Latterlige lille sæk...

[Deleted]

outfit

Tråd til Lillith Malfoy
Juni - 2056

---

Rygterne var blevet flere over den senere tid, hvilket var begyndt at gå Izzy ret meget på. En ting var at hun var flere fyre ovre Tristan, men han skulle da ikke begynde at hænge ud med Lillith Malfoy... Hun var.. en MALFOY. De havde virkelig skuffet efter hvad Draco i sin tid havde gjort. Simpelthen så latterligt hvordan de havde smidt alt fra sig, og det var jo ikke engang kun Draco, der havde været et problem mandens forældre havde været lige så sølle. Malfoy var tegnet på en stærk familie, som var blevet magtliderlige og så havde smidt det hele på jorden. og nu troede den lille gimpe så at hun skulle have Tristan? Hvad fanden var det for noget?!

Izzy sad og var igang med at dele sine tanker med piger som @abigaild, da den blonde undermåler trådte ind i storsalen. Izzy sendte pigen et nedværdigende blik før hun så hævede stemmen så det blev tydeligt hvem der blev snakket om. "Ej men virkelig. Hun er simpelthen så billig. Men selvfølgelig hvis jeg kom fra sådan en kujonagtig familie, så tror jeg også at jeg ville sælge mig selv til en fyr, for bare at få lidt opmærksomhed. Man skulle næsten have ondt af pige. Men så igen, hun er en Malfoy. Ikke engang dét fortjener de"

[Lillith Malfoy]

Lillith Malfoy var godt klar over at hun langt fra hørte til blandt de populære piger på skolen. Hun var nok lidt sær og hendes efterrygtede familienavn gjorde bestemt ikke tilværelsen bedre for hende. Hun var hurtigt havnet i søgelyset hos nogen af de andre elever på skoen, fuldblodsfanatikerne så hendes familie som forrædere og de andre familier holdt afstand til hende fordi de havde haft en fod indenfor i Voldemorts inderkreds dengang. Det var ikke let at leve imellem disse yderligheder. Hun kunne til gengæld kun forstille sig at det måtte have været værre for hendes far Scorpius, dengang han gik på skolen.
For det meste lod hun som om hun ikke hørte hvad der blev sagt om hende i krogene. Hun forsøgte at passe sig selv, og holde sig ude af dramaet, dog var det ikke altid muligt for hende. Som for eksempel i dag.
Hun høret Izzys nedslående stemme og begik den helt basale fejl at kigge i hendes retning, som hun sad der med sit slæng. Lillith skyndte sig at rette blikket i den anden retning, men var godt klar over at det nok desværre allerede var for sent. Hun var ret sikker på at Izzy havde set hende kigge i deres retning. Præcis som hun sikkert ønskede. Med en dyb indånding rettede blondinen blot ryggen og forsøgte at snige sig forbi dem for at sætte sig længere nede af langbordet. Hun ville ikke knække nakken. Favnen var fyldt med bøger omkring magiske dyr, da hun skulle til at skrive en opgave omkring Hippogriffer. En lektier de havde fået for tidlgere samme dag. Hun håbede bare at hun kunne formå at sno sig forbi uden nogen problemer.

[Deleted]

Et øjeblik havde Izzy og Lillith haft øjenkontakt, præcis nok til at stille Izzys tilfredshed, da hun dermed også havde set pigen slå sit blik ned. Det var en tilfredsstillende følelse at opleve. Den blonde pige så da også ud til nu at forsøge at snige sig uden om slænget. Hvilket fik Izzy til at prikke til de andre, og med øjnene gøre opmærksom på, hvad der var ved at ske. Så strakte hun selv sit slanke ben ud for at afskære Lillith vejen til at komme forbi. "Lillith..." Izzy lænede sig frem, så man kunne se hendes kavalergang og så overlegent på pigen. "Vi sad netop lige og talte om dig, vil du ikke sidde? Vi var lidt uenige om nogle ting, måske du kan hjælpe os med en afklaring?" Nogle af pigerne på bænken under Izzy flyttede sig så der blev plads til Lillith. Hvilket også underbyggede det intimiderende i Izzys blik der gik fra den blonde pige og til den nu tomme plads. Hun skulle ikke have lov at slippe.

