Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 24, 2019 18:41:55 GMT
Tråd til @horatius August - 2056
Familien Flint var som mange andre fornemme familier taget på "hytte-tur" oppe i Nord England, her var et smukt natur område, med en sø hvori vandet var smukt klart og lige til at bade i. Det var nu tidligt aften, og izzy havde besluttet sig for at sejle ud på søen for bedre at kunne kigge på stjernerne. Det gik også rigtig fint, indtil en fisk sprallede i vandoverfladen så hun blev forskrækket og slap årerne, den ene ramte imod kanten af båden på en måde, så den blev skudt væk fra hende og hun kunne ikke nå den. Hun forsøgte sig med at strække sig ud efter den men kunne ikke nå og hun ville helst ikke have fingrene ned i vandet, nu hun vidste der var en fisk i nærheden. Det var ulækkert!
"Hjælp!" Råbte hun ind imod breden, men kunne ikke se nogen. Hun prøvede derfor med sin kun ene åre at sejle ved hele tiden at skifte side, men det resulterede blot i at båden snurrede rundt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 24, 2019 19:09:09 GMT
Jenkins familien havde et sommerhus i Nord England, som de besøgte stort set hver sommer. Horatius havde typisk travlt med at spille Quidditch med hans fætre og familievennernes børn, men i år havde de alle travlt med at have det sjovt med deres kærester. Det havde gjort sommeren ulidelig, og Horatius havde derfor besluttet at han ville gå en tur. En lang tur.
Efter et par timers vandring, alene, havde han hørt nogen råbe. Han havde syntes at det lød som om nogen råbte hjælp. Det havde gjort ham nysgerrig og en smule bekymret på personens vegne, så han var gået imod lyden, der havde ledt ham til en sø.
Midt på søen kunne han se at der sejlede en lille båd, bortset fra at båden ikke længere sejle - den stod meget stille. I båden sad der en pige, så det ud til. Sad hun fast derude?
“Hey! Er du okay?” råbte han til hende, så højt han kunne. Han ærgrede sig over at han ikke havde taget sin kost med i dette tilfælde, for så kunne han nemt og elegant havde fløjet hen for at samle hende op…
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 24, 2019 19:33:38 GMT
Izzy begyndte at panikke, nok mere grundet sig selv end situationen, men hun fik sig selv kørt rigtig godt op over ikke at kunne komme ind til land igen og at der ikke var nogen i nærheden. Båden vippede faretruende som hun panikkede omkring og det endte med hun satte sig ned og bare holdt ved kanten. Hvad skulle hun dog gøre?
Så pludselig hørte hun nogen råbe og hun skyndte sig at vende sig med front mod stranden. "Nej! Jeg kan ikke komme ind! Jeg har mistet den ene åre. Jeg kan ikke nå den!" Han måtte gøre noget. Hun var en Flint. Hun kunne ikke bare dø herude. At svømme var selvfølgelig heller ikke en mulighed.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 24, 2019 19:43:59 GMT
Der kom et svar der ude fra, og det lød panisk og en smule bekendt. Var det Izzy? Det var en stemme han havde hørt de sidste seks år, da de gik på samme årgang, samt samme kollegium… Det måtte næsten være hende.
Det var lidt svært at tyde hendes ord, da hun befandt sig midt på søen. Derfor valgte han at der kun var et rigtigt valg, og det var selvfølgelig at smide sin trøje og sko, hvorefter han hoppede i vandet og begyndte sin svømmetur ud imod båden for at se om han kunne løse hendes problem. Måske havde hun glemt, hvordan man roede en båd… Kvinder og transportmidler var trods alt ikke de bedste venner.
Da han kom ud til hende, sad hun stadigvæk i båden og han fik fat i bådens kant og fik samlet sig selv op, med en smule besvær, og kom op i båden til hende. “Jeg synes nok jeg kunne genkende din stemme,” det viste sig at være Izzy og han smilede, fordi han nu endelig havde muligheden for at sidde ansigt til ansigt med skolens hotteste pige.
