Whats all this nonsens

[Stella Todd]

"Nej Jacob!" Stella satte begge hænder i brystet på sin bror, som for at stoppe ham. Han skulle ikke blande sig, selvom hun godt vidste at han gjorde det fordi han holdt af hende og ville hende det bedste, så skulle han ikke. Hun kiggede ham derfor dybt i øjnene og bad til at han ville forstå det. "Det er to år siden nu. Jeg klare mig. Om et år er jeg endelig færdig på den skole." Hun glædede sig til komme væk derfra, selvom hun da også havde venner hun ville komme til at savne, og helt sikkert også håbede på stadig at hav Timmy. Hun rynkede dog brynet og så på sin bror. "Hvad har du tænkt dig at gøre med Timmy?"

[Jacob Todd]

Han fik et lidt skuffet udtryk i ansigtet. Hun ville ikke have at han skulle gøre noget. Nej det var da for galt. Selvfølgelig skulle han gøre noget for Stella. Det var det vigtigste i hans verden, så længe Stella var glad, så var han glad! "Åh jo... Om det så var i sidste uge skal dette ikke laves om. Der skal gøres noget ved det. Hvem er det Stella." han fik et alvorligt udtryk i øjnene. Han tog fat i hendes hænder med sine egne og rystede på hovedet. "Det er bare noget jeg må gøre Stella. Det er for din skyld jeg gør det." sagde han og rejste sig op fortsat med hendes hænder i hans så hun kunne komme op at stå. Der var ingen grund til at de sad her på gulvet foran døren. Det så dumt ud. "Timmy og jeg skal have et alvors ord... Jeg vil vide personligt at han tager sig godt af dig.." han nikkede lidt bestemt, så var det jo bare at finde ham hvor han så end kunne være. Chancen for at møde ham var ikke ret stor, men han ville da gøre et forsøg

[Stella Todd]

Jacobs ordvalg fik Stella til at klappe i og synke engang. For en uge siden ja.. Der var det så bare noget andet Beatrix havde gjort, men det ville hun heller ikke gerne snakke om. Helst nævnte hun ikke mere om det. Jacob ville sikkert bare storme ind på skolen og det ville kun betyde mere ballade senere hen. "Jacob det går ikke. Jeg skal nok klare det selv, det lover jeg. Det bliver bare værre hvis du blander dig." Hun vidste af erfaring, at Beatrix altid skruede op efter at der havde været en professor inde over, så det ville nok ikke være anderledes hvis Jacob kom og hjalp hende.
Stella elskede virkelig sin bror, det gjorde hun og hun var glad for han altid var der når hun havde brug for det, men nu føltes det næsten som om det tog overhånd. "Jacob, lad nu være med at skræmme ham væk eller noget. Jeg kan virkelig godt lide ham."

[Jacob Todd]

Nej nu måtte hun stoppe. Det kunne ikke være rigtigt at hun nægtede det på den måde. Der skulle en voksen ind over, og denne voksen var ham. Professorer hvor herre bevars, hvad gik der på Hogwarts 300-400 mennesker. Han havde ingen ide, men de havde ikke tid til alle elever det var han sikker på. Nej det var bedre at han tog sig af det. "Nu skal du ikke være så stædig. Giv mig et navn så tager jeg mig af det.." han kiggede fortsat på hende og hans blik var fortsat alvorlig. Hvorfor skulle hun være så stædig med nogen ting, det var ikke fair. Hvis nogen skulle være stædig så var det ham, og det ville han være i dette tilfælde. Der skulle være noget om det, og Stella ville ikke vinde denne kamp lige meget hvad.
Skræmme ham væk.. Hvad var nu det for noget, som om han kunne skræmme nogen væk. Han var uskyldig, i hvert fald til det modsatte var bevist. Han rystede på hovedet. "Nej, nej selvfølgelig ikke. Meeeeen jeg skal stadig vide at han passer godt på dig." han nikkede lidt bestemt igen og kiggede ned i gulvet. Et kort suk kom over hans læber. Det var ikke fair det her. Som om han ville skræmme nogen væk, nej det ville han knap nok kunne finde ud af.

