Wish I Could Get A Little Undrunk

[Evanna Brown]

Charles Michael Lavoie
Hjemme hos Evanna og Charles.
Marts 2056, omkring klokken 04:30 om natten.

---

Evanna havde været i byen med Kaya. Hun gik altid igennem tre faser, når hun skulle i byen med Kaya. Fase 1: Hun vidste hun ville fortryde det dagen efter. Fase 2: Hun var for fuld til, at huske hun ville fortryde det dagen efter. Fase 3: Hun fortrød dagen efter, når hun huskede på, hvorfor fase 1 overhovedet var en fase og grundstenen til de to andre faser. Hun vidste egentlig ikke hvorfor, men hende og Kaya gik virkelig godt i spænd. De var som nat og dag. Hun havde været iført sit eget, helt almindelige hverdagstøj, da hun var taget hjemmefra, men Kaya havde ikke ment det var 'gå i byen' værdigt, så på en eller anden måde - nok igennem alkoholen - havde det lykkedes Kaya at få Evanna overtalt til, at låne noget tøj af hende. Tøj hun normalvis aldrig ville gå i. En lidt for kort, stram, sort nederdel og en af de Kaya-velkendte røde og sorte korsetter. Udover havde hun dog sin egen jakke og sine egne høj hællet stiletter.
Havde hun været ædru, havde hun sagtens kunne snige sig stille ind og bare gå direkte i seng. Men nej, hun var ikke ædru. Langt fra. Hvor meget eller lidt hun ville kunne huske dagen efter, eller senere rettere sagt, var nok nærmere lidt end meget. Hun havde efterhånden brugt ti minutter på, at prøve at få nøglen i nøglehullet og låse sig ind. Hun var efterhånden på et punkt, hvor hun overvejede om det ikke bare ville være nemmere at sove i opgangen, men stædigheden i hende ville ikke give op. Efter yderligere femten forsøg, lykkedes det hende da også endelig. Hun var dog alt andet end lydløs. Hun væltede ind i gangen og fik i processen også væltet stumtjeneren, så der lød et højt bump. "SHH!" tyssede hun på den og grinte, før hun fik lukket hoveddøren efter sig, i et brag fordi den blev ved med at gå op. Åbenbart fordi noget havde sat sig fast, hvilket hun dog ikke havde set. Med besvær, fik hun sin ene stilet af, men da hun ville have den anden af, havde hun alle intentioner om, at læne sig op af dørkarmen, men alkohol og måleforhold, gik sjældent hånd i hånd, hvilket det bestemt heller ikke gjorde for hende. Bedst som hun løftede sin ene fod og lænede sig mod, det hun troede var dørkarmen indtil soveværelset, ramte hun forbi den. Det forskrækket gips lød fra hende, da hun tog turen igennem soveværelset i det hun meget ihærdigt prøvede, at nå at få balancen før hun ramte sengen, men med den mængde alkohol hun havde indtaget, og det faktum, at hun i forvejen var virkelig svagdrikker, resulterede i at hun i stedet landede i sengen, fuldstændig rundforvirret, hvor hun lå og kiggede op i loftet.

[Charles Michael Lavoie]

Charles sov. Det havde han gjort meget siden han var blevet syg af den magiske smitte. Han sov også utrolig tungt, hvilket han altid havde været god til. Han var dog blevet betydelig meget bedre til det efter han havde været på turné og havde sovet i en bus ad flere omgange med alle bandmedlemmerne i den. Han var derfor ikke blevet vækket, før Evanna rent faktisk kommede ind og et højt bump lød. Han vidste ikke fra hvad, da han kun var vågnet ved lyden og ikke havde opfattet hvad det var. Han åbnede øjnene langsomt, som han prøvede at fokusere. Det eneste han hørte var Evanna, som tyssede og det var også der, det for alvor gik op for ham, at det var hende. Det kunne have været sindssyge fans, der med al tilfældighed havde fundet ud af, hvor han havde opholdt sig og han ville enten kunne være sovet igennem det eller bare vågnet og tænkt, det var Evanna og lagt sig til at sove igen. Han rømmede sig lidt, da han mærkede tørheden melde sig i hans hals, som en klump satte sig fast, hvilket tvang ham til at hoste. Han havde været så heldig at få fat i en eliksir, der formildede symptomerne og hastigheden af hans sygdom. Han vidste dog godt, at hvis der ikke snart kom en modgift, så ville han med stor sandsynlighed dø. Han havde derfor også brugt tid på at fortælle sin familie, hvor taknemlig han var for dem. Han ville dog ikke have, at folk skulle være kede af, hvis han nu skulle dø. Han satte sig brat op, som hun kom stormende ind i sengen. Han kunne ikke umiddelbart se om hun var væltet derind, da han stadig var i gang med at få øjne, så hans blik var en smuke uskarpt foruden mørket heller ikke hjalp ham det store. ”Du larmer,” kommenterede han med et drillende smil, inden han rakte ud efter den vandflaske, han havde til at stå hos sig. Han følte sig en smule varm og grå, men det var han efterhånden blevet vant til. Han lod de grønne, dog noget matte øjne hvile på hende, inden han fandt lyset for at tænde det, da han kun kunne se omridset af hende i mørket. Han satte sig op på knæ, så hans hoved ville være direkte over hendes. Han sendte hende et træt smil. ”Har du haft det sjovt?” spurgte han direkte og sendte hende et nyt smil.