[Lillith Malfoy]

Blondinen orkede ikke at skulle havne i kløerne på tøsegruppen. Hun vidste godt at de lagde meget stor morskab i at være efter hende når de havde chancen for det.
Hun stoppede lidt brat op som hun blev afskåret vejen og sendte så medslangen et irritabelt blik. ”Gjorde I? Hm, det havde jeg slet ikke bemærket.” Svarede hun næsten toneløst. Alt i hende sagde hende at hun ikke skulle bide på krogen og bare insisterer på at komme forbi, men på den anden side, kendte hun Izzy godt nok, vidste hun at det ikke var en mulighed. Derfor åndede hun tungt ud og mødte ”dronningens” blik. Hun skævede kort til den tomme plads, ”tak for din betænksomhed, men jeg står helt fint her.” Der var spor af sarkasme i hende stemme. ”Hvad kan jeg gøre for dig Izzy.” Spurgte hun så, allerede fortrydende så snart ordene forlod hendes læber.

[Deleted]

Izzy elskede at få sin vilje og da Lillith stoppede op, blev hun yderst tilfreds. Fandtes  der overhovedet noget bedre end at kunne styre hele verden? Hun tjekkede Lillith ud en gang fra top til tå og så til tops igen. Tænk at nogen ville se sådan ud. Hun rystede lidt på hovedet af sig selv, og lavede så små klik med tungen. "Nej, men det er også helt i orden. Vi kan jo ikke alle være lige skarpe. Kom nu, sæt dig ned." opfordrede hun igen og henviste til den frie plads på bænken. Alle ville da gerne have en mulighed for at sidde med Izzy og hendes slæng. Det var faktisk stort af dem, at lade en som Lillith sidde der. "Men selvfølgelig.. Det ligger vel lidt i generne at stå. Jeg mener din familie har jo primært været andres tjenere de sidste mange år, ja generationer faktisk, så I kender måske ikke til så meget andet end stå som tjenestefolk eller krybe som usle kryb." lød det fra hende med et overlegent smil, hvorefter de andre slog en hård latter op. Izzy frydede sig over at hæve sig selv på denne måde og mærkede ikke skyggen af dårlig samvittighed over hvad hun havde gang i. så lagde hun albuerne på sine knæ og lænede sig frem, så hun fik noget af en kavalergang. "Jo, vi sad netop og snakkede om, Hvem i din familie der er værst og egentlig ødelagde hele jeres ellers ret gode ry. Lucius? For at være så hjernedød dum da Voldemort ikke lige var ved magten. Draco? for helt at droppe og opgive alt hvad der gør en rigtig troldmand til en troldmand og direkte svigte sine nærmeste eller Scorpius, der hvad indgik et kærlighedsforhold til Albus Potter.. Det er da et held du faktisk eksistere, nu jeg tænker over det. Du må virkelig være dine familie taknemmelig? Gud hvor er det sørgeligt."

[Lillith Malfoy]