[Stella Todd]

Stella bed sig i underlæben, hun ville virkelige ikke sige det. Hun ville aller helst glemme det og ikke snakke om det igen, men hun kunne godt mærke at det ikke var sådan det skulle være. Hun elskede sin bror, men hun havde ikke lyst til at han skulle blive en del af hendes problemer. Længe stod hun i stilhed og overvejede hvad hun skulle sige.
Hun endte dog med at sukke opgivende. Jacob var virkelig vedholdende i sin sag. "... @themadhatterwasher12...." Endte hun så med at indrømme og så lidt ned i jorden, lidt pinlig og at sandheden nu var ude.
Hun kunne dog ikke lade være med at smile, da han bekræftede at han gerne ville passe på hende. Det var det gode ved Jacob. Altid klar til at beskytte hende. "Jeg ved det godt Jacob. Tak fordi du gør det."  Kom det så fra hende, før hun lagde armene om ham i et kram.

[Jacob Todd]

Endelig sagde Stella hvad det var hun ville sige, og hun kom faktisk med et navn. Beatrix... Så var der endnu en person han skulle finde, hele to Timmy og så denne Beatrix. Der var ingen tvivl om at han ville komme til at bruge mindre tid på skole arbejdet nu. Det var virkelig nødvendigt for ham at vide at Stella havde det godt, og at hun kunne klare at være på skolen i det sidste år hun havde. "Beatrix...." mumlede han og kiggede på hende. "Tak" nu skulle han virkelig arbejde hårdt for at finde hende også "Har hun nogen særlige kendetegn, kan jo ikke gå og spørge gud og hver mand om de hedder Beatrix" et kort grin kom frem på hans læber og han vendte blikket ned på hende. Denne Beatrix var en mobber og det skulle stoppes lige med det samme, det kunne ikke gå for langsomt.
"Ingen årsag, jeg gør jo gerne alt hvad jeg der står i min magt for at du har det godt." kom det roligt fra ham og smilte lidt. Det var faktisk ikke med vilje at han gjorde det. Men han ville bare gerne have et godt forhold til Stella lige meget hvad der så ville ske i fremtiden.

[Stella Todd]

Det var svært for Stella at acceptere, at Jacob ville vide hvem Beatrix var. Det skulle han jo ikke. Han skulle ikke blande sig det var bedre hvis han lod værre. "Vil du ikke nok lade mig klare det selv? Jeg lover jeg siger stop til hende snart" Det var hun dog lidt i tvivl om hun rent faktisk ville gøre det... Nok ikke. Men hun så helst at Jacob ikke opsøgte Beatrix. Det ville hun meget gerne være foruden. 
Generelt var det svært lige nu og hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere det. Det var jo et stykke tid siden Beatrix sidst havde været efter hende. "Faktisk så har jeg gjort lidt imod hende selv" Hun kunne jo ligeså godt fortælle nu boblen var bristet.

[Jacob Todd]

Jacob rystede på hovedet. Han ville ikke lade dette gå forbi hans øre uden at gøre noget ved det. Han ville og måtte gøre noget ved det. "Jeg er ked af det Stella, men jeg kan ikke..." han kiggede lidt alvorligt på hende, denne kamp ville hun ikke vinde. Han skulle nok få sin vilje lige meget hvad, om hun så trak ham hjem til deres forældre. Dog ville hun ikke kunne gøre det, han var langt højere og havde flere kræfter end hun havde. "Jeg skal nok tage mig af det..." han sendte et svagt smil til hende og kiggede så ned i gulvet.
"Ser man det, hvad har du gjort? Kastet en besværgelse. Slået hende?" slået hende... Som om Stella ville kunne gøre en flue fortræd. Nej han tvivlede stærkt på at det var sandt. Han vendte sig om og bevægede sig tilbage til deres pladser og satte sig ned

[Stella Todd]

"Jeg kastede en besværgelse efter hende." Hun trak ligegyldigt på skuldrene. Meget ulig hende virkede hun dog forholdsvis selvsikker mens hun sagde det og løven skinnede for en gang skyld igennem hos hende. Der var en grundt for at hun hørte til på Gryffindor, selvom det ofte var svært at se. "Hun sagde grimme ting om Timmy, og så valgte jeg at kaste en besværgelse efter hende." Hun skulle ikke gøre flere fortræd. Stella var en ting, men ikke alle mulige andre.

[Jacob Todd]

"Du gjorde hvad?!" han var meget overrasket over hvad hun havde gjort. Så havde hun alligevel slået fra sig. Det var kun en god ting. Dog kunne han ikke lade vær med at smil til hende. Jacob lavede et håndtegn til bartenderen og kort tid efter kom der et nyt glas øl til ham. Han tog fat i det og tog en tår. "Det er sku da stærkt gjort! Så er der gemt en Løve i dig alligevel." han grinte lidt og kiggede på hende med et smil. Han vidste at hun havde det i sig, det var bare med at finde det frem og frem for alt at vise hun var modig nok til at stå igen.

