Pardon my french..

[Deleted]

Spike så på hende med en smule overraskelse i de brune øjne som hun beklagede sig over slyngen. Et skævt smil løb over hans læber, "Altså det kunne have været værre. Det kunne have været dit ben hvilket havde tvunget dig til at komme på krykker." Kommenterede han en smule opmuntrende. "Hør jeg ved godt at det ikke er en fed situation, men mon ikke dine kollegaer vil være forstående. Bær det med stolthed." Han skød brystet let frem.
Da han var helt færdig pakkede han hurtigt tinene væk og tog hendes journal frem hvor han hurtigt noterede behandlinges forløb. "Med chance for at det lyder som en dårlig scorereplik, hvornår har du så mulighed for at vi ses igen?" Han smilede bredt. Hun virkede som typen der godt kunne tage lidt sjov. "Jeg tænker at en lille uges tid vil være passende, så når din hud lige at hvile lidt." Forklarede han og gjorde klar til at notere en ny tid ned i kalenderen med den hvide fjeren han havde taget i hånden.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

”Hmpf..” Léonie fnøs svagt. Det at hun ligefrem skulle gå rundt og ’vise frem’, at hun var kommet til skade, var tydeligvis ikke noget hun holdt af. Tværtimod, følte hun sig i øjeblikket umådeligt lille og sårbar, hvilket hun slet og overhovedet ikke brød sig om. – alligevel lod hun Mr. Adams gøre sit arbejde og hun blev så ellers bare siddende lettere utilfredst på sin briks, selvom han tydeligvis forsøgte at muntre hende lidt op. – En lille klukken gled dog alligevel over hendes læber ved hans ord og hun rystede svagt på hovedet, før hun lod de grå øjne glide op for endnu en gang at møde hans. ”Hmmm..Det tror jeg lige jeg skal tænke over…Min kalender er nemlig lidt fyldt..” Forsøgte hun, før hun rejste sig og atter bevægede sig tættere på ham. Ganske let, nikkede hun ned imod sin skjorte, der så ellers stadig stod lidt åben. ”Indtil da….Hvad så med om jeg bød dig ud på frokost…Efter at du har hjulpet mig med min skjorte, nu du selv har placeret min arm i slynge og jeg ikke kan selv?” På lettere charmerende vis, forsøgte hun at sende ham et smil.

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at skjule et lille underholdt smil ved hendes tydelige irritation over at skulle være "handicappet" for det næste stykke tid. Ikke fordi at selve situationen var sjov, men det at hun kunne være blevet dræbt og alligevel fokuserede på hvor slemt det var at skulle have armen i slynge et par uger.
Smilet gled over i en mild latter, som hun snakkede om sin kalender. "Armen du vil ikke fortryde det." Lovede han, "du får nye forbinder og alt muligt." Solgte han den, som var det et modefænomen han var ved at sælge hende til en bærbar pris.
Han så ned på hende som hun rejste sig og kom tættere hen til ham. Spørgsmålet kom lidt bag på ham, hvilket nok godt kunne spores i det overraskede blik han sendte hende. "Sig mig frøken, inviterer du din healer ud og spise?" Han hævede et bryn, men der var en lettere morende undertone gemt bag. Han fangede kanten af hendes skjorte og trak den forsigtigt op over den sårede -nu indpakkede, skulder.
Skønt han var professionel -meget professionel faktisk, så var der alligevel noget der lokkede ham. Desuden var en af hans bedste veninder også en ung patient, så det kunne vel ikke skade. Han knappede forsigtig knapperne op, men kunne ikke helt afholde sig fra at møde hendes blik med et lille glimt i øjet imens han gjorde det.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie klukkede svagt ved healerens ord, som han forsøgte at sælge idéen om at hun kom forbi igen til et tjek og dog forblev hendes hovedfokus dog på, om han mon ville tage imod hendes forslag eller om hun ville skulle tage imod endnu en mands afslag. Godt nok, var det ved at være længe siden at Lincoln havde afvist hende, men derfor var det stadig en episode hun var flov over. – Det havde været ydmygende og ikke mindst nedværdigende at hun havde været nødsaget til at forlade ministeriet alene den aften og ikke mindst, havde det såret hendes stolthed nok til, at hun stadig ikke følte at hun kunne se ham i øjnene. Hun virrede derfor blot lidt på hovedet af healerens mod-spørgsmål og gjorde så en affejende gestus med hånden. ”Glem det….Det er fint, hvis du ikke har lyst…Ikke om jeg forstår je…” Léonie stoppede op, i samme nu, som Mr. Adams øjne syntes at fængsle sig i hendes. – Var det…Et smil? Hun lod blikket falde, som hun mærkede en svag varme skyde op i kinderne og lidt forlegen, rettede hun på håret med sin frie hånd. – Det var længe siden at hun sådan havde tabt tråden og blevet bleg for at benytte sig af sin sprudlende selvtillid, men lige nu, var hun ærligtalt bare langt fra sikker på, hvor samlejeet eller spændende hun følte sig.

