I et fremmed land med knust hjerte

[Deleted]

"Ja..Je... Jeg ka..kan godt snak le..lidt... ængelsk"  Forsøgte han at gentage sin onkel. Det blev da bedre, men det lød stadig ikke rigtig. Måske skyldtes det, at han faktisk lige nu var en smule bange for sin onkel. Han mærkede usikkerheden stige i sig og gned forsigtigt de svedige håndflader imod sine bukser, for at tørre dem. 
Han turde ikke se sin onkel i øjnene og satte bare pris på at det istedet blev Yulansquin, der skulle lære ham engelsk. Hun var langt sødere og ikke helt så farlig. Derfor så han nu også taknemmeligt over på hende. "Jeg kan måske hjælpe dig med bryllupsforberedelser så?" Foreslog han. Det ville være hyggeligt og han havde ikke super meget andet at give sig til. Han kendte ingen, ikke ud over familien hvert fald. Han skævede lidt til Yuri og Jiro, men dem turde han ikke snakke med. Bag Jiro fik han så pludselig øje på den fyr der gik forbi, som fangede hans opmærksomhed. Han var pæn, men ikke Daisuke, alligevel kom han dog til at smile lidt. Han skyndte sig dog at se ned i håbet om at Jukumo intet opdagede. Så rømmede han sig og drak lidt juice, det smagte lækkert, før han så så på onklen igen. "Jeg vil gøre mit for hurtigt at lærer engelsk, så jeg kan snakke med derhjemme. Jeg vil sætte mig ind i jeres regler og skikke." lovede han højt og helligt, måske det ville mildne Jukumo lidt.

[Deleted]

Som Yules tog dem i forsvar skævede Jiro let imod sin far, velvidende om at han nok ikke ville bryde sig om at blive sagt imod.
Da Yuri så åbnede munden og spurgte om hende og bandet måtte spille et par numre havde han nær fået sin drikkelse galt i halsen. Han hostede et par gange og kiggede overrasket på sin tvilling. Han havde godt nok ikke forventet at hun ville finde mod til at spørge om det, men han håbede at der ville blive sagt ja, han havde trods alt hørt dem spille til quidditchfesten og de havde faktisk været virkelig gode. De havde dog vidst nok fået et nyt medlem siden. Timorthy Lavoie som også var med i Hogsquad.
Jiro sendte Yuri et opmuntrende smil da hun fik deres fars velsignelse til at spille. Det var virkelig dejligt for hende, for han vidste hvor meget det betød for hende.
Herefter vendte Jiro sig atter mod Haru. "Bare rolig Haru, du skal nok lære det." Sagde han i en venlig tone. Han kunne godt fornemme at den blåhårede dreng var nervøs og han forstod ham nu godt. Deres far kunne være helt ufattelig intimiderende. Jiro opfangede godt at Harus blik vandrede til et eller andet bag ham, men som han lidt diskret forsøgte at kigge efter hvad den anden havde fået øje på, så han ikke noget der gav ham et hint efter hvad Haru havde set. Uvidende om Harus seksualitet, slog Jiro det blot lidt hen.

[Yulansquin Faa]

Yules var glad for at deres far så det lidt med andre øjne. Godt nok manglede de ikke penge og deres far gav dem da også hvad man nu ville have. Hun nikkede dog lidt til deres far og var glad for at han kunne se at hun ville være en god lære. Hun skulle nok lære Haru hvad det ville sige at være englænder, ikke at han ville kunne lide alt. Men engelsk det skulle hun nok få lært ham. Hun pustede lidt på kaffen inden hun tog en tår at drikke. Hun satte koppen ned og kiggede på Haru og sendte ham et smil. "Tja, der er faktisk ikke så meget du kan hjælpe med. Indbydelserne er sendt ud, kjolen er næsten fundet, mor og min kommende svigermor står for hvordan det skal se ud..." hun kiggede lidt på ham med et smil og kiggede ned i koppen. "Men et par ekstra ord på en kjole kunne du måske godt hjælpe med." hun nikkede lidt for sig selv og stirrede lidt på tvillingerne. De var altid så alvorlige i deres fars selvskab. Jiro var mere en Yuri, det var bare noget Jiro skulle overkomme. "Så Jiro, jeg håber skolen går godt." Egentlig havde hun glemt en gave til tvillingerne der hjemme. Hun elskede at give gaver, og nu havde hun jo også penge nok efter at hun havde arvet penge fra en eller anden onkel hun ikke kendte. Hun havde ikke brugt pengene så meget, hun levede meget simpelt og ville hellere bruge penge på at give gaver end noget andet. Nu havde hun jo også et godt job. Dog vidste hun ikke om hun kunne bevare et job når hun nu blev gift med matthew .

