Ouch that hurts!

[Jacob Todd]

Tiltænkt @abigail

Onsdag D 1/5 2056

Forårs vejr. Høj sol varmt

Påklædning

Den unge Magizoolog studerende havde været ude på sin første felt opgave. De skule opservere en gruppe hippogriffer i det nordlige Scotland. De skulle vurdere om det var sikkert at lade hippogrifferne være hvor de var, eller at sende dem ned til farmen der var lavet til den slags. Den unge Jacob havde været lidt for nysgerrig omkring hippogrifferne, og havde formået at gå meget tæt på en rede der havde været fyldt med unger. Jacob skulle bare lige kigge til dem inden at forældrene til hippogrifferne ville komme tilbage. Dog havde han aldrig noget at komme så langt da et skrig havde lydt bag ham og kort tid efter blev han flænset op på arm og brystkasse. Til stor afskrækkelse havde deres professor fået Jacob væk men hvordan havde han ingen ide om. Jacob havde det med at gå ind og ud af bevidstheden og besvimede op til fere gange. Blodet fik ham til at blive dårlig samt smerten. For slet ikke at tale om det blodtab der faktisk var.

Professoren havde fået transporteret ham hen til Skt. Mungos og læger samt sygeplejersker havde straks været over Jacob med det samme han var blevet brat ind. Der havde ikke været nogen tvivl om at Jacob var slemt tilredt. Efter som at lægerne havde arbejdet længe på ham for at stoppe blødningen, fjernet noget fra en klo i hans brystkasse var han blevet bundet godt ind på både arm og bryst. Sårene skulle renses og plejes længe og der ville nok komme ar efter denne omgang.

På stue 222 lå Jacob og sov. Han var endnu ikke kommet til sig selv efter han var blevet bragt ind. Der var sendt ugle til hans forældre af hans professor, men dette havde han ingen ide om. Efter flere timer liggende i sengen åbnede han endelig øjnene og kiggede rundt. Han havde ting i armene, på et stativ hang der pose med noget vand og han lod blikket glide rundt i lokalet igen. Hvor var han, og hvad var der sket? Det hele stod lidt fjernt fra ham men det skulle nok komme igen på et tidspunkt.

[Deleted]

Abigail var blevet kaldt til værelse 222, hvor en ung slem tilredt mand lå efter sin behandling. Det var blevet Abigails opgave at pleje ham og holde øje med ham, men han lå ude af bevidsthed. Hver gang hun var kommet derind havde hun hilst på ham med et ”Goddag nr. Todd. Carter her. Jeg kommer for at tjekke til dig” Det var ikke fordi hun regnede med at han ville svare, men hun ville gerne gøre ham det behageligt.
Hun besøgte ham tre gange dagligt og havde hver gang en rolig stemme og et smil på læben. Det havde hun altid. Hun var et fint væsen der havde en ynde hvilende over sig. En ynde der bekræftede hende blide væsen.
Det var ved at være aften, da hun igen trådte ind i rummet. ”Godaften mr. Todd” hun forventede ikke svar og gik blot hen for at skifte posen der førte vand til ham. Eftersom hun stod med ryggen til, bed hun ikke mærke i at Jacob denne aften slog øjnene op.

[Jacob Todd]

Noget forvirret over hvor han egentlig var, og hvor længe han havde ligget her lå han blot og stirrede rundt. Det var først da døren blev åbnet og en stemme lød han kiggede hen på personen og hendes gøremål. "Godaften." kom det fra ham og stirrede på personen. "Sig mig hvor er jeg?" han var helt forvirret og anede ikke engang hvad dag det var. Han stirrede lidt op i loftet og så ned af sig selv. Han havde faktisk ondt i brystpartiet og armen. Hvad var der sket med ham? Det stod lidt sort for ham, han var vel ikke kommet til skade var han? Han var langt fra sikker men det kunne da godt føles sådan.

