst "Hvordan går det med den sidste bog?"
♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 7, 2019 16:16:57 GMT
Blanche havde ikke lagt mærke til Delphines tårer, som hun vredt havde tørret væk. Hun havde været alt for optaget af sine egne bekymringer til at lægge mærke til det, men hun kom tilbage til virkeligheden, da hun blev spurgt ind til sin bog. Sin bekymring.
Det fik hende til at ryste på hovedet, med et smil, selvom det var nemt at se at smilet ikke var et glad et. Det var fyldt med bekymringer og det hang knap nok sammen... Blanche vidste at hun nok skulle klare sig igennem tabet af den indkomst hun troede bogen havde lovet hende, men hun vidste også at det ville blive en stressende tid hun kom til at gå i møde.
”Den floppede. Min sidste bog floppede, men jeg er i gang med en ny bog... og så må jeg håbe at folk er mere til udnyttelse end de er til romantik.” hendes smil åbnede sig i et lydløst grin. Hendes øjne søgte Delphines, selvom hun ikke var meget for at afsløre det bekymrede glimt der gemte sig i hendes blik.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 8, 2019 8:10:56 GMT
Delphine så på Blanche med et frown. Hun var ikke glad for, at bogen havde floppet totalt. Det bekymrede hende faktisk lidt, for normalt var Blanches bøger et hit. Det var i hvert fald Delphines indtryk.
Hun var kun begyndt at læse Blanches bøger for få år siden, fordi hun savnede hende. Fordi det at læse bøgerne fik hende til at føle sig tættere på hende - hvilket i sig selv måske var lidt mærkeligt. Men det var gode bøger, var Delphines klare indtryk.
Hun frownede dybere, og lagde en hånd på Blanches skulder. Hun gav den et kort klem, og forsøgte ligesom at opmuntre hende lidt. Ikke at hun var ekspert i det, men hun prøvede da i det mindste, ikke?
"Det skal nok blive godt igen," sagde hun i et opmuntrende tonefald, og flettede sine fingrer ind i Blanches igen - det virkede til, at hun kunne have brug for noget nærhed lige nu. ♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 8, 2019 11:32:08 GMT
Selvom Blanche var knust over at denne bog ikke havde været et hit, så kunne hun ikke lade være med at smile over hvor trist det kunne få Delphine til at se ud. Det var dejligt med lidt sympati fra nogen, for hvis hun skulle være helt ærlig, så havde hun ikke ytret sig om det store flop med mange andre end sig selv, så der havde ikke været meget sympati at hente. Hun tog imod den trøstende hånd og flettede sine fingre ind i Delphines, ”Det skal dét nok. Det var bare en bog – og jeg kan vel ikke forvente at folk altid er tilfredse… Det er nok for naivt,” kort himlede hun med øjnene, men så lo hun igen, for hun ville ikke tillade at dette skulle få hende ned med humøret. Læberne blev diskret fugtet med en tunge, mens hun overvejede om hun bare havde manglet inspiration… Måske havde den nyeste bog bare virket for urealistisk og nærmest desperat. ”Må jeg invitere dig på en date?” spurgte hun og så Delphine i øjnene. ”Ikke i dag, for jeg har et møde om…” hun trak sit gamle lommeur frem og blikket flakkede ned på det for at finde tiden, ”…en halv times tid…” heldigvis kunne hun da finde ud af at transferere, så hun var ikke tidspresset endnu. ”Men jeg kunne godt tænke mig at tage dig med ud og danse,” hun fik sit lommeur pakket væk og kiggede nu forventningsfuldt på Delphine.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 8, 2019 14:55:21 GMT
Delphine kunne godt se igen Blanches 'jeg tager det ikke så tungt'-attitude. Hun troede ikke på den et eneste sekund. Hun kendte Blanche bedre end det. Hun vidste, at det gjorde hende trist, også selvom hun forsøgte at skjule det. Lidt i hvert fald.
"Det bliver bedre næste gang," sagde hun og gav hendes hånd et klem, så godt som man nu kunne, når ens fingrer var flettet sammen.
Hun havde lyst til at muntre Blanche op på en anden måde, måske endda give hende lidt inspiration men det var ikke det de skulle nu. De havde lige 'fundet' hinanden igen. De skulle lige finde ud af hinanden igen. Det blev de nødt til, hvis det her skulle fungere.
Alligevel skød hendes øjenbryn i vejret, da Blanche forsøgte at spørge hende, om de ikke skulle ud på en date sammen. Mere specifikt havde hun sagt, nej spurgt om, om hun måtte invitere hende. Ikke om hun havde lyst til at gå på date med hende, men om at hun gerne ville have, at hun blev spurgt.
Det var en meget forsigtig måde at spørge på, og Delphine kunne ikke lade vær med at blive lidt glad for hendes måde at spørge på. Hun tog virkelig hensyn til hendes følelser lige nu. At det ikke skulle gå for stærkt.
"Danse?" sagde hun lidt tamt, stadigvæk med et løftet øjenbryn.
Dans kunne betyde to ting. Enten skulle de gå clubbing eller også ville der være en masse berøringer og tæt dans. Eller en kombination af de to var også en mulighed. Uanset hvad, så kunne Delphine mærke i sin mave, at det var noget hun gerne vil. Det var som om noget slog kolbøtter dernede.
"Det vil jeg gerne," lød det nærmest lidt genert fra hende. Hun følte sig som en skolepige igen. ♡
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 8, 2019 17:30:40 GMT
Blanche følte sig gennemskuet. Det havde aldrig kunne gå Delphine forbi, når Blanche virkelig havde det skidt med en situation, og det lod heller ikke til at Blanche bare kunne vifte der her problem hen i hjørnet, som værende bare en mindre bekymring. Hun elskede Delphine for det.
Hun smilte i et halvt grin, da hun fik Delphines reaktion på hendes spørgsmål, og hun hørte sig selv gentage ”Danse...” og selvom hun kunne have grint over at lyde som en liderlig lille teenage dreng, der inviterede en populær pige ud, så holdte hun masken og stod og så stolt og selvsikker ud, som hun havde spurgt Delphine. Da hun fik et ja, smilte hun bredt og lagde begge sine hænder mod sin elskedes kinder og pressede sine læber mod hendes. Det var et varmt og kærligt kys, og ikke så erotisk, som hun kunne tænke sig, men det ville der være nok af senere... ”Mon ange... jeg bliver nødt til at tage videre nu... men glæd dig - jeg ved præcis hvor vi skal danse henne. smilet var bredt, fordi hun vidste det ville blive sjovt. Hun forblev tæt på Delphines ansigt, så hun kunne beundre hendes smukke ansigt, inden de skulle tage afsked.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 10, 2019 15:24:27 GMT
Delphine blev helt blød i knæene over det gamle kælenavn, som Blanche pludselig sagde højt. Hun smilede strålende til hende, og gav hendes hånd et klem, inden hun slap den, og lavede en 'shu'-motion med hænderne. " Se at komme af sted med dig," sagde hun kærligt, og blinkede til hende " Vi skulle nødigt have, at du kommer for sent." // OUT // ♡
|
|
|