[Stella Todd]

"Jeg kastede en besværgelse imod hende" Gentog hun og blev lidt forlegent og så ned. "Jeg tror den ramte. Jeg så det faktisk ikke fordi jeg stak af." Det var måske ikke det mest imponerende, men hun havde sagt fra sig og det var det vigtigste af det hele Timmy havde da også fortalt at det havde virket godt nok. "Fordelingshatten tager nok sjældent fejl. men hun skulle ikke gå efter Timmy, når han ikke var en del af det." i det øjeblik havde hun forsvaret Timmy, som slet ikke var den det skulle gå ud over. Det var noget der betød meget for Stella, men skulle ikke angribe de uskyldige og slet ikke efter at diskusionen var afsluttet.

[Jacob Todd]

Endnu en gang grinte han, dog lidt højere. Han måtte tage sig til maven en enkelt gang og rystede så på hovedet. "Mig som troede du ikke engang ville gøre en fe fortræd." han rystede lidt på hovedet og kiggede ned på sit ølglas. "At stikke af fra problemerne, ja, ja.. Lidt kujon kan du da være." han lænede sig frem og roede hende lidt i håret. Det var nu meget sødt alt sammen. Sådan at stikke af, men så kom hun da heller ikke i problemer på noget tidspunkt på en professor.
"Så du gjorde det for at beskytte Timmy? Sødt" han smilte lidt og rystede så på hovedet. Tænk at hun alligevel havde en del mod i sig nok til at sige fra. Om hun så gjorde det for andres eller for sig selv var sådan set lige meget. Hun gjorde det godt, lige meget hvad. Det skulle hun vide og han var stolt af hende!

[Stella Todd]

Stella trak lidt på skuldrene og snuppede så et stykke chokolade fra posen som de nu var tilbage ved. “Tja... du kan gøre med mig, hvad du vil, men du skal ikke røre mine venner. Slet ikke når...” hun kiggede op på ham, denne del ville han nok kunne lide lige så lidt som Timmy. “Jeg og Beatrix var noget til enighed om hvordan det skulle være, og så gik hun efter Timmy. Han havde ikke engang gjort noget! Jeg blev simpelthen så irriteret på hende.” Hun blev lidt flov over at fortælle det, men det var jo så sandheden. Nu vidste Jacob hvad der skete i hendes liv så det var vel fint.

[Jacob Todd]

Hun spiste slik igen, det var godt. Så var alt ved det gamle. Der var heller ikke spor fra hende at hun havde grædt. Så kunne han godt slappe lidt mere af. Det var sidste gang at han ville være så hård ved hende. Hun var skrøbelig nok i forvejen, der var ingen grund til at gøre det værre.
Når.... Han ventede i spænding på at hun ville fortsætte sin sætning, og den kom kort tid efter. "Så der kom en Varulv op i dig?" han kiggede lidt på hende med et løftet øjenbryn. Ja han relaterede til et vildt dyr, præcis som han plejede at gøre. Nu havde han bare ikke snakket om dyr hele dagen og det brændte i ham. Godt nok havde de ikke meget om varulve på skolen, men det var da blevet nævnt lidt, mest for at de skulle passe på i det vilde, og hvad de skulle gøre hvis de så en. Man ville ikke kunne gøre noget ved en Varulv og de var svært at stoppe, men det skulle vel nok gå alt sammen.

[Stella Todd]

Smilet var tilbage hos Stella og den triste mine fra før var forduftet. Faktisk så havde hun det langt bedre, hun følte sig let om hjertet og gladere. Måske havde det været meget godt at få tingene sagt. Nu vidste Jacob alt om hvad der skete på skolen og om Beatrix. Timmy vidste det også. Hun var altså ikke alene længere. Det gjorde hende glad. 
Hans kommentar fik hende til at grine lidt. "Snare en løve, men ja. Jeg siger jo jeg godt kan selv. Når bare der er brug for det." Det havde der været da Beatrix gik efter Timmy. Var hun efter Stella igen, ville hun nok ryge tilbage i samme rille som altid. Det var bare ikke så vigtigt, Stella anså ikke sig selv som vigtig. Hun var jo bare en pige.. ikke noget vildt.