I feel bad...

[Deleted]

@lorelaib
Kl. 20.00
Lorelai's lejlighed
Maj, 2056

Lawrence havde det faktisk lidt dårligt over at Alecander havde været efter hende, og ja også efter ham. Heldigvis havde han fået lov til at beholde sin stilling på ministeriet med nød og næppe, ved nærmest at gå på grædende knæ for Alecander. Lige nu havde han bare brug for at trække vejret, og han havde igennem ministeriets filer fundet frem til hvor Lorelei boede. Han ville nok gerne lige tale med hende om det hele. Mest af alt også bare tjekke af hun var okay. han følte sig trods alt lidt skyldig nu hvor hun ikke havde noget job, og han havde været en af grundende til at hun blev fyret. Lawrence kendte Alecander ganske godt, men de havde også arbejdet sammen i lang tid. Han sukkede som han roligt bankede på døren og håbede ikke han forstyrrede hende, det var et par dage siden han havde set hende sidst, men han havde haft så travlt at han ikke lidt havde haft overskud til noget. Men han ville faktisk gerne se hende igen.

♛

[Deleted]

Lorelai havde haft nogle hektiske dage. Efter fyringen i ministeriet var alt gået så hurtigt og knapt havde hun nået at pakke ud og flytte ind i sin nye lejlighed, før Tyler Morgenstern havde tilbudt hende et job på profettiendet. Hun var flyttet ind i en pæn og nymoderne lejlighed i hjertet af London og denne aften, sad hun netop og nød et glas vin og en god bog, for første gang i lang tid, hvor hun havde haft rigtig ro på. Påklædningen var simpel, som hun slappede af i et par grå joggingbukser og en simpel sort langærmet. Det røde hår var sat op i en rodet knold og som hun ikke havde ventet gæster, var det med stor overraskelse at hun måtte rejse sig for at gå ud og åbne, da det bankede på. – Og hvem stod der? Jo…Ingen anden, end Lawrence Von Nobel. Øjnene gled nysgerrigt henover ham, men minen forblev alvorlig. ”Hvad vil du?” Spurgte hun, lettere forbavset. Ikke surt eller tvært…Men bare….Overrasket.

[Deleted]

Lawrence kiggede op som døren gik op, og måtte indrømme han var en smule overrasket over hendes første reaktion. Det var jo ikke fordi at de to var nogen ting eller noget i den stil, men alligevel så havde de jo nærmest allerede ofret noget for hinanden. "Ehm..." fik han sagt, og kunne mærke han blev tvivl om det mon var en dårlig idé at han var kommet forbi, men han var jo bestemt ikke ligeglad med hende, så han ville gerne sikre sig at hun var okay. "Jeg... Jeg ville bare tjekke om du var okay" sagde han roligt og smilede så til hende med et skævt smil: "Må jeg komme ind?" spurgte han og var ikke sikker på om hun bare slet ikke ønskede at se ham mere: "jeg snakkede også med Alec" sagde han blot. Han vidste godt at han burde omtale ham som Mr. Moore, men nu kendte han jo trods alt Alecander helt tilbage fra Hogwarts tiden, og de to havde da også fået et par øl sammen igennem årene. Så når de ikke var et officielt sted, så talte Lawrence også lidt mere afslappet.

♛

[Deleted]

Lorelai lod øjnene glide henover Lawrence, som han stod i døren ind til hendes lejlighed. Det var med blandede følelser at hun stod overfor ham igen og uvidende om, hvordan hun helt skulle reagere, stod hun og fumlede lidt med kanten af sin bluse. Hun havde ikke været helt på toppen siden hun var blevet fyret. – Trods alt, var der tale om at hun havde mistet sit aurorarbejde, som hun havde holdt enormt meget af. – Lawrence derimod, lod til at have fået lov til at blive, hvilket hun ikke helt kunne lade være med at føle sig bitter over…- Og dog trådte hun til side, så han alligevel kunne træde ind og hun kunne lukke døren efter ham. ”Vil du have et glas vin? Spurgte hun, uden rigtig ellers at tage hans andre spørgsmål op. Åh jo…Stædig og en lille smule tøsesur, kunne Lorelai godt være. ”Jeg beklager, men jeg har altså ikke forberedt middag.” Erklærede hun, som hun hentydede lidt til deres halve aftale om at lave noget sammen.