[Deleted]

Det var rart at høre at han trods hendes lettere nedtrykte humør, stadigvæk kunne formå at få et smil frem på hendes læber. Også på trods af at hun pludselig virkede lidt usikker på efter de sankkede om at gå ud og spise. Eller rettere hun inviterede. Spise tippede hovedet let på skrå som deres blikket mødtes og han fornemmede en rødlig kulør snige sin ind over hendes ellers lettere blege kinder.
Han fastholdt hendes blik lidt før han igen snakkede. "Spiser du pizza?" Spurgte han så. For at lade hende forstå at det bestemt ikke var en afvisning fra hans side, han lavede bare lidt sjov med hende. "For altså der ligger et virkelig godt itailensk pizzaria lidt nede af gaden." Tilføjede han så. Igen var det måske ikke så hensigtsmæssigt at gå ud med en patient, men altså han vidste at han ikke var den eneste der gjorde det. Desuden virkede hun sød, så om de måske bare kunne sidde og lære hinanden lidt at kende.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Et smil gled atter over Léonies læber, som healeren foran hende smed lidt drilleri fra sig. Hun trak lidt på spørgsmålet, som hun virrede lidt på hovedet, men hun nikkede så alligevel og som han var blevet færdig med at hjælpe hende med skjorten rettede hun selv en smule på kravekanten. "Pizza er fint for mig.” Fastslog hun, lidt lettet rankede sig og hun rakte så ellers ud efter sin jakke, som hun lidt tidligere havde lagt fra sig henover armlænet på en stol. ”Jeg hedder forresten Léonie.” Fortalte hun, som det gik op for hende at hun ikke selv kendte hans fornavn.

[Deleted]

Spike smilede varmt til hene som hun erklærede sig enig i måltidet. Han var godt klar over at det måske ikke var den mest professionelle fremgangsmåde, men på den anden side så trøstede han sig med at han ikke var den eneste der gjorde det. "Jamen så lad os gøre det." Han kunne godt tillade sig at trække sin pause lidt ud eftersom han slet ikke havde holdt noget endnu. Dermed fangede hans hendes jakke før hendes og holdt den op så han kunne hjælpe hende med at få den på.
Selv var han stadigvæk iført hospitalstøjet bestående af mørke bukser, en kedelig hvid tshirt og en Skt. Mungos kappe. Det generede ham nu ikke. Som hun præsenterede sig smilede han kryptisk til hende, "Ja det ved jeg," sagde han og holdt tavsheden lidt som havde han været en eller anden creepy stalker-dude. Han begyndte at le lidt. "Jeg læste det i din journal." han blinkede til hende, "Jeg hedder Spike." Præsenterede han sig så og guidede hende ud af døren, hvor han hurtigt informerede sekretæren om at han gik til frokost og det godt kunne tage lidt længere tid i dag.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie tilsmilede Spike, som han noget så galant snuppede hendes jakke og holdt den ud for hende. Hun lod ham lægge den over hendes skuldre, om end vægten skar en smule ned i hendes dårlige skulder igloer drilagtigt puffede hun til ham med den frie hånd, som han blinkede til hende. - Sikke en flirt...Og dog en sød en af slagsen...Frisk. Hun fulgte villigt med ham ud fra stuen og ned i stueetagen, før hun trådte ud i Londons gader med hende og lidt forsigtigt trak hun jakken tættere, alt imens hun afventede at Spike ville vise vej. ”Går du så ofte ud med dine patienter, eller er jeg bare priviligeret?” Drillede hun.