[Yuri Faa]

At hun rent faktisk fik lov til at spille til brylluppet gjorde hende rigtig glad. Det havde hun ikke regnet med, men det var da meget godt alligevel. Hun smilte over hele hovedet og kiggede lidt på deres far. "Tak far!" så skulle hun bare sige det til bandet, hvis de altså ville spille til et bryllup. Det var jo ikke sikkert, det var ikke engang sikkert at de kunne. Hun håbede det da.
Hun vendte blikket hen til Jiro og puffede ham lidt i siden med albuen. Han skulle ikke sidde der og planlægge et eller andet mod Haru. Han kunne godt opføre sig ordentligt, det var altså deres fætter og ikke en eller anden fra Hogsquad. Desuden så virkede Jiro også til at kigge efter nogen andre sådan som han vendte sig lidt for at se efter noget eller nogen. Han kunne godt tage og være lidt med her. Det var altså her de var og ikke et eller andet sted der passede Jiro bedre.

[Jukumo Faa]

Jukumo var sikker på at brylluppet nok skulle blive godt. Han var sikker på at matthew og Yules ville blive det perfekte par. De skulle bare lærer hinanden lidt bedre at kende. Hvilket han da håbede på at de gjorde. Han kiggede lidt rundt på dem der sad ved bordet og smilte lidt til dem alle sammen.
Haru var en god dreng og han skulle nok få lært det med engelsk når alt kom til alt. Hvor der var vilje der var altså også en vej, desuden var Yuri, Jiro og Yules gode til at lære fra sig. Så Haru skulle nok få det lært, måske ikke lige helt med det samme, men det skulle nok komme med tiden. Desuden skulle han jo være her i et godt stykke tid af hvad Jukumo havde kunne forstå på sin bror. Forhåbentligt fik han sat lidt skik på Haru.
Som Yuri takkede ham sendte han et smil til hende og nikkede så. Han vendte blikket hen på Jiro og sendte ham et smil. Han var faktisk lidt spændt på at høre hvordan det gik på skolen, det var jo ikke så tit han fik breve fra tvillingerne. "Får i trænet noget Quidditch Jiro? Jeg håber ikke at Yuri er en alt for hård kaptajn." kom det roligt fra ham og tog en tår af den varme kaffe.

[Deleted]

Den lækre fyr forsvandt ud gennem døren ud i gaden, hvor han snart var væk. Haru kiggede på ham flere gange, men diskret, så han ikke ville blive opdaget. Men det var altså svært ikke at kigge når nu man var et nyt sted. For at skjule sit nu noget nysgerrige blik løftede han sin juice op til munden og drak langsomt af den. I mellemtiden glemte han lidt at høre efter hvad familien sagde til ham. Halvdelen af tiden var det alligevel emner han ikke forstod sig på. Dog fangede hans ører en ting han kunne lide. "Quidditch?!" Han vendte blikket imod Yuri. "Er du holdkaptajn? For hvilket hold? Kan jeg få plads?" Han ville gerne spille han havde trods alt kost med og det hele.