[Evanna Brown]

Evanna stivende som hun hørte et host inde fra soveværelset, men hendes fulde hjerne bildte hende hurtigt ind, at Charles nok bare havde hostet i søvne. Han plejede jo ikke at vågne, hvis han sov når hun kom hjem, men hun plejede så også at være en del mere stille. En af de grunde til, at hun var taget i byen, var fordi det gjorde så ondt inden i hende, at vide, at hvis der ikke snart kom en kur til den magiske smitte, så ville Charles ikke være der ret meget længere. Hun var blevet virkelig glad for ham, også på en måde, som hun ikke burde. Han var nem at snakke med, han lyttede og gav sig tid til hende. Han var fantastisk samleje, selvom hun ikke havde så meget at sammenligne med. Hun nød måden han skubbede til hendes grænser, uanset om han så end vidste han gjorde det eller ej.
Hun drejede hovedet mod ham, som hun lå på sengen og han kommenterede på, at hun larmede. "Undskyld, jeg fuld," svarede hun og bed sig i læben for ikke at grine. Hun glippede med øjnene, da han tændte lyset, som nok også afslørede hendes fulde øjne. Hun tippede hovedet lidt til siden, som hans hoved var direkte over hendes og så ind i hans matte, grønne øjne. "Ja, men jeg savnede dig, hele dig," svarede hun og sendte ham et flirtende blink, eller det var i hvert fald hendes hensigt, hvor godt det så gik for hende, var nok mere tvivlsomt, før hun lænede sig op efter hans læber og hun kyssede kærligt, men måtte slippe det hurtigt igen, fordi hun begyndte at grine, som dog svang over i tristhed. Hun græd normalvis ikke foran andre, der skulle i hvert fald virkelig meget til, men hun var utrolig fuld, så hun havde ikke samme selvkontrol som hun normalvis havde, selvom det kun var et par enkelte tåre, som forlod hendes klare blå øjne. Hun lagde armene omkring ham, "Du må ikke dø, Charles," bad hun, uden at tænke over, at hun nok stank værre end et værtshus, af både alkohol og røg. Hun slap ham igen og så op på ham, "Jeg skal tisse," informerede hun uden egentlig grund til det. 

[Charles Michael Lavoie]

Han smilede overbærende, som Evanna undskyldte med, hun var fuld. Han havde ikke brug for en undskyldning og hun skulle slå sig løs, som hun havde lyst til. ”Det ku’ jeg næsten gætte,” svarede han og lod et grin – et smule anstrengt da hans hals gjorde ondt – lyde som hendes øjne forsøgte at vænne sig til det lys, han lige havde tændt. Charles nød Evannas selskab. Hun var en helt igennem fantastisk og unik person, og det var svært ikke at holde af hende. Han kunne mærke noget, der dulmede inde i ham. En følelse han ikke havde haft længe og han var som end klar over, hvad der var ved at ske. Han kunne dog ikke rigtigt tillade sig selv at gøre noget ved sine vordende følelser før han havde snakket med Ashton. Han smilede lidt ved det blink, der helt sikkert skulle forestille at være flirtende og nikkede så lidt. ”Jeg har også savnet dig,” påpegede han, inden han mærkede hendes læber mod sine og gengældte det ligeledes kærligt. Han kunne godt smage og lugte alkoholen gennem deres kys, men det var så svagt eftersom hans smagsløg var dulmet af at han var syg. Han lod hende slippe, som hun grinte og nød blot lyden af det, som det rungede i hans øre. Hans blik blev dog langt mere alvorligt, som hun skiftede humør og et par tårer lod til at glide ned ad hendes kinder. Han lod sine tommelfingre stryge dem væk på hver sin side, og så direkte ind i hendes utrolig smukke blå øjne, som han mærkede hendes arme om sig. Han lod sine tommelfingre holde hende ved hendes kindben, ganske blidt inden han smilede kærligt. Han ville ikke tage hendes følelser fra hende, men omvendt ville han heller ikke have nogen skulle begræde hans død. Var det her hans sidste tid, ville han hellere bruge den på dem han holdt af og på at lave musik. ”Jeg er sikker på, de snart får en kur,” kommenterede han med en fortrøstningsfuld stemme. Han mærkede hendes arme forsvinde og måtte kvæle et grin ved hendes ord. ”Så må du gå ud og tisse. Ska’ du have hjælp eller hvad?” drillede han og blinkede en enkelt gang til hende.

[Evanna Brown]