[Deleted]

Lawrence havde aldrig haft en “kærligheds affærre” på denne her måde, man kunne vel også sige det måske var lige lovligt meget at kalde det en affære, så godt kendte de jo ikke hinanden endnu, og kærlighed - det var dét som Lawrence prøvede at finde ud af. Men ligemeget hvad så var der noget over hende som han virkeligt godt kunne li’ og som gjorde han ikke havde lyst til de droppede kontrakten. Heller ikke selvom det måske ville være nemmere, når man tænkte på alle de problemer de allerede havde rodet sig ud i. ”gerne” sagde han blot. ”Såh, hvordan har du det?” prøvede han igen, han ville gerne vide hvordan hun - virkeligt - havde det, for han kunne da kun forestille sig at dette her ikke var nemt. ”Det er okay, jeg er ikke sulten. Jeg kom egentligt også bare fordi jeg ville sikre mig du ikke var vred på mig” sagde han i en rolig stemme. Lawrence havde faktisk ikke super meget temprement. Kun når folk var onde ved børn eller dyr - eller hans familie. Så kunne han godt se rødt, men det skete heldigvist sjældent.

♛

[Deleted]

Lorelai bevægede sig over i sit lille køkken, som Lawrence takkede ja til et glas vin. Et pænt glas blev fundet frem fra skabet og fra køleskabet tog hun den flaske hvidvin hun havde åben, før hun hældte en god sjat op til sin gæst. Hun rakte ham glasset, placerede flasken på køkkenbordet og hun lukkede så ellers køleskabslågen efter sig. ”Tjo…Jeg har mistet mit job….Jeg er flyttet ud, fordi min far agtede at gifte mig væk til en gammel mand…Og tjah…Pengene er ikke ligefrem store på min opsparing.” Lorelai trak lidt på skuldrene og irritabelt rynkede hun på næsen, før hun også fandt et glas til sig selv og hældte lidt vin op. ”Og nu skal jeg så ovenikøbet til at leve af at skrive den slags sladder, der ødelægger folks liv.” Erklærede hun, lidt med henblik på, hvad hun tydeligvis følte, der var sket for hende. Hvordan Lawrence lod til at være sluppet umådeligt billigt, syntes at være hende en gåde. ”Hvad siger din kone til det der står i aviserne?” Spurgte hun så, lettere nysgerrrigt.

[Deleted]

Han kiggede på hende og kunne ikke helt finde ud af om han skulle tage armene omrking hende eller om han bare skulle lytte: "Lorelai, hvis ud har brug for noget som helst så skal du bare sige det" sagde han. "jeg vil gerne hjælpe dig, ligemegt hvad du har brug for" sagde han og sukkede roligt, han ville gerne støtte hende, også selvom han godt vidste det måske var en smule svært, når de nu ikke kendte hinanden sådan helt igennem. "hun har ikke set det... Hun er for syg til at læse aviser, jeg vil også helst selv fortælle hende det. Jeg vil bare gerne vide hvor vi står først" sagde han roligt: "jeg elsker min kone, men jeg har ikke haft det sådan her omkring nogen i mange år og jeg er bange for at det forsvinder fra mig igen" sagde han og sukkede roligt. Han vidste godt at det ikke var noget man bare sådan lige besluttede, men han følte alligevel at han lige så godt kunne være ærlig omkring sine følelser. "jeg kan bare ikke aflæse om du syntes det hele er en fejl og jeg er en dum skid?" spurgte han.