Hendes ellers så milde ansigt fortrak sig i en lettere irriteret grimasse ved Izzys bemærkning, men hun sagde ikke noget. Alle alarmklokker ringede i hendes hoved. Hun havde på ingen måde lyst til at sætte sig, det var jo nærmest som at vade direrket ind i Acromantulaernes hule. Hun skævede let til den tomme henviste plads og tilbage til Izzy imens hun overvejede sine muligheder. Måske hvis hun bare spillede med ville den "mægtige" queen bee miste interessen og lade hende være. Naivt, men en mulighed.
Lillith var ikke specielt god til konfrontationer. Hun kunne godt tage dem, men hun forsøgte altid at undgå det hvis hun kunne. Derfor, med et lettere opgivende suk, slog hun sig ned på pladsen. Dog med ryggen lænet mod bordet og banene rettet ud mod rummet så hun let kunne rejse sig at gå hvis det begyndte at gå galt. Hvilket det helt sikkert ville. Hun stolede ikke det mindste på den ældre medkolligean.
Og der kom fornærmelsen så. Lillith drejede vredt hovedet og stirrede på brunetten. Hun havde lyst til at sige noget igen ala "og alligevel havde din familie intet imod at kysse vores røv i generationer, men hendes fornuft holdt hende tilbage. I stedte tog hun en dyb indånding og gjorde antydning til at rejse sig igen. "God snak." Mumlede hun, men blev holdt tilbage som Izzy forsatte. Havde hun virkelig lige sagt det med så selvglad et udtryk? Lilliths mund gled op. En ting var at svine hendes familie navn til, men at blive personlig overfor de mennesker der betød allermest for blondinen gjorde hende rasende. "Wow, det sidder du virkelig og siger uden omtanke." Bemærkede hun tørt. "Dine forældre må være meget stolte, du er en lige så stor tosse som dem og deres forskrudede syn på verden. Tillykke." Sagde hun i en kold tone der var en Malfoy værdig. Hun gjorde igen antydning til at rejse sig. Ordene havde virkelig gjort ondt. Deres familie var gode venner med Potterfamilien på grund af hendes far. De havde lagt stridighederne bag sig, selv bedsteforældrene. Hvordan kunne Izzy sidde der og vende det til noget negativt. Desværre for Lillith gjorde hende petite væsen og blide stemme hende langt fra lige så faretruende og bitchy som pigen ved siden af hende.

[Deleted]

Det var første sejr at Lillith endelig satte sig ned. Men selvfølgelig, hvem ville ikke sidde med Izzy? Hun rettede lidt på sit brune hår og børstede så lidt snavs af fingrene, som hun igen kiggede ned på de blonde pige. En af fordelene ved at sidde på bordet, var at hun automatisk blev højere end andre, en ting hun virkelig godt kunne lide. Som Lillith så endelig reagere smilede hun bare lumsk til hende, over at hun nu var gået i fælden. "Ja, det siger jeg. Du har måske indvendinger? Jeg tager måske fejl af noget?" grinede hun så hånligt. Pigerne omkring hende bakkede hende op og selvfølgelig tog hun heller ikke Lillith kommentar særlig hårdt. Det var et sødt forsøg, men ikke noget hun blev påvirket specielt meget af. Bare for en sikkerheds skyld rakte hun dog ud efter sit krus med Juice i, i tilfælde af at tøsen her skulle blive besværlig. "Jeg synes du skulle tale ordentlig om min familie, hvis du ved hvad der er bedst for dig selv." Lød det dog truende fra hende.

[Lillith Malfoy]

Hun kunne mærke hvor inderligt rasende hun blev over Izzy og hendes latterlige kommentar. Lillith elskede sin familie og skønt der var blevet truffet dumme beslutninger, var der også blevet rettet op på dem igen efter bedste evne.
Blondinene vidste at det smarte ville være at ignorerer den anden, simpelthend undgå at kaste sig ind i en debat. Izzy provokerede jo fuldkommen bevidst. ”Min farfar tog det rette valg at vende ryggen til alt det og min far er venner med Albus, men hvor skulle du også vide det fra? Du kender nok ikke noget til ægte venskaber, det eneste du har er det her.” hun gjorde en gestus mod Izzy-slænget, ”og jeg har ondt af dig.” Alligevel havde Izzy da stadigvæk flere ”venner” end Lillith. OG hun havde Tristan Plainwood, hviket var voldsomt irriterende i sig selv. Hun havde slet ikke bemærket, eller rettere ikke lagt noget videre i at Izzy nu udrustede sig med et glas fyldt med græskarjiuce. ”Jeg beklager, men jeg har absolut ingen respekt for hverken dig eller din familie.” Sagde hun ligeud og hun fortrød næsten omgående ordene da de var undsluppet hende.