Evanna savnede Charles' rigtige grin, det grin der lød helt nede fra maven af og fik de normalvise krystalklare grønne øjne til, at smile med. "Var det larmen der afslørede mig?" spurgte hun med et grin over sine røde læber. Hun havde uden tvivl haft en hyggelig aften, men det var altid lidt farligt at begive sig ud i byen i selskab med Kaya, men hun var da kommet helskindet hjem igen. Hun havde haft brug for, at det skulle være lidt farligt, for hun kunne godt mærke at hendes følelser for Charles ikke var så uskyldige, som de havde været. Han var kommet under huden på hende og direkte ind i hendes hjerte, og nu skulle hun måske miste ham til den forbandet smitte. Det havde været for meget for hende, hun var knust inden i, men hun viste det ikke, for han skulle ikke bekymre sig for hende. Det var ham som var syg og dermed ham, der skulle bekymres om. At hendes symptom bare ikke var slået igennem endnu, var en anden side af sagen. Hun burde næsten også have vidst, at hun ville blive smitte, når de mere eller mindre boede sammen. "Awww, tak," svarede hun lidt for optimistisk, før hun mærkede hans dejlige læber mod sine egne. Hun nød virkelig, at mærke ham tæt på sig. Mærke hans bløde hud, hans fantastiske læber. Hans ord, selvom hun inderst inde, at godt at det ikke var noget hun burde sige til ham, hun burde ikke være så glad for ham, hun burde ikke have lyst til, at kysse ham eller i det hele taget røre ham syndige steder, som hun efterhånden havde gjort et par gange, plus det løse. Han var Ashtons ven, Skylers eks-flirt, han var forbudt område og hun var en god ung kvinde, som ikke burde falde for sin eks-kærestes ven. Hun vidste dog også godt, at man ikke selv var herre over sine følelser.
Hun mærkede hans tommelfingre over sine kinder, hvilket fik hende til, at bide sig i læben. Der skulle så meget til, før hun græd foran andre, men hun var for fuld til, at have nogen form for selvkontrol. Et par tåre mere trillede ned af hendes kinder, som dog blev stoppet ved hans fingre ved hendes kindben. "Det har de fandme også bare at gøre," svarede hun og så ind i hans smukke øjne, det var meget sjældent man hørte et bandeord forlade hendes læber. Hun ville slet ikke kunne bæger ikke, at se ind i dem. Hun grinte let og rystede kort på hovedet, men fortrød det hurtigt, da hele værelset begyndte, at snurre rundt for hende. "Du er sødere ved mig end Ashton nogensinde var, men nogen ting skal en kvinde bare klare selv," svarede hun grinende og blinkede tilbage til ham, med et stort smil over de røde læber, før hun rejste sig fra sengen, men måtte stå lidt, mens det hele sejlede rundt for hende, før hun tog et par skridt, støttende til hvad end hun forbi passerede af inventar, for at finde vej til toilettet. Der gik vel omkring fem minutter, før det pludselig lød fra hende, "Chaaaarles? Jeg kan ikke tænde vandet.." mens hun meget ihærdigt prøvede, at tænde vandhanen for at vaske sine hænder, før hun slog opgivende bagud med hovedet i et ligeså opgivende suk. Problemet var bare at det ikke vandhanens armatur hun drejede, men bruserens, hvilket gjorde at vandet fra brusehovedet blev ved med at tænde og slukke.

[Charles Michael Lavoie]

Hans anstrengte grin blev til en hosten, som hun spurgte om det var larmen der afslørede hende. Der gik nogle sekunder før han kunne svare hende, og da han endelig fik luft til det, lod han sit blik hvile på hende. ”Neeeej da…” hans stemmeleje var tydeligt ironisk, men det ville nu ikke undre ham, at hun lige nu ikke ville være i stand til at høre det. Charles havde ikke troet, hans forhold med Evanna ville udvikle sig på den måde, det havde gjort. Han havde set hende som en god veninde, men ikke decideret tæt. Hun havde været lidt længere ude i periferien, men han havde sagtens kunne nyde hendes selskab. Nu var det noget helt andet. Han havde lyst til at bruge al sin tid sammen med hende, og han genkendte den følelse der overmandede hele hans krop. Han havde haft den nogle gange før, men ikke helt på samme måde som nu. Der var noget anerledes ved måden, hun fik ham til at føle på og lige den del, den kunne han ikke placere. Han svarede hende ikke på hendes tak. Han ville hellere mærke hendes læber mod sine egne. Han lod en hånd stryge hende ned ad hendes kind blot for at have hende tættere på sig. Han vidste, han ikke burde nyde hendes selskab og slet ikke på den her måde. Den dårlige samvittighed han normalvis havde, forsvandt ligeså snart han så hende. Han vidste det han gjorde var utilgiveligt og han vidste han burde fortælle Ashton det, men han vidste ikke hvordan han skulle indlede en samtale om det. Han vidste samtidig også, at Ashton ville have ham til at stoppe med at se Evanna og problemet der var, at det havde han virkelig ikke lyst til. Han smilede lidt ved hendes ord. Hun var så forbandet sød og han vidste et sted godt, han bare indgydede falsk håb, men han ville heller ikke have hun skulle være ked af det. ”Det gør de,” forsikrede han hende og kyssede ømt hendes pande. Hans blik blev straks undrende ved hendes næste ord. Hans tydelige undren gjorde også, han på ingen måde bemærkede, at hun blinkede til ham. Hvad? Sødere end Ashton? Hvad? På hvilken måde? ”Sødere end Ashton. Hvad mener du?” spurgte han, inden han blot nikkede til hun skulle klare det selv. Han betragtede hende, som hun gik og støttede sig om af alverdens inventar. Han fandt dog sin telefon som han havde sikret sig, hun var kommet sikkert frem til hendes destination. Han kiggede op som hans navn blev kaldt og bevægede sig roligt ud mod hende, og betragtede hende kort ingen han endnu en gang måtte grine af hende. ”Nej….” svarede han forsat grinende, ind i mellem afbrudt af nogle host. Han tændte imens for det rigtige armatur og slukkede derefter det andet. ”Se… Ren magi,” drillede han.

[Evanna Brown]