[Deleted]

Abigail stod med ryggen til sengen, da hun pludselig hørt en stemme, hvilket fik hende til at vende sig om i et lille forskrækket chok. "Mr. Todd" Hun smilede venligt til ham og gjorde sit arbejde færdig. "De er på Sankt Mungos. De har været ude for en ulykke. Hvordan har De det?" Spurgte hun blidt med at lille smil. Han så tæmmelig tilredt ud, så det var nok mest af høflighed at hun spurgte ham. Han så egentlig ganske pæn, han ville nok få nogle slemme ar, men ikke noget værre end kosmetisk. Hun fugtede læberne lidt med tungen. "Er der nogen jeg kontakte for Dem"

[Jacob Todd]

Da hun blev forskrækket blev han lidt pinligt berørt. Det havde ikke været med vilje. "Det må du undskylde." kom det roligt fra ham. Det havde virkelig ikke været hans mening at gøre hende nervøs eller forskrækket. Det var langt fra det han ønskede. Han satte hænderne i madrassen for at hive sig lidt op, men en smerte skød op fra hånden af ham og han måtte bide sig hårdt i læben. Hvad havde han lavet. Specielt når han var kommet til Skt. Mungos? "Skt. Mungos...." mumlede han og gned sig i baghovedet med sin venstre arm. Den gjorde da i det mindste ikke ondt. "Jeg øhh... Det gør lidt ondt." han tog sin højre arm op over dynen og så hvordan hans arm var viklet ind og nogle få blodklatter var spredt her og der da det var blødt lidt igennem. Han var virkelig kommet til skade af en eller anden årsag. Han forsøgte at rette sig lidt bedre op med hænderne, men endnu engang skød en smerte igennem armen på ham og han måtte komme med nogle smerte lyde. Stella... Nej mineforædre... Nej Stella... Nej det går ikke, måske bare mine forældre. Jeg vil nødig have at Stella skal komme..." han vendte blikket lidt op på sygeplejersken og bed sig i læben. Det ville virkelig være en skam hvis Stella kom her hen for at se ham ligge forpint. Der var heller ikke nogen grund til at Stella skulle tage fri for skole, han var jo ikke døden nær eller var han?

[Deleted]

Abigail sendte ham et tilgivende smil. Han kunne jo ikke vide at hun ville blive forskrækket han var lige vågnet efter en lur på flere dage. Hun bebrejdede ham bestemt intet for det. "Alt forladt Mr. Todd. Kan DE huske noget om hvad der skete selv?" Hun bemærkede hans kamp om at komme op og sidde og med et blidt greb overtog hun, sådan så han kunne sidde lidt mere op. Hun sørgede for at gøre ham det behageligt og smilede roligt til ham. Han skulle helst føle sig tryg og sikker. Så lagde hen en beroligende hånd på hans skulder. "De må nok hellere forholde Dem lidt i ro. Som jeg kunne forstå det, så er De blevet angrebet af en hippogriff. De er yderst heldigt at De klarede den. Kan de Mærke Deres ben? Arme? er der noget, der føltes mærkeligt?" Hun gennemgik den procedure, som hun kendte så godt og afventede hvilke svar hun mon ville få.  Hun måtte lige være sikker på hans tilstand, før hun sendte bud efter familien. "Så Stella... Nej? Deres forældre. Det klare jeg lige om lidt." Hun begyndte at aflæse tingene og holdt øje med den nye pose om den fungerede godt. Hun ville gerne være sikker på alt var i orden inden hun gik igen.

[Jacob Todd]

Mr Tood... Det lød så underligt i hans øre. "Kald mig Jacob. Jeg er ikke min far. Det er alt for formeldt til mig." han kiggede lidt ned i skødet på sig selv og rystede kort efter på hovedet. "Det står mig lidt fjernt faktisk." det var kun små bider han sådan nogen lunde kunne huske. Måske var et chokket der havde fået ham til at glemme det. Havde det virkelig været alvorligt? Som hun hjalp ham lidt op at sidde kunne han ikke gøre andet end at smile til hende. Hun var virkelig behjælpelig og han kunne lide det. Det var sådan en sygeplejerske skulle være, det var der ingen tvivl om.
En hippogrif.. Nå ja nu hvor hun havde sagt det kunne han faktisk godt huske lidt om det. Der var noget med nogle unger og en vred hippogrif ikke? Det var sådan noget lignende men hvorfor var han så blevet angrebet? Han løftede lidt sin ene arm for at klø sig på hagen. Skægstubbene var så godt som på vej ud, han skulle virkelig barberes det var der ingen tvivl om. "Så jeg blev angrebet..." mumlede han lidt og kiggede ned ad sig selv. Han så jo hærens ud, gad vide hvordan det så ud under forbindingen. "Jeg har det fint, jeg har bare ondt." han kiggede lidt på armen og der efter på hans blottet brystkasse. Han skulle trods alt have skiftet forbindinger så man havde ikke fået taget en trøje på ham.
"Please ikke Stella. Mine forældre er nok bedst...." han nikkede lidt for sig selv. Han ville nødig gøre sin søster endnu mere bekymret end hun allerede ville være når hun fik det af vide. Han var jo ikke døden nær på nogen måde.

