Post by Lillith Malfoy on Sept 24, 2019 10:50:48 GMT
Først som Tristan smilede, fik Lillith en synkende fornemmelse i maven. Han måtte tro at hun var en lille hjælpeløs fugleunge der ikke kunne forsvare sig selv. Og i et splitsekund frygtede hun at han ville tage Izzys parti. De datede jo. Gjorde det ikke?
Hendes mund gled dog let op i overraskelse da han faktisk endte med at forsvare hende, og hun mærkede et stik af dårlig samvittighed over at have tvivlet på ham. De blågrå øjne, skød fra Tristan til Izzy og tilbage igen. Hun havde lyst til at påpege at det teknisk set var hendes far der havde banet den sti, men hun valgte at tie.
Igen mærkede Lillith sit blod koge da Izzy snakkede om de såkaldte "mudderblod". "Det er bestemt ikke noget at være stolt af." Bemærkede hun tørt. Blondinen sendte et giftigt blik imod brunetten ved kommentaren, "jeg kunne ikke være mere enig." Svarede hun iskoldt, som havde Izzy sagt at hun selv var taberen og at det var hende som var lukket ind på skolen i medlidenhed.
Hun udstødte et lille gisp og tog sig til skuldren som Izzy bankede ind i den. Hun håbede inderligt at det havde gjort lige så ondt på hende selv. Desværre -hvis det havde, lod Izzy ikke til at vise det som hun forsvandt ud af salen med snuden i sky og sit slæng efter sig.
Lillith vendte blikket imod Tristan. Hun var stadigvæk en anelse rød i ansigtet, men denne gang var det ikke grundet hans nærvær, mere ophidselsen over Izzys snæversynet holdninger. Hun tog en dyb indånding, "tak for hjælpen." Mumlede hun så og pillede atter lidt ved sytråden i ærmet.
Hendes mund gled dog let op i overraskelse da han faktisk endte med at forsvare hende, og hun mærkede et stik af dårlig samvittighed over at have tvivlet på ham. De blågrå øjne, skød fra Tristan til Izzy og tilbage igen. Hun havde lyst til at påpege at det teknisk set var hendes far der havde banet den sti, men hun valgte at tie.
Igen mærkede Lillith sit blod koge da Izzy snakkede om de såkaldte "mudderblod". "Det er bestemt ikke noget at være stolt af." Bemærkede hun tørt. Blondinen sendte et giftigt blik imod brunetten ved kommentaren, "jeg kunne ikke være mere enig." Svarede hun iskoldt, som havde Izzy sagt at hun selv var taberen og at det var hende som var lukket ind på skolen i medlidenhed.
Hun udstødte et lille gisp og tog sig til skuldren som Izzy bankede ind i den. Hun håbede inderligt at det havde gjort lige så ondt på hende selv. Desværre -hvis det havde, lod Izzy ikke til at vise det som hun forsvandt ud af salen med snuden i sky og sit slæng efter sig.
Lillith vendte blikket imod Tristan. Hun var stadigvæk en anelse rød i ansigtet, men denne gang var det ikke grundet hans nærvær, mere ophidselsen over Izzys snæversynet holdninger. Hun tog en dyb indånding, "tak for hjælpen." Mumlede hun så og pillede atter lidt ved sytråden i ærmet.