“Så… hvad er problemet?” spurgte han og kiggede rundt i båden, hvorefter han fandt problemet. “Du kan jo ikke ro med en enkelt åre, Izzy… Du skal mindst bruge to.” forklarede han hende og grinte lydløst.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 24, 2019 20:02:17 GMT
Båden virkede pludselig meget lille og meget livlig. Det føltes som om den vippede bare hun trak vejret, så hun turde næsten ikke røre sig. Hun ville så nødigt falde i vandet. Åh hvad skulle hun dog gøre? Men så så det alligevel ud til at fyren inde ved bredden satte gang i en rednings aktion. Hun så til mens han smed blusen, hvilket så ud til at afsløre en utrolig flot og veltrænet mave. Izzy følte sig lidt heldig, når nu hun endelig var i problemer, så var det da godt at blive reddet af en smuk fyr.
Som han svømmede ud til hende fik hun lige hurtigt rettet lidt på sit hår og gjorde sig til så hun så ekstra bange og tilskadekommen ud, så hun rigtig kunne få opmærksomhed af ham. Det var dog først da han var på vej op i båden hun rigtig genkendte ham. "Horatius, Jeg vidste ikke du var her?" lød det overrasket fra hende. "Du må hjælpe mig ind til land." næsten kommanderede hun med ham.
Armene blev dog hurtigt lagt over kors i en utilfreds bevægelse, som han kommenterede på, at man normalt skulle bruge to årer. "Det ved jeg, men jeg har mistet den anden." Hun pegede i retningen af hvor den flød rundt. Der var ikke meget strøm i vandet, men den var alligevel kommet et godt stykke væk fra hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 24, 2019 20:37:20 GMT
Han smilede bredt over hendes overraskelse, “jeg kunne næsten sige det samme til dig.” Horatius ville elske at stille hende en masse spørgsmål om hvorfor hun befandt sig her, og hvor længe hun havde været i området, nu hvor han de sidste par uger havde kedet sig halvt ihjel. Men lige nu tænkte han at hun nok hellere ville komme ind til bredden, end at sidde her og chit chatte med ham.
Horatius kiggede i den retning hun pegede mod, og sandt nok, så lå der en åre et stykke væk. Hvordan den var havnet der, ville han ikke spørge ind til… Der var ingen grund til at provokere skolens dronning yderligere, med sådan nogle spørgsmål. “Jamen, så må jeg hellere få dig ind til land, så du ikke skal drive rundt herude resten af din ferie,” Horatius sendte hende et skævt smil, før han hoppede ned i vandet igen, så han kunne hente den tabte åre. Helt sikkert ville han prøve at imponere Izzy! Det her var den oplagte mulighed. Hurtigt var han tilbage med åren, som han rakte op til hende, da han ikke kunne komme op i båden uden to frie hænder. “Hvis du tager den, så skal jeg nok ro os i land, når jeg kommer op,” forklarede han, mens han holdte åren strakt op mod hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 24, 2019 20:57:25 GMT
Hmpf.. Tænk sig han ikke engang havde langt mærke til hende? Hvilken frækhed havde han ikke at lægge mærke til hende! Hun havde været ude hver dag. Nå men han så godt ud og nu havde han lidt gang i at redde ham, så det var vel okay... lidt... Hun holdt øje med ham nu i hans forehavende og som han igen hoppede i vandet fulgte øjnene hans halvnøgne krop. Hun kunne lide hvordan hun kunne holde øje med ham uden at han lige lagde lagde mærke det det. Hun måtte dog kigge væk da han svømmede tilbage til hende med åren. Som han rakte den til hende så hun kunne tage imod den rynkede hun lidt på næsen, nu var den jo helt våd. Som var det en ulækker slange tog hun imod åren ved kun at røre så lidt som muligt ved den. "Tak Horatius. Ror du os ind til bredden så?" Det var nok mere en ordre end et spørgsmål. Hun havde fået nok at søen for nu, så kunne de vel snakke når de kom i land eller noget.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 25, 2019 9:58:33 GMT
Horatius måtte holde et grin inde, da han så hendes reaktion på den våde åre. Typisk piger. Alligevel kunne han ikke lade være med at tænke over hvor sjovt det blev at fortælle sine venner om hans sommer med Izzy - for han skulle nok sørge for at tilbringe en hel del tid med hende, nu hvor han vidste at hun også var på ferie her. Horatius var temmelig populær på Hogwarts, så han gik selvfølgelig ud fra at hun ikke ville have noget imod at blive opvartet af en basker fra hendes eget kollegium.
