Love is an open door

[Deleted]

Tråden er tilegnet @morpheus  

Efteråret 2041
De Tre Koste

---

Det var weekend og det betød Hogsmeade. Sjældent spurgte Alfie sine forældre om noget, normalvist fordi hun oftest kendte svaret; et stort, fedt og gerne understreget NEJ, og selvom der intet ekstraordinært havde været ved netop denne weekend, så havde hun alligevel taget chancen - specielt også nu hvor pigerne hun hang ud sammen med havde planlagt besøget i en længere periode. Men de havde sagt ja, dog med en løftet pegefinger om at Alfie ikke måtte drikke alt for mange ingefærøl, selvom alle og enhver vidste, at de eneste der kunne blive let påvirket af den slags var husalferne. ,,Fire styks ingefærøl'', lød det fra brunetten. Smilet var bredt, som altid, og ved siden af hende stod der yderligere tre andre brunetter, med lige så store smil, hvis ikke en anelse større for den ene af dem. Smil kom de dog ikke langt med, men efter mønterne blev lagt skete der noget. Og efter relativt kort tid stod der fire store ingefærøl klar på et massivt fad lavet af eg. ,,Kom med'' førte Alfie an og tog sin egen ingefærøl og satte kursen ned mod en af de frie borde. Pubben var fyldt, men ikke propfyldt og det betød at de efter kort tid fandt deres bord.

[Deleted]

Det havde bestemt ikke været nemt at efterlade sin familie i Colorado, for at følge en tør eliksir professor rundt i verden. Det var bestemt ikke professoren der havde fanget hans opmærksomhed, men nærmere rejsen og muligheden for at lære mens man rejste – og så i aften, så var der også noget andet der havde fanget den unge mands opmærksomhed, noget der var langt smukkere end både Aconitum eller Lavandula … Nej, denne kvinde havde fanget hans blik, med hendes mørke hår og brede smil. Selvom hele pigeflokken havde brunt hår, så stod hun ud i mængden, og ved Merlin hvor havde den engelske accent gjort ham blød i knæene, selvom hun blot havde spurgt efter fire ingefærsøl.

Han stod lænet ind imod baren og kunne ikke lade være med at smile som en eller anden tåbelig ged. Måske smilede han så tåbeligt, fordi han ikke var vant til at drikke, og lige på netop dette tidspunkt havde drukket et par shots af ildwhiskey.

Da han så at hundyrene bevægede sig i flok, mod et frit bord, der kiggede han over på bartenderen, og bad ham om at sende en omgang shots ned til dem på hans regning. Morpheus anede ikke om det var en dårlig idé, men hvordan skulle han ellers få deres opmærksomhed? Han kunne ikke ligefrem vade ned til en flok piger! De ville flå ham levende.

[Deleted]

Alfie's mås rørte kun lige akkurat bænken da en servitrice, som måtte havde forladt baren cirka 10 sekunder efter de havde, kom farende og derefter placerede sig for enden af bordet pigeflokken havde overtaget. ''Fire ildwhiskeys fra herren derovre'', startede hun ud, hvorefter hun begyndte uddelingen af de fire shots. ,,Fra hvem?'' Lød det, både fra Alfie og en af de andre, næsten i kor, hvilket fik dem til at smågrine over det hele - man hørte det af og til ske for andre, men oplevede det aldrig selv. ''Ham dér'', forklarede hun og med et sulten blik skævede hun sig over skulderen og gav et nik i den retning han sad, noget som resulterede i at der ikke var én, men hele fem piger der sad og kikkede hen imod den generøse herre.

Hun kunne ikke blaime ingeførsøllen, da hverken hun eller nogen af de andre piger havde haft muligheden for at smage på drikken. Og selvom belysningen var ringe i De Tre Koste og der konstant gik folk forbi fyren, så var der alligevel noget der havde fået Alfie's hjerte til at skippe et, nej to, hvis ikke hele tre slag. Som et udpluk fra en film havde det føltes som om, at tiden var gået i stå og om det var indbildning eller direkte ønsketænkning, så var Alfie næsten 110% sikker på, at de i bare nogle sølle sekunder havde fået øjenkontakt og delt et eller andet specielt øjeblik.

