There something wrong in the village...

[Deleted]

Juni 2056
London's gader
23.30

Selvom det var juni måned, så blev det koldt om aftenen. Aiden sad i en af sidegaderne til den store hovedvej i London på en bænk. Han havde en hættetrøje på og sin taske ved siden af sig. Han var ked af det, men han græd ikke. Det var lidt over et døgn siden han var stukket af hjemmefra og havde nu valgt at leve livet som hjemløs frem for at leve under sin fars tyranni. Egentligt havde det været hans plan at prøve at finde sin bror, selvom han havde en god idé om at det nok ikke rigtigt ville hjælpe ham. Familien havde vidst det længe, Aiden havde klippet sit hår, havde nægtet at tage med i kirke om søndagen, fordi det krævede at man havde kjole på - og han ville ikke gå med make up. Hans far var blevet mere og mere vred på ham, og det var endt med at Aiden var stukket af, for nu kunne han faktisk ikke mere. Han havde allerede forsøgt at afslutte sit liv et par gange, og nu ville han give et nyt liv et sidste forsøg. Så måtte han jo se om verden udenfor faktisk kunne være bedre. Han havde ondt i sin brystkasse, og han kiggede blot frem for sig, han havde ikke en krone på lomme og han følte sig bare fortabt.

♛

[Deleted]

ha

Påklædning

Det var sent om aftenen, noget nær midnat, som Zira vandrede i Londons gader. Hun arbejdede for Den Britiske Mafia, og fandt tit sig selv i gaderne i London sent om aftenen, fordi hun lige havde skulle 'ordne noget'. Dette var også tilfældet i dag.

Hendes husbond, Tyler Vasiliev, var hjemm og børnene var på Hogwarts, så der var ikke noget hun skulle bekymre sig for på den front. Desuden interesserede hendes ægtemand hende ikke synderligt. Hun var kun gift med ham, fordi de færreste vidste, at hun var trans, og sådan ville hun godt at det fortsatte.

Desuden var hun lynende homoseksuel, og var på ingen måder interesseret i Tyler på en seksuel måde. Hun var kun interesseret i hvordan det så ud udadtil, hvorfor forholdet var åbent. Han 'got some' et andet sted, og det gjorde hun også.

Som hun gik der så hun en ung fyr, gik hun ud fra for han havde i hvert fald kort hår. Han lignede en der var for ung til at gå på gaderne på den her tid af aftenen, så hun bevægede sig roligt i hans retning, for at spørge om han ikke skulle tage at gå hjem.

Det virkede som det klogeste. Desuden var Londons gader ikke helt ufarlige på den her tid af aftenen. Og han virkede til at vandre rimelig formålsløst rundt.

Da hun kom op på siden af ham, med klikkende hæle, prikkede hun ham på skulderen og sagde: "Hør knægt, skulle du ikke tag' at gå hjem? Det er lidt sent at vandre rundt."

♡

[Deleted]

Det var virkeligt nogen lorte dage dette her, men Aiden havde nok opgivet at ham og hans familie nogensinde ville blive gode venner igen. De var latterlige og de fattede overhovedet ikke hvad det var han faktisk havde brug for. Han havde ikke engang brug for at de gjorde noget faktisk, han havde bare brug for at de accepterede ham som han var, men det var åbenbart også for meget at forlange, og han magtede det ikke. Så ville han hellere leve for sig selv, finde sine egne penge og skabet et liv alene. Også selvom det betød at han måske var nødt til at sove på en bænk de første mange uger af sit nye liv. Som en kvinde kom gående i mod ham, kiggede han op i mod hende og trak på skuldrene. Han smilede ikke engang, han havde faktisk ikke rigtigt noget at sige, han følte sig bare ked af det og frustreret: "Jeg har ikke lige noget sted at gå hen" sagde han og kiggede i mod hende. Det hele føltes bare så ligegyldigt. Han havde brug for ro og fred. Brug for at hele verden bare ville skride og lade ham være: "Jeg er stukket af hjemmefra" sagde han dog, bare fordi det var rart at der i det mindste var nogen der enerkendte at han eksisterede.