Han fik hejst sig op i båden igen, og han sørgede for at gøre det langsomt, så det meste af vandet kunne dryppe af ham, inden han kom op i båden - og også så han lige kunne vise hvad han kunne med sine muskler. Da han kom op i båden førte han en hånd igennem sit hår og sendte Izzy sit charmerende drengesmil, som han havde øvet sig på foran spejlet.
“Selvfølgelig… Du kan bare læne dig tilbage og nyde turen, så skal jeg nok klare resten…” han tog den tørre åre i den ene hånd og den våde i den anden, hvorefter han begyndte at ro ind mod bredden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 25, 2019 19:22:56 GMT
Izzy fulgte hver bevægelse Horatius lavede og var meget opmærksom på at han ikke pludselig lod hende blive alene tilbage, men det så heldigvis ikke sådan ud. som i slowmotion trak han sig op af vandet og lod det dryppe af sig, før han kom helt op i båden. Izzy øjne var fortsat på hans veltrænede mave, mens hun bed sig let i underlæben. Det her kunne næsten ikke være bedre. Måden han var kommet og redde hende gik rent ind hos hende, ikke at hun var solgt så let, men han fik da et par point i den rigtige retning. Så Måtte de jo se hvor det bar hen. Hun havde ikke tænkt sig at give sig så let. Han måtte gerne arbejde lidt for sagde, og gerne topløs som nu.
Hun gjorde som han sagde og lænede sig tilbage og nød så ellers bådturen sammen med ham. "Det var godt du kom. men du kunne nu godt være kommet lidt før synes jeg." Kom det så fra hende som den forkælede strigle hun egentlig var. Hun så kun sig selv og ingen andre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 25, 2019 19:40:49 GMT
Han så hende læne sig tilbage, og som den dreng han var, kunne han selvfølgelig ikke lade være med at give hendes krop et elevatorblik. Damn, nogle fine former hun havde. Han fortsatte med at ro for skolens dronning, og de nærmede sig i et roligt tempo bredden, for han ville ikke ro så hurtigt at båden vippede for meget, og så ville han også gerne sørge for at han fik tilbragt lidt ekstra tid sammen med Izzy på denne måde.
”Det må du undskylde,” svarede han med et smil på læben. Han var ikke ked af det, men han havde lært ikke at sige en kvinde imod... ikke i disse tilfælde i hvert fald. Det var bedst bare at undskylde. ”Mine forældres feriehus er faktisk ret langt væk... jeg tror en times gågang herfra, så det er nok derfor jeg ikke har set dig hele sommeren.” nok var det taget ham flere timer at komme til søen, men han havde jo også vandret rundt uden noget mål i det første lange stykke tid.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 25, 2019 20:24:34 GMT
Smilet bredte sig på hendes læber, som han undskyldte for at være kommet så sent. Hun elskede at være i fokus og få ret, så at han gjorde det var endnu et plus i bogen. Det var ikke unaturligt for Izzy at holde regnskab over de folk hun omgik sig. det var ikke nogen fysisk bog, men bare i hendes tanker og en forkert skridt kunne blive ret så fatal, men for nu klarede Horatius sig nu gange udmærket. Tempoet var fin og stemningen hyggelig. "Eller også skulle du åbne øjnene. Jeg har været her siden juli." konkluderede hun med en undertone der fortalte. Du har ikke kigget godt nok efter mig.
