I'm The King Of Queens

[Jayson "JJ" Jacobo]

Luna Clary Daniels
De Tre Koste.
Sommerferien August 2056, omkring klokken 23.

---

Jayson var i byen med nogle venner. Han havde brugt det meste af sin sommerferie på, at drikke, feste og scorer damer. Med andre ord, den unge teenager havde virkelig nydt livet, og denne aften var ingen undtagelse. Han sad i en sofagruppe med sine venner, humøret var højt og musikken spillede live, var et eller andet band, der var blevet lejet til aftenens underholdning.
Han lo højlydt med sine venner og de tøser, de havde lokket til, at sidde sammen med dem. En af tøserne sad på hans skød. Hans ene hånd var på hendes lænd, men den anden var et langt mere syndigt sted og var kun på vej længere op, mens læberne blev brugt til andet end snak og grin.
Han var godt fuld og havde drukket mere end han burde. Han kyssede tøsen på skødet en gang mere, før han gjorde tegn til, at hun skulle flytte sig. Han gik mod toilettet - alkohol var forbandet vanddrivende. Han var dog for fuld til, at bemærke hvilket toilet han gik ud på, og fik derfor forvillet sig ud på dametoilettet og gjort, hvad man nu gjorde sådanne et sted, og vaskede så sine hænder, noget svejende foran vasken.

[Luna Clary Daniels]

Outfit

Det var ved at være sent, og Luna havde brug det meste af aftenen på lidt hyggelæsning i en lænestol i et af kroens hjørner. Hun havde godt hørt en større gruppe unge folk larme og være højlydte, men havde egentlig bare lukket det ude, da det ikke sagde hende så frygtelig meget at drikke hjernen ud på den måde. Desuden så endte hun næsten altid i sin egen lille klokke, når hun sad og læste. Denne gang havde det været en bog om kentaurer, utroligt spændende faktisk. De var kloge væsner, som man skulle behandle med respekt, hvilken hun jo egentlig gjorde med alle, så for hende ville det ikke være noget problem.

Hun klappede bogen sammen og kom den i sin taske, som hun besluttede sig at det var ved at være tid til at tage hjem. Da tingene var pakket rejste hun sig og svang tasken over skulderen, og gik så imod toilettet. Det var nok meget godt inden hun skulle hjem. 
Hun gik forbi gruppen af de larmende elever, og bemærkede at larmen havde sænket sig lidt, det var dog ikke noget hun bed yderligere mærke i. Hun tog bare i døren ud til toilettet og gik så derud. Hun var netop ved at stille sin taske fra sig, da det gik op for hende, at her allerede var nogen herude. I ren refleks tog hun et lille skridt tilbage, som hun så hvem det var. "Hvad laver du her?" Spurgte hun usikkert, og forventede næsten, at der var en pige på en af toiletterne, som han havde slæbt med herind.

[Jayson "JJ" Jacobo]

Jayson havde stadig ikke bemærket, at det var dame-toilettet han havde fået forvillet sig ud på, før en stemme pludselig lød, en stemme der var alt for lys, til den kunne tilhører en mand eller bare en dreng. Han vendte sig vaklende en halv omgang, og så på den brunhåret jævnaldrende pige. "Undskyld, men kender jeg dig?" spurgte han flabet og grinte let, da alt bare var sjovt lige nu. Hun skulle ikke tro, at han kunne huske hende, hvilket han egentlig heller ikke kunne lige nu, men det var intet personligt mod hende, det var ganske simpelt fordi han var for fuld og burde ligge hjemme i sin seng, eller i en hospitalsseng til udpumpning.