[Deleted]

Izzy var kold som Lillith forsøgte at uddybe Det gjorde bestemt ingen forskel i Izzys verden. Hun var en Malfoy og de var per definition samfundstabere hel bundet. Izzy grinede blot da Lillith forklarede om hendes far såkaldte venskab. "Nåår det er det man kalder det uden for hjemmets fire vægge. Det beklager jeg meget. Det fik jeg ikke lige med skat." Hånede hun, mens pigerne omkring hende brød ud i grin. - Nogen mere end andre. 
Som Lillith prøvede at håne Izzy var der nogen piger, der sikkert bag Izzys ryg kunne nikke sig enige med Lillith, men de Izzy kunne se havde hendes opbakning. De turde ikke andet. Derfor grinede Izzy ogs bare igen. "Søde skat, lad være med at spille klog på ting du tideligvis ikke forstår." Hun rystede på hovedet og sukkede så. "Det var jo det jeg sagde piger. Pigebarnet er lige så forskruet som resten af sin familie. Det da godt hun ser bare lidt pæn ud, ellers var der sikkert ingen der ville have hende!"

[Lillith Malfoy]

Lillith var en ret følsom pige. Hun kunne dog for det meste holde til når folk gik efter hende, og mobbede hendes udseende eller stemme eller whatever. Det kunne hun leve med. Jo det gjorde ondt, men ikke halvt så ondt som når man gik efter hendes familie. Hun vidste at der havde cirkuleret en del rygter omkring Scorpius og Albus og hun vidste at der ikke var hold i det, men når folk gjorde grin med det, ramte det hende virkelig dybt.
"Det er hvad det er." Sagde hun trodsigt, men hendes stemme havde mistet lidt af den styrke hun havde haft tilllagt den før.
Hun himlede let med det blå øjne. "Jeg forstår da tydeligvis bedre end du gør." Mumlede hun bitters og så væk. Hun havde bare lyst til at slippe væk fra denne latterlige pigegruppe og bare få lov til at være i fred.
"Der er intet i vejen med min familie!" Hvislede hun vredt. De gjorde alle deres bedste for at komme ovenpå efter alt det rod der havde hjemsøgt dem gennem generationer. Det sidste Lillith behøvede var nogen som udpegede det for hende.

[Tristan Plainwood]

Det havde været ved et rent tilfælde at slangen havde stukket hovedet ind i storsalen på sin sædvanlige rute i håbet om at finde uskyldige sjæle han kunne plage denne skønne og smukke solrige dag. Og om det havde været held i uheld eller uheld i held at Tristan havde fået øje på Izzy hakke på Lillith, det havde han ikke helt kunne beslutte sig om. Efter mødet med @eleanor havde han kikket sig en ekstra gang over skuldrene når han havde bevæget sig rundt - ubevidst, eller det var i hvert fald hvad Tristan havde overbevist sig selv om. Hvor lidt han end ønskede at indrømme det, så brød han sig ikke om det, om de planer brunetten havde haft blondinen, eller de planer som Eleanor i hvert fald havde afsløret for ham.
,,Izzy", Lød det gennem salen, højt og hilsende og med et tydeligt formål; at stoppe hvad end de havde gang i, eller rettere sagt hvad end hun havde gang i. Tristan havde samtidigt bevæget sig mod medslanginderne i en rolig gang og uinviteret brød han ind hos de to kamphøns som han placerede sig ved siden af blondinen. ,,Lillith", hilste han med en mere dæmpet tone og trak en anelse mere i smilebåndet som han kort skævede ned på hende. ,,Er der problemer?" Uden tøven slog slangen de kulsorte øjne over på brunetten.

[Deleted]

Izzy grinede hånligt, som Lillith forsøgte at retfærdiggøre sin dårlige families nederlag. “Arh ja, benægtelse er en dyd siger man jo. Stakkels pige altså.” Det var ikke svært at være nedladende over for Lillith, faktisk var det snarre lidt for nemt, dermed blev det også kedeligt og hun fik ikke rigtig brugt det glas græskarjuice hun ellers havde stående tæt på. 
Det var nok også godt det samme, for snart efter hørte hun Tristan kalde på hende og også på Lillith. Hun så derfor op, for at se, hvad han ville. “Ingen problemer her. Vi sidder bare lige og snakker familie. Lillith er såmen bare ved at fortælle mig at hun ikke kommer fra en familie af tabere”

[Lillith Malfoy]

