I et fremmed land med knust hjerte

[Deleted]

Outfit

Tråd til Yuri Faa, @jiro, Jukumo Faa &Yulansquin Faa
Juni - 2056

---

Haru var netop ankommet til England, og var blevet hentet af sin onkel, hvilken han havde hilst respektfuldt på. Det gjorde man i hans familie, og med tanke på hvorfor han så pludselig var blevet smidt om på den anden side af jordkloden, så så Haru ikke meget vinding i andet end at følge de japanske traditioner og etiketter. 

De havde sammen transporteret sig til en lille kro i en by han ikke kendte, well han kendte praktisk talt intet her og ville egentlig helst hjem, men det var ikke en mulighed. Hans far havde opdaget det forhold han havde haft til en anden fyr. et træk hans far absolut ikke støttede og efter et stort vredes udbrud, var det blevet aftalt at Haru altså skulle færdiggøre sin skolegang på Hogwarts og bo hos Jukumo, for der at lære principperne i et ægteskab og i et forhold. Hans Kusine var på vej ind i et ægteskab, og det virkede derfor passende, at Haru skulle opleve det og lære, hvordan tingene fungerede. 

Der var bare lige et problem. Haru var ikke nogen mester i at snakke engelsk og forstod kun lige hvad der blev sagt, hvis folk da ikke snakkede for hurtigt. Det var virkelig et helved han var landet i her, og selvom der lå et smil på læberne, var øjnene triste. Han tænkte på sin Daisuke, som han nu ikke længere kunne se. Det var hårdt. 

Jukumo fandt et sted hvor de kunne sidde, hvor der samtidig ville være plads til hans fætter og to kusiner. En tjener kom hen og spurgte Haru om noget, han var ikke helt sikker på hvad. "Kaffe."  Prøvede han så, ikke at han kunne lide det, men han kendte navnet på det.

[Deleted]

Jiro så på sin søster som de nærmede sig De Tre Koste. Han havde det sædvanlige goofy grin på læberne som han var midt i en forklaring om en fed ide til en udfordring til Hogsquad-teamet. "Prøv lige at forstille dig hvor grinern det ville være med en udfordring hvor man tager polyjuiceeliksir og skal forstille at være end af de andre medlemmer for nogle timer." Forklarede han med iver i stemmen. "Det kunne da være skide skægt, især hvis man ikke ved hvem man ender med at skulle bytte plads med." Smilet voksede sig større. Åh det var næsten for perfekt.
Som de nærmede sig døren stoppede han op og rettede kort på tøjet. "Ser jeg nogenlunde præsentabel ud?" Denne gang var han lidt mere alvorlig. Tricksteren vidste godt at han ikke kunne joke rundt når hans far var i nærheden, der var nogle normer der skulle leves op til.
Han skubbede døren op og holdt den naturligvis for sin søster. Han havde fundet det perfekte alvorlige og respektfulde blik frem. En del af ham som folk nok ville have ret svært ved at tro eksisterede medmindre de så det med deres egne øjne.
De havde aftalt med deres far at de skulle mødes i Hogsmeade for at tage imod deres fætter som var kommet hele vejen fra Japan. Jiro var ikke helt sikker på hvorfor han var her, men det var vidst ikke frivilligt så vidt han vidste. Han nåede frem til bordet hvor hans far sad sammen med fætteren. Det første der fangede JIros opmærksomhed var det helt blå hår. Det fik ham næsten til at smile men han holdt det inde og hilste i stedet høfligt på både sin far og fætter før han satte sig ved bordet.