[Luna Clary Daniels]

Luna fik store øjne, da Jayson nu stod der og mere eller mindre spurgte til hvem hun var. De gik på skolen sammen. Han havde slikket hende i ansigtet og været grov overfor hende flere gange, og nu vidste han ikke hvem hun var? Det virkede ikke bare som den provokerende måde at glemme folk på; eller nok i det tilfælde, lade som om, men reelt at han ikke vidste det. 
Det gjorde Luna bange og hun så derfor mere indgående på ham. "Jayson, vi går på skole sammen. Det mig Luna? Er du.. er du okay?" Luna havde aldrig oplevet en sådan opførsel før og blev lidt nervøs for om han var ok. Hun kunne da godt se fyren var fuld, men ligefrem at glemme nogen, så kunne det da godt overvejes om man skulle hjælpe. 
Hun ville rakke en hånd ud imod ham og lægge den på hans skulder, men mærkede så hvordan hun stod og rystede og ikke kunne få sig selv til at gå nærmere. et splitsekund så hun Spencer Lynch for sit indre blik, med de ravgule øjne og ude af stand til at styre sig selv. Det fik hende automatisk til at træde et skridt bagud.

[Jayson "JJ" Jacobo]

Jayson grinte igen, da pigen foran ham begyndte at svare ham. "Uuuh Jayson.. Luna.. Vi er altså på fornavne.. Har vi knaldet engang?" spurgte han morende, selvom pigen tydeligvis var langt under hans standarter. Han ville have de der piger hvem som helst ikke bare lige kunne få fingrene i, som Kimberly Aya Minore York eller de nye piger, @izzy eller Lillith Malfoy - ja bare fordi hun var en Malfoy og hvem ville ikke gerne krydse det af på sin to do liste?
Han nikkede lidt og begyndte så at gå, eller det ville han gerne, men det var som om, at signalet fra hjernen og til fødderne, ikke rigtigt samarbejdede mere, hvilket resulterede i at han halvt væltede over sine egne fødder og gik ind i dørkarmen i stedet for, selvfølgelig med hovedet først. "Av for satan.." lo han, da selv ikke smerte, var noget han mærkede mere.

[Luna Clary Daniels]

Den snert af bekymring der havde ligget over Luna forsvandt i det øjeblik fyren åbnede munden igen. "Gu' fanden har vi ikke knaldet! Hvad regner du med?" hun trådte et skridt væk fra ham, for at øge afstanden imellem dem. måske var det meget positivt lige nu, at han ikke kunne genkende hende, taget i betragtning, hvordan deres sidste par møder var gået. Det så da heldigvis ud til at han var kommet sig efter at have været oppe at toppes med Spencer Lynch. Luna holdt sig dog fortsat på vagt overfor ham nu, i tilfælde af at noget pludselig skulle ændre sig. Hun ville helt ikke komme for tæt på ham. At Jayson så gik ind i døren uden rigtig at tage men af det, gjorde hende ærligt talt bekymret. Hun skyndte sig derfor derhen og tjekkede hans hoved for skrammer. "Jayson, pas dog på! Er du kommet til skade?"

[Jayson "JJ" Jacobo]

Jayson grinte blot endnu mere, ved pigens udbrud. "Nånå, I plejer sgu ellers at blive sure over, jeg glemmer jer," grinte han, mens han svajede lidt. Det var nok meget godt, at hans far var på forretningsrejse, så han var alene hjemme, hvis han da ellers ville kunne finde hjem, når han nåede dertil. Måske han bare skulle finde en tøs og tage med hende hjem. Så var det heller ikke hans problem, hvis han endte med at brække sig et eller andet sted og han kunne stikke af, når han havde fået sovet sin rus ud.
Han lo, som han mærkede hun kom tættere på ham og tjekkede hans hoved for skader, "Der er sgu ikke noget derinde, der kan gå i stykker alligevel.." mumlede han i et grin, noget af en selverkendelse man ellers aldrig hørte fra ham. Han tog hånden op til sin pande og mærkede en varme mod sine fingre, hvilket fik ham til, at kigge på sine fingre, "Naaj, se.. Så er jeg ikke en robot, som jeg ellers har fået af vide så mange gange," sagde han og viste hende blodet på sine fingre, som kom fra et mindre hak han havde fået i panden, skråt over det ene øjenbryn.