''Han ser sød ud, syntes I ikke også det, piger?'' Lød det fra en af veninderne. ''Jo, enormt meget. Og fræk. Hvad syntes du, Alfie?'' - ''Alfie?'' Blev der talt frem og tilbage og til sidst kom Alfie endelig tilbage til realiteten. ,,Hvad?..'' Grinte hun akavet. ''Jo.. Sød, skal vi ikke smage?'' Forsatte hun akavet og tog derefter rundt om shots glasset og forsøgte at komme væk fra det pinlige øjeblik.

[Deleted]

Morpheus holdte et godt øje med om shotsene blev leveret til det rigtige bord, og da servitricen pegede over mod ham, skyndte han sig at rette sig lidt op, så han kunne repræsentere USA ordentligt og vide at han ville have gjort alle de amerikanske mandlige magikere stolte, hvis de havde kunne se ham lige nu.

Og så kom det vel... hvert sekund det skulle være, ville pigerne kigge her over og de ville vinke ham hen til dem. Han smilede og nikkede til dem... rettere sagt nikkede han til hende og han prøvede ihærdigt at ignorere det faktum at hele fem piger kiggede over mod ham. Havde han givet sig lov til at tænke over det, så var han sikker på at hans ben ville begynde at ryste under ham af skræk.

Pigen han fik øjenkontakt med var den samme som før, den samme brunette, som havde bestilt oppe i baren. Hendes blik slog pusten ud af ham og han måtte tage sig sammen for ikke at smile som et eller andet fjols.

Morpheus var sikker på at hun nok skulle vinke. Han ventede og.... og hun vendte sig om og de begyndte at tømme glasene.
Hvor var hans vink?
Servitricen var på vej op igen og han prikkede hende forvirret på skulderen og rømmede sig, ”undskyld, fik du ikke nogen besked fra dem?” og servitricen fortalte at de selvfølgelig havde sagt tak.
”Andet?!” spurgte han måske en tand for utålmodigt, og servitricen rystede forvirret på hovedet.
Han skyndte sig derfor at snuppe hendes blok og kuglepen ud ad lommen på hende, og inden hun kunne nå at protestere, havde han fået skribblet et: Hej
Og han leverede papiret tilbage til servitricen, og han pegede diskret over mod pigen, som han havde fået øjenkontakt, ”kan du se hende? Hende lige der... lige der. Aflever papiret til hende.” denne befaling faldt dog ikke helt i god jord med servitricen, som sendte ham et kritisk blik, hvorpå hun svarede: Skaf dig dog en ugle?
Men hun gjorde det, hun gik hen mod den ukendte pige og afleverede papiret med det simple ord. Det første ord to mennesker deler, før de skal lære hinanden at kende... før deres eventyr starter sammen.
Han smilede forventningsfuldt, mens han ventede oppe i baren, for at se hvad der nu ville ske.

[Deleted]

Alfie havde været den første til at bunde sin ildwhiskey og dermed havde hun også været den første til at dumpe shotsglasset ned på bordet og skære den første grimasse - hun var ikke fan, men det var ikke den brændende følelse i hverken munden eller halsen der fyldte hendes hoved, eller hvordan hun kom af med netop ubehagelige følelse, nej det var fyren fra baren og deres korte connection. Hvorfor havde hun ikke vinket? Eller sendt ham et smil? Hvorfor havde hun ikke gjort noget?

''Ugh, føj!'' Grinede den ene, hvorefter alle pigerne greb om deres ingefærsøl og drak en tår på næsten samme tid. De nåede dog ikke længere før servitricen igen dukkede op. ''Det er til dig. Fra den samme fyr'' fyrede hun hurtigt og en smule irriteret af, samtidigt som hun afleverede det lille stykke papir til Alfie. ,,Til.. Mig?" Havde hun gentaget, uden helt at opfatte det.

Hej - stod der.