Evanna skød underlæben en smule frem, da han begyndte at hoste, "Løgner. Hvordan har du det?" spurgte hun bekymret, selvom hun var fuld og mistede mange hæmninger, så mistede hun ikke sit barmhjerteligt sind. Et sted vidste hun godt, at hun også var smittet, andet ville være underligt, eftersom de praktisk talt boede i hendes lejlighed begge to. Om det var fordi Mark ikke var flyttet ud endnu, eller hvad vidste hun ikke, men hun havde intet imod det. Hun havde boet alene siden hun var 18 år gammel, så det var rart at have en vågne op ved siden af og spise sammen med, generelt bare det at have selskab. At hun så oven i hatten, var så heldig at det var lige præcis hans selskab hun fik fornøjelsen af, gjorde det kun bedre. Hun var udmærket godt klar over, at hun var forelsket i ham, men hun holdt sine følelser for sig selv, fordi hun ikke ville sætte ham i en mere lortet situation i forhold til hans venskab til Ashton, end hun allerede følte hun havde gjort og så havde hun nok også lidt håbet på, at hendes bytur med Kaya, havde kunne få hende på andre tanker. Hun smilede lidt i kysset, da hun mærkede hans hånds strøg over hendes kind, hvilket fik hende til at lade sin ene hånd søge om i nakken på ham, mens den anden søgte hans ene balle, som hun gav et drillende klap. Hun så op på ham, da hans ord om kurren lød, "Det ved jeg," svarede hun stille, nok mest i benægtelse om, at det kunne være anderledes. Hun lukkede øjnene da hun mærkede, hans dejlige læber mod sin pande. De skulle finde en kur, der var allerede alt for mange døde og Charles skulle ikke ende med at være en af dem, det ville hun ikke kunne leve med.
Hun åbnede først øjnene igen, da han spurgte hvad hun mente. "Du lytter til mig og accepterer mig, for den jeg er. Jeg tror ærligt talt, kun han var sammen med mig af 2 grunde. 1. Jeg var fan, så det så godt ud udefra, PR og alt det dér. 2. Hvilken fyr ønsker ikke, at være en kvinde første gang, så de selv kan forme dem. Det var derfor jeg lod ham vente så længe. Jeg skulle aldrig have ladet ham overtale mig til, at gøre det første gang på et skide hotelværelse," svarede hun og sukkede lidt. Hun havde ikke været flov over, at have været jomfru da hun havde mødt Ashton, men han havde alligevel vendt den tanke i hende, så hun havde følt det bare havde været noget der skulle overståes.
Hun stod stadig med hovedet opgivende slået bagud, da han kom ud til hende, "Du griner af mig," påpegede hun flovt, før hun vippede hovedet tilbage til normalen og så ned på vandhanen, som vandet begyndte at løbe ud af den. Hun skyndte sig, at vaske sine hænder, før hun slog sine arme om ham med et stort smil over sine læber, "Min helt!" lød det fra hende, som om han lige havde reddet hendes liv fra den visse død. "Du mangler bare kappen, damn så var jeg hoppet på dig med det samme," sagde hun ufortrøden og slap ham igen, "Skal vi gå i seng?" spurgte hun, i hendes hoved helt ude af kontekst, mens hun prøvede at finde vej tilbage til soveværelset.

[Charles Michael Lavoie]

Charles bemærkede ikke hun skød sin underlæbe frem, da han hostede. Han havde virkelig en følelse af, han var i gang med at hoste sine lunger op. Sådan føltes det i hvert fald. Han så på hende, da han blev færdig. Han hørte den bekymrede tone i hendes stemme, og han brød sig ikke om det. Han sendte hende et smil. ”Jeg har det fint,” påpegede han uden at svare på han var en løgner. Det var han, for han havde været ironisk overfor hende. Hans svar var også en løgn. Han kunne mærke en hver celle i sin krop prøve at bekæmpe sygdommen inde i ham, men han kunne også mærke hvordan deres kamp var forgæves. Han ville bare ikke bekymre hende yderligere. Han havde heller ikke fortalt hans forældre, han var syg og hver gang de havde spurgt om han ville hjem til dem, havde han stukket dem en løgn på hvorfor han ikke kunne lige den dag. Han bemærkede hendes smil i kysset, hvilket øjeblikket fik ham til at smile en smule også. Den effekt havde hun bare på ham. Han ville kunne genkende hendes ansigt i den tykkeste tåge og vide, han nok skulle finde hende igen. Hans følelser for hende var allerede blevet kompliceret og de havde vel egentlig været det længe. Han vidste, han snart burde fortælle Ashton sandheden, men han vidste også det ville være slutningen på deres venskab. Slutningen på deres band, men det havde vel egentlig været slut længe. Han bemærkede hendes hånd ved hans nakke, inden han mærkede et klap på sin balle, hvilket fik ham til at smile bredere og denne gang bryde kysset. Hun var sød, når hun var fuld. Han nikkede til hendes ord. Han strøg hende blidt ned over ryggen, som han kyssede hendes pande, inden han lod sit blik hvile på hende for at se på hende, da hun svarede ham. Som hun nåede længere og længere ind i hendes svar, blev hans øjne kun større og mere overrasket. Forvirret. Var Ashton hendes første gang? Han hadede at tale grimt om folk, men lige på det punkt var Ashton virkelig de ord, han valgte at ytre. ”Ashton er et røvhul nogle gange,” kommenterede han, inden han bed sig i læben. Han vidste, Ashton ikke havde været med hende for pr – i hvert fald havde han aldrig sagt det var det, men han vidste også at Ashton stadig var helt smadret over havde mistet hende. ”Og var Ashton virkelig din første gang?” spurgte han i en mild stemme. Han dømte hende ikke for det, men han var stadig forvirret.
Han kunne redde Ashtons røv lige nu ved at fortælle hende om den sang, der var på deres kommende album og alligevel lod han være, for de vordende følelser han havde for hende talte for ham lige nu, og sæt hvis hun stadig havde nogen følelser for ham? 
Han betragtede hende, som hun så opgivende ud. ”Det er kærligt ment,” svarede han overbærende og betragtede hende vaske hendes hænder, inden hun smilede stort og havde sine arme om ham. Han lagde en arm rundt om hende og smilede lidt for sig selv som hun blev ved med at køre i han var en helt. ”Jeg kan godt tage det på en dag,” drillede han, inden han ligeledes slap hende. Han havde jo ikke gjort noget specielt, men i hendes fulde verden, der var det vel. Han hævede et øjenbryn ved hendes spørgsmål, inden han fulgte med hende da hun var begyndt at gå. ”Den her vej,” guidede han hende og tog fat i hendes hånd for rent faktisk at få hende med ind i soveværelset.