[Deleted]

Jiro smilede afmålt til Yules. Han var altid meget stram i betrækket omkring deres far, hvilket var komplet modsat den person han var blandt vennerne. Men der var forventninger om at han opførte sig anstændigt og han var ret sikker på at hvis hans far fandt ud af fx Hogsquad ville han blive flyttet til en anden skole, eller noget andet dramatisk.
”Skolen går fint. Her efter sommerferien kommer der ny professor i Botanik. Rygterne siger han er en Dumbledore.” Fortalte han og forsøgte at holde en form for begejstring tilbage. Det var da bare lidt spændende.
Han ømmede sig lidt diskret over den albue han fik stukket i siden af sin tvilling, men sagde ikke noget. I stedet rettede han opmærksomheden imod sin far. ”Hun er en dygtig anfører, hun træner os hårdt, men retfærdigt.” Forklarede han kort. Blikket faldt overrasket på Haru da han spurgte om han måtte spille med på holdet. ”Spiller du quidditch?” Spurgte han så med et venligt smil.

[Yulansquin Faa]

Yules var overbevist om at det havde været den perfekte familie hvis Jacob havde levet. Efter at Jacob var dødsfødt havde deres far ændret sig en del.Han var blevet lidt mere hård og overbeskyttende. Alligvel gav han da sine børn hvad de pegede på. De var måske lidt forkælet efter hendes smag specielt tvillingerne. De skulle bare bede om galleoner og de fik det. Efter Yuris tøj at dømme var hun den fødte shoppings ekspert. Han havde altid nyt tøj, men hvad Jiro brugte galleoner på anede hun faktisk ikke. Desuden skulle han jo også overtage virksomheden når den dag kom, hun tvivlede dog på at Jiro ville. Dog havde hun tit langt mærke til han slappede mere af når deres far ikke var i nærheden. Hun stirrede lidt ned i koppen hun havde i hånden og så på Haru. Han havde helt klart tankerne et andet sted end lige her. Det gjorde hende ikke noget, det var jo nyt det hele og han skulle lige vende sig til det.
Hun lyttede til Jiro's ord og nikkede så lidt. "En ny professor i botanik. Nå ja men det kan vel kun blive bedre når det er en Dumbledore. De har et godt ry." hun kiggede lidt ned i koppen igen og lagde hovedet lidt på skrå og stirrede på Haru. Hun sendte ham et smil. Han var lige så smuk som Hailey var. Hun savnede hende inderligt.

[Yuri Faa]

Hun var glad for at Jiro kom lidt ind i kampen og snakkede om skolen, men mest af alt var hun overrasket over at Haru spillede Quidditch. "Ja altså du skal på Hufflepuff ikke?" spurgte hun og kiggede lidt på Haru. "Altså der er optagelses prøve her når skolen starter igen. Vi mister nogle spillere til sommer. Så hvis du klare optagelsesprøven er du velkommen på holdet." hun kiggede lidt på Haru og så på Jiro for at holde øje med ham. Man kunne aldrig helt vide hvad det var han havde gang i. Men da han nævnte at hun var en hård kaptajn blev hun lidt flov og lod en finger køre rundt på bordet. "Så slem er jeg da heller ikke. Jeg vil bare holdet det bedste." hun stirrede ned i bordet og kunne mærke varmen stige op i hendes kinder.

[Jukumo Faa]

Endelig var Haru lidt med i samtalen. Han havde godt set at Haru stirrede efter et eller andet, men hvad var han ikke helt sikker på. Dog lige så snart der kom Quidditch på banen, ja så kunne familien snakke med. De havde mere eller mindre alle sammen spillet Quidditch, og især hans børn. Jacob havde sikkert også spillet Quidditch hvis han ikke havde været dødsfødt.
Han stirrede lidt på Jiro som han snakkede og nikkede lidt. Det var altid noget at Yuri tog sin position seriøst. Så vidste man da at hun kunne lide det. Han ville elske at se hende spille professionelt, lige som sin storesøster. Dog havde Yuri aldrig fortalt hvilken vej hun ville gå når skolen var overstået. Han tog en tår af sin kaffe og kiggede lidt på Yuri og kunne se hun blev genert, et smil kom dog frem på hans læber.