[Yulansquin Faa]

Yulansquin havde mere end travlt med at finde rundt i alt bryllup halløjet. Men eftersom at hendes far havde bedt hende om at møde op i Hogsmead havde hun gjort det. Hun ville aldrig sige sin far imod og hun ville aldrig give sig selv lov til at kaste sig for løverne ved at trodse ham.
Velankommet til Hogsmead bevægede hun sig mod De Tre Koste hvor de skulle mødes. Hun vidste at hun skulle se Haru, hun havde måske fået af vide hvorfor han var kommet hele vejen fra Japan. Hun havde nok bare ikke hørt helt efter når alt kom til alt. Ind på De Tre Koste det gik og vejen over til hendes far var stor og lang. Hun havde mest af alt lyst til at gå sin vej igen, men det kunne hun ikke. Hun havde lovet at komme, og man gjorde altid hvad man fik besked på.
Hun stirrede lidt på dem og fik straks øje på tvillingerne de var begge ankommet. Så var hun altså den sidste der var dukket op.
"Far" kom det fra hende og bukkede sig ned for at give et kys på kinden til Jukumo. Hun gik over til Jiro og roede ham i håret, bukkede sig ned og gav Yuri et kram for til sidst at kigge på Haru. "Min yndlings fætter Haru." dog snakkede hun Japansk og hun bukkede sig ned og gav ham et kys på hver kind inden hun satte sig ned ved siden af Yuri. "Jeg kan ikke blive så længe, bryllups planlægning I ved."

[Yuri Faa]

Yuri havde været godt irriteret på Jiro siden han havde fået logget hende med ud i den sø helt nøgen. Det havde ikke lige frem været særlig sjovt at skulle blotte sin krop foran sin bror, for slet ikke at tale om en fra bandet! Det havde været så pinligt! Og hun havde bandet rigtig meget inden hun var hoppet i.
Som hun gik der mellem alle andre og Jiro der plaprede der ud af om en eller anden polijuiceleiksir himlede hun med øjnene. Hun havde alt for travlt med at planlægge sin egen udfordring til Jiro. Han skulle få betalt for at have fået hende ud i det vand, og med i denne her latterlige klub. Han kunne vente sig. "Jiro, stop så med det sluder. Vær lidt seriøs, dette her er vigtigt og vi skal ikke komme for sent. Og når alt kommer til alt så er den eliksir farlig." hun kiggede lidt alvorligt på ham mens de gik.
Ved døren stoppede hun selv op og fjernet lidt fnuller fra sit eget tøj og kiggede på Jiro. "Håret Jiro, håret." kom det fra hende og rettede lidt på hans hår. Selv hang hendes hår løst som altid, dog kom hun i tanke om at hendes far gerne ville have det sad oppe. Så hun fandt sin stav frem og gav den et sving. Håret blev sat op og hun bevægede sig ind til deres far og Haru.
Vel ankommet til bordet gav hun sin far et kys på kinden og gik hen til Haru og omfavnede ham. Hun elskede sin fætter, han var så hyggelig, og de havde da altid snakket godt sammen når de havde været i Japan. Straks slog hun over i det Japanske. "Jeg håber rejsen er gået godt." sagde hun inden hun satte sig ned.

[Jukumo Faa]

Jukumo havde været så flink at hente Haru ved opsamlings stedet. Han havde formået at hjælpe Haru sig godt til rette i hjemmet, og han havde forklaret Haru at han nu skulle gå på engelsk skole kaldet Hogwarts. Han havde fået snakket med Ethan Jack McKinnon om at Haru kunne starte og gøre skolen færdig der. Der efter havde han sagt til Haru at de skulle mødes med hans kusiner og hans fætter i Hogsmead.