Lillith skulede til brunetten. ”Du ved ingenting om min familie!” Sagde hun vredt, men hun kunne mærke at hendes afmagt gjorde hendes øjne en smule våde. Dog blinkede hun hidsigt tårerne der truede med at komme frem væk. Den tilfredsstillelse ville hun simpelthen ikke give Ms. Queen Bee.
Lyden af Tristans stemme brød den intense atmosfære der var blevet skabt imellem de to unge hekse. Eller i hvert fald var det som at der kom et frisk pust igennem lokalet. Lilliths blik sank lynhurtigt imod gulvet som hendes kinder blussede afslørende op. Hvorfor skulle han også være så urimelig flot.
Hun mærkede hans blik på sig som han kom over til dem og stillede sig ved siden af hende. Åh hvor hun dog håbede at han ikke begyndte at kysse Izzy imens hun var der, det kunne hun faktisk ikke lige overskue at se på.
Dog ville hun helst ikke fremstå svag overfor den ældre slange så hun rankede ryggen og sendte ham et halvhjertet smil. Noget der ellers ikke var li hende, men Izzys ord sad bare stadigvæk pinned fast i hovedet. ”Nej..det er fint nok.” Mumlede hun og pillede lidt fraværende ved sit ene ærme hvor en sytråd stak ud.
Bedst som hun følte at hun var ved at få bare lidt styr på sig selv igen, forsatte Izzy sin hånen, de blå øjne blev rettet imod brunetten og havde de kunne skyde dolke havde Izzy nok skulle løbe stærkt lige nu. ”De er ikke tabere.” Vrissede hun hårdt.

[Tristan Plainwood]

Let tiltede slangen hovedet og vendte fokusset som Izzy tog førerordet og forklarede hvordan situationen stod. Hendes ordvalg fik ham til at trække en anelse på smilebåndet til begyndelsen og som Izzy blev færdig, lød der et afslappet ,,Jaså?'' Det var typisk Izzy, at smide med fornærmelser til højre og venstre, så det overraskede ikke Tristan spor at hun lige i sidste øjeblik fik pointeret hendes holdning omkring Malfoy-familien; en såkaldt flok tabere.
Tristan rømmede sig. ,,Jeg er enig med Lillith, Izzy", lød det fra ham. Armene røg over kors. ,, Hvornår har familien Flint gjort noget af interesse? I det mindste kender vi alle familien Malfoy, og Lillith er et glimrende eksempel på at de er på rette kurs.. I modsætning til visse andre", sagde han henkastet. Izzy betød intet for Tristan, og det havde hun aldrig rigtigt gjort; muligvis havde de passet sammen, om end ikke deres omdømme havde, men Tristan var en ''fri'' fugl. Og desuden, så havde han ikke været fan af de planer Izzy havde haft som Eleanor havde delt med ham.

[Deleted]

Izzy hævede et øjenbryn og lod læberne krumme sammen, som havde hun netop spist noget meget surt. Stod Tristan helt alvorligt der og forsvarede den lille sæk? Det kunne han da ikke mene, og hvad være var, snakkede han ned om hendes? "Min far og min bror har begge fine poster i ministeriet, og min far er sågar med i skolebestyrelsen. For uden ham ville skolen slet ikke være som den er. Det er ham der sørger for vi ikke har for mange mudderblodstabere rendende og ham der sørger for lige kun lærer af de bedste professorer, så jo min familie gør meget for samfundet, Tristan." Hun var bestemt ikke glad for at være i undertal her, faktisk gad hun slet ikke være i dette selskab mere. Tristan var sunket meget dybt hvis han valgte Lillith over hende det var da helt sikkert! Næsen røg atter i sky, for hun følte sig fornærmet, og så ned på dem begge. "Hvis ikke der var mere, så tror jeg jeg vil gå." Blikket tog hvile på Lillith før hun så tilføjede: "Jeg skulle nødig falde til så lavt et niveau af tabere. Tænk sig man har valgt at lukke dem ind her, men det er vel medlidenhed, kan jeg forestille mig." Derpå gik hun forbi dem begge og sørgede selvfølgelig for lige at banke hårdt imod Lillith på vejen.

- Out