[Evanna Brown]

Evanna havde altid været en meget rummelig og kærlig person, men når hun blev fuld, kom der sider frem af hende, som ingen troede på hun havde, hvis de ikke selv så det med deres egne øjne, men det betød ikke, at den kærlige side af hende forsvandt. "Du lyver igen," sagde hun og gav ham et blidt dask over hans ene overarm, men kunne ikke skjule sin overraskelse over, hvor ondt det egentlig gjorde på hendes fingre, da hun havde ramt hans biceps "Aaav.." lød det overrasket fra hende, mens de blå øjne nærmest var som fastlåste på hans arm. Hun tænkte ikke lige nu over, at han selvfølgelig også havde kunne bæger hende, hvilket i hendes hoved måtte betyde, at han var stærkere end han så ud. Hendes følelser for Charles var ikke blevet mindre med tiden, nærmere stik modsat. Hun prøvede at fortælle sig selv, at det ville gå over og at hun stillede ham i en lorte situation i forhold til Ashton var hans ven og hele deres band, selvom det ikke gik super godt i forvejen. Men hun vidste også godt, at de følelser hun nærerede for ham, ikke bare var en døgnflue, men seriøse følelser, som hun skulle tage ja, seriøst. Hendes smil var fra det ene øre til det andet, da han brød kysset, "Du har en go' røv," sagde hun og blinkede til ham, efter klappet på hans ene balle var blevet tildelt, endnu en ting hun aldrig ville have fortalt ham, hvis hun ikke havde været fuld, selvom hun dog mente det helt ærligt. Hun lukkede kort øjnene, som hun mærkede hans strøg over sin ryg og kysset mod sin pande. Det var så rart. Hun ville ønske, han ville røre ved hende hele tiden, så ville hun kunne dø lykkelig. Hun så op på ham, ved hans ord om Ashton og nikkede lidt, "Mmh.." mumlede hun og førte en hånd op for at fjerne noget af det mørkebrune hår, som var gledte ned og genrede hendes fantastiske udsigt, som i dette tilfælde var ham. "Ja, og anden og tredje, men du var min fjerde," fortalte hun uden noget form for filter og uden at tænke over, at hun havde været kærester med Ashton i knapt et år og før det, havde de datet i over et år, hvilket betød, at på de to-tre år de havde kendt hinanden, havde de kun haft samleje tre gange. Det var allerede mindre, end hvad hun havde haft med Charles og de var ikke engang kæreste. Desværre. Hun havde ingen følelser tilbage for Ashton, overhovedet, selv hvis hun fandt ud af, at alt han havde sagt, havde han ment, ville det ændre på noget for hende. Hun var faldet for vennen, hun havde boende hos sig.
Hun skævede lidt imod ham, "Det havde jeg også sagt," sagde hun med en mild rødme, som dog nok ikke kunne ses, fordi hendes kinder var røde i forvejen, på grund af alkoholen. Det kunne godt være, at det at tænde vandet for hende, ikke havde været noget stort i hans øjne, men det var det for hende. Hun klemte sig lidt mere indtil ham, da hun mærkede hans ene arm omkring sig, før hun plantede et kys på hans kind og slap ham igen. "Jeg tror, du vil se så piv fræk ud i en kappe, men så skal den være grøn, ligesom dine øjne" sagde hun og lod sin ene pegefinger søge let op og ned af hans brystkasse. Det her ville hun så meget fortryde, når hun vågede pinlig ædru dagen efter. Hun flettede sine fingre ind i mellem hans, da han tog hendes hånd, for at vise hende vej til soveværelset, "Du sød," lød det halvt mumlede fra hende, med et smil legende på hendes røde læber. Hun satte sig på sengekanten og sukkede opgivende, mens hun førte det lange, løst hængende mørkebrune hår til den ene side, og pegede på de mange lukkemekanismer som vej hele vejen ned af ryggen, på det corset hun havde lånt af Kaya, som hun havde været i byen med. "Vil du åbne?" spurgte hun og drejede hovedet lidt, for at se på ham.

[Charles Michael Lavoie]