De havde taget den lange vej til Hogsmead sammen og var nu nået De Tre koste. De havde sat sig ved et af de store borde og ventede blot på at resten af familien skulle dukke op. Da en tjener kom hen til dem og spurgte hvad de skulle have, blev han noget overrasket over at Haru ville have kaffe. "Ikke på vilkår at du får kaffe, du er for ung." sagde han på japansk og vendte sig mod tjeneren. "To kaffe og kaffen er til mig ikke ham, og tre græskarjuice" tjeneren nikkede lidt og bevægede sig væk fra boredet.
Først dukkede Yuri og Jiro op, lige til tiden og det var perfekt. Hilsen fra dem begge gjorde ham glad. Han havde opdraget dem godt.
Lidt efter dukkede Yules op og endnu engang blev han hilst med et kys på kinden. Da de alle havde sat sig kiggede han på hver og en af dem. Tjeneren kom med drikkelsen og delte ud til de forskellige. Yuri, Jiro og Haru fik græskar juice, og Yulansquin og ham selv fik kaffen. På bordet stod der både mælk og sukker til kaffen. "Du har nok at se til Yules, så bliv så længe du kan" kom det roligt fra ham og vendte blikket rundt for at kigge på dem alle sammen en efter en.

"Som i ved skal Haru bo hos os i noget tid, og hvorfor behvøer I ikke at vide. Han skal have lidt opdragelse, og jeres onkel mente det var bedst hos mig. Haru er en god dreng, men han har desværre fået nogle forkerte tanker. Som jeres far..." han vendte blikket ned mod Haru. "...Og onkel. Skal i alle sammen lærer Haru at snakke engelsk. Han får selvfølgelig undervisning i Engelsk der hjemme, men I skal lære ham om det engelske sprog. Der udover Jiro, Yuri, i skal sørge for at han falder godt til på Hogwarts. Dette bliver jeres opgave at han finder sig til rette." det hele havde han sagt på japansk så Haru kunne forstå ham også. Mest af alt havde hans tale været ment på Yuri og Jiro da de skulle gå på skole med ham.

[Deleted]

Haru så lidt opgivende rundt på dem alle sammen. De var da meget søde, de var bare ikke Daisuke og selvom de snakkede Japansk, så var dette her ikke Japan. Det var virkelig ikke rart sådan at være blevet smidt væk på den måde. Det var frygtelig pinligt og han vidste godt han havde vanæret familien, men når nu han elskede Daisuke... 

Han så på sine fætre og Kusiner, de så alle så alvorlige ud. Venlige, men alvorlige.. Ligesom onkel Jukumo, hvordan skulle han nogensinde klare dette her? Han blev dog flov og kiggede ned i sine hænder da han blev irettesat i forhold til kaffen, men han vidste jo ikke bedre. Han forstod dog godt, at hans onkel bestilte noget andet i stedet. Det var måske et ord der var værd at lære. "Graskadjus... Graskardjuse...Hmm" Tonen var lav som han sad og øvede sig, hvis han skulle til at bo her, måtte han vel lærer sproget også, ellers kom han da hvert fald aldrig videre. 
Han hilste på dem alle og smilede rundt til dem, som han nu skulle svare på en masse spørgsmål. Han smilede høfligt rundt til dem alle som han svarede på deres spørgsmål. Heldigvis på japansk. "Goddag miss Yulansquin, jeg håber Brylluppet bliver godt. Tak Yuri, rejsen gik fint. og Goddag mr Jiro." Hans onkel havde han hilst på tidligere. Som onklen begyndte at tale faldt Harus blik til hans hænder i skødet. igen denne vanære, blandet med sorg. Han havde ikke lyst til at blive en byrde for familien. Han ville danse, han ville spille quidditch og så.. så ville han savne Japan.

[Deleted]