[Deleted]

Hun vendte sig med et lille smil imod patienten, da hun var færdig med at tjekke tingene efter. "Jacob.. og Så må De kalde mig Abigail. Hvis De ønsker det." Det vidste hun jo ikke, men det virkede underligt ikke at være på samme niveau, skønt hun havde holdt øje med ham de sidste par dage, mens han havde været slået ud. 
Hun havde flere gange kigget på ham og håbet på det bedste. Han så så sød ud med de krøllede lokker, også selvom han var hærget efter besøget med Hippogriffen. Der var nogle mindre sår som kunne ses fordi de allerede var lukket og nok mere skyldtes faldet end selve angrebet. De skulle nok hele igen. "I Deres journal står der, at De blev angrebet på en skoleudflugt. Siger det Dem noget?" Hun så bekymret på ham og blev stående ved siden af sengen med øjne der hvilede ned på ham. Hun var så glad for at han var vågen, men vidste også at de næste dage ville blive hårde for ham, nu han var ved bevidsthed. "Jeg skal nok komme med noget Smertelindrende til Dem, jeg har det desværre ikke med nu, da jeg troede de fortsat sov. Det beklager jeg." Hun gik ned for enden af sengen og så på ham, med hovedet en anelse på skrå. "Er Stella Deres Kæreste? Siden de pludselig er så nervøs for at hun skal vide noget." Hun håbede da ikke det var et problem at det var hende, der havde ansvaret for ham de næste dage.

[Jacob Todd]

"Abigail... Det vil jeg huske" kom det roligt fra ham og kiggede lidt ned i skødet. Gad vide hvor længe han skulle være her. Sikkert en uge eller sådan noget. Men så igen det kom vel også helt an på hvor slemt det stod til med ham ikke? Han var trods alt ikke læge så han kunne ikke svare på det. Dog kunne han blive liggende her til han fik lov til at tage hjem.
En skoleudflugt... Det var der vidst noget om. Han havde været ude i felten for første gang. Langsomt begyndte det at komme tilbage til ham. Han havde været for ivrig, præcis som han plejer at være. Måske ville han aldrig blive en god magizoolog hvis han sådan kom til skade. "Det... Det... Jeg var for ivrig..." han sukkede lidt og kiggede forsat ned i sit skød. Han havde dummet sig rigtig meget. Der blev sagt til ham at han ikke skulle gå så tæt på, og alligevel havde han gjort det. Det var virkelig, virkelig, VIRKELIG dumt. Men kan jo ikke vide at der ville komme en vred hippogrif der havde jo ikke været nogen i syne...
"Det er ikke noget der haster, jeg kan godt overleve." kom det roligt fra ham og kiggede op på hende med et lille smil. Han fulgte hende som hun bevægede sig ned for fodenden og måtte komme med et grin da hun spurgte til Stella. Han grinte så meget at det begyndte at gøre ondt i brystkassen på ham. En tåre trillede ned ad hans kind og han tørrede den væk med en finger. Efter noget tid stoppede han med at grine og rystede på hovedet. "Stella er min søster. Jeg har skam ingen kæreste. Der er ikke nogen der kan holde mig ud tror jeg." han havde faktisk aldrig rigtig undersøgt om han havde chancen for at få en kæreste, men det kom vel også ud på et.

[Deleted]

Hun smilede roligt som han lovede at huske hendes navn. Nu han var vågen var der stor risiko for at han ville blive sendt hjem ellers videre til en anden afdeling. Uanset hvad ville han snart være væk. Det var lidt ærgerligt. Nu stod hun det og betragtede ham med hovedet vippet let på skrå. “De synes måske nok jeg er tosset nu, men kan jeg byde dem en kop kaffe, når Dem er rask altså”
Hun fortrød dog lidt spørgsmålet da han begyndte at grine ad hende. Var det da sp slemt det hun havde spurgt til. Det kunne let have været en kæreste, sådan som han så ud. 

