Pardon my french..

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie trak en smule på skuldrene, ved Spikes ord omkring, at det måtte være Lincolns tab. De grågrønne øjne flakkede imod menukortet der stadig lå på bordet foran hende og lidt forvildet i sine egne tanker, brummede hun blot let, som svar, idet samtalen på en eller anden måde var begyndt at nage hende. - Trods alt, var hun ikke en dame der brød sig om at blive afvist og ærligt, så havde hun oplevet det lidt som om, at Lincoln lige så godt, kunne have stukket hende en flad, sådan som hun følte jeg ydmyget over dén aften. - For tænk, hvis det skulle ske igen? Léonie glippede lidt med øjnene, som Spike pludselig lod til at bestille hos tjeneren og en smule forfjamsket, rettede Léonie lidt på de mørke lokker. “Øhmm...Jeg tager det samme..Men med et glas hvidsvin til istedet...Halvtør.” Bad hun, gør hun høfligt rakte tjeneren sit menukort og rankede sig lidt i stolen, før hun atter rettede sin opmærksomhed imod Spike. ”Men ja...På kontoret...” Mumlede hun lettere tankefuldt, som tankerne ellers gled hen over nogle af de andre steder hun også havde prøvet at være sammen med nogen. Dragetæmmerens kontor..De små skjulte steder ved nogle af søerne ved hendes hjemstavn i Frankrig.

[Deleted]

Spike kunne godt mærke at han måske havde ramt et lidt ømt punkt. Eftersom han ikke var interesseret i at ødelægge den gode stemning overvejede han bare at lade emnet falde til jorden.
Healeren sendte hende et varmt smil ved hendes bestilling og kunne ikke lade være med at glæde sig lidt over de ikke behøvede at gennemgå hele ananas på pizza -debatten. "Så du er også okay med ananas på pizza?" Sagde han og lod tjeneren indsamle de to menukort for så at bringe deres ordre videre til kokken.
"Wauw, intenst," kommenterede han med et skævt smil. Tanken om hvordan han selv ville have reageret hvis det havde været ham, sneg sig ind på ham igen. Det ville nok være kommet lidt an på hvor insisterende hun havde været. Den upassende tankestrøm blev dog kort derefter tvunget ud. Den slags skulle han slet ikke sidde her og gøre sig spekulationer i.
Han tænkte lidt over hvad han så skulle spørge ind til, bare for at få et lidt bedre billede af hende, "så er det første gang du kommer til skade på jobbet?" Det var måske ikke verdens dybeste spørgsmål, men det var da bedre end at snakke om vejret. "Jeg må indrømme at jeg har stor respekt for jer der tør at sætte livet på spil for os andre." Indrømmede han med et glimt i øjet.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie hævede brynene lidt ved Spikes kommentar omkring pizza’en. Ganske let, snoede hun en af de mørke lokker omkring en finger, som hun flyttede lidt på sig og derefter slap, for at lægge hovedet på skrå. ”Mhmm…Ellers havde jeg nok ikke bestilt det..Hmmpf?” Et drilagtigt smil flød over hendes læber, som hun fugtede dem og i tavshed, lod hun diskret tre fingre fumle lidt utålmodigt med kanten af dugen. – Trods alt, havde hun aldrig haft nemt ved at sidde stille. De grå øjne gled op imod Spike, som han begyndte at spørge ind til hendes arbejde og med et lille grin, rystede hun på hovedet af hans spørgsmål. ”Mhmm..Nej…Det kan jeg vidst ikke vove og påstå…- Min krop er dækket af lige så mange ar, som andres er dækket af hår….” Svarede hun, før hun rakte sin højre hånd lidt indover bordet, så han ville kunne beskue de adskillige små ar der prydede hendes håndryg. – Hundredevis af små snitsår, fra en sag hun engang havde i Frankrig. ”Man kan vel sige at jeg har vænnet mig til livsstilen. – Jeg kan godt lide spændingen..Faren i det.” Forsøgte hun at forklare.