Som Yules ankom og de alle sad til bords. Tillod Jiro at kaste endnu et blik mod fætteren. Han var spændt på om hans far Jukumo ville accepterer den hårfarve på sigt. Han håbede det, for det så egentlig ret blæret ud når man lige havde vænnet sig til det.
Selv sad han med ret ryg og hænderne fint foldet i skødet, imens hans far bestilte for dem. Han kunne ikke andet end at få lidt ondt af fætteren da Jukumo irettesatte ham. Det måtte virkelig heller ikke være let at bliver anbragt et helt fremmed sted på denne måde.
Jiros ansigt lå i komplet alvorlige folder, kun lyst op af et kort smil som han havde hilst på Yules. "Det er rart at se dig igen Haru. Hogwarts er en god skole. Jeg er sikker på at du nok skal bliver glad for at gå der." Forsøgte han at berolige lidt skønt hans tone var rimelig monotom.
Imens hans far snakkede skævede han lidt sigende til sin tvilling. Måske Haru ville passe ind i Hogsquad. Selvfølgelig måtte de lige se ham an, men han havde en ide om at Yuri kunne læse det blik han sendte hende. De mørke øjne blev dog hurtigt vendt ned mod bordpladen igen før hans far fik mistanke om at der forgik noget usagt.
Han så først op da hans far nævnte hans navn, "selvfølgelig, det skal være en ære." Forsikrede han. Han så kort over mod Yules, mest fordi det var lidt længe siden de havde set hinanden og han var ret nysgerrig efter at høre om hvordan det hele gik. Han havde ondt af hende at hun var blevet gift væk til en fremmed, desværre havde han en frygt for om det også kunne ske for ham selv og Yuri.

[Yulansquin Faa]

Yules var glad for at få en kop kaffe. Uden så meget som at tænke over det tog hun koppen i hånden og pustede lidt på den inden hun tog en tår. Den var selvfølgelig varm så hun ømmede sig en lille smule bagefter. Hun satte koppen fra sig og kiggede på Haru. Hun skulle lige til at svare ham da deres far sagde noget. Hun valgte ikke at bryde ind, det ville virke forkert. Desuden var deres far over hovedet i familien og ham skulle man ikke afbryde med mindre det var vigtigt. Det havde hun da erfaret. For slet ikke at man ikke måtte nævne Jacob, så ville der først falde brænde ned.

Hun vendte blikket lidt ned i koppen og så over på sin far. Han havde nok ret i det han sagde, dog skulle Haru nok sige til Yuri og Jiro hvad der bragte ham her til England, det var hun sikker på. Nu skulle de jo gå på samme skole, og sikkert også samme kollegie, men så igen man kunne aldrig vide med fordelings hatten.
"Hvordan har du tænkt dig at Haru skulle følge med i timerne når han ikke engang kan engelsk far?" spurgte hun og kiggede fra Haru til deres far. Egentlig ville hun slet ikke være her, men hun havde lovet det og man skulle da holde hvad man lovede, selv over for deres far.

[Yuri Faa]

Yuri kiggede lidt på sin fætter og smilede til ham. Hun var glad for at rejsen var gået godt, hun anede jo ikke engang hvordan han var kommet. Måske var det en transitnøgle hele vejen. Var han egentlig kommet alene? For hun ville da gerne have hilst på sin onkel når alt kom til alt.

Som hendes far begyndte at snakke vendte hun blikket lidt rundt og så blikket fra Jiro. Straks sendte hun et par smalle øjne der straks sagde "Glem det" Haru skulle ikke udsættes for sådan noget som hun blev udsat for. Det ville være synd for en der slet ikke kunne sproget. Da hendes navn blev nævnt vendte hun sig om imod sin far og nikkede lidt. "Ja far" hun ville godt lære Haru alt om skolen, og især om fagene. Jiro ville jo bare lære ham hvordan man lavede ballade. En dag vill Jiro blive fanget, og så ville der blive sendt brev hjem. Så ville der først falde brænde ned. Hun kunne lige se det for sig hvordan hendes far ville blive rød i hovedet, og sætte Jiro på opdragelse når der var sommerferie. Av, godt det ikke ville være hende. Dog var der lige Hogsquad, tænk hvis den blev opdaget, så ville hun jo også få problemer i længden.

[Jukumo Faa]

Jukumo havde ingen ide om hvorfor Yuri og Jiro sendte blik til hinanden og han ville heller ikke vide det. De to var som tvillinger altid var. Gøre en ting og den anden vidste det, tænke en ting og den anden vidste det. Det var sådan han havde oplevet det når de var sammen. Han kiggede lidt på dem og rystede på hovedet af dem.