[Deleted]

Haru nikkede ivrigt. "Jo Hufflepuff.. den med kyllingen ikke?" Han havde faktisk ikke rigtig hørt efter den dag på Hogwarts, fordi han var så ulykkelig over Daisuke og over at være i et land han ikke ønskede. Han ville stadig gerne hjem, men hvordan han kom det vidste han virkelig ikke. Måske hvis han bare holdt sig fra ballade i et års tid. BAre Daisuke ville huske ham og vente på ham. Tankerne fik ham til at falde helt i staver og han endte med at sidde med et lille forelsket smil på læberne og se fortabt ned i sin juice, uden at vide hvad der skete omkring ham.

[Deleted]

Jiro nikkede og førte igen glasset til sine læber. "Ja det bliver ret spændende." Erkendte han med et afmålt smil. Han glædede sig da i hvert fald lidt til at skulle have undervisning af en Dumbledore, hvilken skuffelse det ville ende med at blive hvis fyren var en dårlig professor, bare fordi man havde et navn betød det jo ikke at man var en tro kopi af sine forgængere eller øvrige familie for den sags skyld. Det var Jiro trods alt et levende eksempel på.
Han lyttede blot som Yuri fortalte om optagelsen og kom med et bekræftende nik her og der for lige at understrege sin enighed. "Jeg sagde da ikke du var slem." Svarede han hende med et lille glimt i øjet som kun var tiltænkt hende. Herefter vendte han opmærksomheden tilbage til Haru. "Kyllingen?" Spurgte han og måtte bide sig selv hårdt i kinden for ikke at brude ud i latter.

[Yulansquin Faa]

Yules kiggede lidt på tvillingerne og smilte lidt for selv. Hvor de lignede hinanden på så mange måder, men alligevel ikke. Jiro havde den vilde side men han viste den aldrig over for deres far. Det var en skam, og ham som skulle kunne overtage firmaet, det ville aldrig ske. Dog ville hun ikke blande sig i det, men ville Jiro gøre som deres far sagde, eller ville han gå egne veje? Det blev spændende at se om et års tid. Det varede vel heller ikke så lang tid før at Jiro blev ført ind i firmaet og dens mange opgaver. Hun vendte blikket over på deres far og skulle lige til at sige noget men stoppede sig selv i det. Hun ville ikke forstyrre i noget der ikke var nær så vigtigt igen. Istedet smilte hun til Haru og rystede lidt på hovedet af ham. Kyllingen så havde hun hørt den med.

[Yuri Faa]

"Jeg tror han bliver en god professor." kom det fra hende og nikkede lidt for sig selv. Nu havde hun ikke nogen problemer med nogle af professorene og hun håbede da heller ikke at hun fik det nu. Hun stirrede lidt på Jiro og hans udtalelse. "Du ville gerne." kom det fra hende og rakte tunge af ham. Hun kunne altid vise hvem hun var over for deres far. Det var ikke fordi at han var efter hende, men hurtigt kom hun til at tænke over det ikke så pænt ud. "Undskyld." kom det roligt fra hende og kiggede på hendes far. Hun vidste det ikke var pænt gjort, men Jrio kunne nu altså godt være lidt irriterende bare en gang i mellem. Derfor hørte hun heller ikke hvad Haru havde sagt om kyllingen.

[Jukumo Faa]

Det manglede faktisk bare at skolen fik en ny professor, og en der var god, men med navnet Dombledore havde personen jo noget at leve op til. Dumbeldore havde været en stor magiker, og det måtte efterkommerne da også være blevet. I hvert fald hvis de har gået lige så meget op i magi som Albus havde gjort. Han stirrede lidt på Yuri da hun rakte tunge og begyndte at rømme sig. Yuri sagde dog undskyld og han nikkede lidt. Der efter gik blikket hen på Haru. "Det er en grævling Haru, ikke en kylling." kom det fra ham. "Hvis du har quidditch i blodet skal du nok komme på holdet, og jeg er sikker på at Yuri nok skal få jer til at stå med pokalen til sidst. Hvis hun er lige så dygtig som Yules har været den gang." han kunne tydeligt huske hvor glad Yulansquin havde været da de havde vundet quidditch pokalen det ene år inden hun stoppede på Hogwarts.