[Deleted]

Han gengældte smilet som hun puffede til ham. ”Hov hov, vold mod tjenestemand.” Sagde han som smilet voksede sig bredere.
Da de nåede den travle gade, kiggede Spike kort for at orienterer sig. Han havde kun været derinde en enkelt gang før, men var gået forbi det flere gange. ”Denne vej,” informerede han og satte i rolig gang mod spisestedet.
Hendes spørgsmål fik ham til at sende hende et morende blik, ”Du kan godt føle dig heldig, Ms. Ainsworth, dette her er kun 2. gang,” han blinkede drilsk til hende. Skønt det var sagt drilagtigt var der noget sandhed i det, skønt den første var under helt andre omstændigheder. ”Første gang tæller måske heller ikke heeelt eftersom hun ikke var min patient, men blot en patient på hospitalet.” Han holdt en lille pause for at trække pinen en smule ud, ”på det tidspunkt havde vi godt nok været venner i en del år, så det kan man næppe kalde en frokost-date.” han blinkede til hende. Nej dette var første gang han for alvor gik ud med en patient.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie klukkede, som Spike anklagede hende for vold mod en tjenestemand. Hun rystede lidt på hovedet af ham og hun trak så ellers bare jakken lidt omkring sig, som hun bevægede sig ned langs gaden med ham, alt imens hun lyttede til det han fortalte. En del af hende følte sig næsten lidt stukket til, som hun tydeligvis ikke lod til at have været den eneste der havde fundet interesse i healeren, men for nu, stillede hun sig atter tilfreds med at han trods alt havde sagt ja. – For hvis han havde haft en kæreste..eller en seriøs interesse i nogen for den sags skyld..Så havde han vel næppe sagt ja til at gå ud med hende…Vel? Hun trak lidt på smilebåndet, som han blinkede til hende og med sin frie hånd, rettede hun lidt på det mørke hår, før hun så atter at bevæge sig lidt tættere på ham, som de gik. ”Aha…Så en veninde går jeg ud fra?”

[Deleted]

Spike var bestemt ikke typen som datede sine patienter, han lavede kun lidt sjov med hende ved at bringe Calista Harriet Evergreen på banen. Hun var en rigtig god veninde, mere lå der ikke i det, Spise havde været single en del år efterhånden. Arbejdet havde taget så meget af hans tid så det var kun blevet til enkelte blind dates og nogle byture, og så det kortvarige forhold med @jayla. Ikke noget videre at skrive hjem om.
"Ja en rigtigt god veninde." Sagde han sandfærdigt, "men altså aldrig andet end det." Af en eller anden grund havde han lige brug for at understrege den del overfor den mørkhårede heks.
Han rystede lidt på hovedet, "men hvad så med dig? Dater du tit dine healere?" Han smilede bredt og guidede hende ind på resturenten hvor han holdt døren for hende. Han fandt et lille bord ved vinduet hvorfra de kunne sidde og studerer den travle hverdag der passerede forbi udenfor.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie fulgte ganske stille og roligt Spike ind i restauranten, som han guidede hende. Ikke nok med at han lod til at være kvik og ganske flink af sig, så var der trods det drengede udtryk også noget galant over hende, som han holdt døren for hende. Léonie nikkede pænt som tak og hun tog så ellers plads på den ene stol, før hun formåede at skubbe sin jakke bagud over ryglænet. ”Det kan jeg vist ikke prale med...Oftest undgår jeg faktisk hospitalerne...Erfaring sige enig ofte at små-flænger kan hele ganske pænt af dig selv...Det her er vist lidt..et særligt scenarie.” Drillede hun, som hun rettede lidt på det mørke hår. ”Jeg datede en kollega for en kort periode tilbage i december..- Eller...ja...Vi var ude og spise...Og senere...Ja, lad os bare sige at det ikke endte så godt..” Erklærede hun, nu tydeligt lidt tynget ved tanken om, hvordan hun flovt havde måtte forlade Lincolns kontor med en afvisning smidt direkte i hovedet. ”Men det er vist ikke alle mænd, der foretrækker når en kvinde er direkte..”