Haru sad og så skamfuldt ned i hænderne og Jukumo rømmede sig en gang. "Ret ryggen Haru, kig op. Det er ikke et fængsel." kom det fra ham og kiggede lidt på Yules da hun snakkede. Han kløede sig en gang på hagen inden han svarede. "Ja se det er et problem ikke? Han skal selvfølgelig have træning i engelsk. Det skal Yuri og Jiro hjælpe med. Der ud over skal Jiro hjælpe med at give ham en ordentlig forklaring på de forskellige opgaver. Yuri der imod skal hjælp Haru med at skrive engelsk korrekt." han vendte blikket mod tvillingerne og sendte dem et svagt smil.

Selvom han kunne være streng kunne han ikke sige nej til sin familie. De skulle bare spørge om de måtte få noget og så sagde han nej. Dog gemte han selv på en hemmelighed her i verden som ingen i familien vidste. Det var top hemmeligt at han var slangehvisker. I hans øjne var det en forbandelse at han kunne det, og ingen skulle nogen sinde vide det. Dog vidste han at dagen en dag skulle komme han håbede bare ikke at det var snart.

[Deleted]

Haru sad mest bare og lyttede til de andre uden selv at sige noget. Han havde ikke lyst. Skønt han holdt meget af sin familie, så var sandheden stadig, at han var blevet sendt til et andet land imod sin vilje og det var ikke super fedt at sidde i. Han var bange for sin onkel. Hvad hvis han krævede, at han skulle farve håret sort igen? Hvad hvis han forbød ham at danse? Og værst af alt, s var det blevet hans onkels opgave at få ham til at glemme Daisuke. Det ville han bare ikke. Heldigvis var der ingen der vidste, at Haru havde nået at rede et billede af dem sammen. Men det var nok også fordi det bilede havde været holdt ekstra hemmelig for alle og havde ligget under hans hovedpude. 

Haru var faldet helt hen i sine dagdrømme og blev først trukket tilbage fra dem, da han onkel bad han rette sig op. Hvilket omgående skete, blikket var dog stadig sørgmodigt. "Undskyld Onkel." Sagde han dog høfligt og nikkede mod sin onkel. Snakke om at lære ham engelsk og hvor meget han kunne generede ham egentlig lidt. Han følte sig som lidt af en byrde, og mærkede et behov for at vise, han ikke var helt tabt. "Jar ka gådt snak let ængelsk." Prøvede han så godt som han nu kunne. men kunne nemt selv høre hvor ringe det var, hvilket fik ham til at sukke. 

[Deleted]

Jiro havde virkelig ondt af sin fætter. Han ville da uden tvivl have brug for et frirum. Et sted han kunne slappe af og være sig sel uden at blive dømt. Et sted som Hogsquad. Det var jo genialt. Desværre kunne han godt se på Yuri at hun bestem ikke var enig. Han skulle lige til at sende hende et flabet smil, men blev opmærksom på at deres far holdt øjen med dem så han valgte at lade den gå for nu.
I stedet skævede han atter lidt til Haru som han blev irettesat. Selv sad han rank og stolt som han var blevet oplært til. "Ja far." Lovede han. Han ville gøre sit allerbedste. Jiro fulgte med i hvad de andre snakkede om og smilede svagt, næsten usynligt da Haru forsøgte at snakke engelsk. Han slog blikket ned.
Det var ikke fordi han ville være uhøflig, men fordi han bare havde så ondt af fyren der tydeligvis prøvede. Han tog en tår af sin græskarjuice og så rundt på den lille forsamling.