Charles syntes Evanna var utrolig sød, når hun var fuld. Selv blev han ikke meget anerledes, men den impulsive og kærlige side i ham blev forstærket. Til tider blev den ynkelige side af ham også forstærket, hvilket Flora havde oplevet da han havde haft et dårligt trip efter en aften i byen, hvor stoffer og alkohol var blevet blandet ukontrolleret. Han havde haft det dårligt den periode og de dårlige tanker havde været alt overskyggende. Edderkopperne der kravlede rundt i hans hjerne og åd al det positive ved livet væk og følelsen af at være konstant alene. Han fik det stadig sådan til tider, men han vidste alkohol og stoffer ikke kunne fikse de problemer. Det var kun ham. Han nægtede selvfølgelig stadig at snakke med nogen om det, for følelser var ikke Lavoie mændenes stærke side. Han mærkede det blide dask på sin overarm efterfulgt af hendes ord, fulgt op efter et av. ”Det siger jeg også,” drillede han og svarede med vilje ikke på hendes ord om han løj. Det var sandt og han havde ikke fortalt hende om hans værste dage, hvor han hostede blod op. Han bemærkede først nu, hendes arm var fastlås på hans arm, hvilket per automatik fik ham til at kigge på sin arm. Selvfølgelig gemte sig der muskler bag hvad der egentlig mest af alt lignede spaghetti. Han havde løftet sit eget gear i starten og nu trænede han, selvom han egentlig hadede det. At stå på en scene krævede dog god stamina modsat af hvad de fleste egentlig troede. Man skulle være i en atlets form. Charles anede ikke noget om de følelser han havde for Evanna var gengældt. Han kunne dog heller ikke gøre så meget før han havde snakket med Ashton. Han kunne ikke være kærester med hende med god samvittighed, selvom på nuværende tidspunkt betød det ikke så meget. Han havde brudt deres bro code så mange gange, at et venskab på nuværende tidspunkt ikke var til at redde. Han tvivlede i hvert fald på det, da han som sagt vidste hvordan Ashton havde det med hende og han aldrig var stoppet med at holde af hende. Han betragtede hendes smil, før han måtte undertrykke et grin ved Evannas ord. Okay, hun var virkelig fuld. Han vidste ikke om han skulle lege med på det eller blot takke. Han sendte hende dog et overbærende smil, som hun blinkede til ham. ”Tak, du vil måske se mere af den?” drillede han og løftede en smule op i den, så hun kunne takke ja eller nej til hans gestus. Han bed sig i læben, som hun bekræftede ham. Han vidste ikke hvad han skulle gøre med den information. Der havde ikke været nogen mellem ham og Ashton, hvilket kun gjorde siutationen værre for ham. ”Så… Kun mig og ham?” spurgte han for at være sikker på, han forstod hende. Han havde lyst til at begrave sig selv levende og samtidig bare være den sidste, hun havde samleje med. Efterlade ethver spor på at Ashton nogensinde kunne have været der. Et evig mærke på hende. Han var så vild med hende, at skulle han endelig dø ville han være omringet af al det musik han elskede og hende. Han ville ikke give sit hjerte væk til en fremmed, men hende. Han ville ikke kysse andre end hendes læber. Kende andres læber. Lade der være en dag uden hende. Han tænkte ikke over, de havde datet et år og hun ikke havde været sammen med ham ret mange gange. Det kunne han ikke, for så ville samvittigheden rent faktisk ramme ham. Han smilede til hende, som hun skævede mod ham. ”Mmmh,” svarede han. Han mærkede hvordan hun klemte sig ind til ham og smilede idiotisk men bredt, som han mærkede det kys hun plantede mod hans kind inden hun slap ham. Han lod slugte et grin ved hendes ord og nikkede. ”Selvfølgelig skal den det,” svarede han forsat med et bredt smil på sine læber og mærkede hendes finger søge op og ned ad hans brystkasse. Han nød hendes berøring og hans hjerte hamrede med det samme hurtigt og hårdt mod hans brystkasse. Han var næsten sikker på, hun kunne mærke det. Han bemærkede hun flettede sine fingre sammen med hans, da han tog hendes hånd og prøvede at tyde hendes mumlen. Han sendte et smil som svar på den, hvilket mest virkede som et respons på det smukke smil, der var på hendes læber. Han lod hende sætte sig på sengen som de nåede ind i soveværelset og hørte hendes suk. Han betragtede hende let efter hendes spørgsmål. ”Selvfølgelig,” påpegede han, inden han gav sig i gang med at åbne den med elegante bevægelser. ”Så… da dig og Ashton skændtes på touren… hvad var det om?” spurgte han og kyssede hendes skulder en enkelt gang, inden han betragtede den nøgne ryg der kom til syne. Han bemærkede hun var en smule rød og bemærkede hurtigt hvorfor, hvilket fik ham til at plante et nys kys lidt over den nye tatovering hun havde fået. ”Ny tatovering?” spurgte han.

[Evanna Brown]

Evanna var for fuld til, at registrer, at Charles snakkede uden om sin sygdom og om hvorvidt han havde det fint eller ej, selvom han i bund og grund nok vidste det bedre selv, end hun gjorde. Men hun vidste, hvordan hun selv havde det og hun havde ikke været smittet ligeså længe som han havde. Hendes blik blev straks undskyldende, "Ej, undskyld, gjorde det ondt?" spurgte hun undskyldende og tydeligt ikke i stand til, at aflæse, at han drillede hende. Hun synes da ikke selv, at hun havde dasket særligt hårdt, men hvem vidste? Måske kendte hun slet ikke sin egen styrke. Jep, det var så fuld, hun var. Hun vidste godt, at hun var kommet mellem to venner, lige fra første gang hun havde gengældt Charles' kys. Hun vidste også godt, at det ikke var fair, men hun vidste yderligere også godt, at de følelser hun mærkede, hver eneste gang hun så på ham, hørte hans stemme, lyden af en guitar eller bare en duft som mindede hende om ham, var ægte. Hendes læber gled op i et flirtende smil, "Altid," svarede hun og blinkede til ham på ny, før hun - igen uden nogen for form filter - flyttede sit blik til hans bagdel, som han løftede på den. Det burde virkelig være forbudt for hende, at drikke sig fuld. Hun nikkede lidt, da han prøvede at forstå hendes ord, "Ja? Eller, altså jeg kyssede også engang en pige i byen, men det var i mens jeg stadig gik på Hogwarts," svarede hun og himlede lidt med øjnene af sig selv, hvor efter hun grinte let, af sin egen dumhed. Hun ville ønske hun kunne få sin tid tilbage, hun havde brugt sammen med Ashton, men hun kunne ikke gøre andet, end bare prøve at vende det til noget positivt, hvilket i hendes øjne var, at hvis hun ikke havde været sammen med Ashton, så havde hun nok heller aldrig mødt Charles. Der var en mening med alt, det havde hun altid ment. Måske havde det bare været meningen, at Ashton havde været genvejen frem til Charles. Alligevel var en del af hende også en smule påpasselig, for hun havde jo også troet, at Ashton havde kunne lide hende for hende og ikke fordi hun havde været god pr. Men på den anden side, så var hun næppe god pr mere, slet ikke efter det stund Skyler havde lavet til koncerten for snart to år siden. Aldrig havde Evanna følt sig så udstillet, foran alt for mange mennesker. Hun svarede ikke på hans mmh, men lod sin finger forsætte op og ned af hans brystkasse, "Præcis," sagde hun da han gav hende ret i, at kappen selvfølgelig skulle være grøn, så det matchede hans smukke grønne øjne. Hun var ikke et sekund i tvivl om, at han ville se piv fræk ud i den.
Hun nød hvert og et smil hun fik fra ham, han havde virkelig det smukkeste smil, hun nogensinde havde set. Også selvom han var syg. Hun mærkede hvordan hun begyndte, at kunne trække vejret mere og mere, jo mere han fik lukket op. Hun fattede ikke, hvordan Kaya kunne holde ud, at have sådanne nogle på hver dag, hele dagen. Hun havde kun haft lånt den af Kaya i nogle timer, og hun var allerede ved at dø - overdrivelse fremmede forståelsen. "Åh, tak," lod det fra hende, som var det en hel befrielse. Hun drejede hovedet en smule, da han begyndte at spørger ind til skænderiet, hun havde haft med Ashton. "Lang historie kort? Han vidste godt, jeg sang for Skyler. Mr Brown fandt ud af, at han vidste det, så jeg fik valget mellem enten, at slette hans minde om, at han fandt ud af, jeg sang for Skyler, eller også ville mr. Brown slette mig helt fra Ashtons hukommelse.. Efter Skyler så afslørede det hele, fortalte jeg Ashton sandheden og gav ham sin hukommelse tilbage. Han blev sur og ja.. Så blev jeg sur over, at han blev sur og så endte vi med, at stå og råbe af hinanden i stedet for, at snakke om det som voksne mennesker.." svarede hun og bed sig lidt i læben, da hun mærkede hans læber mod sin skulder. Det var rart. Mere. Please. Bare ét lille kys mere. Hun mærkede kort efter sit ønske, gå i opfyldelse, da han kyssede hende igen, lige over den nye tatovering med to ord. Kiss Here. Stod der. "Mmh.. Kaya lokkede.." svarede hun næsten helt saglig over, de kys han tildelte hendes krop, selvom der kun havde været to af dem. Hun drejede sig let, så hun sad mere med fronten mod ham og lagde en hånd mod hans kind, før hun lænede sig mod ham og kyssede hans læber ganske blidt. Hun ville nok have glemt alt om den tatovering, dagen efter.