♛

[Deleted]

ha

Påklædning

Zira smilede til den stakkels knægt. Det var tydeligt, at han var noget nær ulykkelig, og hun ville da gerne hjælpe ham. Sådan var hun bare. Hun nikkede mod en bænk, og sagde med sin slightly dybere stemme:
"Skal vi ikke sætte os her og snakke lidt? Du ligner en der kunne have brug for det."

Hmm..? Tænkte hun forvirret, og overvejede hvorfor knægten dog var stukket af hjemmefra. Det lød ikke godt, måtte hun indrømme, men hun vidste ikke rigtig, om det var forventet af hende, at hun skulle gøre noget ved det. Var det ikke lidt sært, hvis hun som en totalt fremmed tilbød, at han kunne komme med hende hjem? Nej, hun måtte spørge yderligere ind, bestemte hun sig for.

"Hvorfor det? Hvis jeg må spørge. Du behøver ikke at svare selvfølgelig, hvis du ikke har lyst," sagde hun med en venligt, men lidt trist, smil.

♡

[Deleted]

Aiden syntes faktisk ikke helt det var nemt at være ham lige nu, og han var hele tiden i et stadie der var lige midt imellem at være stærk og sige "damn dem alle sammen, jeg er stærk og klare mig selv", også bare at bryde sammen og have lyst til at græde. Da han var yngre havde han været ganske tæt med sin familie, og han måtte da sige at dette her føltes som noget af et svigt. Men forhåbenligt kunne han nu starte sit eget liv, han skulle bare lige finde ud af hvordan. Uden at ende i noget lort helst. "Fordi mine forældre er nogen idioter, der ikke mente jeg hørte til derhjemme... Så jeg skred.." sagde han. Han havde ikke lyst til at fortælle hende hele grunden lige med det samme, nok fordi at han ikke orkede flere mennesker der dømte ham og syntes han var dum. Han ville faktisk bare helst grave sig ned i et sort hul.

♛

[Deleted]

ha

Påklædning

Zira bemærkede, at han så ganske ulykkelig ud. Det lignede dog også, at han forsøgte at skjule det. Det kendte hun somhen alt til. Som i virkelig alt. Hun måtte ofte skjule sine følelser for sin husbond, med stor ulykke, og overfor sine børn, fordi sådan var det altså bare. De skulle ikke mærke hendes smerte.

Men i det mindste var hun da som hun gerne ville være nu, selvom det havde betydet, at hun aldrig ville komme til at bære børn.

"Fair nok. Forældre er desværre ikke altid så kloge, som de gerne vil fremstå," sukkede hun og tænkte tilbage på sine egne forældre.

Hun var glad for, at hendes mor havde været så forstående, eller havde hun ikke været her i dag. Hendes far? Ja, det var en helt anden historie. Men hun havde da også haft perioder som ung, hvor hun synes, at hendes forældre var idioter. Det kunne hun da relatere til.

"Jeg er ked af, at det går skidt derhjemme. Er der intet jeg kan gøre, for at få dig hjem? Eller er du stukket af 'for good'?" spurgte hun så, med et medlidende smil, selvom hun var ret sikker på, hvad hans svar var: Nej.

Om ikke andet så kunne hun vel tilbyde at betale et værelse for ham på en kro eller sådan noget.

♡

[Deleted]

Aiden havde faktisk aldrig stukket af hjemmefra før, generelt var hans forældre gode og støttende, men det her var et område han havde kæmpet med i mange år. Hans forældre var enormt religiøse og mente at Jesus var den eneste frelser og bla bla bla...
Aiden vidste slet ikke hvad han var, en del af ham ville gerne tro på Gud, og når han havde desperate tider, bad han også. Men hvis Gud var som hans forældre åbenbart fik ham til at lyde, så ønskede han ikke at være religiøs. Han forældre var ikke helt normalt i hovedet når de ville smide deres eget barn ud på denne her måde, og Aiden var fast besluttet på at han aldrig nogensinde ville tale til dem igen.

Han prøvede at snappe ud af det og i stedet fokuserer på kvinden der talte til ham: "Nej mine er ikke... De elsker Gud over mig åbenbart, men det er åbenbart sådan det er bedst, så nu bor jeg bare her... Lige på denne her bænk" påpegede han og klappede på bænken.
Det var vel også et fint sted at bo for nu, heldigvis var det jo ikke alt for koldt udenfor.
"Nej jeg er helt sikkert stukket af For good... Tror gerne jeg vil finde mig et arbejde så jeg kan få råd til at sted at bo, men kender ikke byen så godt" sagde han i et roligt smil og kiggede så i mod hende.