[Luna Clary Daniels]

Luna rystede på hovedet af ham, han var simpelthen for meget lige nu og samtidig var hen helt væk på alkohol. Eller hun håbede da på det var alkohol og ikke noget værre end det. Alt i hende skreg om at hun skulle skynde sig væk inden der skete hende noget, men hun kunne ikke bare forlade ham i den tilstand. "Jayson for pokker." Hun måtte få ham hjem i seng eller sådan et eller andet. Det rablede fuldstændig for fyren lige nu og det gjorde ondt at se på. Måden han hakkede sig selv ned var ikke rar og Luna fik dårlig samvittighed over at have bidraget til det, men så kom hun i tanke om hvad selv samme fyr havde gjort hende. Hun rystede på hovedet af ham og kiggede så irriteret på ham. "Jayson du bløder jo!" Luna vendte sig mod vasken hvor hun fugtede et papir, for derefter at gå hen og ligge det forsigtigt på såret i panden. 
"Du holder nallerne for dig selv makker." Lød det strengt fra hende, før hun begyndte. "... og tungen også..." tilføjede hun med lavere stemme, hun vidste godt det var usikkert at være tæt på ham, men skulle hun bare lade ham klare sig selv? Det kunne hun jo heller ikke. "Hvor er det du bor Jayson? Jeg tror vi skal have dig hjem nu." Hvis hun var heldig, så var han så fuld at han ikke ville kunne huske hende når han vågnede og så ville det hele bare være hendes lille hemmelighed. 

[Jayson "JJ" Jacobo]

Jayson drak sig fuld så ofte han kunne komme til det. Det var vel en forsvarsmekanisme, for ham efterhånden. Ingen kendte til baggrunden med hans mor og hans far arbejdede altid. Han havde haft mange barnepiger i tidens løb, men det var han for gammel til nu. Nu skulle han klare sig selv, når farmand var på forretningsrejse og han var hjemme i ferierne. Det endte som regel i fester. Fester man ikke bare lige blev inviteret til, for selvfølgelig tænkte den unge hanløve på sit omdømme. "Jayson for pokker," gentog hans hendes ord i et flabet efterligning af hendes stemme, og grinte igen. Der skulle meget til før han tabte ansigt, men når ingen så det og ingen var i nærheden til at opdage det, var han et mess. Han snakkede aldrig om sine følelser, hvilket gjorde der ikke var mange der vidste, hvor ensom og alene han rent faktisk følte sig, på trods af at han havde så stor en omgangskreds. "Jaja, det er bare lidt blod.." mumlede han, det var alligevel ikke første gang.
Han stak hænderne i vejret, som hvis hun havde været en auror, der pegede sin tryllestav mod ham. "Mine naller er væk," svarede han og rullede lidt med øjnene, da hun nævnte hans tunge også, hvilket fik ham til at stikke den halvt ud og bide relativt hårdt i den, "Happy?" spurgte han selvom det nok var svært at forstå hans ord, da han ikke slap bidet. Han viftede lidt med den ene hånd, som stadig var stukket i vejret, "Richmond," lød det fra ham, mens tungen stadig blev bidt i. Han mærkede ingen smerte, hans smertetræskel var drukket væk, sammen med hans stolthed og hjerneceller. "Jeg skal ikke hjem, jeg har det fint," svarede han og så på hende med de grå øjne han havde sig. "Heeey! Luna, right?" spurgte han og glemte alt om, at bide sig i tungen som et smil brød hans læber.

[Luna Clary Daniels]

Det var uhyggeligt at være tilskuer til Jaysons tilstand. Nok var han en bølle og havde været modbydelig overfor Luna, men hun kunne ikke bare lade ham synke hen. Hvis der skete ham noget nu ville hul ikke tilgive sig selv. Hun var nu en del af det her om hun ville det eller ej. Det var dog ikke let at komme til hans sår og det blev ikke lettere af at han skulle begynde at lege "Smart i en fart" Hvem Richmond var, det vidste hun ikke, men det måtte være en der normalt tog sig af ham. "Jayson du bløder, det kan være farligt." Men det virkede ikke til at han lyttede. Til gengæld virkede det til han nu pludselig genkendte hende bedre,hvilket også fik Luna til at slippe og øge afstanden imellem dem. "Ja??" Lød det nervøs fra hende.