[Charles Michael Lavoie]

Han bemærkede hendes blik straks blev undskyldende, inden han ikke kunne lade være med at bryde hans læber i et grin ved hendes spørgsmål. ”Nej, jeg driller dig bare,” påpegede han, stadig med et mildt grin legende over hans læber. Han bemærkede hendes flirtende smil, og gengældte det ved hendes svar, inden han ligeledes sendte et blink retur til hende. Han bemærkede hendes blik på hans bagdel og med vilje skød han den mere i hendes retning. Han lyttede til hende, som hun begyndte at snakke om, at hun også havde snakket en pige, mens hun gik på Hogwarts. ”Frækt,” kommenterede han, som hans tanker mere fokuserede på, der ikke havde været nogen mellem ham og Ashton. ”Behandlede han dig ordentligt?” spurgte han med en bekymret mine, som brikkerne efterhånden begyndte at falde på plads. Han håbede han havde behandlet hende ordentligt og ikke havde tvunget hende til noget, hun ikke ville. Charles ville aldrig være sammen med nogen, fordi de var god pr og det havde han været ærlig om fra starten af. Han ville kun være sammen med nogen, han rent faktisk havde en ægte forbindelse med. Det følte han virkelig, han havde med Evanna. Han vidste dog også, at Ashton stadig var forelsket i hende og også følte, han havde haft en reel forbindelse med hende. Han mærkede fingeren som forsatte op af sin brystkasse og smilede blidt til hende, inden han nikkede til hendes præcis.

Han smilede, som hun takkede ham. ”Ingen årsag,” påpegede han og betragtede det af hendes smukke ansigt, han kunne se som hun drejede sig over mod ham. Han lyttede som hun fortalte og begyndte at fortælle. Som hun forklarede kunne han ikke lade være med at tænke på hvad den lange version af den korte version var, for hendes version ville han ikke kalde kort. Han nikkede ind i mellem for at understregede han lyttede. Han bemærkede endnu en gang hvordan Mr. Brown ikke blev omtalt som far. Det var så langt fra hans egen verden. ”Åh…” svarede han og bed sig en enkelt gang i læben. ”Jeg havde gjort det samme i din situation,” påpegede han forstående, for det havde han tænkt sig. Han behøvede ikke nævne hvilke følelser han selv havde haft i den situation, for ja selvfølgelig var han blevet sur over, han var blevet løjet og bedraget. Han havde dog også forstået, de ikke bare kunne sige det. Han kyssede lige oven over tatoveringen endnu en gang, som hun forklarede at Kaya havde lokket hende. ”Den er cool,” hviskede han ind mod hendes solbrune hud.