Det var simpelt, og nogen ville nogle havde sikkert også ment at det var enormt sølle. Men det havde alligevel fået Alfie til at smile, både med læberne og øjnene og derefter havde hun løftet hovedet og kikket i selv samme retning som hun havde gjort tidligere; hen imod fyren som forsat sad på stolen, som så så stolt ud, som forsøgte han at repræsentere noget.
Ved Merlin… hvad gjorde denne fremmede ved hende? ,,Undskyld… Kunne du måske…?" Servitricen var ikke forsvundet, endnu, og heldigvis for det, og det var også det der fik Alfie til at tage det næste skridt. Kuglepinden fik hun i hånden og lige nedenunder på det der måtte var indledningen til noget spændende, skrev hun; Hej du er velkommen
Papiret fik servitricen i hånden og selvom hun ikke så videre begejstret ud, så traskede hun alligevel afsted. Dog ikke som det første tilbage til baren, nej, hun havde et arbejde der skulle udføres og ikke gå og lege brevdue for to unge og dumme mennesker.

[Deleted]

Morpheus fik igen øjenkontakt med pigen, og han mærkede et sus gå direkte gennem kroppen på ham selv, og han følte sig ekstremt høj af de følelser hun gav ham.
Da hun rakte ud efter en kuglepen og skrev på et stykke papir, blev han ekstremt spændt på at se hvad der ville komme til at stå. Han ventede spændt på at servitricen ville komme over til ham… og hun var da på vej… Han fornemmede at servitricen sendte ham et smil – før hun pludselig drejede af og begyndte at udføre sit arbejde! Hvor vovede hun? Hun skulle bestemt ikke komme mellem ham og den pige, han lige havde mødt!

Han rejste sig hurtigt op og begyndte at ’’jagte’’ servitricen gennem lokalet, for hun var hurtig til at gå fra bord til bord, og det virkede næsten som om at hun kun gjorde sit arbejde, for at genere stakkels Morpheus.
Endelig fik han hende dog trængt op i en krog, hvor hun hævede sine bryn, før hun rakte ham papiret. Det var i det sekund at han fik fornemmelsen af at servitricen oprigtigt bare havde haft travlt med sit arbejde. Morpheus fik en smule skyldfølelse, før han åbnede papiret og så at der stod ’’hej du er velkommen” og han smilede glad, før han igen tog kuglepennen fra servitricen, der nu sukkede tungt. Han tegnede en grim lille husalf på papiret, bare for at gøre et eller andet.

Han leverede kuglepennen tilbage og begyndte at begive sig over mod bordet. Nu en anelse mindre selvsikker, fordi han skulle stå ansigt til ansigt med en hel masse piger.

Han stillede sig over til bordet, ved den pige han havde haft et godt øje til.
”Hej, jeg tror du tabte noget,” sagde han med et varmt smil og en accent der var tydeligt amerikansk. Han rakte hende papiret, der var foldet sammen, og som ville afsløre en tegning af en grim lille husalf.

[Deleted]

Alfie havde hurtigt slået blikket væk fra servitricen idet hun havde drejet en halv omgang rundt om sig selv og derefter var gået videre ud i pubben for at udføre sit arbejde - og forhåbentligt aflevere sedlen til den mystiske fyr. Hendes kinder var røde, huden brændte, maven kildede og fingrene var urolige - hvad havde hun dog gjort? Veninderne havde fuldt nysgerrigt med og nu sad de alle og stirrede på brunetten, med smil der tydeligt afslørede hvad de tænkte, og allermest havde lyst til; skråle, skråle så højt så alle kunne høre hvad der foregik.

Alfie og x sidder i et træ og K-Y-S-S-E-R.

Ak ja, Alfie kunne snildt høre det for sig, men de lod heldigvis være, men det betød ikke at hun slap senere. Alt andet var drømmetænkning.

“Ej, han jagter servitricen” lød det i en kombi af hvisken og fnisen fra en af pigerne, noget som havde fået Alfie, og resten af flokken for den sags skyld, til at kikke hen retningen af hvor servitricen var forsvundet hen. Og sandt var det, noget som havde fået Alfie til at smile en smule større og fnise lidt mere end det sædvanlige. Det var fjollet, men sødt, skørt, men ... men hvad? Hvad var det egentligt?

Som Alfie faldt i staver over spørgsmålet, så hun slet ikke hvordan fyren fangede og “konfronterede” den løbske servitrice. “Alfie han kommer nu”, var der blevet hvisket og givet et lille puf, noget som havde fået hende tilbage til virkeligheden. ,,Nu..?” Havde hun pippet ud og kikket hen med desperate øjne mod veninderne og tilbage imod fyren, som pludselig stod ved siden af bordet, og hende.