♛

[Deleted]

Det var lige før det sårede Lorelai’s stolthed, da Lawrence tilbød at hjælpe hende. Det føltes så forbandet forkert det hele. Ham, der gik og luskede rundt bag ryggen på sin hustru…Lorelai der havde fået ny ansættelse, om end det ikke var det hun helt brændte for og ikke mindst det at hun var vred på ham, om end hun ikke følte at hun kunne tillade sig det. Hun tog en god tår af sin egen vin, som hun lænede sig lid top af sofaen og eftertænksomt, lod hun blikket vandre lidt. ”Nej..Det..Det er bare meget både og lige nu.” Forsøgte hun, som hun rettede lidt på sin bluse. ”Jeg kan sgu’ ikke finde ud af det..” Svarede hun.

[Deleted]

Han nikkede, han syntes også det var lidt meget. Det var lidt som om at de var endt med at være i en situation der allerede havde større konsekvenser end hvad de havde gjort, de havde været sammen to gange, det var jo ikke fordi det var noget sindsygt. Men alligevel opførte verden sig allerede som om det var en eller anden kæmpe ting. Lorelai lod en hånd glide ned af hendes arm, for at tage fat omrking hendes hånd, han ville ikke stå og tikke hende, men han var glad for hende og en del af ham ville bare gerne at de lærte hinanden bedre at kende. Han lænede sig forsigtigt frem og gav hende et ganske kort og forsigtigt kys. "Vil du hellere jeg bare går igen?" spurgte han og kiggede på hende med nærmest puppy lignede øjne, bare fordi at Hele situationen var så kompliceret, og selvom Lawrence var en ganske hardcore fyr. Så ramte det alligevel hans følelser.

♛

[Deleted]

Lorelai lod øjnene glide i for et øjeblik, som Lawrence lod sine silkebløde læber møde hendes i hvad der føltes som et alt for lille øjeblik. Et dybt suk forlod hende og ganske let rystede hun på hovedet, som hun lod sine hænder glide lidt forsigtigt ned over hans overarme. Øjnene søgte dog gulvet, som hun følte sig som skurken i hele affæren. – Og dog, havde Lawrence selv valgt at dele seng med hende frem for sin kone for en nat. ”Nej.” Svarede hun så. ”Jeg vil bare gerne vide, hvad der skal ske…Hvordan jeg skal forholde mig…Skal jeg anse det som simpelt fjolleri? Noget der er halvseriøst? Eller..Eller er vi bare venner?” Forsøgte hun, som hun med sig selv heller ikke syntes at kunne lade være med at tænke på, hvordan Tyler og hendes lille øjeblik her i lejligheden var forløbet.

[Deleted]

Han sukkede let: "Lorelai... Jeg tror jeg har sagt det nogen gange nu... Jeg syntes du er skøn og jeg ser det skam som noget seriøst, men jeg kan ikke bare ødelægge min kones liv når vi to ikke kender hinanden. Så jeg vil gerne lære dig bedre at kende?" spurgte han - sagde han, ja han vidste snart ikke hvad han gjorde. Han afventede hende, var det virkeligt for meget at forlange? Havde Agnes nu haft det fint var det måske en anden snak, men hun havde det ikke godt lige nu og Lawrence ønskede en god grund hvis tingene skulle blive værre for hende. "Så kan vi ikke bare ses og nyde hinandens selskab for nu?" spurgte han. Hun opførte sig mærkeligt og han var tvivl om hun overhovedet var interesseret i ham: "Men hvis du ikke er interesseret er det helt fair..." sagde han blot, det skulle jo heller ikke være tvang overfor hende.