[Deleted]

Spike opfangede godt hendes drilagtige tone i sætningen og besluttede sig for at give lidt tilbage af samme mønt, "tja, hvad ved jeg, måske du bare ville imponerer mig?" Han blinkede lidt kækt til hende. Han var egentlig ikke så "full of himself" til daglig, men det kunne godt komme over ham fra tid til anden. Måske der havde været en lettere flirtende undertone i hans stemmeføring, men det var egentlig ikke noget han selv havde tænkt så meget over.
Han spærrede øjnene let op ved hendes fremvinsning og rakte så lidt forsigtigt sin hånd ind over bordet for derpå at fange hendes. Han nærstuderede den med blikket fra en healer og mødte så hendes grålige øjne med sine på ny, "måske du skulle overveje et karriererskift?" Forslog han med et drilagtigt smil på læben. Det var selvfølgelig helt og holdent hendes egen sag.
Han fastholdt hendes hånd en smule før det gik op for ham hvorpå han slap den igen. "Jeg kan nu godt følge dig, der er altså noget ved det adrenalinkick man får ud af det. Følelsen af at man faktisk gør en forskel." Sådan fik han det i hvert fald selv nogen gange via sit arbejde. Det at vide at et andet menneskes liv afhang af en, det var en ret så stærk motivationsfaktor. Som han også forstillede sig det måtte være at sætte de rette folk bag tremmer.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

”Hvis jeg gerne ville imponere dig, ville jeg nok forsøge på anden vis.” Léonie sendte healeren overfor sig et bredt smil, som han blinkede til hende. Hun lod de grå øjne glide studerende henover ham og som han nærstuderede hendes hånd, lod hun selv sin tommelfinger glide lidt prøvende henover hans håndryg i et forsøg på ganske let at kærtegne den, før han atter slap hende og hun samtidig også lod øjnene falde lidt igen, efter at hun atter havde søgt hans kønne øjne. Hun trak en smule på skuldrene og hun rakte så ellers ud efter sin vin i samme nu, som tjeneren kom og placerede deres drikkevarer foran dem på bordet. ”Mhmm…Enig.” Léonie nikkede anerkendende og eftertænksomt, lagde hun hovedet lidt på skrå. ”Når det er sagt, kræver visse jobs dog også en hvis mentalitet og når ikke vi alle kan blive healere, må vi jo finde andre veje…” Drillede hun.

[Deleted]

Spike mækede smilet vokse på læberne. Måske det var en lidt farlig sti at bevæge sig ned af, men han kunne ikke lige formå at stoppe sig selv, "Åh virkelig? Og hvilken anden vis ville det så være?" Udfordrede han hende muntert.
Han mærkede og så hende stryge en slank finger over hans håndryg. Måske var det ikke smart at sidde og flirte med en patient på denne måde, men på den anden side at var der vel ikke noget forkert i det, når nu hun selv var med på det. Igen virkede det jo også for Jophiel Ayers hele tiden. Han slap altid afsted med den slags så hvorfor skulle Spike ikke kunne gøre det samme?
Han lod hovedet tippe lidt på skrå før han fulgte hendes eksempel og tog en tår af sin drikkelse. "Du ville måske have været healer?" Spurgte han ind. "Ikke fordi jeg ser det nu ikke som om det ene er bedre end det andet, jeg ville aldrig kunne være auror, jeg har set hvordan folk kommer ind efter at være blevet ramt af divese besværgelser, så jeg har det fint nok med at være ude af kampzonen." Indrømmede han.
Ikke fordi han ville kalde sig selv en kujon eller blive betragtede som en, men altså derfor kunne man jo godt synes at jobbet som auror kom med lidt for mange risici.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