Læberne pressede hun hårdt sammen og tænkte samtidigt gentagende gange at hun ikke skulle stirre alt for meget på ham - bare betragte, ikke stirre. ,,Hej..” Var det blevet til, dæmpet og imødekommende og smilet var forsat ikke til at fjerne på det pæne sæt læber hun. “Jaså?..” Den amerikanske accent havde slået hende omkuld og på magiskvis var hendes evner til at tale næsten forsvundet.
Hånden havde Alfie løftet og ganske kort havde deres hænder rørt hinanden som hun havde taget imod papiret. Det havde givet et sug i maven og før hun havde åbnede papiret havde hun haft problemer med at kikke væk fra fyren og fjerne smilet der langsomt var blevet kombineret med et mindre bid i læben.

En husalf. Et lille fnis havde afsløret at hun fandt det morsomt. ,,Jeg har ledt efter ham her.” Kørte hun videre og grinede kort. ,,Hvordan kan jeg takke dig?” Forsatte hun, hvilket samtidigt gjorde at fyren igen fik muligheden for at køre videre på det hér, hvad end det så var - hvis det altså også var det han ville.

[Deleted]

Morpheus havde lyst til at springe glad rundt, som en Bambi på glatis, da hun hilste tilbage, for lige nu følte han sig ekstremt valideret. Han ville lære hende at kende – bare hende. Veninderne kunne bare smutte, for alt han havde brug for lige nu, var at vide mere om hende med de smukke øjne og den søde britiske accent.

”Jeg tror han havde travlt med at lede efter en sok… Men jeg fandt ham til dig,” det var en dårlig joke, men han prøvede hårdt at kæmpe sig forbi nervøsiteten, og det gjorde ham måske en smule akavet lige nu.
Hvordan kunne hun takke ham? Han smilede stort, selvom han prøvede på at lade værre. Morph ville nødigt skræmme hende væk, nu hvor han havde chancen for at snakke med hende.
”Det ville være fejt at forvente noget til gengæld… Men jeg ville høre om jeg måtte invitere dig ud en aften? Måske i aften?” han anede ikke at hun gik i skole endnu, og han vidste derfor ikke at hun nok ville være vendt tilbage dertil i aften.

[Deleted]

Alfie var både og taknemmelig for at veninderne sad ved bordet, men samtidigt så ønskede hun dem også langt væk, så det kun kunne være hende og amerikaneren. De var ikke en gang begyndt endnu, ikke rigtigt i hvert fald, og alligevel så var der bare noget over ham der gjorde, at hun gerne ville lære ham bedre at kende.

Joken grinede hun dæmpet af, og det ville hun nok komme til at gøre ved alle de jokes han fyrede af resten af tiden de ville tilbage sammen, dårlige eller ej. Det var charmerende, da det gjorde ham mere menneskelig, og så hjalp det også en smule på Alfie's egen nervøsitet at han også var det. ,,Åh.. " Smilet forsvandt, og til at starte med tænkte hun slet ikke på at hendes reaktion kunne sende forkerte signaler. ,,Jeg! Ville mægtigt gerne, men… jeg skal tilbage til Hogswarts senere…", afslørede hun hurtigt, da fyren ikke skulle tro at hun ikke ville.

''Så kan I være sammen nu?'' Blev de afbrudt af en af veninderne, hvilket havde fået Alfie til at skæve spørgerende over på sin veninde. ,,Men vores…?" - ''Skidt med det! Vi kan finde en anden weekend. Vi finder et andet bord'' Blev der forslået, og inden Alfie nåede at sige mere, var de tre piger allerede på vej væk, og til sidst sad Alfie alene med hendes Romeo. Hvor skulle hun begynde? Hvad skulle hun sige?

,,Er du på gennemrejse?" Fik hun til sidst spurgt, og håbede ikke at det var et alt for kliché-agtigt spørgsmål.

[Deleted]

Tilbage til Hogwarts... så hun var altså en elev endnu. Det gjorde allerede tingene lidt sværere, nu hvor han vidste at deres tid sammen kun ville være meget kort.
Trods det, så nikkede han forstående, for det var der jo ikke noget at gøre ved.

