Ouch that hurts!

[Deleted]

Abigail smilede, som han lagde sig til rette på den ny bankede pude. Det var egentlig også hendes primære arbejde som det var lige nu. Sørge for at patienterne havde det godt og ikke manglede noget. Hun var ikke helt langt nok i sin uddannelse til at måtte stå for mere end det. 
da Jacob spurgte om hun var en Carter, kiggede hun på hans navn igen og genkendte det denne gang bedre. Odd-Todd havde han gået under i skyggerne på skolen. Han var nu ret sød. “Jo Carter. Jeg kunne slet ikke kende dig. Jacob. Hej”

[Jacob Todd]

Det var da løgn! Det var Carter! Det var utroligt, han havde haft et øje til hende på skolen men havde aldrig taget skridtet. Måske fordi han altid havde tænkt på de magiske væsner og været blandt dem, frem for at være social og finde nogle at snakke med der havde andre interesser end ham. Han bed sig i læben og anede slet ikke hvad han skulle sige. "Wow..." kom det fra ham og kiggede ned af sig selv. "Det var.. Det er... Hold da op..." han havde slet ikke været forberedt på dette her, og han var slet ikke sikker på at det var en god ting. "Øh hej, eller jeg mener, velkommen. Eller... Jeg mener hvordan går det?" han var blevet en lille smule genert, hvilket normalt slet ikke lignede ham. Men tanken om at Abigail stod lige foran ham gjorde det bare underligt. Han var slet ikke sikker på hvad han skulle gøre af sig selv. Ikke at han kunne røre sig ret meget med de smerter han også havde.

[Deleted]

Abigail kunne ikke helt lade være med at smile, som det gik op for Jacob hvem hun var. Han var enormt charmerende som han pludselig sad der og næsten mistede mælet helt. Han begyndte jo fuldstændig at plapre afsted. "Det går fint Jacob. Slap nu af, du ender med at rive dine sår op hvis du er så urolig." Hun kom til næsten at grine af ham. OG lagde så en hånd på hans skulder for at få ham til at være stille Han måtte helst ikke bevæge sig for meget. 

[Jacob Todd]

Hvor havde han bare ikke været forberedt på dette her. Aldrig havde han overvejet om at han skulle møde en han kendte, og slet ikke en han havde været lun på i mange år i skole tiden! Han turde næsten ikke kigge på hende, og han fjernede blikket fra hende og kiggede ned af sig selv. Hvordan var det også lige han så ud. Han havde intet tøj på, lignede en klovn med alle de rifter. Det var bare for galt dette her!
"Ja... Jo... Slappe af..." han bed sig i læben og kiggede lidt rundt i lokalet. Da hun lagde en hånd på hans skulder kiggede han op på hende og sendte et kort smil. "Slappe af... Det kan jeg vel finde ud af..." kom det roligt fra ham. Men han kendte sig selv, han kunne IKKE slappe af. Han duede ikke til at sidde eller ligge stille i særlig lang tid. Der skulle være gang i den, det var også derfor han ville have den uddannelse han var i gang med.

[Deleted]

Hånden på hans skulder blev hurtigt fjernet igen, mens hendes kinder føltes en smule varme. Jacob havde altid virket meget sød, men hun havde egentlig ikke lagt så meget i det, fordi hun vidste, at hun uanset hvad ikke ville kunne give ham, hvad en normal kæreste gjorde, da hun kom fra den familie hun gjorde. Hun var stadig jomfru og havde endnu aldrig kysset en fyr rigtigt. Den slags skulle gemmes til hendes ægtemand. Dog havde hun da nogen gange fantaseret om hvordan det ville være, og i de fantasier havde Jacob ofte spillet rollen som den der kyssede hende. Altid blide små kys, da hun ikke havde kendskab til så meget andet og end ikke vidste hvordan men rigtig fantaserede om samleje. 
Hun rystede tanken af sig og smilede til Jacob, det syntes ikke helt at kunne finde ud af det med at slappe af, som altid. “Prøv i det mindste at ligge stille Jacob. Ellers hiver du bare sårene op, og så kan jeg hvert fald ikke invitere dig på kaffe”

[Jacob Todd]

Godt nok var Jacob ikke jomfru, men han havde da tit tænkt på Abigail. Hun havde altid været så sød og så frisk, men hvorfor havde han aldrig gjort noget ved det den gang? Det var virkelig ikke særlig godt, han skulle have haft taget chancen den gang. Han skulle have kastet sig ud i et forhold med hende, men hvem sagde at hun overhovedet kunne lide ham på den måde? Han bed sig lidt i læben ved tanken og kiggede ned af sig selv. Han så jo hærens ud. Hvordan skulle han nogen sinde kunne få en som hende? Han var jo skadet for livet, eller det regnede han da med at han var. Nu vidste han ikke lige frem hvor gode de var her på Skt. Mungos, men ar ville han jo nok altid have.
Som hun snakkede kunne han mærke en varme sprede sig i hans kinder. Hun ville invitere ham ud? Skulle det ikke være omvendt?! Han skulle da invitere hende ud, hvis han havde modet. Dog havde han ikke haft modet den gang, så hvad skulle være omvendt nu? "Invitere mig på kaffe? Burde jeg ikke invitere dig på kaffe?" spurgte han og kiggede forsigtigt op på hende.