♛

[Deleted]

Lorelai følte for et øjeblik ikke at Lawrence lod til at forstå, hvad der foregik. At han kun lod til at se verdenen fra sin egen vinkel og ikke lod til at forstå, at hun ikke kunne rende rundt og være en kedelig grå mus, når ikke det passede ham at ses. ”Jeg tror ikke du forstår det..” Mumlede hun opgivende, som hun rystede på hovedet og ganske let lagde armene over skrå. ”Hvad jeg spørger om er…- Er nok nærmere, om du ville blive skuffet, hvis jeg også..Så andre.” Lorelai lod de blå øjne søge hans og eftertænksomt lagde hun hovedet lidt på skrå. ”Lawrence, jeg er interesseret men…Jeg er også en dame med et stort behov for opmærksomhed…Jeg er krævende…Følsom og Pirrelig som enhver anden, men jeg kan altså ikke blive ved med hele tiden bare at skulle vente på at du får tid til mig…For så søger jeg altså selskab andetsteds…”

[Deleted]

Han sukkede let, hun var forvirrende for ham, det ene øjeblik snakkede hun om at han skulle forlade sin kone for at være sammen med hende og det næste øjeblik snakkede hun som om de havde et åbent forhold. "Jeg er forvirret Lorelai... Det ene øjeblik ønsker du vi skal være noget, og nu spørger du om du må se andre? Jeg ved slet ikke hvad du taler om... hvad vil du overhovedet?" spurgte han, og ville gerne høre hendes tanker. "Du har ikke lovet mig noget og jeg har ikke lovet dig noget, men jeg vil gerne lære dig bedre at kende og se om det kunne blive mere... Det er midt ønske. hvad er dit?" spurgte han roligt og tog fat omkring hendes hånd. De kunne jo lige så godt forsøge at få linjene rene.

♛

[Deleted]

”Årgghh…Du…Du forstår det bare ikke, vel?” Lorelai så bebrejdende på Lawrence og irritabelt trak hun sig en smule væk, på trods af at han tog hendes hånd. Tankerne kørte rundt i hovedet på hende og ærligt, var hun udkørt lige nu, som hun havde svært ved at finde hoved og hale i sine følelser. – Ikke nok med at hun følte sig skyldig over at have været sammen med redaktøren for Profettiendet, følte hun samtidig også at Lawrence misforstod hende. At han ikke lyttede. – For hvordan kunne det være så svært at forstå hvad hun ville? At hun ønskede sig at være mere på lige fod med hans dumme hustru? ”Jeg…Jeg har ikke lyst til at være din marionetdukke, Lawrence. – Jeg gider ikke stå til rådighed, kun når det lige passer ind i dit program…”

[Deleted]

Lawrence vidste snart ikke hvad han skulle sige til hende, men på den anden side så var der jo nok heller ikke nogen af dem der havde stået i denne her situation før, det håbede han ihvertfald ikke for hende at hun havde.
"Nej Lorelai, jeg forstår det måske ikke... Men jeg vil gerne forstå det..." sagde han fortsat med en rolig stemme der dog også var ganske dyb. Generelt så var Lawrence ganske autoritær af natur, ikke fordi at han som sådan brugte det til noget.
Han var bare en mand med en dyb stemme, nogen brede skuldre og en markeret brystkasse. Derudover var han jo vant til at tale til mange af de ansatte der var under ham i ministeriet.

"Er det virkeligt hvad du tror det her er? Lorelai sådan har det aldrig været" sagde han og rystede på hovedet, han havde aldrig ønsket at hun skulle føle sig på den måde. Han kunne godt lide hende, han var bare ikke sikker på hvor godt endnu.
"Men vi har bare gennemgået ret meget i forhold til vi nærmest er fremmede, det ville stresse enhver" sagde han, de havde kun set hinanden to gange, selvom han da godt havde vidst hvem hun var, og allerede havde hun nu mistet sit job, og Lawrence mistede nok sine kone.
Det var lidt meget at ligge på et såkaldt "forhold" som jo ikke engang rigtigt var et forhold. Han kunne godt forstå de begge var stressede.