”Hmm…Ja, det er jo så det…” Léonie trak lidt eftertænksomt på skuldrene ved Spikes spørgsmål, men hun sendte atter et drilagtigt smil i hans retning, som om hun havde noget i tankerne. Hun od vinglasset vippe lidt fra side til side i hånden, så den klare væske gled lidt omkring i glasset, men hun satte det alligevel fra sig til sidst igen og hun lod atter Spike få hendes fulde opmærksomhed. ”Healer? Åh, gud fader bevares, nej.” Udbruddet afslog tydeligvis enhver form for antydning til at det skulle interessere hende at have fået et job i Healer-sektoren og lidt omtumlet, flyttede hun på en af sine mørke lokker. ”Ikke…Ikke at der er noget i vejen med at være healer…Men..Jeg tror der vil være for meget jeg ville savne…Jeg tror jeg ville føle mig…Lidt mindre set måske? Det lyder sikkert forkert…Eller…Ordene er nok forkerte…Men jeg kan godt lide at være på…At være helten engang imellem…At kunne bryde loven lidt på min egen måde…Snige mig omkring den…Det, og så syntes mændene ofte at det gør mig lidt…Rå tror jeg…Jeg kan godt lide den følelse…Kan du følge mig?” Prøvede hun lidt akavet at forklare.

[Deleted]

Han smilede lidt og betragtede hende som hun kørte vinen rundt i glasset. Han kunne nu ret godt ide det lille spil der kørte mellem dem lige nu, det virkede dejlig opløftende, som et lille frisk pust i hverdagen.
Brynene blev skudt i vejret ved hendes blanke afvisning af det fag der selv betød så meget for ham. Det gjorde ham nu ikke noget, alle havde deres plads i livet, hans var på hospitalet, og end ikke ti vilde hippogriffer ville kunne få ham til at søge ind som auror. Han lyttede til hendes ord. Ja det gav mening, men det betød ikke at han ikke ville udfordre hende lidt på hendes udtalelser. "Bryde loven? Jeg troede ellers at det var lige præcis det auror ikke skulle gøre." Påpegende han med et morende smil og førte sit glas op til sine læber for at tage en tår.
"Rå", det var et stærkt ord på en eller anden måde, men for some reason kunne han godt fornemme hvad hun mente med det, "jeg kan godt følge dig." Endte han så med at tilkendegive. Det var nok ikke alle mænd der kunne håndterer at have så selvstændig en kvinde i deres liv, men Spike måtte indrømme at tanken huede ham mere end den skræmte ham. Men nu var det jo også ofte den type kvinde han endte med at falde for, dem som kunne give ham modspil. Sådan havde det været lige siden Hogwarts.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie sendte et lille smil i Spikes retning ved hans drillende ord. Et underholdt, men også sigende smil, som om hun ikke ønskede at kommentere yderligere på sagen. – Hvad der lå bag, kunne han således få lov til selv at undersøge nærmere, hvis han på et senere tidspunkt ønskede at lære hende bedre at kende. – Hvis han altså vel og mærke ikke var en af de mænd der løb skrigende fra hende. – Åh jo…Léonie var stadig skuffet over episoden med Lincoln. Hans afvisning havde i høj grad banket lidt til hendes selvtillid, så…tilfreds hun egentlig havde været med udfaldet af deres date og bitterheden hang ved hende, om end hun ville det eller ej. – Som om hun blot havde brug for en rebound. Hun satte stille sit glas fra sig, som hun flyttede lidt på sig, men hun skar så alligevel en lille grimasse, som den ømme skulder atter gav sig til kende og hun rettede lidt på sin bluse, så godt som det nu var muligt. Som hun rynkede lidt på næsen, rettede hun atter sit fokus imod Spike. ”Jeg føler mig lidt handicappet med den her slynge, at De ved det, Mr. Adams..” Drillede hun så, om end lettere halvseriøst. ”Jeg frygter allerede maden, nu hvor jeg ikke kan holde på en gaffel.” Erklærede hun så klukkende.