[Deleted]

Abigail grinede lidt af det fjollede spørgsmål, og rystede så på hovedet. "Men Jacob, jeg kan jo vente til næste måneformørkelse, hvis jeg skal vente på at du invitere mig ud." Det var lidt en hentydning. hverken skjult eller diskret, men alligevel en hentydning. "Desuden så er det underordnet for mig, bare jeg får lov at drikke kaffe med dig" Lige på det punkt kunne det ene være lige så godt som det andet. For de ville jo ende samme sted uanset. 
Abigaill ville gerne snakke mere med Jacob og også gerne et andet sted end på Mungos, det var lidt akavet, men en kaffedate med JAcob ville helt sikkert betyde en sjov eftermiddag, med mulighed for at grine og for at føle sig værdsat.

[Jacob Todd]

Invitere ham på kaffe.. Det rungede stadig i hovedet på ham. Aldrig var der nogen der havde inviteret ham på kaffe, ikke engang Stella slik måske men aldrig kaffe. Han kiggede lidt ned af sig selv og så op på hende med et fjoget grin. "Nå ja, det har du nu ret i..." han kunne mærke en varme stige op i kinderne på ham og han kiggede ned af sig selv igen. For satan det var da ikke særlig sjovt det her. Hvorfor skulle han lige pludselig være så fjoget, og hvorfor havde han aldrig inviteret hende ud da de gik på Hogwarts? Han var en klovn. Han skulle have gjort det for længe siden, og han skulle have haft modet, i stedet for at kigge ned i sine magiske væsner som han altid rendte rundt med. "Du vil gerne drikke kaffe med mig?... han kiggede ind i væggen da han slet ikke anede hvor han skulle kigge hen. "...Det ville gøre mig rigtig glad, det har jeg ønsket længe." han var ikke sikker på at det lød forkert. Det var bare... Hun havde været så skøn på Hogwarts.

[Deleted]

Abigail måtte ryste smilende på hovedet af Jacob, han var lige så småfjollet som han altid havde været. Det var det lidt goofy look hun i sin tid var faldet for. Det var meget mere spændende en alle de stive Fuldbodstosser hun omgik sig med til dagligt og til selskaberne. "Det eller te. Det ville jeg sætte stor pris på." Smilede hun roligt og så på ham. Han burde virkelig forholde sig lidt mere i ro. DEn måde han var på nu kunne i værste tilfælde få sårene til at springe op, og det ville ikke være godt. "Så når du bliver udskrevet, så må du sende bud efter mig Hr. Todd" Hun smilede til ham. På den måde var det ham der endte med at invitere hende ud. Hun havde bare hjupet ham på vej.

[Jacob Todd]

Han kiggede lidt på hende og sank en klump der havde sat sig i halsen. På en eller anden måde var det da hyggeligt at møde en gammel skolekammerat men at se en han faktisk havde været lun på... Ja det var noget helt andet han ikke havde troet var muligt. "Te eller kaffe. Ja det siger vi." han var ikke sikker på at det var det rigtige tidspunkt men han ville da gerne. Han ville elske at gå på kaffe med hende, bare for at sludre om gamle dage, måske også se hvad det førte til. Hun havde jo lige inviteret ham ud, havde hun ikke?
Han var begyndt at blive lidt tør i munden, og han lod tungen bevæge sig rundt i munden for at se om det kunne frembringe lidt mundvand, dog uden held. "Jacob, Abigail, kald mig Jacob. Men når jeg bliver udskrevet skal jeg da med glæde sende en ugle. han nikkede lidt og fastholdte et blik på hende.

[Deleted]

Abigail blev rød i kinderne over endnu engang at blive irettesat. "undskyld Jacob, det er en vane og altså.. Det sådan jeg er vokset op." Abigail kom fra en meget fin familie hvor det kun var ganske få man var på fornavn med. Man havde ikke meget omgang med det modsatte køn før ægteskab og generelt set var det ikke kvinderne der inviterede på date, som Abigail nu lige havde gjort. "Jeg vil glæde mig til den ugle."