Langsomt og sikkert nåede de bredden hvor de kunne stige op på en bådbro og gå i land. Izzy blev dog siddende og ventede på at Horatius ville gå først op, så han kunne tage imod hende, i tilfælde af at båden vippede. Med andre ord var Izzy indbegrebet af "Skønjomfru i nød" lige nu og hun elskede det! Hun elskede den opmærksomhed hun lige nu kunne sluge.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 26, 2019 9:53:29 GMT
Ved hendes kommentar kneb han kort øjnene sammen, med blikket rettet imod hende. Hvordan skulle han kunne..... han havde jo slet ikke været i nærheden af hende hele sommeren! Men han lod hende føle sig som en dronning og smilede derfor mod hende, ”Du har ret... måske har jeg set dig? Måske har jeg bare været så forblindet af din ynde at jeg ikke kunne se ordentligt efter....” han smurte tykt på nu.
De kom ind til bredden og han hoppede ud ad båden, over på broen. Han stillede sig så klar med hånden udstrakt, parat til at tage imod hende, når hun nu selv skulle ud ad båden. Det havde virkelig drejet helt om på hans sommer, at han nu havde fundet ud af at Izzy var her... og han tænkte at han ikke ville dele denne information med hans familiemedlemmer, for selvom de havde kærester, hvem ville så ikke være dem utro for at få en chance med Izzy?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 29, 2019 8:27:55 GMT
Det var helt klart billige point Horatius fiskede efter, men billige point, var bedre end ingen point, og de blev da også skrvet med i regnskabet. Izzy elskede opmærksomhed og den havde hun haft alt for lidt af gennem den måned de havde været ved søen. Hun spidsede derfor læberne lidt og puffede op i håret, som for at se ekstra godt ud. "Men nu hvor du er her, så tænker jeg vi kunne bruge aftenen sammen." Det blev mere en konstatering end et spørgsmål, men hvem havde da også vigtigere ting at lave end at bruge tid med hende. Altså han var da også en flot ung mand, så hun kunne sagtens bruge tid med ham, han var lækker, var en af kollegiets baskere og havde en virkelig lækker overkrop
Hun lod ham hjælpe sig op af båden og i bedste stil væltede hun let og elegant lidt ind i ham, bare for lige at mærke lidt på hans muskler. Hun var jo nødt til at tjekke ham godt og grundigt ud, før hun kunne vurdere om han var værd at gemme på, desuden så havde hun virkelig savnet opmærksomheden og den omsorg der kom fra de jævnaldrene drenge.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 30, 2019 14:49:05 GMT
Horatius spidsede ører, så snart Izzy begyndte at tale og kom med et fantastisk forslag, som han umuligt kunne sige nej tak til. Hvordan kunne nogen nogensinde sige nej tak til det? Han smilede beæret til hende, “og dine forældre har ikke noget imod at du tilbringer din aften med en fyr?” det kunne jo godt være at Flint familien var bange for at deres Izzy rodede sig ud i noget ballade med en Jenkins fyr. Selvom Horatius havde blodet med sig, så var han fra en middelklasse-familie og nok ikke det de ledte efter i en trolovet. Men han vidste at han havde mere at byde på end status.
Det blev sagt til hende, mens han hjalp hende op ad båden. Hun væltede en smule ind imod ham og han greb derfor automatisk blidt fat om livet på hende, for at redde hende fra eventuelt at falde. Det fik ham til at se ned på hende, observerende og med et skævt smil, “Bare rolig, jeg har dig.”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 31, 2019 20:59:28 GMT
Hendes forældre havde nok alt muligt imod, at hun snakkede med en fyr, men hun var ligeglad. Hun havde set sig i øjnene at de nu skulle snakke, så det skulle de bestemt også. Desuden krævede det jo også at hendes forældre fandt ud af at hun snakkede med ham. "Så længe du opføre dig pænt, er der ingen fare, og uanset så har jeg klaret mig ud af værre ting før." Sandheden var at hvis hun kom i problemer, så ville hun blot smile sød som en engel og fortælle hvordan fyren her førte hende i fordærv og tvang hende med sig. Hun gjorde hun aldrig selv noget forkert. Hun var uskyldigheden selv. Hun blinkede til ham med tunge øjenvipper. Hun havde virkelig manglet den opmærksomhed han nu gav hende og hun hungrede efter at blive set, som han nu så hende. Det var dog noget hun helst holdt skjult for ham, derfor stak hun også næsen i sky og virkede super vigtigt. "Men hvis du er bange, så kan vi da også bare gå hver til sit."
|
|
|