Dog blev hendes kommentar ret hurtigt efterfulgt af hendes veninders idé om at efterlade hende sammen med ham, en fremmed fyr hun lige havde mødt. Han smilede lidt undskyldende til hende, måske fordi han var bange for at hun nu følte sig presset til at sidde her og lære ham at kende.

Men det lod nu til at hun havde en gengældt interesse, for hun stillede ham ret hurtigt et spørgsmål, som han nikkede ja til.
”Jeg gik ikke ud fra at jeg kunne skjule min amerikanske accent...” lo han, før han fortsatte ”jeg følger en professor, som prøver at lære mig alt han ved om eliksirer. Der var åbenbart meget vi kunne lære her i Skotland, så nu er jeg her. Her er meget smukt må jeg sige - jeg håber virkelig min professor har tænkt sig at planlægge et møde i Hogwarts med en eliksir professor...” han endte med at rømme sig, og igen kiggede han undskyldende på hende ”jeg lader mig altid rive med af emnet, det må du undskylde...” han så hende i øjnene, og han følte sig pludselig mere tryg. Hendes øjne var mørke og beroligende, som en kop varm kakao på en kold vinterdag.
”Hvilken årgang går du på?” han bad indeni sig selv til at hun ikke var en tredjeårs elev.

[Deleted]

Den uønskede afvisning blev taget godt imod, hvilket hurtigt fik Alfie til at slappe en smule mere af - hun havde ikke sendt forkerte signalerer, og det prisede hun sig lykkelig for. På et split sekund var de alene, eller, veninderne gik nogle enkle borde væk og sad nu nysgerrigt og fulgte med fra sidelinjen af, hvilket vel var okay, da fyren trods alt var ukendt og hverken de eller Alfie eller nogen anden på De Tre koste anede hvem han var.

Han var interessant, også selvom Alfie ikke anede noget så simpelt som hans navn. Jo, han var amerikansk, hvilket han også hurtigt gav ret i sin start på hendes spørgsmål. Hans grin fik hende til at små fnise, hvilket vel var et svar i sig selv i hans første udtalelser; accenten havde afsløret ham så snart han havde åbnet mundtøjet. Og så forsatte han ellers, hvilket fik Alfie til at sætte sig til rette og lytte efter. Albuerne blev placeret på bordet og inden længe hvilede hun hagen i den ene håndflade. Hun tog det hele til sig, hans fortælling, og hans ord drejede hun inde i hovedet og blev enig med sig selv om at han ønskede at blive en stor eliksirprofessor selv. Derudover beundrede hun ham, hans ansigt og hans øjne der var så klare som havet selv.

,,Nejnej, det skal du ikke undskylde for, det er spændende at høre", skyndte hun sig at sige, da han hurtigt og pludseligt begyndte at undskylde. Alfie ønskede mere end noget andet at professoren og ham ville komme et smut forbi Hogwarts, og ikke kun fordi at muligheden så ville være der igen for at de ville kunne ses, men også fordi at Hogwarts havde nogle gode lærer som med garanti ville dele deres viden - mén, selvfølgelig hældte Alfie mere til den første tanke, om at se ham igen. Skulle hun sige det, at hun håbede det? ,,Sjette årgang, så jeg er snart færdig", svarede hun ham i stedet, med et åbent smil og lod det andet ligge. Mest af alt havde Alfie haft lyst til at lyve om det, for måske skræmte hendes unge alder ham væk nu. ,,Ved du.. Hvor længe du og din professor har tænkt jer at blive i Skotland?"

[Deleted]

Morpheus smilede lettet, da hun forsikrede ham om at han ikke behøvede at undskylde. Han kiggede en anelse tryllebundet på hende, for hvordan kunne man lade være? Når man endelig havde en undskyldning for at se på hende, så var der ikke andre steder man kunne ønske at kigge hen. Hun var som en livret for hans øjne.

Ud fra hvad hun fortalte kunne han regne ud at hun var et par år yngre end hende, men det var ikke en aldersforskel, der for ham gjorde noget...
”wow... sjette år? Så er du praktisk talt et barn. Måske skulle jeg have sendt saftevand ned til jeres bord i stedet.” jokede han med et lavt, men dybt grin.