[Deleted]

Som hende slog han sig ned på en af stolene -den overfor hendes, og svang kappen over ryglænet, imens han lyttede til hvad hun fortalte. "Nå, og jeg som ellers forstillede mig at det var fast rutine for dig." Jokede han og fangede et menukort til dem hver.
Han rakte kortet frem mod hende og fik et mere alvorligt udtryk i ansigtet som hun fortalte at hun havde datet en kollega, "øv hvor træls, hvad skete der?" Spurgte han ind, men blev så opmærksom på sit eget, måske lidt upassende spørgsmål, og rettede sig hurtigt, "altså hvis du har lyst til at fortælle det." Han anede intet om hvad hun havde fortaget sig, og skønt Spike også godt kunne være Mr. Regelytter, så var han nok ikke altid helt så uskyldig som han gerne ville fremstå.
"Måske du bare var for meget kvinde for ham," opmuntrede han hende, igen uden at kende historien bag.

[Léonie Alessandra Ainsworth]

Léonie tog stille og roligt imod menukortet som Spike rakte hende. De gå grønne øjne flakkede en smule, som hun et øjeblik overvejede om hun havde talt over sig, men hun rystede så ellers blot på hovedet og rettede lidt på papiret i menukortet, som hun placerede det på bordet foran sig. Et lille suk forlod hendes læber, men hun skævede så atter imod sin date, som hun trak på skuldrene. "Ærligt…Så tror jeg bare ikke at vi passede sammen. jeg har nok altid bare..Været lidt for direkte omkring, hvad jeg gerne ville. - Og ja…Han havde så tydeligvis ikke lige så meget lyst til at..være sammen med mig, som jeg med ham.” Prøvede hun at forklare, omend det måske virkede lidt ukorrekt, når hun og Lincoln ikke direkte havde haft noget…dybere end bare en flirt. “- Eller…Hvad jeg prøver at forklare, er nok bare at…Jeg ikke var særlig god til at tage en afvisning, da han valgte sit job fremfor at…have det lidt sjovt med mig på kontoret…” Mumlede hun eftertænksomt, før hun rystede lidt på hovedet, omend Spike’s kommentar fik hende til at trække på smilebåndet. “-Selvom det nok lyder bitchy fra min side af…”

[Deleted]

Han lod blikket glide kort ned over det laminerede stykke papir i hans hånd, der informerede om retterne pizzariaet kunne fremstille. Hans blik faldt over en Hawaii-pizza, modsat mange andre elskede han ananasen på pizzaen, det gav den en friskere smag.
Opmærksomheden blev dog hurtigt rettet tilbage til Leonie som hun svarede på hans spørgsmål. Spike skar en grimasse til hendes ord. "Nå..jamen det må være hans tab så." Svarede han med et smil.
"På kontoret?" Spike hævede et bryn. De brune øjne hvilede på hendes og et lille smil havde taget form på hans læber. Han måtte nok erkende at man måske ikke helt kunne bebrejde nogen for at sige nej til at have samleje et sted hvor man så let kunne blive opdaget og dermed fyret. Dog satte han stor pris på hendes ærlighed omkring det.
For at forsikre hende om at han ikke dømte hende på det, trak han bare let på skuldrene, "well vi har nok alle gjort ting vi måske ikke er helt stolte af." Indrømmede han og bed sig let i læben. Han kunne ikke huske at han selv havde haft samleje nogen upassende steder, måske lige i undtagelse af hans første gang der havde forgået på en af plænerne ved Hogwarts imens han havde været vejleder. Men igen, der havde han været teenager og de var måske ikke ligefrem kendt for at tage de bedste beslutninger. Han så op som en tjener kom hen for tage imod deres bestilling. "Jeg tager en Hawaiipizza og en cola." Informerede han og så afventende på Leonie.