[Deleted]

ha

Påklædning

Zira var vitterligt ikke sikker på, hvad der foregik i den unge fyrs hoved, men hvad end det var, så var det meget 'troubleling' for ham, og den del forstod Zira godt. Selv at komme ud som trans var ikke ligefrem nemt, også selvom der havde været støtte fra hendes mor.

"Det er jeg ked af. At I er blevet uvenner over noget så latterligt som Gud altså," svarede hun med et lille smil.

Hun synes helt ærligt selv, at religion var noget fjolleri. Mest af alt fordi hun nægtede at elske en gud, som ikke elskede hende som hun var. Eller som hun gerne ville være, i sin tid. Det var bare ikke det værd for hende.

"Du kan dårligt bo her på en bænk. Selvom det er sommer og derfor ikke koldt, så kan der ske så mange ting på åben gade. Det ville være bedre, hvis du havde en ven du kunne være hos. Har du sådan en?" Hun rullede øjne af sig selv, selvfølgelig havde drengen venner, hun mente selvfølgelig en fortrolig ven.

♡

[Deleted]

Han nikkede let: "Ja... Hvis Gud findes er han en kæmpe idiot" sagde Aiden, han anede ikke om han troede på Gud eller hvad hans holdning generelt var til verden, han syntes virkeligt det var latterligt hvis der fandtes en Gud... For han var da ikke særlig flink ved sine medmennesker.
Hvordan kunne han sådan uden videre mene at Aiden skulle leve som det modsatte køn? Han anede slet ikke hvad han skulle sige, men nu havde han besluttet sig for at finde sin egen vej, og han håbede at det ville gå bedre for ham.
"Ikke sådan rigtigt, jeg har en bror... Men ham har jeg ikke talt med i nogen år, så jeg ved ikke lige" påpegede han.

"Jeg burde nok bare finde et arbejde et eller andet sted så jeg kan få råd til et sted at bo" sagde han, mest af alt burde han jo nok gå i skole, men det var ikke noget hans forældre havde villet tillade ham.
Aiden syntes generelt ikke han var verdens mest heldige fyr, men han håbede inderligt at det held snart ville vende.

[Deleted]

ha

Påklædning

Zira smilede og nikkede enigt til Aiden. Gud var i den grad en idiot, for hans tilhængere mente jo ikke, at man kunne være homoseksuel eller født som det forkerte køn. Alle de fordomme var hun selv blevet mødt med, da hun skiftede køn, så hun kendte udemærket godt følelsen, som hun mente Aiden sad med.

Men hun nikkede og så sørgmodig ud, da Aiden, inddirekte, sagde, at han ikke rigtig havde nogen. Det gjorde hende lidt ked af det, at så ung en fyr manglede støtte. Selvom hun selvfølgelig ikke kendte grunden til, at han løbet hjemmefra.

"Altså... jeg ved godt, at jeg er en totalt fremmed, så det her kommer bestemt til at lyde lidt underligt, men hvis det er, så er du velkommen til at overnatte i gæsteværelset i mit hus. Indtil du har fået styr på trådene," tilbød hun venligt, selvom hun godt var klar over, at det måske lød lidt underligt.

Særligt fordi de var vildt fremmede for hinanden, og det ikke var helt så normalt at have fremmede overnattende i ens hus. Især når man havde børn, men de var selvfølgelig på Hogwarts nu.

♡

[Deleted]

Aiden vidste slet ikke hvad han mente om sit eget liv længere og han havde absolut ingen idé om hvilken retning i livet han ønskede at gå.
Han sukkede let som han kiggede i mod hende, hun virkede flink og lige nu var han da ret sikker på at om han blev her og måske blev slået ihjel eller slået ned, eller om han tog hjem til hende, det betød nok ingenting.
Derfor nikkede han bare.
"Det er pænt af dig, det vil jeg virkeligt gerne" sagde han.