[Yulansquin Faa]

Yulansquin havde ingen ord for det hendes far sagde. Hun kunne lige så godt gå sin vej. Nogle gange tænkte han ikke ret langt i følge hendes mening. "Og hvordan havde du så tænkt dig at Jiro og Yuri skulle nå deres egene lektier. De har sikkert venner de også gerne skulle passes. De er ikke som mig da jeg gik på Hogwarts." kom det en anelse anklagende fra hende. Hun tog fat i kaffe koppen og tog en tår af den varme væske. Hun ventede blot på at hendes fars ansigt skulle ændre sig, dog havde hun erfaret at hun var den eneste der kunne sige ham en lille smule imod. Hun satte kaffe koppen ned på bordet igen og kiggede på Haru. Hun skulle lige til at sige noget men stoppede sig selv. "Haru kunne lære engelsk af mig, jeg har mere fritid end nogen af de andre. Desuden så er Quidditch sæsonen snart slut for i år. Ja inden du siger noget ved jeg godt der er brylluppet at tænke på, men Haru skal også kunne hygge sig på Hogwarts og få lært nye mennesker at kende. Det er en omvæltning for ham sådan at komme væk fra sine venner på Mahoutokoro. Det kræver tilvændning." hun kiggede lidt på Haru og sendte ham et smil. Hun havde lidt ondt af ham og hun ønskede ham kun det bedste. Efter @hailey1 bortførsel havde hun taget godt af Haru når de havde været på ferie i Japan, og det skulle gerne fortsætte. Selvom hun tænkte meget på Hailey kunne hun intet stille op for hende, ingen vidste jo hvor hun var i denne verden.

[Yuri Faa]

Yuri anede slet ikke hvad hun skulle sige. Nu fik hun bare flere opgaver på sig, hvordan skulle hun nogen sinde få tid til Quidditch? Hun stirrede lidt på Jiro og så på Haru. Hun fik aldrig tid til Quidditch igen. Det var udelukket når hun skulle hjælpe med så meget. Hun bed sig lidt i læben og kiggede ned på sin græskar juice. I stedet for at sige noget nikkede hun blot til sin fars meddelelse. Der var intet andet hun kunne gøre. Mere arbejde, hun fik aldrig en karriere i musik som hun gerne ville have. Deres far ville aldrig acceptere det, og hun ville aldrig kunne spørge om de måtte spille til brylluppet. Hun kiggede lidt på sin søster og måtte bide sig i læben. "Øhm.. Far må mig og mit band spille et par numre til brylluppet?" kom det fra hende og fortrød i det hun havde sagt det. Det var forkert af hende at have spurgt, men hun ville så gerne. Hun kiggede lidt på Yules og så på deres far i håb om at få et ja.

[Jukumo Faa]

Jukumo stirrede på Haru som han prøvede at snakke engelsk. Han rystede lidt på hovedet af ham og sagde. "Det hedder 'Jeg kan godt snakke lidt engelsk' " han kiggede på Haru og derefter på Yulansquin som tydeligtvis havde sin egen mening om tingene. Han sukkede opgivende, den kvinde lignede sin mor på alle tænkelige måder. Så stædig kunne hun være, lige så rar kunne hun være. Det var faktisk en smule irriterende. Dog nævnte hun selv det med brylluppet og at det ikke ville påvirke noget. "Nu vel som du ønsker. Du står for at lære ham engelsk når du ikke skal noget andet. Så slipper jeg også for at betale for en engelsk lærer i sommerferien." kom det fra ham og tog en tår af kaffen. "Haru, der hjemme snakker vi engelsk, du vil få nemmere ved at lærer sproget på den måde." kom det fra ham og stirrede på Haru. Han skulle nok lærer at snakke engelsk på den ene eller den anden måde. Dog var han ikke så sikker på det hår han havde fået sig. Dog skulle børn have lov til at udtrykke sig så han sagde ikke noget til det. Desuden var det jo ikke hans barn men sin brors.
Han vendte blikket over på Yuri og løftede det ene øjenbryn. "Et band? Javel ja. Hvis det er det du ønsker så kan jeg ikke se nogen grund til at du ikke skulle kunne det. Men kun et par enkelte numre, og ikke noget vildt." han kiggede lidt på Yuri og så hen på Yulansquin for at få hendes vurdering på sagen.