Han rømmede sig ”Jeg tror planen er at vi bliver i Skotland i et par måneder og så tager vi videre til England eller sådan noget... min professor er ikke altid så god til at kommunikere hvad hans egentlige plan er. De er meget løse.” han kløede sig usikkert i nakken, for han ville virkelig gerne kunne sige at han bestemt blev her de næste to måneder.

[Deleted]

Det nervøse bid i underlæben blev hurtigt erstattet at et større smil som han fyrede joken af med årgangen. Alfie's øjne strålede, kinderne brændte og hendes mave dansede, og det var bestemt ikke på grund af shottet eller ingefærsøllen. ,,Så..! Slemt er det da heller ikke", grinede hun og lod samtidigt en hånd glide op langs hårlinjen, og selvom håret allerede sad fint bag øret, så kørte Alfie videre trækken om at sætte håret bag øret.

Selvom han var interessant og Alfie kunne lytte til den samlejeede amerikanske accent hele dagen, og natten, så hørte hun dog også tydeligt hvordan veninderne, på sidelinjen, fulgte med og grinede og kommenterede på hvor sødt det var at deres veninde reagerede som hun gjorde.

Aflie nikkede. ,,Jeg.. Håber at I bliver i noget tid. Og at I kommer forbi Hogwarts", indrømmede hun og kunne så ikke andet end at sidde og smile genert til ham. Hun var ærlig, hudløs ærlig, men det føltes rigtigt. For at sikre sig, at det ikke endte ud i en helt akavet stilhed, eller noget andet, skyndte Alfie sig videre. ,,Er det mærkeligt at vi endnu ikke har introduceret os?" Grinede hun så.

[Deleted]

Han vippede lidt med hovedet og smilede bredt og legesygt til hende ”Lidt... lidt slemt er det.” han sendte hende et kækt blink og lo så, før han valgte at han nu ville være lidt sødere ved hende.

Morpheus kunne mærke at det kildede i maven, da hun nævnte at hun håbede på at de kom til Hogwarts. Morpheus skulle nok sørge for at de kom der hen, det var helt sikkert... om så han skulle stjæle en polyjuice eliksir og forvandle sig til sin professor, for at komme ind på skolen!

”Åh... damn... shit.. undskyld.” han rødmede, for det havde ikke været hans mening at bande, men hans indre amerikaner uden manerer dukkede op, da han blev mindet om at han ikke havde været høflig nok til at introducere sig endnu.
”Mit navn er Morpheus Baxter... bare kald mig Morph eller Baxter... eller hvad end du ønsker.” Han smilede bredt og rakte hende hans hånd, så hun kunne få chancen til at præsentere sig selv.

[Deleted]

Bidet i underlæben havde været et forsøg på at mindske smilet, som der langsomt voksede idet det kiksede for den unge troldmand foran hufflepuff'en; fyrens, som hurtigt viste sig at gå under navnet Morpheus, reaktion var kommet ud af det blå, præcis som det typiske banderi som amerikanerne ellers så oftest gjorde sig brug af. Alfie var dog ikke blevet stødt, tværtimod havde hun fundet det morsomt og til sidst havde hun ikke kunne holde sig tilbage og havde sluppet et mindre grin ud. ,,Det er okay", havde hun nået at tilføje en smule dæmpet, inden han var kørt videre på sin præsentation.

Hånden havde Alfie løftet og uden tøven havde hun rakt ud for at tage imod Morpheus imødekommende hånd, og på intet tidspunkt havde hendes mørke øjne sluppet hans lyse. ,,Hej Morpheus, mit navn er Alfreda Tindall, men du kan bare kalde mig Alfie. - Det er rart at møde dig", præsenterede hun blidt. Endelig havde de fået præsenteret sig, hvilket pigerne på sidelinjen bestemt også havde fået fat i. ,,Vil du måske... med ud og have noget frisk luft?" Spurgte hun, tæt på grænsen i hvisken, og lavede derefter et lille nik hen imod retningen af veninderne der samtidigt gjorde et ringe forsøg på at skjule at de ikke fulgte med, noget som fik Alfie til at grine svagt og derefter ryste en anelse på hovedet af dem.