[Deleted]

Spike var ikke ligefrem en player. Han havde haft enkelte forhold og et par one-night stands, men han havde ikke været samme med flere piger end han kunne holde regnskab for det. Nogen ville måske mene at det var lidt sørgeligt, imens andre ville mene at han i så fald virkede mere "hæderlig". Det var sjovt at der var så stor forskel på hvad folk mente om den slags. Personligt var det ikke fordi han holdt sig tilbage. Mødte han en sød pige i byen var han ikke bange for at tage med hende hjem, det var bare ikke noget der skete så ofte.
Dette her kunne dog ikke helt betegnes som en date...kunne det? Han var faktisk ved at blive lidt usikker for der forgik da noget flirteri skønt han godt var klar over at det var uprofessionelt af ham. Dog havde han ikke i sinde at lade det bremse ham, de lod bare virkelig til at have en god kemi.
Som hun skar en grimasse, blev hans udtryk lidt mere alvorligt, "Gør det ondt?" Spurgte han som Healeren atter skinnede igennem. Smilet vendte dog atter tilbage ved hendes kommentar, "Tja ellers må jeg jo bare made dig," Drillede han hende.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie skævede lidt imod skulderen, idet Spike spurgte om det gjorde ondt. Hun virrede lidt afvigende med hovedet, som om hun hverken havde lyst til at svare ja eller nej og forsigtigt rettede hun så ellers bare en smule på den irriterende slynge. Hun sendte ham et beroligende smil, der dog hurtigt blev til en grimasse, da han bød at made hende og afvisende rystede hun lidt på hovedet i latter. ”Over mit lig…Det tror jeg næppe min stolthed vil tillade mig.” Erklærede hun, som hun rankede sig en smule stolt. Benene blev lagt elegant over kors, som hun sad overfor healeren og lidt indgående, sad hun så ellers bare og betragtede ham.

[Deleted]

Spike kunne ikke undgå at le igen ved hendes ansigtsudtryk. Han havde nu heller ikke ligefrem forventet at hun ville sige ja. Det var nok mere til en romantisk date alene med jordbærfondue eller noget i den stil. Ikke at han forventede at det ville gå i den retning med hende, så godt kendte de jo slet ikke hinanden, men han måtte da indrømme at hun formåede at bringe smilet frem på hans læber.
Han nikkede venligt til tjeneren der hurtigt forduftede med deres bestillinger. Han var egentlig lidt glad for at hun tog sig den frihed at bestille et glas vin, det viste bare lidt om at hun var selvstændig, men det havde han nu ikke været helt i tvivl om.
"Nå ikke? Så måske en anden dag." Jokede han videre. En kort stilhed spredte sig imellem dem hvor det lod til de bare sad og betragtede hinanden. Hun lod til at være en interessant kvinde. En som havde mange gode historier og som han nemt ville kunne få en god debat op med hvis situationen påkrævede det. Hun virkede i hvert fald ikke bare til at bøje nakken for hvem som helst, hvilket han måtte indrømme at finde lidt tiltrækkende. Det var lige før han lidt glemte at dette her ikke var nogen rigtigt date. Det kunne han vel ikke tillade sig at kalde det når han va på arbejde og det var blevet planlagt på den måde som det var. Var det ikke nærmere en frokostaftale?
"Jeg er glad for at du ville joine mig til frokost." Sagde han så lidt ud af det blå og smilede atter til hende.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Et skævt smil blev sendt i Spikes retning, som han sad og jokede. Sød og nede på jorden virkede han i hvert fald til at være. – Og det var to kvaliteter der var prioriteret højt på Léonies liste. At han så også så dødhamrende godt ud, var jo så bare en bonus. Hun nikkede lidt til hans svar og drilagtigt blinkede hun lidt til ham, som han tilkendegav sin glæde over at sidde og spise med hende. ”Det var så lidt..Jeg er glad for at du ville.” Erklærede hun roligt og som maden og drikkevarerne kom kort efter, lod Léonie så ellers bare sig selv nyde den stund hun havde med healeren.

[Deleted]

// tråden afsluttet