[Jayson "JJ" Jacobo]

Jayson kunne godt mærke, at hans øjne snart ikke ville kunne holde sig åbne mere og hans hjerneceller var druknet i alkohol. Han vidste ikke hun stod og tænkte over, hvem Richmond mon var, da han tænkte det havde givet sig selv, at han havde svaret på hendes spørgsmål om, hvor han boede. Hans far var en af verdens bedst førende advokater og havde en vis åbning fuld af penge, så selvfølgelig boede de i en af Englands fineste og rigeste byer. Det kunne også både ses og høres på Jayson, at han var vant til, at kærlighed gik i gennem fars pengepung. Hans mor havde han ikke nogen konktakt til, men der var heller ikke nogen, som vidste hvordan tingene stod til hjemme hos ham, eller hvorfor han var som han var. Han viftede afvisende med den ene hånd, "Pjat med dig," sagde han og grinte morende. Han så på hende som hun slap ham og trådte væk fra ham, hvilket fik ham til at grine ydermere. "Du sagde dit navn lige før," lød det grinende fra ham, før han pludselig stoppede og blev utrolig bleg. Han måtte tage fat i et rør og lod sig glide ned langs væggen og satte sig til sidst på gulvet, tydelig utilpas.

[Luna Clary Daniels]

Luna var lidt i panik her, hun kunne høre Spencer Lynch for sit indre øre knurre over, hvad hun havde gang i, men hun kunne ikke bare vende det blinde øje til. Sådan var hun ikke, og sådan ville hun aldrig blive! "Nej Jayson det er ikke pjat. Du burde komme hjem i seng!" Lød det bestemt fra hende. Det var omkring her det gik op for hende at Richmond selvfølgelig ikke var en person han havde snakket om men selvfølgelig byen, det var nok bare fordi hun var træt og hav ikke havde givet noget tydeligere adresse. "Ja, jeg sagde mit navn før, og du burde kende mig fra Hogwarts. Faktisk burde du være glad for jeg ikke bare åbner døren og går!" Stemmen var hård og bestemt nu, men jo før hun fik gjort noget ved ham, jo før kunne hun slippe for ham igen. 
Som Luna stod og overvejede næste træk, så hun hvordan Jayson nærmest faldt sammen og gled ned på gulvet. På nul komma 5 greb hun ud efter en klud, som hun gjorde fugtig før hun lagde den på hans pande. Det ville køle ham lidt ned. "Jayson for fanden! Hvad har du gang i!?  Hun kiggede sig lidt omkring, måske skulle hun gå ud og finde hans venner så de kunne tage over. "Er du alene her, eller er Owen Rei Chang et sted i nærheden?" De to rendte altid rundt sammen, så han måtte vel sikkert være der et sted, medmindre selvfølgelig han havde gang i en eller anden tøs.

[Jayson "JJ" Jacobo]

Jayson var ikke nem, at have med at gøre. Hverken når han var fuld som nu, eller når han var ædru. "Der er så meget man burde," slog han det hen. Han burde ikke drikke, uden at være gammel nok. Han brude slet ikke drikke så meget, som han tydeligvis havde gjort, så han dårligt kunne stå på sine egne ben eller huske hvem han selv var. Eller sin egen bopæl, foruden byen. "Shhh!" tyssede han og prøvede, at få sin finger til at ramme sine læber, men det gik ikke super godt, da den i stedet for havnede ud for hans ene kind, hvor til han atter grinte, "Hvad hvis nogen muggler hører dig, sige Hogwarts," sagde han morende og vidste tydeligvis heller ikke længere, hvor han selv befandt sig. De Tre Koste. Hvis der var muggler her, jamen så vidste de jo godt det magiske samfund eksisterede. Han viftede lidt med hånden, "Jeg holder ikke på dig. Gå, hvis du vil," sagde han og slog ud med den ene hånd, mens grinet var forsvundet. Han havde det skidt. Meget skidt.
Hans øjnene kunne dårligt holdes åbne mere, han bemærkede ikke engang den våde klud hun lagde mod hans pande. Han svarede ikke på hendes spørgsmål med andet end en uforståelige mumlen. Hans øjne glippede igen, som han for et kort sekund forsvandt ind i en bevidstløs tilstand. "Jeg ved ikke, hvor han er.. Jeg er ikke hans babysitter," mumlede han og mærkede hvordan kroppen ville af med den gift han havde indtaget i form af alkohol. Hvor den pludselige energi kom fra, var ikke til at sige, men på en eller anden måde, formåede han at komme på benene og halvt vælte ind i toiletbåsen, tids nok til, at ramme, som væsken ville ud. Han faldt dog sammen kort efter, "Du må ikke sige det til min far.." fik han mumlet. Hans øjne var trætte og hans krop var opbrugt for energi. Han lod sine øjne glide i igen, egentlig klar til, bare at sove der midt på gulvet ved siden af toilettet med hans opkast i.