"Alle mine vnener går på Hogwarts nu, men mine forældre lod mig aldrig tage afsted" sagde han i et suk. hans far var fuldblod og meget skamfuld overfor Aiden, og hans mor var muggler og mente ikke at magikere var rigtige mennesker.
Det var generelt bare ikke de nemmeste forældre at vokse op med, men Aiden havde prøvet at holde ud i mange år, men nu kunne han simpelthen ikke mere.

[Deleted]

ha

Påklædning

Zira nikkede langsomt, og sendte den unge dreng et opmuntrende smil. Hun forsøgte at indgyde ham noget håb, selvom det sikkert ikke virkede særlig godt. Hun var ikke just den mest positive person, men hun prøvede da. I hvert fald lige nu.

"Godt så. Jamen så lad os komme af sted. Der er ingen grund til at sidde her og fryse," sagde hun venligt, og nikkede mod en gade ikke langt herfra, som ville føre til hendes hus.

"Ikke det? Det lyder da nærmest... fjollet? Du skulle da have været af sted. Har du slet ikke styr på din magi? Du skal da af sted," sagde hun nærmest vredt, men vreden var ikke rettet mod ham, nej den var rettet mod hans forældre. Mod at de ikke havde ladet ham få en skolegang som alle magikere skulle.

"Jeg mener... jeg har aldrig gået der selv, men min husbond siger, at det er en magisk sted," sagde hun i mangel på bedre ord.

♡

[Deleted]

Aiden syntes virkeligt hun var flink, og hun var nok den første han havde talt med siden han tog afsted hjemmefra, han var bare så træt af sit liv lige nu - men han havde dog også lidt et håb for at det nu kun kunne blive bedre.
Han gad ikke mere drama i sit liv og mest af alt så gad han ihvertfald slet ikke tale med sine forældre om det: "Det er virkeligt pænt af dig, tusinde tak" sagde han og kørte en hånd over sit ansigt for at sikre der ikke sad nogen tårer rester.
Han havde trods alt grædt en del da han havde forladt sine forældre.

"Nej slet ikke... Mine forældre sagde nej... ja jeg har ikke været så heldig" sagde han og skar en let grimasse: "Og det er jo lidt for sent nu" sagde han blot.
"Åh.. Hvor gik du i skole så?" spurgte han som de gik afsted, han rystede let fordi det var koldt, selvom det var varmt disse dage, så var det jo lidt koldt om aftenen når tempreturene faldt.

[Deleted]

ha

Påklædning

Zira smilede varmt til knægten. Hun havde ikke noget imod at hjælpe andre. Slet ikke. Især ikke folk som var blevet smidt ud hjemmefra. Det var jo synd for folk, at deres forældre var så lidt tolerante. Det forstod hun slet ikke, at folk kunne få sig selv til at gøre.

"Oh," kom det langsomt fra Zira, som hun så tænksomt på ham.

Hun havde svært ved at forstå, hvorfor forældre ville forbyde skolegang, men måske var han mugglerfødt? Og hans forældre religiøse? Så ville det da give mening i hvert fald. Men hvad vidste hun også om mugglerverdenen. Ikke meget.

"Jeg gik på Durmstrang," svarede hun med sin halvdybe stemme. "Jeg boede i Rusland som barn, ser du."

♡

[Deleted]

Han lyttede til hende, lige nu var han bare glad for at møde et menneske der faktisk tog ham seriøst og som ikke kendte ham. NÅr folk vidste han var trans, så dømte de ham som oftest, og alle vidste det jo hvor han kom fra.
De kendte ham alle sammen som Amanda i alle hans barndomsord og hans forældre nægtede at kalde ham Aiden, men det var også ligemeget - nu var han klar til et helt nyt liv, i London forhåbenligt.

"Durmstrang? Er det ikke en virkeligt hård skole?" spurgte han i et smil og lagde hovedet let på skrå: "Jeg tror bare jeg skal finde mig et arbejde og prøve at finde et sted at bo... jeg gør det som det første i morgen tidlig" sagde han.
han ville gerne have et rigtigt job, for han vidste jo udemærket godt at han hurtigt kunne ende i den forkerte branche hvis han søgte et job på denne tid, han havde ikke lige planer om at sælge stoffer eller noget i den stil.
Aiden var faktisk en ganske god dreng.