[Evanna Brown]

Evanna gav Charles et nyt dask, præcis samme sted som før, "Nu håber jeg det gjorde ondt," sagde hun dog med et morende smil over sine røde læber, selvom den dårlige samvittighed ramte hende med det samme, hvilket fik hende til, at ae hans arm, hvor hun havde ramt, "Undskyld," lød det så fra hende igen, da hendes samvittighed ikke kunne bæger, at hun havde dasket ham to gange nu. Hun mærkede sig selv forsvinde helt væk ind i hans smukke øjne, som hun virkelig havde lyst til, at forblive i for evigt. Han var så dejlig og hun havde endelig drukket sig mod - eller dumhed - nok til at flirte med ham direkte åbenlyst, uden at ligne en tomat i hovedet samtidigt, selv det at kigge på hans bagdel som han så tydeligt vendte mod hende, havde hun intet problem med, hun tillod sig endnu, at give den et klap. Hun trak lidt på den ene skulder, "Hvorfor syntes mænd egentlig, det er så frækt når to kvinder kysser?" spurgte hun direkte, endnu en ting hun aldrig ville have haft modet til, at spørger ham om, hvis det ikke var for promillerne der drillede hendes hjerne. Hun rynkede lidt på panden, da hans spørgsmål lød. Mente han sådan i det store hele eller hvad mente han? Hun vidste ikke, hvad hun skulle svare. Både fordi hun - uanset hvor fuld hun var - ikke ville tale grimt om hans ven, men også fordi hun stadig var i den overbevisning, at han havde udnyttet hende for god pr, og det faktum at han havde været hende utro, var selvfølgelig heller ikke at behandle hende ordenligt. "Det tror jeg," valgte hun at svare, for at være så neutral i sit svar, som overhovedet muligt, uden at sige direkte ja og dermed lyve, men også uden - eller i hvert fald forsøge - på ikke at snakke grimt om hans ven.
Hun smilede til ham, mens hun holdt den uvante beklædningsgenstand oppe med sine hænder foran, da han fik åbent den for hende. Hun ville aldrig komme til, at kalde Derek for far, for han var ikke hendes far, selvom hendes kendskab til hendes biologiske familie, var så begrænset, at hun kun vidste hvilket land hun kom fra, så havde hun stadig en mor og far derude et sted. Regnede hun med i hvert fald, men de kunne selvfølgelig være døde. Men hun ville aldrig være på efternavn med sine adoptivforældre, og en gang i mellem fornavn. Hun så nærmest lettet på ham, "Havde du?" spurgte hun, det var virkelig en lettelse at høre, at hun ikke bare havde taget en lortet beslutning, for hun vidste jo godt, det ikke havde været okay. Hun mærkede det nye kys over den ømme og irriteret hud, "Tak, jeg har ikke selv set den endnu," svarede hun, før hun vendte sig i sengen, så hun havde fronten mod ham, "Du er dejlig, ved du godt det?" spurgte hun med et smil over sine læber, før hun lænede sig lidt mod ham og kyssede hans læber, ganske blidt. Hun holdt kysset lidt, før hun slap det igen. "Har vi is derude? Jeg ku' virkelig godt, ha' noget is lige nu," spurgte hun med et stort smil over sine læber, før hun rejste sig fra sengen og lagde corsettet fra sig, for at trække en t-shirt over hovedet i stedet for, som hun kunne sove i. Hun smed derefter bukserne og kravlede under dynen til ham og gjorde en lokkende bevægelse med sin pegefinger mod ham, som tegn til han skulle komme tættere på hende, mens et flirtende smil legede på hendes læber og øjnene nærmest skreg alt andet end de plejede, nemlig syndighed. "Is med chokolade," hviskede hun og blinkede til ham.

[Charles Michael Lavoie]

Charles mærkede knapt det andet dask, som Evanna gav ham. ”Åååh ja..” kommenterede han og lagde hånden op, det sted hun havde slået. Han skar en grimasse for at lade som om, smerten eksisterede. Han smilede kort som hun undskylde. Hun var utrolig nuttet, når hun havde drukket. ”Sssh,” svarede han mildt til hendes undskyldning. Han mærkede klappet mod sin bagdel, hvilket fik ham til at smile bredt. Han trak lidt på skulderen til hendes spørgsmål. ”Det ved jeg ikke…. Det er det bare,” påpegede han, men så eftertænksom ud. Han rynkede lidt på øjenbrynene som hun svarede på om Ashton havde behandlet hende ordentligt. ”Tror du? Du burde ikke være i tvivl,” svarede han med en mild stemme.

Han lagde mærke til, hun nærmest så lettet ud, som han svarede han havde gjort det samme. ”Ja,” påpegede han med et enkelt nik for at understrege sin egen pointe. ”Ikke?” spurgte han roligt og lod hende vænne sig. Han gengældte hendes kys og lod hende slippe nogle få sekunder efter. ”Jordbæris..” svarede han og betragtede hende tage nattøj på. Han bemærkede den lokkende bevægelse hun gjorde med pegefingeren mens det flirtende smil legede på hans læber. Hun lokkede med de syndige øjne og hele hendes kropssignlatur. Han ville dog aldrig udnytte hende, når hun var så fuld, men putte med hende, ville han gerne. Han bevægede sig hen til hende og gjorde sig klar til at fænge hendes læber i et grådigt og krævende kys, men spærrede øjnene op som hun hviskede hvad hun gerne kunne. Var det hendes syndige tanke? Seriøst? Han træk øjenbrynene sammen og bed sig i læben. ”Is med chokolade?” spurgte han og så hende i øjnene. ”Sure… Jeg henter noget,” svarede han, inden han rejste sig og tog sit tøj på. Han gik ud i køkkenet og hentede et glas vand og stillede ved hendes natbord. ”Ses om lidt,” påpegede han, inden han bevægede sig ud for at finde isen til hende.





@quinn

[Deleted]

Quinn havde været i byen med nogle venner og var utroligt nok, allerede nu på vej hjem alene, men han havde selvfølgelig også været sammen med en ung kvinde, som selvfølgelig havde troet han var Ashton fra Faded Exit. Han havde været ligeglad, med at hun havde kaldt ham Ashton imens. Det skete så tit, at han ikke rigtigt tog af sig det, men han havde faktisk overvejet, at ændre sit navn til Ashton, bare fordi.
Han gik en smule slingrende hen af gaden og stoppede op i ny og næ, for at tage en tår af sin flaske, som han gik med i den ene hånd. I den anden hånd havde han en halvrøget smøg.