Love is an open door

[Deleted]

Alfreda havde mærket lysten til at give Amerikaneren et lille dask over baghovedet; hans flabethed havde dog været medskyld i at hun havde slået blikket op på ham og dermed vist tandpastasmilet, hvor hun samtidigt havde rystet svagt på hovedet af det fjollede hankøn, men sande, MEGET SANDE kommentar. Han skulle jo lytte til hvad hun sagde!
Atter havde hun fugtet læberne, og som Alfreda havde gjort klar til at stille sig på tæer og igen møde Morpheus læber i et kys, havde hun hørt veninderne kalde hendes navn længere væk. Tiden var gået så hurtigt at brunetten ikke havde opfattet hvad klokken var. ,,Åh nej…" Havde hun sukket, som hun var landet fladt på jorden igen og havde skævet over på veninderne der vinkede efter hende og Morpheus. ,,Jeg… Jeg skal desværre… afsted." Lød det, tydeligt trist, hvorefter hun igen slog de brune øjne op i hans. Der var så meget hun gerne ville spørge ham om, så meget hun gerne ville tale med ham, og så meget mere hun gerne ville ... gøre med ham.
,,Kommer jeg til at se dig igen…?" 

[Deleted]

Morpheus kunne ikke lade være med at grine, og han var ved at grine højere, da han så hvor meget Alfreda smilede - hun kunne jo slet ikke styre sig, det pigebarn! Sikke et smil! Men han fik kontrol over sig selv, for han ville heller ikke virke hånlig. Han syntes bare at Alfreda var noget af det bedste han havde mødt…

...Dog var dette møde kort, for inden deres læber nåede at mødes igen, havde hendes veninder kaldt på hende. Pokker tage de veninder. Hans blik gled hurtigt over på dem, men så tilbage på Alfreda, der nu så en smule mere ulykkelig ud, som Morpheus også helt klart gjorde.

"Selvfølgelig ses vi igen!" havde han skyndt sig at sige, selvom der alligevel var en grim tvivl i hans baghoved. Måske skulle de aldrig se hinanden igen?
Han lænede sig ned og trak hende ind til sig i endnu et kys, for hvordan kunne han lade være? Han blev nødt til lige at få det sidste kys med. Da han brød kysset igen sendte han hende et bredt smil, "Om jeg så skal bryde ind på slottet… Vi skal nok se hinanden igen." Han måtte bare gøre hans mentor ekstremt overbevist om at han gerne ville høre mere om eliksir-lokalerne og botanik drivhusene ved Hogwarts. Det skulle nok kunne lade sig gøre.

[Deleted]

Med hagen sænket, havde Alfreda mærket den triste sky dale over sig, også selvom det milde smil atter havde været til at finde på de bløde læber. Morpheus lød overbevisende, mere end overbevisende - og oprindeligt som en der ville gøre alt for at overtale sin mentor, men selvfølgelig havde Hufflepuff'en sine tvivl, sine tvivl på at mentoren ville lade sig overbevise af eleven. ,,Jeg håber…" Havde hun hørt sig selv bede dæmpet, som hagen samtidigt var blevet løftet og de Bambibrune øjne havde fundet tilbage sin hans fangende blå af slagsen.

''Alfreda! Kom nu!"

,,Jeg må gå.. nu…" Sukkende, havde hun skiftet med at kikke fra Morpheus og til veninderne, og tilbage Morpheus. En sidste gang stillede hun sig på tæerne, og som hånden gled op på brystkassen af troldmanden, pressede hun læberne mod hans og gav et sidste kys. Sekunder efter trådte hun tilbage og lyn hurtigt fik hun vendt sig om for så at bevæge sig op til veninderne, så de kunne komme tilbage til Hogwarts. Lysten til at kikke sig tilbage havde været der, men den unge heks havde holdt igen - men smilet på de lyserøde læber havde hun ikke kunne styre.

//Out