[Luna Clary Daniels]

Der var helt sikkert meget man burde. Hun burde vende om lige nu og løbe ud af døren og langt væk derfra. Det kunne hun bare ikke få sig selv til. Hun måtte altså finde en anden løsning.
Dog himlede hun irriteret med øjnene af hans latterlige kommentar. Klog var han bestemt ikke. ”Jayson… vi er midt inde i en troldmandslandsby… hvis her var mugglere, så havde de opdaget magien for længst!” Det var godt hun aldrig var blevet sat sammen med ham i timerne, hvis hans tankegang var på det niveau, også selvom det var fordi han var fuld.
Hun rystede så på hovedet, da han konkluderede at hun jo bare kunne gå. Så nemt var det ikke. ”Jeg burde gå, med alt det du har gjort mig, men jeg ved med mig selv jeg så bare ville være bekymret, til jeg ser dig igen og helt ærligt, jeg gider sgu ikke bruge mere tid end højst nødvendigt på dig. Du er pisse latterlig og du ødelægger alt godt for andre. Jeg hader dig og jeg vil aldrig nogensinde tilgive dig for hvad du har gjort!” ordene havde siddet i halsen på Luna længe, og nu kom de endelig ud. Det var næsten en forløsning i sig selv. Om han hørte dem vidste hun ikke,for sekundet efter fløj Jayson op og løb hen til toilettet, hvor han brækkede sig. Det var måske nok meget godt. Så kom det da op igen.
Hun fangede lige akkurat hvad han mumlede om sin far et øjeblik overvejede hun om hun skulle bruge det som en trussel imod ham. ”Du mener din far ikke ved du drikker hjernen ud og er en idiot overfor alle på din vej?”

[Jayson "JJ" Jacobo]

Jayson begyndte at grine, "Nånå.." lo han. Det var nok tydeligt for enhver, at se han havde drukket langt mere, end hvad godt var. Det lignede ham ikke, ikke at have styr på alt. Han plejede at have et stort overskud udadtil. Hans far forventede af ham, at han skulle overtaget advokatfirmaet efter ham, så presset var stort på hjemmefronten. Som man sagde, der var altid en grund til, hvorfor folk gjorde som de gjorde.
Jayson tog ikke hendes ord personligt. Mange af de ting hun sagde, vidste han jo godt. Han vidste godt, at han var en røvhul. "Træk et nummer og stil dig om i køen.. Du er ikke den eneste der hader mig, Sunshine," lød det fra ham med et smørret smil, mens hans vejrtrækning var blevet mere overfladisk og små svedperler var begyndt, at danne sig på hans pande. Han havde det virkelig skidt.
Han fik sat sig op af væggen på toiletboksen, stadig med lukket øjne. Hans hud var bleg og neglene var begyndt, at blive blålige, ligesom hans læber. Han lænede hovedet tilbage og grinte svagt, "Selvfølgelig ved han det.." lød det fra ham, som han tog et par overfladisk indåndinger og vendte blikket mod hende, med nogle matte øjne og trak på skulderen, før han meget hurtigt måtte kaste sig over toilettet igen, da der kom mere op.