[Jacob Todd]

"Tosset? Nej tvært imod." han kiggede lidt på hende og rettede lidt på sig selv. Han sad ikke ret godt, men det måtte han jo overleve, desuden havde han ondt. Men det havde hun jo lovet at fikse for ham. Så det skulle vel nok blive godt alligevel. "Jeg føler mig lidt tør i halsen så en kop kaffe ville måske være meget godt." han slikkede sig på sine læber da de virkede meget tørre. Måske de var ved at sprække eller sådan noget. Han lod hånden bevæge sig hen over forbindnigen på brystet og undrede sig over hvad der egentlig helt præcist var sket. Han havde dummet sig som altid, han håbede bare ikke at Stella ville få nyheden sådan lige med det samme. Hun skulle ikke bekymre sig alt for meget, det ville der ikke komme noget godt ud af. Hellere at han bekymrede sig om hende, frem for at hun bekymrede sig om ham.

[Deleted]

Abby lagde mærke til, hvordan Jacob rykkede på sig og gik derfor tættere på ham. “Skal jeg ryste puden for Dem eller noget? Det er vigtigt at De ligger behageligt.” For hende var det meget naturligt. Det var en del af hendes arbejde og hun kunne selvfølgelig godt forstå, at Jacob havde ondt, og ville gerne at smerten var så lille som muligt.
At han troede, at han skulle have kaffe nu, var måske lidt i overkanten, hvilken også fik hende til at ryste lidt på hovedet. “Ingen varme drikkevarer før De er hel igen. Men jeg kan skaffe Dem et glas vand eller noget saft. Hvad siger De til det?” Spurgte hun så med et venlig hjælpsomt smil. Det var en ordentlig omgang han havde været igennem og ville nok skulle blive der noget tid endnu.

[Jacob Todd]

Han nikkede lidt til hende. Det kunne måske være meget godt hvis puden blev rystet lidt. "Meget gerne" kom det roligt fra ham og lænede sig lidt frem så hun kunne komme til puden. Da puden var rystet lænede han sig tilbage helt afslappet. Det var nu meget dejligt at få en pude rystet, og så kom han da også lidt til sig selv. Selvom han lå her på et hospital kunne man da godt se en smule positivt på tingene.
Kaffe... Jamen havde hun ikke lige tilbudt kaffe? Nå ja så måtte kaffen jo vente lidt. "Nå ja hvis du synes..." kom det roligt fra ham. Han ville nu ellers gerne have en kop kaffe lige nu. Det styrkede godt nok ikke kroppen, men alligevel det ville varme godt.
"Må jeg spørge om noget?" spurgte han. Han synes hun virkede så bekendt, men han kunne ikke lige sætte en finger på hvor henne.

[Deleted]

Roligt og med blide bevægelser tog hun fat i hans pude og fik den rystet godt, før designe blev placeret bag ryggen på ham. “Var det bedre?” Spurgte hun roligt. Det skulle jo helst. Ære behageligt at ligge der. Ydermere sendte hun ham et smil. Er var noget ved Jacob, der havde fanget hendes interesse og hun havde svært ved helt at slippe ham igen. “Jeg sørger for lidt at drikke. Måske jeg kan finde en løsning på det med kaffen.” Hun skulle til at gå ud af værelset, da hans ord stoppede hende og hun vendte sig om og så på ham. “Ja, hvad vil De gerne vide?”

[Jacob Todd]

Som hun tog fat i puden rettede han sig op så hun kunne placere den om bag ham igen. Han nikkede lidt til hendes ord. Det var meget bedre, så kunne han da ligge lidt godt, om end det stadig gjorde ondt i hans krop. Han vendte blikket lidt ud i lokalet og kiggede rundt. Gad vide hvor længe han skulle ligge her. Forhåbentlig ikke alt for længe, han skulle jo gerne være i skole igen, han ville nødig gå glip af alt for meget.
"Det ville være dejligt tak." kom det fra ham og follede sine hænder hen over dynen. Han lænede sig lidt tilbage og stirrede op på apparatet der gav ham væske. Han stirrede på dråberne der stille dryppede ned i en beholder. Han kom lidt til sig selv da hun snakkede igen. "Du hedder vel ikke Carter vel? Du ligner en jeg gik på skole med" kom det fra ham. Han var da sikker på at hun havde gået på Hogwarts. Der var da ingen tvivl om at hun var magiker når hun arbejde sådan et sted som dette.